Angående forskeren, Staffan Quvist, han er Phd i kernefysik, og dermed har han jo en "conflict of interest". På den anden side, så er den allervigtigste asset for enhver forsker sin reputation, og jeg har lidt svært ved at se at han vil snyde eller fordreje i den grad, når han selv står med sit navn for de ting han siger.

Det er rart at forskere uttaler seg om emner de ikke har spesiell kompetanse på. Det Staffan Qvist primært uttaler seg om er økonomiske forhold der han ikke har mer ekspertise enn meg. Etter min mening så avslører han både manglende kunnskaper og forståelse i det han skriver om. Det er direkte pinlig at en forsker ikke forstår bedre at han må også holde et kvalitetsnivå når han uttaler seg på felter han ikke har spesiell kompetanse på. Men det er jo slett ikke uvanlig og min konklusjon er at sunn fornuft er jevnt fordelt og slett ikke noe som er forbeholdt høyt utdannede!

Men  Ulrike Sabine Pielmeier, jeg  spurte deg om din vurdering av det som kommer frem i Qvist's artikkel og mine kommentarer til den!

Kanskje BNEF's folk har aksjer i atomkraft? Det er jo en virksomhet som er neste like stor som vind og sol (både vind vil snart gå forbi atomkraft  på verdensbasis og det samme solkraft). 

Både sol og vind har fått massiv støtte over to til tre tiår. I motsetning til atomkraft som har vært der siden sekstitallet og blir stadig dyrere, behøver ikke sol og vindkraft støtte lenger. Og begge deler blir billigere år for år selv om det er en hump akkurat nå (som også har slått ut veldig hardt for atomkraft, se HPC).

Ellers har jeg naturligvis ingen interesse av å diskutere med Staffan Qvist fordi han er klart ukvalifisert i det han uttaler seg om. Derimot OM du har noe å bidra med, så diskuterer jeg gjerne med deg. Men det virker som at du ikke ønsker det!

Jeg overså hvilken forsker du mente - der var ingen navn eller link. 
 

Tja - svært at sige. Jeg tænker at en stor investition i stort projekt der bærer stor risiko og varer rigtig længe burde have andre vilkår, hvis der er en samfundsinteresse for projektet. Solcelleparker og vindparker ville ikke have klaret sig i årtier uden statsfinansieret garanti på en aftalt kwh pris - ellers ville der ikke have været investorer. Det er jo heller ikke på markedsvilkår. Så hvorfor burde kernekraft være på markedsvilkår? 
Forresten kender du til wind parks med møller der er ældre end 25 år? 
Angående forskeren, Staffan Quvist, han er Phd i kernefysik, og dermed har han jo en "conflict of interest". På den anden side, så er den allervigtigste asset for enhver forsker sin reputation, og jeg har lidt svært ved at se at han vil snyde eller fordreje i den grad, når han selv står med sit navn for de ting han siger. Hvis han sagde usandheden vil det være hans karrieres ende. Vil han risikere det? 
Så har vi BNEF, med nogle anonyme analytikere. Har de en conflict of interest, måske aktier i vind eller sol? Det ved man ikke. Jeg kan ikke svare dig, men jeg ser at det er muligt at kommentere på artiklen. Så kan du jo tage det op med manden selv. 
 

Ikke alle er enige med BNEF's tal. Her er der en svensk forsker, Staffan Qvist, fra Berkeley, der siger 

I #221 refererte jeg til samme artikkel og gav mine kommentarer. Hva er dine kommentarer til artikkelen? Går du god for hva forskeren Stefan Qwist skriver og hva mener du om mine innvendinger?

Bloomberg New Energy Finance (BNEF)

Ok! 

Ikke alle er enige med BNEF's tal. Her er der en svensk forsker, Staffan Qvist, fra Berkeley, der siger 
... 
Jag har under det senaste året på uppdrag av både Svenskt Näringsliv och Energiforsk (inom separata projekt) djupdykt i frågan om vad ny kärnkraft kostar. Jag har inom ramen för detta arbete analyserat detaljer i de ekonomiska förutsättningarna för 112 olika reaktorprojekt under de senaste 20 åren, och anser mig därför ha relativt god kännedom i frågan och vill tillfället i akt att reda ut och förklara.

Kritiken mot kostnadssiffrorna för ny kärnkraft i de stora studierna kommer från en tabell med ”uppskattade kostnader för aktuella projekt” (LCOE) från företaget Bloomberg New Energy Finance (BNEF). Siffrorna har fått stor spridning och citerats i TV, olika debatt- och nyhetsartiklar samt i riksdagsdebatter, och har tyvärr skänkts ett sken av trovärdighet genom att vissa akademiker har valt att basera uttalanden i media med dessa siffror som underlag.

Att uppgifterna sprids i media av företrädare för akademin är särskilt allvarligt eftersom ingen förklaring kring hur siffrorna har beräknats eller vilka ingångsvärden de grundas på har presenterats. Det är enligt min mening djupt olämpligt att som akademiker i media basunera ut ”vad ny kärnkraft kostar” genom att upprepa värden från en för allmänheten hemlig LCOE-uppskattning av ett privat företag, utfört med oklara ingångsvärden och med oklara metoder, baserat på ett urval av en handfull projekt (utav mer än 100 projekt under de senaste 20 åren). Vid urval av värden att presentera för allmänheten från sekundära källor är det av central vikt att inte ägna sig åt att ”plocka russinen ur kakan”, alltså att inte enbart presentera de resultat som stödjer den tes man driver, och att man tydligt förklarar och motiverar de värden man presenterar.

Sifforna från BNEF har ett visst chockvärde, då de skiljer ut sig genom att vara dramatiskt högre än motsvarande uppskattningar från i stort sett samtliga andra liknande beräkningar och uppskattningar, utförda av till exempel Energiforsk, Energimyndigheten, Internationella Energibyrån (IEA), Europeiska kommissionen, OECD och amerikanska Energy Information Administration (EIA). Kan det verkligen vara så att samtliga övriga organisationer har helt fel och endast BNEF har rätt om detta? (”Alla soldater gick i otakt utom min Oskar!”).

BNEF själva hävdar att man inte gör några projektioner för den sannolika kostnaden av ny kärnkraft, utan enbart presenterar beräkningar ”baserade på finansierade projekt”. Vi behöver därför förstå hur dessa beräkningar görs, och vi behöver jämföra dem med offentligt tillgängliga uppgifter för verkliga finansierade projekt.

Mer än 65 nya reaktorer har startat under de senaste 10 åren, och av dessa projekt har en handfull spräckt både budget och tidsplan. Det kanske mest spektakulära av de försenade projekten är Olkilouto-3 (OL3) i Finland. Trots att det som enskilt extremfall inte kan anses representativt för en hel teknologikategori, används det ofta som exempel för att illustrera hur dyr och långsam ny kärnkraft är (eller kommer att vara) generellt. All relevant ekonomisk information kring projektet är allmänt tillgänglig från ägaren TVO, så det är fullt möjligt att verifiera ungefär vad den verkliga LCOE-siffran ligger på. Motsvarande verifiering är möjlig att utföra för majoriteten av exemplen i BNEF:s tabell.

Enligt TVO:s senaste årsredovisning uppgår de förväntade totala utgifterna på ägarsidan för OL3 till 5.7 miljarder euro (enbart kundens kostnader ingår i LCOE-beräkningar för specifika projekt). Ungefär 70 % består av lånefinansiering och räntan på lånen ligger på runt 2 % (TVO:s genomsnittliga räntenivå låg på 1.56 % år 2020). Bygget påbörjades under 2005 och kommersiell drift väntas påbörjas i februari 2022 (totalt cirka 17 år mellan byggstart och elförsäljning), och reaktorn väntas producera cirka 12-13 TWh el per år i minst 60 år. Om vi antar att TVO:s ägare har avkastningskrav på eget kapital på 8% och att driftskostnaderna ligger i linje med övrig nordisk kärnkraft, så ger detta ett LCOE på ungefär 44 EUR/MWh.
OL1 och OL2 producerar tillsammans 14–15 TWh/år till en kostnad om 20 EUR/MWh, vilket innebär att TVO:s egen beräkning (motsvarande LCOE) för OL3 ligger på cirka 42 EUR/MWh, i linje med den enkla beräkningen från offentliga data ovan.

Vad anger då Bloomberg New Energy Finance (BNEF) för resultat för sin LCOE-beräkning för OL3? Man har kommit fram till ett spann som sträcker sig från ett lägstavärde på motsvarande 190 EUR/MWh upp till svindlande 375 EUR/MWh. Två saker med detta är märkligt, dels att man inte verkar ha en aning om var man anser att siffran faktiskt kommer att landa, för ett projekt som är färdigbyggt sedan länge och går i kommersiell drift i början av nästa år, dels att kostnadsuppskattningarna är upp till 900 % högre än ägarens lätt verifierbara offentliga siffror från årsredovisningar. Även om man räknar in merkostnader hos hela leverantörskedjan för OL3-projektet, vilket alltså aldrig görs när LCOE beräknas för enskilda projekt, så når man trots det inte upp till ett LCOE-värde på hälften av BNEF:s lägsta-värde.

Motsvarande skillnad gentemot kända siffror är genomgående för samtliga exempel som BNEF ger värden för – till exempel ligger BNEF:s LCOE-beräkning för Storbritannien skyhögt över det offentligt tillgängliga fastpriset på el som Hinkley Point C (HPC) kommer att erhålla.

Hur är detta möjligt? För att reda ut detta så bokade jag, tillsammans med internationella kollegor som är experter på finansiering och kostnader för ny kärnkraft, ett möte med BNEF:s LCOE-grupp. Vi gick tillsammans igenom ingångsvärden, beräkningsmetoder och resultaten för deras beräkningar, för att försöka förstå varför siffrorna skiljer sig så dramatiskt från samtliga övriga uppskattningar, både från projektens ägare och från alla andra större organisationer som gör motsvarande bedömningar.

Såhär kommer BNEF fram till sina helt unika LCOE-siffror för ny kärnkraft:

– BNEF anger egna ingångsvärden, utan hänvisning till källor, med värden som ofta är felaktiga.
Ibland verkar ingångsvärdena stämma hyfsat väl överens med verkligheten, ibland inte alls. I fallet Finland (OL3) så har man till exempel antagit en kapitalkostnad för kunden som ligger upp till 230 % över det faktiska värdet. För kostnadsposten ”fasta driftkostnader” har man antagit ett värde som är upp till 300 % högre än de fasta driftkostnaderna för nordisk kärnkraft idag. Illustrativt kring kvaliteten av den datainsamling man utfört för analysen, är att man i sina beräkningar också angett en felaktig storlek på reaktorn, 1400 MW i stället för 1600 MW. BNEF har inte kunnat ge någon förklaring till någon av dessa diskrepanser.

– All finansiering antas ske år 2020, och kostnadsvärdena inflationsjusteras sedan framåt i tid.
Istället för att använda reala värden, vilket är praxis för jämförbara LCOE-beräkningar, så använder sig BNEF av nominella värden i en egen metod där man antar att all finansiering för alla projekt skedde år 2020, och alla kostnadsvärden inflationsjusteras sedan framåt i tid i den lokala valutan motsvarande den tid projektet pågått i verkligheten. I BNEF:s beräkningar startar därför OL3 i Finland under 2033/34, med alla kostnadsantaganden inflationsjusterade fram till dess.

– Den faktiska finansieringsmodellen för projektet ignoreras och ersätts av BNEF:s egen.
För samtliga projekt ignoreras den faktiska finansieringsmodellen och BNEF ”antar” istället en egen hypotetisk finansieringsmodell med långt högre kapitalanskaffningskostnader. I fallet OL3 leder BNEF:s ”egna modell” kring hur finansieringen hypotetiskt kunde ha gått till, till mer än dubbelt så höga kapitalanskaffningskostnader än de faktiska. När projektfinansiering inte används (vilket är standard för kärnkraftsprojekt), så antas andelen finansiering som sker med hjälp av lån vara 0 %, vilket i dessa fall leder till skyhöga (hypotetiska) kapitalanskaffningskostnader, som alltså direkt motsvarar avkastningskravet på eget kapital.

– Den faktiska strukturen på projekten ignoreras och ersätts av BNEF:s egna antaganden.
Om en anläggning består av ett flertal enheter som byggs i serie (vilket är fallet i verkligheten i de flesta av de inkluderade exemplen), så inkluderas samtliga enheter i samma beräkning som om de vore en enda enhet, trots att bygg- och driftstart ofta är förskjuten med flera år mellan individuella enheter. Detta driver markant upp deras kostnadsberäkning jämfört med verkligheten. Man lägger sedan också till en egenbedömd ”projektutvecklingskostnad” utöver alla andra kostnadsuppgifter.

De fyra stegen ovan ger en förklaring till varför BNEF:s siffror skiljer sig från samtliga andra bedömares, och från verkligheten. Det handlar alltså inte om en bedömning av LCOE av ”riktiga projekt” utan en hypotetisk omräknad LCOE för vad projekten skulle kunna ha kostat (med värden inflationsjusterade in i framtiden) om de hade finansierats på det sätt som BNEF själva har antagit för varje projekt, med av BNEF definierade ingångsvärden som ibland stämmer väldigt illa överens med verkligheten.

Siffrorna från BNEF kan därför inte tolkas som, eller refereras till, som den ”faktiska kostnaden för ny kärnkraft” och borde absolut aldrig ha presentats på ett sådant sätt i den svenska debatten.

https://second-opinion.se/bloombergs-siffror-saknar-relevans/

Nej, DMI eller yr kan man ikke bruge til noget som det her :-) 
Jeg tænkte mere på meteorologer der analyser adiabatiske og isotermiske kurver og den slags, typisk efter opsendelse af vejrballoner. Det sker i Danmark ved flystationer. 
https://images.app.goo.gl/3Xkeg3QY2qnPxrzB7 
Boreplatforme vil jo egne sig fremragende. 
Men spændende, om vi kommer til at se havvindmøller præstere som i vindtunnelen. God vind ;-)  

Forresten, jeg havde spurgt om de der 120-130 €/MWh for OL3, hvis du kunne være så venlig så jeg kan gemme det i min samling, da jeg interesserer mig for energisektoren. På forhånd tak. 

Her er utdrag fra en svensk forskers utspill. Han mener at TVO's (eier OL3) tall er korrekte, hvilket jeg mener er meningsløst. Men selv med hans utgangspunkt, er det han legger ut ganske avslørende!

"Vad anger då Bloomberg New Energy Finance (BNEF) för resultat för sin LCOE-beräkning för OL3? Man har kommit fram till ett spann som sträcker sig från ett lägstavärde på motsvarande 190 EUR/MWh upp till svindlande 375 EUR/MWh".

Her kommer altså Bloomberg, et stort amerikansk analysebyrå til helt andre tall enn det TVO oppgir (42-49 €/MWh).

"Enligt TVO:s senaste årsredovisning uppgår de förväntade totala utgifterna på ägarsidan för OL3 till 5.7 miljarder euro (enbart kundens kostnader ingår i LCOE-beräkningar för specifika projekt). Ungefär 70 % består av lånefinansiering och räntan på lånen ligger på runt 2 % (TVO:s genomsnittliga räntenivå låg på 1.56 % år 2020). Bygget påbörjades under 2005 och kommersiell drift väntas påbörjas i februari 2022 (totalt cirka 17 år mellan byggstart och elförsäljning)".

NB. Faktisk start var 1. mai 2023 og ikke februar 2022.

Her kommer det fram at Frankrikes andel av kostnadene ikke ligger i prisen! Utbyggingen har videre kanskje fått låne penger til 2% eller 1,56%. Dette er imidlertid overhodet ikke en rentesats på kommersielle vilkår som ville ligge i området 8%. Ved utbygging av sol og vind har man meget sikre data for prosjektkostnaden (byggetid på et par år eller mindre. Kjente prise på alt før byggestart), mens for utbygging av kjernekraft viser all utbygging et helt annet bilde.

Vedkommende svenske skriver også at det er ikke vanlig praksis å regne kostnader (LCOE) frem til drift startes og justering for inflasjon og finanskostnader. Bloomberg sier også at kostnader må inflasjonsjusteres fra dato for drift og fram til dags dato (eventuelt for driftsstart av sammenlignet prosjekt). Jeg mener det må være en selvfølge at en opererer med akkumulerte kostnader frem til driftsstart. En må også bruke en realistisk rentesats (ikke statlige lån med nær null rente, der risiko ikke er inkludert i rentesatsen. Den lange driftstiden på typisk 60 år mot ca 30 år for vindturbiner øker også et prosjekts risiko/usikkerhet).

Om du behøver mer dokumentasjon så får du si fra!

De to tal der er brugt herinde, er de to kontraktuelle tal der er kommet ud fra Hinkley, og det finske. 

Vi taler heller ej om en mølle pris, men den pris der er bundet sig til via en kontrakt. 

Der var håb for at vi slet ikke skulle ud i disse kontraktbindinger, ved eks den kommende vindpark, Thor, på de 1GW. Desværre kom pesten(corona) og krigen, som medførte inflationsstigninger, kombineret med en regering der trak alle(?) godkendelser tilbage.. Ellers stod den til at blive beregnet på markedsvilkår => den nuværende pris aftalt via budrunder via Energinet.

Dvs, ingen støtte overhoved*.

*Man regner med at kablet til land er 'gratis' /uden for parkens pris. Samme er gældende for eks atomkræftværker. De skal heller ej betale for de ellednibger som skal trækkes til værket. 

I så fald må vi jo vente på, at der kommer en investigativ journalist eller en forsker der undersøger prisen og omkostningerne til bunds. 
Indtil da er det mest oplagte og mest korrekte at gøre, at angive et interval, nemlig den officielle 49€/MWh som nedre grænse, og den ikke officielle, nemlig 900kr/MWh (120€) i diskussioner som herinde.

Meteorologerne burde kunne komme med et bud på de gennemsnitlige vindforhold

Nej, ikke rigtig* - de er ikke præcise nok. 

Det er en af grundende til at Vestas har deres egen supercomputer, og en hel afdeling af metrologer, der skal hjælpe kunderne med at vælge de rigtige mølletyper til lige deres behov. Det er ikke blot en løsning at sætte den største MW angivne mølle op, nej, man skal virkelig være OBS på kastevinde(heder noget andet på havet, kan ikke huske det navn), og de påvirkninger som ikke blot nabo møllerne har, men også evt andre parker, selv boreplatforme.

*Såfremt du mener en metrolog fra dmi, yr eller lign. 

Super. Tak for svar. Meteorologerne burde kunne komme med et bud på de gennemsnitlige vindforhold, men der er jo betydelig variation fra år til år, det er ret tydeligt at se, op til 5% som det ser ud. Vindtunnelerne kan selvfølgelig levere eksakte tal for "hvis vinden blæser 8m/s" med kontinuerlig styrke.  

Så, det man nu kunne gøre, var at kigge efter den teoretiske kf målt i vindtunnelen, sammenholdt med den faktuelle kf over møllens lifetime. Det burde være muligt, nettet glemmer jo ikke noget, mon ikke der ligger tekniske dokumentationer. 

Jeg 'snød' da jeg angav de 900kr pr MWh ved det finske værk. Det er meget svært at finde tal for atomkraftværker, som nok mange har erfaret. Derfor spurgte jeg nogle finske ingeniører der havde været med til at bygge det, om hvad prisen var. Igen et svar i elastikmål, og mur af kontraktuelle ting de ikke måtte udtale sig om. De kunne dog sige at svaret var de 900kr pr MWh(angivet i euro, dog), som der var den gældende pris marts 2023, som var aftalt med den finske regering. Det tal er ikke gemt bag kontraktbrud pisk, eller dårligdomme, at nævne.

Og ja, det tal skal reguleres med inflationen :(

En ring er hvad man kan bygge til, en anden er lånene, og de sikkerheder man skal udstede, som en allerede har nævnt. 

Fordi jeg undrer mig stadigvæk over den påståede (ikke målte, men forudsagte) kf på 62%, når der er -

Det er netop målte ud fra de vindtunler man har haft til rådighed. Hvis producenten oplyste et forkert tal ville man kunne sagsøge dem for vildledende markedsføring, og stolgt under falske forudsætninger. 

Det er en længere diskussion hvordan man opgør disse tal, da intet testmiljø 100% kan efterligne forholdende i enhver lokalisation. Så, hvor præcist er din viden om de vindforhold hvor du opsætter parkerne?

Dertil er der 'skyggeforhold', hvor hvis vinden står forkert i forhold til dagens vindretning, som gør at det aldrig er 100% nøjagtige tal. Kf for vindmølleproducenten er oplyst for en enkelt fritstående mølle. Parkbyggeren kan så tage disse tal i sin model, og udregne hvilke forhold der giver hvilken effekt.

At forklare de eksakte modeller er ikke noget der egner sig til et debatform, men noget der undervises i. 

Giver det mening at sammenligne gennemsnittet af alle eksisterende havvindmøller og på den baggrund konstatere noget om de kommende havvindmøller?

Ja hvis man har liten kunnskap om turbiner og den teknologiske utviklingen!

Teknologiutviklingen gjør stadig turbinene større (særlig havvind) og mer effektive. For å vurdere hva som blir forventet kf må en derfor sammenligne med de seneste utbygginger, vindforhold der parken er og hvilke turbiner som skal brukes. Gitt en parks vindkarakteristikk (fordeling over året) og en turbins karakteristikk kan kf beregnes ganske nøyaktig. Men som oftest snakker vi om kf som realisert kf.

Jeg har dem fra aktuelle real-time data: https://energynumbers.info/uk-offshore-wind-capacity-factors 
Det fremgår meget tydeligt, at der findes år med mere vind og år med mindre vind. Måske er 3 måneder bare ikke langt nok... 
Marts 2019-Marts 2020 må have været et år med meget vind. Kf var i den periode 57.1% 
Den aktuelle 12måneder lang snit er de 52.6%. 
Og over hele sin livstid (4.6 år) var den 49.5%. 
Hvis det er altså Hywind Scotland vi taler om. 
Har du en anden kilde? Forresten, jeg havde spurgt om de der 120-130 €/MWh for OL3, hvis du kunne være så venlig så jeg kan gemme det i min samling, da jeg interesserer mig for energisektoren. På forhånd tak. 

Jeg ved ikke, om du har kigget på linket. Jeg poster den lige igen. 
https://energynumbers.info/uk-offshore-wind-capacity-factors 
Tabellen lister både de enkelte "wind farms" (alle offshore) med hver deres alder, generated power, installeret effekt, kf over lifetime og over de sidste 12 måneder. Det interessante er, at kf bare ikke korrelerer med nogen af de her parametere. Højden er desværre ikke angivet. 
Under tabellen finder du en load duration curve. Jo fladere den er i toppen, jo bedre en kf / lifetime vil du få. Så du kan egentlig sammenligne lige præcis med hvad du har lyst til. Behøves ikke være gennemsnittet. Den bedste af dem alle, der står længst nordpå, har en lifetime kf på 52.6%. 
Som svæveflypilot - for det meste over land - kender jeg lidt til vindforhold. Og jeg kan ikke tro, at 100 m eller 200 m eller 300 m gør en kæmpe forskel, da møllerne jo er placeret i nordsøen, hvor der kan forventes mere "kontinuerlige" forhold. Derfor spørger jeg efter beregningen, og om der er nogen der har set vindgradienter, som kunne danne en basis for en bedre forudsigelse, end de forhåndenværende installerede møller. 

- de mange installerede anlæg der i allerbedste fald (Hywind Scotland) kommer på 52%. Håber det giver mening nu.  

Hvor har du 52% fra? Så vidt jeg har fått med meg er snittet 55% siden turbinene ble satt i drift oktober 2017. De første tre månedene lå på 65% og det er viktig at kf er mye bedre på vinteren der strømbehovet er størst. Beste året underveis hadde en kf på 57% (vindforholdene endrer seg fra år til år).

Giver det mening at sammenligne gennemsnittet af alle eksisterende havvindmøller og på den baggrund konstatere noget om de kommende havvindmøller?

Interessant at man modtager 3 "dislikes" når det eneste man beder om er en kilde.... ;-)

Øv.... fint. Så er vindgradienten så stor, at det gør en forskel på 200m eller 300m høje vindkraftanlæg, således at en kf øges med 15% (47%ish op til 62%ish), når vi taler offshore forhold? Fordi jeg undrer mig stadigvæk over den påståede (ikke målte, men forudsagte) kf på 62%, når der er - som sagt før - de mange installerede anlæg der i allerbedste fald (Hywind Scotland) kommer på 52%. Håber det giver mening nu.  

Det er jeg med på

Nej, det er du ikke, for så havde du ikke spurgt på den måde.

på, men det skal være noget af en vindgradient for at udgøre en sådan stor forskel

Dit spørgsmål gik jo netop ikke på forskellens størrelse, men om der er en forskel.

Jeg svarede på det spørgsmål, du stillede. Ikke på det spørgsmål, du nu sidder og ønsker, at du havde stillet.

Fordi vinden er mere konstant, jo højere man kommer over havet.

Det er jeg med på, men det skal være noget af en vindgradient for at udgøre en sådan stor forskel. Hvis jeg har læst rigtigt er de "kun" 300m høje. "Hornsea One" ser ud til at være 200 m høje anlæg. Kf er omkring 47%. Jeg tror ikke, at vindgradienten i gennemsnit er så stor, at kf klatrer op på over 60%. Måske er der nogen der kender regnestykket hvor der indgår en vindhastighed, så kan man lægge en vindgradientkurve  ved siden af og så ligger sagen klar. 

Hvorfor skulle doppelt så store turbiner give en højere kf?

Fordi den gennemsnitlige vindhastighed stiger med højden.

Nu taler vi jo offshore. Så skulle du se noget af en vindgradient på 300 m. 

Eller rækker de nye møller op i stratosfæren? Bare nysgærrig. 

Hvorfor skulle doppelt så store turbiner give en højere kf? 

Fordi vinden er mere konstant, jo højere man kommer over havet.

Som med alle andre kapacitetsfaktorer kræver det dog stadig, at der også er afsætning på strømmen.

Reell pris er nok heller det tredoble (126-147 €/MWh). Det hjelper ikke med mange referanse når de er basert på samme kilde (her finske TVO som eier reaktorene). 

Helt ok. Jeg har prøvet at finde tal i den størrelsesorden men kunne bare ikke finde dem. Har du en kilde? 

Hej Ketill, 

Hvis du trykker på linket, https://energynumbers.info/uk-offshore-wind-capacity-factors vil du se at de reelle (målte) kf er lavere, også for Hywind. 
Hvorfor skulle doppelt så store turbiner give en højere kf? 
 

The capacity factors are calculated by calculating, for each wind farm, the number of hours since it was commissioned. This is then multiplied by its capacity, to give the number of peak-MW-hours. This is divided into the total energy generated by that wind farm, to give its capacity factor.
 

Flere kilder angiver 42-49 €/MWh for OL3, og lavere for de andre to reaktorer. 

Denne prisen er basert på at halve kostnaden  ikke er innregnet (den som franske skattebetalere betalte) og så vidt jeg vet uten at finanskostnader (høy risiko, høy rente) over 18 år er regnet inn. Reell pris er nok heller det tredoble (126-147 €/MWh). Det hjelper ikke med mange referanse når de er basert på samme kilde (her finske TVO som eier reaktorene). 

At finske strømbruker betaler mindre er bra for dem, men her diskuteres hva nye reaktorer vil koste basert på tidligere erfaringer. I en slik sammenheng må pris være akkumulerte kostnader inntil driftstart.

Når det gjelder kf for Dogger Bank så får vi se. I en større utredning fra 2019 om vindparker i Nordsjøen var det meste av arealet anslått til å gi kf på 62% og mindre nær kystene. Det er jo bevist at Scotland Hywind med 6 MW turbiner har en kf på 55% og det er ikke usannsynlig at dobbelt så store turbiner (13 til 14 MW) gir høyere kf. Men det komme jo mye an på vindforholdene innen vindparkene. Dogger Bank og Hywind Scotland ligger relativt nær hverandre og begge ligger langt fra land.

En glimrende sammenstilling af SMR teknologi (2022) - så behøver man ikke bakse med sit tyske ;-) 
https://aris.iaea.org/Publications/SMR_booklet_2022.pdf 

Forfatteren bag #6 er vant til fjendtligt miljø ;-) og havde ikke forstillet mig noget andet.
Men jeg nægter at svare på hadebeskeder og personangreb. Og det er der alt for mange herinde.
Tag debatten til klimarealisme.dk's hjemmeside - der bliver alle debatindlæg vist, der ikke indeholder hadebeskeder eller personangreb eller ren polemik. Det samme gælder i øvrigt for Facebook-siden af samme forening. Alle kan være med i debatten, uanset kulør, så lange der tales høfligt og ikke nedsættende. 

Du kan tro vi har hele regnbuen af meninger med. Med undtagelse for tilhængere af chemtrails - de får ingen taletid hos os. 

Nå - tilbage til post #6. 
Ingeniøren havde faktisk selv en gennemgang af den svenske regerings intentioner:
https://ing.dk/artikel/sverige-vil-bygge-10-nye-atomreaktorer-inden-2045-flere-kan-vaere-smr 
Hvorfor den ikke bare vare refereret til, ved jeg ikke. 

Jeg har også bemærket, at den uvidenskabelige kilde Nr 28 er der stadigvæk med i den svenske "forskningsrapport". 

Hvordan debatten lige pludselig drejede til priser og kf af VE sammenlignet med KK ved jeg ikke. Desværre er der jo netop ingen kostberegning for SMR med i den svenske rapport. Hvis jeg skal bringe min egen holdning (og den er rent personlig) ind, så vil jeg med glæde tillade at der opføres en 3.generations+ eller IV-generationsreaktor i min baghave. Men jeg ville gøre oprør mod en vindmølle. 
Her er en meget fin gennemgang af detaljerne af ny reaktorteknologi og sikkerhed:
https://youtu.be/jSV8kitXsro?si=mkhB0ooylzgmiSe2&t=886 
Den er på tysk, men slides taler deres eget sprog og så kan man også finde flere informationer på nettet. 

Vil man snakke omkostninger, så  finder man forskellige bud på hvad SMR kommer til at koste. 

"In May 2021 the cost of a 470 MWe unit was put at about £1.8 billion, so $5100/kW, and levelized cost of electricity (LCOE) at £35-50/MWh."

NuScale angiver en "target price" på 8.9 US-cents per kWh, men US markedet har høj konkurrence fra naturgas. 

OL3: Hvor kommer de 900 kr/MWh fra? Flere kilder angiver 42-49 €/MWh for OL3, og lavere for de andre to reaktorer. 

Jeg undrer mig også over en kapacitetsfaktor af 60-65% for de nye nordsø møller der opføres (DoggerBank). Den reelle kapacitetsfaktor kommer nok ikke til at ligge ret højere end 50-52% hvis man er optimist. Det kan man se ved at kigge på load duration curve / lifetime for alle UK offshore møller der er installeret. Kig her:
https://energynumbers.info/uk-offshore-wind-capacity-factors

Den gennemsnitlige Life capacity factor er 40%. 

Det er nemt at se, at den installerede effekt ikke korrelerer med kapacitetsfaktoren. Den bedste kapacitetsfaktor har "Hywind Scotland", som står meget langt nordpå. 
Kapacitetsfaktoren er afhængig af lokationen, og hvis vi taler vindforhold i Nordsøen, så vil en højde på 450m ikke være så forskellig fra 150m, at det giver en øget kapacitetsfaktor op til 60% (20% mere). 
Jeg kan ikke gennemskue alle omkostninger forbundet med vindkraftanlæg, men 13 milliarder kroner koster VikingLink (765 kilometer søkabel) der kan overføre 1400 MW. Det lyder ret dyrt - og vi kommer til at betale for det. 

Og der for jeg skrev mange posts side, at det er et rent norsk anlæggene hvordan denne indkomst reguleres og fordeles. 

Men bare roligt, sådan er det over hele verdenen, stort set, der har denne afregningsmetode, og de zone opdeling af deres lande. 

Bevares, der findes da lande som Kina, Kazakstan, og Venezuela(?), som har kørt efter en statssponsoreret lav el pris. Men så kom bitcoin og andre kryptovalutaer, som effektivt har fået det lukket ned(for de første to, ik sikker på nr 3).

Vi har da også haft diskussionen op her i Danmark for nyligt, med Viking Link, da det 70-80% af tiden vil give højere priser i DK1(og dermed også indirekte sydnorge), pga det størrer afsætnings-muligheds-marked.

Jeg ved ikke hvordan DK1' overskud på Viking Link bliver afregnet, men jeg håber da at overskuddet gør at Energinet kan sætte deres priser tilsvarende ned. 

Opdelingen bør være et problem der kan løses.

Opdelinger er lavet for at undgå det 'tyske problem' der giver et dysfunktionelt net. Når der er lavet zoner så vil der altid være forskelle i prisen imellem zonerne, næsten uanset hvor meget transmissionskapacitet der er. Se blot på Sverige hvor de mellem SE2 og SE3 har en samlet transmissionskapacitet på 7,3 GW!, og hvor der alligevel ofte er prisforskelle.  Ja, der er forskelle mellem DK1 og DK2 men det er små bølgeskvulp, både den ene og den anden vej. Opdelingen er ikke et problem. Vi befinder os heldigvis ikke i en lille national lomme men i et europæisk fællesskab.

Enhver god købmand sælger selvfølgeligt varen hvor han får mest for den. Til irritation for den norske forbruger med til glæde for de norske kraftværksejere. 

Det pussige er at det er norske forbrukere som er kraftverkeierne!

Så mangler jeg vist blot noget vejrforudsigelse api, time for time en 7 dage frem

Når du ikke kan finde et API for disse data er det nok fordi forudsigelser af den slags stadigvæk er så usikre at det er svært at bruge dem til noget ;-).

Da Norge, ligesom Tyskland ikke har nok kapacitet i deres nationale udvekslingslinjer,

Denne begrænsede kapacitet i Norge er nok helt bevidst. Det vigtigt at huske de meget store afstande i Norge. Det er en meget bekostelig affære at lave så lange kraftledninger. Der er i forvejen en del udveksling Sverige / Norge / Finland. Hvis Norge 'mangler' strøm i syd er det blandt andet på grund af nogle meget energikrævende industrier. 

Noget af det Norge har besluttet er at de vil 'lege batteri'. Ved at udnytte fleksibiliteten i vandkraft køber de strøm billigt og sælger den dyrt. Der er ikke kun forbindelser til  Danmark, der er også til England, Tyskland og Holland. Enhver god købmand sælger selvfølgeligt varen hvor han får mest for den. Til irritation for den norske forbruger med til glæde for de norske kraftværksejere. 

Er Skagerak-4 ikke netop et eksempel på et VSC transmissionssystem der kan understøtte nettet i modtagerenden?

Burde du ikke citerer hele Henriks afsnit?

Opdelingen er faktisk en del af problemet, da vi netop kommer til at skulle køre det som to separate systemer. DC forbindelser er generelt ikke specielt anvendelige til reserveeffekt, da forstyrrelser i elnettet kan få dem til at falde ud - hvilket er det sidste du ønsker i en fejlsituation hvor du skal bruge reserven, en fejlsituation som netop vil give forstyrrelser i elnettet. Er de uanvendelige? Nej, men specielt thyristor-baserede forbindelser som Storebæltsforbindelsen er forholdsvis uanvendelige.

DC forbindelser er generelt ikke specielt anvendelige til reserveeffekt, da forstyrrelser i elnettet kan få dem til at falde ud

Er Skagerak-4 ikke netop et eksempel på et VSC transmissionssystem der kan understøtte nettet i modtagerenden?

Spændende, omend det er ret tydeligt at det er et område som tydeligvis kræver mere forskning, ud fra linket.

De opstiller mange fine hypoteser, men har meget svært ved at finde den udløsende årsag.

Synes så også deres datagrundlag kunne trænge til et størrer studie. Hvis man nærlæse det, så er kilden et australsk undersøgelse om den lavere affugtning af jorden. Som jeg læser denne, tilskrive de denne manglende afdampning, som værende pga lavere vindhastighed og fugtighed, som igen tilskrives en lavere solmængde.

Selvom deres data er fra 41 steder i regionale områder i Australien, er det også af ældre dato;  1975–2004 (ref. 1, i artiklen). 

Har brug for lidt mere datagrundlag, end det der ligner et enkelt lokalt australsk undersøgelse. Hvad med resten af verdenen? Og hvad er den evt. udløsende årsag?

De skriver:

Decreasing wind speeds of similar magnitude has been reported in the United States, China, the Tibetan Plateau and elsewhere

Men, jeg kan ikke se en reference til denne udtalelse i hele rapporten? :(

Der er vist brug for mere forskning :)

NB: El Nino og Skagerrak er primært over vandområder - men vil prøve at se/lytte efter dette, fremover, i de klimarapporter jeg læser. 

Det som der siges i vejrudsigterne, er at vi får mere ekstremt vejr, jo mere kloden varmes op.  Bare lige for at vade i det, betyder flere hedebølger, og mere storm.  Dette er erkendt over hele verden, lige fra el Nino, til Skagerrak.

Selvom jeg tror du har ret og er 100% på din side, så skal vi jo også have fakta med, og der er faktisk samtidig med det mere ekstreme vejr også en tendens til at middelvinden løjer af, så det er ikke umuligt, at det også kan give udfordringer for vind længere ude i fremtiden. Det er dog umiddelbart mest over land og lidt det modsatte ser ud til at ske på havet, hvilket jo så er til vores fordel i lille DK

https://en.wikipedia.org/wiki/Global_terrestrial_stilling

Vores smadring af klimaet kan have mange uønskede og uforudsigelige effekter.

Det er ikke opdelingen i to net der er problemet, det er transmissionskapaciteten mellem dem. Hvis nettene var synkrone, skulle der stadig være kabler mellem dem til at overføre energien, og hvis vi virkelig mente der var økonomi i det, kan vi allerede idag lave en DC forbindelse mere mellem DK1 og DK2 - men alle analyser indtil videre vist at det ikke kan betale sig. Det ændrer sig næppe ved at kunne erstatte en DC link med en AC ditto.

Opdelingen er faktisk en del af problemet, da vi netop kommer til at skulle køre det som to separate systemer. DC forbindelser er generelt ikke specielt anvendelige til reserveeffekt, da forstyrrelser i elnettet kan få dem til at falde ud - hvilket er det sidste du ønsker i en fejlsituation hvor du skal bruge reserven, en fejlsituation som netop vil give forstyrrelser i elnettet. Er de uanvendelige? Nej, men specielt thyristor-baserede forbindelser som Storebæltsforbindelsen er forholdsvis uanvendelige.

Hvis der skal kunne løbe ordentlig reserve mellem DK-1 og DK-2, så skal det forbindes med AC - men så bliver den AC forbindelse det eneste bindeled mellem det europæiske og det nordiske system - og det vil kræve en rigtig stor og kraftig forbindelse, hvis det skal være en ting - det nuværende net vil som at forbinde to lastbiler med et par postelastikker - det kommer til at hoppe og danse og kollapse. Der skal markant kraftigere forbindelse(r) til hvis man vil samle de to systemer.

Jeg tror ikke du skal sætte forventningerne for højt, det virker som Ingeniøren er en slags tidslomme hvor tiden har stået stille i årtier, hvor man ligesom Amish-folket modsætter sig nyt, og drømmer om at vende tilbage til naturen og dyrker sine VE- visioner, i Ingeniørens tilfælde atomkraft det nye som truer

Nye?

Den første kommercielle reaktor koblet til elnettet var 1956 [Calder Hall nuclear power station - Wikipedia]

Det der ser ud til at være foregået er at fysikere/kemikere/ingeniører fra 1950'erne og frem prøvede at få teknologien til at fungere, såvel teknisk som økonomisk. Deres efterfølgere fortsatte arbejdet og kom vel efterhånden til konklusionen at mens teknologien sådan set kunne komme til at fungere, så var økonomien mildest talt presset.

Nu er denne anden generation af teknikere så efterhånden ved at være pensioneret/døde og da der ikke rigtig har været nogle til at overtage deres arbejde (sådan er det ofte i døde teknologier), har den generation der nu mener at atomkraft er løsningen på alle problemer, ingen kobling til de mennesker der var igennem alle udfrordringerne.

Og de er så fordømt til at skulle lære af deres egne fejltagelser.

Jeg hele tiden foreslået at vi beder om et tilbud på reaktorer mage til den i Finland. Et tilbud hvor Franatome kommer med en fast pris på anlægget og at de fortæller hvornår det er færdigt.

Så et fastpristilbud på et projekt der i første omgang var 10+ år forsinket og gik 3x over initiel pris?

Hvad tror det helt præcis prisen for at påtage sig hele risikoen vil være?

Det bliver næppe under prisen på OL3.

Er det givet at Danmark skal være delt for evigt? Der er sikkert andre issues ved at lave det om (det er ikke et område jeg er ekspert på)

Synes du så DK skal flytte overgangen mellem det fælleseuropæiske net til øresund, skal vi synkronisere hele Danmark med det nordiske net (og kappe forbindelserne til Tyskland), eller skal hele det nordiske net synkroniseres til det fælleseuropæiske?

Nå, tilbage til den virkelige verden:

Det er ikke opdelingen i to net der er problemet, det er transmissionskapaciteten mellem dem. Hvis nettene var synkrone, skulle der stadig være kabler mellem dem til at overføre energien, og hvis vi virkelig mente der var økonomi i det, kan vi allerede idag lave en DC forbindelse mere mellem DK1 og DK2 - men alle analyser indtil videre vist at det ikke kan betale sig. Det ændrer sig næppe ved at kunne erstatte en DC link med en AC ditto.

Som bonusinfo: Forbindelsen over storebælt blev taget i brug i 2010.

det virker som Ingeniøren er en slags tidslomme hvor tiden har stået stille i årtier, hvor man ligesom Amish-folket modsætter sig nyt, og drømmer om at vende tilbage til naturen og dyrker sine VE- visioner,

Det er da imponerende, at man kan have så lidt selvindsigt og så stor mangel objektivitet - henvis lige til et eneste sted, der understøtter den påstand. I modsætning til jeres lille (og dybt ufaglige) ekkokammer på facebook, er der herinde links og henvisninger til officielle rapporter og aktuel forskning, der understøtter alt, der bliver fremlagt.

Hvad er det der understøtter din indspiste og religiøse tilslutning til én energiform - der er ikke strøm når det blæser, vi kan ikke lave nok, de er grimme og fylder? kom nu ind i kampen og forstå at den verden du lever i inde på facebook og klimaskeptisisme ikke er aktuel og at du er offer for målrettet single sided news.

Prøv at gå igennem debatten og henvis til ét eneste sted, der understøtter din påstand - du må gerne tage alle debatter med samt officielle rapporter du kan finde. I henviser jo kontinuerligt til faglig og redelig debat, så det kan jo ikke være så svært. 

Det skal jo nok nævnes, at selvforanstaltede rationaler, baseret på manglende forståelse og indsigt samt henvisninger til blogs ikke er fagligt og sagligt.

Jeg tror ikke du skal sætte forventningerne for højt, det virker som Ingeniøren er en slags tidslomme hvor tiden har stået stille i årtier, hvor man ligesom Amish-folket modsætter sig nyt, og drømmer om at vende tilbage til naturen og dyrker sine VE- visioner

Nu hvor jeg har spurgt jer længe om fakta.. Henviser du lige til de posts i denne tråd, som du udleder dette fra?

Er det ikke bare lidt vrangfostillende at skrive noget som ingen herinde har udtalt noget om?

Men jeg er begyndt at se en trend.. "Hvis man nu ikke læser det de andre skriver, og blot antager at jeg ved hvad de skriver"...

Jeg har snart givet jer alle en tur igennem fakta møllen.. Som i har meget svært at forholde sig til... Det er jo rent og skær antagelser, forhåbninger og lykkeønskning..

en stille opfordring til en konstruktiv og opbyggelig artikel fra vores allesammens fagblad.

Jeg tror ikke du skal sætte forventningerne for højt, det virker som Ingeniøren er en slags tidslomme hvor tiden har stået stille i årtier, hvor man ligesom Amish-folket modsætter sig nyt, og drømmer om at vende tilbage til naturen og dyrker sine VE- visioner, i Ingeniørens tilfælde atomkraft det nye som truer (forresten taler Amish-folket en tysk dialekt, måske der er en sammenhæng :-) ) Det er ihvertfald mit indtryk at både journalister og flertallet af debattører kender for lidt til atomkraft til at der kan blive noget fagligt at hente her!

Så jeg tror ikke der kommer meget ud af en debat om svenske forhold her, desuden har vi måske et par håndfulde personer med viden og erfaring om atomenergi her i landet hvor de derovre må have flere hundrede, så nok bedre at følge deres debat direkte!

Som jeg var inde på i #80 så er det nok bedst at lade atomkraftmodstanderne have deres fristed i fred her og undgå ballade ved at forsøge at holde sig til emnet, så kan de få fred til at føre langtrukne debatter om vind, vejr, møller og lange ledninger :-)

(Bare nogle strøtanker mens jeg sad og kiggede på indbetalingskortet til IDA)

DMI bør måske lige gå igennem deres side, og tjekke det der står, også passer med virkeligheden :)

https://www.dmi.dk/friedata/prognosedata

DMI planlægger med udgangen af 2022 at frisætte sine prognosedata.

Heldigvis er det kun denne side som er mindre heldig, da deres api reelt ser ud til at have datene:

https://opendatadocs.dmi.govcloud.dk/Data/Forecast_Data

Desværre er det begrænset, datamæssigt, da det kun laver projektioner for op til 21 timer frem, via Harmonie interface.

Området ser ud til at være begrænset til norden/Nordeuropa, men kunne fint bruges som initiel kilde.

Yr.no:

https://developer.yr.no/doc/locationforecast/HowTO/

Desværre ser deres api opløsning for fremtiden at være begrænset til 1,6 og 12 timer i fremtiden.

De nævner noget om man kan angive 'instance', for detaljegraden. Men, deres dokumentationsside er nede pt: https://developer.yr.no/doc/GeoJSON, så er svært at dokumentere dette pt. 

Øv! , havde håbet man kunne hente deres 7 dage forudsigelse. 

Både YR og DMI har åbne API'er, du kan trække data fra.

Da jeg kiggede på det for et par år siden, var YR langt det bedste. Her kunne du f.eks. bede om en forudsigelse af vindhastighed X meter over havet på en given lokation, hvilket jo vil være ret smart ved vindmølleforudsigelser.

DMI har dog oprustet ganske meget siden. Jeg får jævnligt emails fra dem om, at de nu har gjort flere data tilgængelige i deres API. Men jeg har ikke været inde og kigge, da jeg blev overhalet af Henrik og derfor ikke længere havde grund til selv at kigge på vejr.

Det er nu slet ikke så slem kode, sådan overordnet set. Der måske lidt rigelige statiske variabler, og en tydelig visning af at du kæmper med skaleringen :) Men det sidste har du angivet hvorfor er som det er, og er desværre noget man møder til tider..  Pludselig er en ret elementær kilde forsvundet, som gør stor del af koden 'grim' at kigge på.

Jeg spurgte mest, da jeg længe har gået og overvejet at lave en forudsigelse service, da dette er noget flere og flere tager penge for.

Men, da du har lavet det elementære for at kunne ekstrapolere dette, og givet et overblik på hvordan det kunne laves, kan jeg kun sige tak for indblikket. 

Så mangler jeg vist blot noget vejrforudsigelse api, time for time en 7 dage frem, hvor der kan udledes soltimer, vind osv. Det behøver ikke være spot on, da det jo skal være en projektion af fremtiden, hvor Ca. tal er fine. Det mest komplicerede bliver nok hvordan de andres lande tal spiller ind. 

Henrik fra elforbrug.nu, er også begyndt at lave ret så præcise forudsigelser, til jer andre der ikke vil lave jeres egne løsninger. 

Nu har jeg skrevet at vi skulle bestille 4 stk. OL3. Det kunne også være 4 kopier af Hinkley reaktoren, men der tror jeg ikke man kan få et fast tilbud fordi det ikke er færdigt endnu. Men Franatome ved præcist hvad der skal til for at bygge en OL3 reaktor. De ved hvilke fejl der er begået rent projektmæssigt. Og kunne de sælge 4 stk. til Danmark til fornuftig pris så ville vejen være åben for mange flere til resten af kloden.

Hvorfor tror du der afholder den svenske regering for at ringe til  Franatome?

Kender du den med, at man ikke vil åbne sin kode, fordi det er pinligt at vise resten af verden, hvor inkompetent og uorganiseret man er?

Det er cirka den situation, jeg er i. Det er en stor rodebutik med ad hoc scripts, klasser og output i samme folder. 

Det bliver ikke bedre af, at jeg har mistet overblikket over, hvad jeg laver, fordi jeg sidder og koder på en ipad gennem et webinterface hos pythonanywhere.com. Apple synes ikke, at et IDE hører hjemme på en ipad.

Når det er sagt, så har jeg faktisk lagt hele rodebutikken på Github for nogle måneder siden. Men jeg tvivler på, at andre får meget glæde af det. Døm selv. Det er ve_s_curve.py, der har genereret diagrammerne i denne tråd.

Jeg ser det mere som en erkendelse at argumenterne er brugt op, og derfor er der kun vræl tilbage :) 

Retfærdigtvis har Ketill en pointe. Hvis prisen er høj i Danmark, og den er lav i Norge, vil strømmen begynde at flyde mod Danmark, og få prisen i Norge syd til at stige.

Da Norge, ligesom Tyskland ikke har nok kapacitet i deres nationale udvekslingslinjer, betyder det at der kan forekomme ret ekstreme forskelle internt i Norge, simpelthen fordi kapaciteterne er opbrugt. Norge syd vil da have priser som DK1, hvor resten af Norge har billigt strøm.

Med til historien hører så også at det billige strøm kommer fra nordnorge, og pga kapacitets mangler progaere dette sig ikke ikke til sydnorge, hvis de kan tjene penge på at sælge det til eks Danmark.

Men som skrevet før, er det et norsk anlæggene hvordan de fordeler det overskud sydnorge har haft af at sælge billig strøm, til dels fra nord Norge, til premium priser I Danmark. 

Jeg har skrevet et Python script. Det henter dataene for en udvalgt periode fra Energinets API, gennemfører noget bearbejdning og plotter derefter diagrammerne med Matplotlib.

Det ville måske, hvis du vil, være nemmere at forklare tallene - ved simpelthen at dele det script - på github eller andetsteds, under en licens der passer dig?
 

I timerne uden for produktionshullerne vil vi have et gigantisk eloverskud på cirka 50.000 GWh årligt - altså cirka 150% af vores nuværende forbrug, lige til at smide væk eller bruge. Så det må være en smal sag at få noget af denne overskudsel kanaliseret hen, hvor vi lige nu bruger biogassen.

og tjene kassen på at sælge den via udlandsforbindelser :)

WAAAAARRRRGHHAAAHAAAAA

Det svarer meget fint til den typiske opførelse jeg oplever, når akraft fortalere religiøst anfægter VE.. Det er det klassiske usaglige FB ævl, der lukkes ud. 

Prøv dog at forholde dig det fine link Søren smed i 151, eller er det for svært at se alle sine selvetablerede rationaler blive diskvalificeret igen?

Grunnen til de høye prisene er sterkt økt nettkapasitet til særlig UK og Tyskland og at vi dermed rammes av det dysfunksjonelle markedssystemet som har mer enn doblet strømprisene i EU.

Det kan jo ikke passe, medmindre det er fordi norge IKKE producerer nok strøm til eget forbrug.

Du som forstår elmarkedets prissætning, ved jo at man tager den billigste strømkilde og KUN de dyrere (fra f.ex. udlandsforbindelser) HVIS de overhovedet er nødvendige.

Er det ikke - ville i bare sælge overskudsstrøm via forbindelserne og tjene fedt på det - uden at norske elpriser blev højere.

Men Franatome ved præcist hvad der skal til for at bygge en OL3 reaktor. De ved hvilke fejl der er begået rent projektmæssigt. Og kunne de sælge 4 stk. til Danmark til fornuftig pris så ville vejen være åben for mange flere til resten af kloden.

Nu hvor vi har set at du i mindst 3 indlæg har bedt mig om at skulle ringe til Frantome, for at få de priser du ikke har... Har du så slugt din egen medicin om at selv ringe til dem?

Eller, er du stadig i den overbevisning at der gælder andre regler for at du kan kræve os andre fakta på din manglende viden, uden selv at gøre noget for at finde selv samme?

Og så ellers selv fortsætte i overbevisning og forhåbningsland, helt blottet for producenternes egne data. 

Det er fandme lavt..  Michael

Du slår dog ikke udtalelsen om at artiklen var uværdig.. Du skal stramme dig lidt op for at overgå denne, trods alt. 

Hvorfor kan det ikke være sådan? Hvad er det som gør atomkraft anderledes?

Hvad tror du? Der er trods alt en del mennesker og projekter, der har forsøgt selv samme model - indtil videre er ingen lykkedes med videre succes. Jeg gætter mig til at en del af svaret til, hvordan store og langvarige projekter adskiller sig fra små og korte, og hvorfor economics of scale ikke kan direkte overføres, står i din refererede bog. Hertil kan det jo nævnes at selv kineserne regner med en 20% besparelse på serieproducerede SMR, det nok en kende optimistisk at tro at 4xOL3 lignende anlæg vil komme i nærheden af dette.

Og igen hvis Svenskerne allerede har en model, hvorfor vurderer de så at det fortsat ikke kan betale sig - kan de ikke "bare" bede om nogle flere, eller for den sag 4 nye efter finsk model?

Min tanke var at udpege byggegrunde og så bede om et tilbud for færdigleverede kraftværker på grundene.

Er det så ud fra en antagelse om, at de senest byggede atomkraftværker er anlagt efter dyreste model og ikke har haft netop denne betragtning med? Hvad får dig til at tro at din tilgang er billigere og mere kvalificeret end dem fagfolk har?

Sådan kan man ikke sammenligne... Men Franatome ved præcist hvad der skal til for at bygge en OL3 reaktor...

Det vil jeg nu vove at påstå at man kan, det giver alt andet lige et indtryk af hvad omfanget af ændringer betyder for den samlede pris.

I så fald kan de sælge dem til Svenskerne, som har knowhow og viljen til at gå efter 10 reaktorer, i modsætning til Danmark som ville skulle bruge årevis på bare at være klar til at bestille. Hvorfor tror du at de ikke gør det, eller rettere hvorfor tror du at Svenske eksperter og fagfolk ikke ser det som en mulighed?

Men mit bedste bud er at det kan gøres meget hurtigere end OL3.

Så nej, ingen idé?

Som sagt ville det også være en ekstrem hændelse hvis klimaforandringer gjorde at vinden faldt i Nordsøen. Løsningen kunne så være at bygge flere vindmøller.

Det som der siges i vejrudsigterne, er at vi får mere ekstremt vejr, jo mere kloden varmes op. 

Bare lige for at vade i det, betyder flere hedebølger, og mere storm. 

Dette er erkendt over hele verden, lige fra el Nino, til Skagerrak.

Erkendt, disse studier er ikke noget jeg bruger hele min tid på,  da det er projektioner, som har mange antagelser i sig. Det jeg synes er mere relevant for mig, er hvordan disse modeler viser at de passer med den nuværende(og dermed også forhistoriske) udvikling, som for mig personligt får mig lettere til at stole på deres fremtidsudsigelser.

Men, jeg har endnu ikke set et studie der ikke giver os alle mere ekstremt vejr. Indtil videre ser diskussionen i disse mere til at gå på hvor ekstremt. 

Du vil virkelig ikke læse.. Jeg har allerede refereret til de kinesiske SMR ambitioner, om at de Maks kan få det 20% billigere, hvis de vel at mærke bygger 20 værker i et rap.

Kan du ikke dokumentere dine udtalelser, i stedet for dine forhåbninger, som åbenbart ingen af producenter kan genkende?