For mange af de avancerede våbensystemer udgør udgør udviklings omkostningerne, og vedligehold af design og dokumentation en stor del af de samlede omkostninger. Hvis vi har mange identiske våben systemer, så får vi ikke nok for pengene, og systemerne ender med at blive dårligere end Amerikanernes.

Der er også fordele ved at vælge forskellige systemer... Det kan være et problemmed reservedele, deling af omkostningerne og at mandskab kan bruge/hjælpe hinanden... Men forskellige systemer kan også have forskellige styrker og svagheder. Dvs. der kan være en taktisk fordel ved at have en vifte af forskellige værktøjer der kan indsættes der hvor de er stærke...

One-site-fit-all gør meget ofte at man skal gå for meget på kompromis. At vælge en enkelt leverandør gør ofte at man er sårbar i forsyningskæden og hurtigt bliver det ikke den militære løsning der er i højsæde, men en politisk vægtning af arbejdspladser , socialpolitik og storpolitik hvor fokus ikke er at få det bedste udstyr til alle europæiske soldater, men at få det udstyr der giver flest værdi/arbejdspladser i hjemlandet... (den sidste er dog også en udfordring ved mange systemer)

En af de vigtige ting i NATO er at systemerne kan kommunikerer på tværs af de forskellige leverandører, værn, nationaliteter osv. Det er et vigtigere princip end at det er samme leverandør til f.eks luftværnsforsvar i et samlet Europa...

Fravalg af konkurrence og tilvalg af tavshedspligt bliver måske reglen fremfor undtagelsen fremover. Politiken havde igår en overskrift: "Dansk sikkerhedspolitik skaber usikkerhed for danske virksomheder.." og "tys-tys-drama" om standset frasalg af NKT datterselskabet laserproducenten NKT phototonic til et japansk firma.

Med henvisning til en ny investeringsscreeningslov, der gør det muligt at hindre opkøb af kritisk dansk infrastruktur eller tek, der kan skade landets sikkerhed.

Pga. tavshedsklausuler, der følger med har virksomheden ingen krav om begrundelse, da der ingen aktindsigt er, og afgørelsen kan heller ikke ankes, ligesom alle involverede ministerier er tavse.

Avisen indrager Kafka og stiller spørgsmålet: hvor ligger det nye balancepunkt mellem erhvervs- og sikkerhedspolitik i en verden, hvor alskens former for hybridkrige forlængst har sløret grænsen mellem militær og civil?

Et ekstra spørgsmål: hvor stiller dette det oplyste demokrati?

Anvender Terma stadigt ADA som programmeringssprog? Jeg læste, at ADA kun bliver brugt i den ældre kode på F35 som kom fra F22. Den nye kode, er skrevet i C og C++. Jeg spurgte ChatGPT om hvordan sikkerheden var, og om C++ i dag kunne hamle op med ADA, og det mente den ikke. MIRSA C, kunne på ingen måde sammenlignes med ADA. I modsætning til MIRSA C, så var ADA SPARK et bevisbart sprog, som kunne matematisk bevises. Og den kunne ikke udelukke, at de softwarefejl der havde været på F35 skyldes C/C++ kode.

læste et eller andet sted det synspunkt, at diversiteten i våben har haft uheldige indflydelse på udfaldet af visse krige østover, hvor flere lande har deltaget som allierede. Også fordi diversiteten i våben medfører, at landene slæber frem og tilbage hver især på eget materiel, uden en overvældende koordination.

Stort TILLYKKE herfra til vores helt eget lokale super-tech firma Terma med kontrakten.

Dette er ikke positivt medmindre at Terma også kan sælge systemet til de andre europæiske NATO lande.

Det var heller ikke positivt at Danmark købte nye artilleri fra Israel, et system som mig bekendt ikke anvendes af andre NATO lande.

Når europæerne sender våbensystemer til Ukraine, så er det et kludetæppe af systemer, med begrænset ammunition og reservedele.

Europe Has Six Times As Many Weapon Systems As The U.S: That pattern repeats itself down through the entire list of equipment with European militaries using 20 different types of infantry fighting vehicle and 27 different howitzers. Again, the U.S. relies on just two versions of each. https://www.forbes.com/sites/niallmccarthy/2018/02/19/europe-has-six-times-as-many-weapon-systems-as-the-u-s-infographic/

For mange af de avancerede våbensystemer udgør udgør udviklings omkostningerne, og vedligehold af design og dokumentation en stor del af de samlede omkostninger. Hvis vi har mange identiske våben systemer, så får vi ikke nok for pengene, og systemerne ender med at blive dårligere end Amerikanernes.

Systemerne ændre sig over tid, det kan ikke undgås, noget af dette kan løses ved at opgradere systemerne til samme standard ifm. opdateringer.

Men det at landene landene har forskellige varianter af samme system gør logistikken svært. De danske CESAR pjecer havde en anden undervogn end den franske, de danske vil skulle kommunikere med et Terma CC system. De franske bruger sandsynligvis noget fra Thales. Det betyder at en Dansk konstabel ikke vil have korrekte reservedele, og dokumentation til at kunne reparere et Fransk system. (Og omvendt)

Lidt særegent med friholdelsen af konkurrenceudsættelse af militærindustri i EU. Man må vel forvente, at lignende kontrakter indgås i mange lande i disse år. Den grundlæggende ide i EU er konkurrence. Det er så på det konkurrencefri område, at økonomien aktuelt vil opblomstre, mens blomsterne måske hænger lidt med hovederne på andre områder.

Hvem ved om den manglende konkurrence kan være en direkte fordel for kvalitet, pris og gennemførelse? ad supersygehusbyggeri i Nordjylland - samme prisleje.

Stort TILLYKKE herfra til vores helt eget lokale super-tech firma Terma med kontrakten. Et stort incitament til at søge arbejde hos dem, for os der både har kvalifikationerne, lysten til at arbejde med avanceret og udfordrende teknik og det moralske kompas stillet ind på fællesskabets bedste.