Spørg Fagfolket: Er flydende brændstof ikke mere praktisk og miljøvenligt end el?
Vores læser Peter Løhde Svarre har skrevet til os:
Jeg vil gerne høre jeres holdning mht. udfasning af benzin- og dieselbiler til fordel for elbiler.
Umiddelbart lyder det jo som den rette vej at gå, men det er dyrt at fremstille batterierne, der skal bruges i bilerne. De indeholder miljøskadelige stoffer, som ikke kan nedbrydes, og de skal udskiftes en gang eller flere i løbet af bilens levetid.
Udskiftningen er desuden besværlig, fordi batterierne er monteret forskellige steder i bilen, og så vejer de en del, hvorfor bilens egenvægt vil øges.
Så skal hele infrastrukturen laves om, så den passer til opladning af biler, og selve opladningen tager også en vis tid – man kan ikke bare tanke op og køre videre.
Derfor tænker jeg, at det må være mere økonomisk – også miljømæssigt – at holde fast ved flydende brændstof, men baseret på f.eks. planter eller biomasse i stedet for fossile brændstoffer.
Dels kan man udnytte de eksisterende tankanlæg, og der vil ikke skulle laves en masse om. Bilens eksisterende motor kan relativt nemt omstilles til en anden form for flydende brændstof.
Hvad mener eksperterne om det?
Torben R. Jensen, professor på iNANO og Institut for Kemi på Aarhus Universitet, svarer:
Udfasning af benzin- og dieselbiler er vanskelig, fordi benzin og diesel har et meget højt energiindhold både vægtmæssigt og rumfangsmæssigt. Derfor er det vanskeligt at finde en anden måde at opbevare energi på, der er lige så effektiv.
Som du nævner, er der mange ulemper ved batterier, og en anden mulighed er at bruge hydrogen-gas som brændstof.
En brændselscelle kan lave kemisk energi i brint om til strøm og varme, som jo er helt ideelt her i Danmark, hvor der af og til kan være behov for at tænde for varmen i en bil. Her er der dog det problem, at brændselsceller er dyre og måske endnu ikke har tilstrækkelig lang levetid.
Flydende brændstof fremstillet af planter eller biomasse er jo helt ideelt, og man kunne måske bruge eksisterende infrastruktur.
Vi har dog ikke biomasse nok til at dække hele behovet, og der er også et stort energiforbrug forbundet med dyrke, høste og forarbejde egnet biomasse.
Det er kun ca. 1 pct. af den solenergi, der rammer de grønne blade, der omdannes til biomasse, så man kan godt forestille sig, at det er meget store landbrugsarealer, der skal anvendes til at dyrke egnet biomasse.
Konklusionen er nok, at vi ikke finder én løsning, der kan erstatte benzin og diesel, men at vi måske skal vænne os til en række forskellige løsninger, der hver især har fordele og ulemper.
Du kan stille et spørgsmål til Spørg Fagfolket ved at sende en mail til fagfolket@ing.dk. Hvis dit spørgsmål bliver udvalgt til besvarelse, vil dit navn fremgå af artiklen.
