Spørg Fagfolket: Kan en fugl krydse op mod vinden uden at bruge muskelkraft?
Vores læser Sven Neermark har spurgt:
Kan en fugl, ligesom en sejlbåd, krydse op imod vinden uden at bruge muskelkraft?
Kan en fisk ligeledes krydse op imod strømmen?
Jens Thorving Andersen, Naturekspert hos SEJENS og museumsformidler på Naturhistorisk Museum i Aarhus, svarer:
Mange fugle kan flyve tusindvis af kilometer uden at bruge ret meget energi, fordi de kan høste energi fra vindene omkring den.
Dette gælder især for drageflyvere som albatrossen, der har et stort vingeareal i forhold til dens vægt.
Vingen er buet ovenpå og flad nedenunder, så hvis albatrossen er i modvind, hvor vinden blæser hen over vingen, vil der komme et undertryk over vingen og et overtryk under, fordi vinden vil bevæge sig hurtigere oven på vingen end under.
Den kan derfor udnytte, at den kan blive skubbet opad, hvis den kommer 'rigtigt' ind i modvinden, og man kan til en vis grad godt sammenligne det med et sejl på en sejlbåd - i hvert fald når vingen befinder sig i en vertikal position.
Energi til flyvningen
Fuglen vil typisk følge et mønster, hvor den starter nær havoverfladen. I takt med, at den stiger til vejrs, vil den søge efter en god modvind, der kan give opdrift.
På glideturen, der nu går ligeså stille nedad, vil dyret have en enorm energieffektiv fremdrift – fugle, der afhænger af motorflyvning, kan slet ikke følge med her.
Albatrossen følger dette mønster – op og ned - og kan tilbagelægge mange kilometer uden ét eneste bask med vingerne.
Ved at bruge disse vindstrømmen skal den da bruge meget lidt energi selv.
Med tiden vil den tabe lidt højde igen, men så gentager den manøvren med at finde en ny, god vindsøjle.
Ved at cirkulere rundt på den måde kan hele tiden optage ny energi til sin flyvning.
Som ornitolog kan man derfor ofte forudsige, hvor fuglene kommer fra ved at se på vindretningen i vejrudsigten.
Fisk og deres gæller
Hvad angår fisk, er det en helt anden verden, da de jo ikke har vinger, men derimod finner, som ikke ligner fuglevingerne.
Derfor skal de bruge en del energi, hvis de vil bryde en strøm i vandet.
Når laks f.eks. skal fra havet ind i et vandløb for at gyde, så svømmer de imod strømmen, men det er også noget, de kæmper for.
Der findes også fisk, hvor gællerne har brug for at få frisk vand ind hen over dem for at ånde.
Nogle tun og hajer har ikke gællelåg, der hjælper med at skabe en strøm af vand hen over gællerne, så de kan kun få ilt ved at svømme imod vandet.
Disse tun og hajer ligger derfor aldrig stille i vandet, men svømmer hele tiden - og bruger også energi på det.
