Indtil for ganske nylig har det været politikerne, der skulle presse på for at få gang i den grønne udvikling.
Det gælder, hvad enten de sad i Folketinget eller Europa-Parlamentet.
Men en ny tilstand af energikrise og krig i Europa har sat så meget gang i den den grønne omstilling, at det nu er politikerne, der hænger i bremsen.
Tal fra den britiske, grønne tænketank Ember, viser, at EU allerede er forbi det nuværende mål på 40 procents CO2-reduktion i 2030 og godt på vej til at nå 45 procent.
Med den rette lovgivning fra politikerne i Bruxelles, vil EU relativt nemt kunne nå en 50 procents-reduktion, skriver de i rapporten ‘Fit for the future, not Fit-for-55’..
Fit-for-55 er netop EU’s seneste program for at nå en CO2-reduktion på 55 procent i 2030. Heri indgår der altså et mål om, at 40 procent af energiproduktionen i EU skal være baseret på vedvarende energi.
Det er ikke fordi EU-kommissionen helt har overset, at det går godt med udrulningen af VE.
Derfor foregår der lige nu forhandlinger om at øge målet til 45 procent under det nye program kaldet for REPowerEU.
Men fra tænketanken Ember lyder det, at »med en styrket politik og øget finansiel støtte kan andelen af vedvarende energi øges til 50 procent«.
Det er data fra industrien, som får Ember til at se mere optimistisk på fremtiden, end da 'Fit-for-55' blev vedtaget for halvandet år siden.
Processen er da også fået et vældigt skub af Ruslands invasion af Ukraine.
Det har ført til et meget konkret ønske om reducere brugen af naturgas på tværs af Europa og samtidig øge produktionen af grøn el markant.
Solceller boomer
Den grønne elproduktion er et af de steder, hvor tilskud og politisk opbakning i årtier har været afgørende for, at producenter etablerer nye produktionsenheder som vindmølleparker og solceller.
Men især solceller oplever lige nu en nærmest eksponentiel vækst og vil overgå forventningerne i Fit-for-55 allerede i 2026 og nå 736 GW i 2030, hvilket er 90 procent over det forventede.
Den installerede solcellekapacitet forventes at overstige målene i både Fit-for-55 og REPower EU:
Helt så vildt går det ikke for vindmøller.
På land er der kamp om pladsen, og her ender det nok med at målet om 361 GW ikke nås.
Til gengæld er der lige nu cirka 70 GW havmølleprojekter undervejs, og det er mere end de 66 GW, der var forventningen i Fit-for-55, skriver Ember.
Når det gælder forbrugssiden, så er der også gang i elektrificeringen.
Antallet af solgte varmepumper satte i 2022 endnu en gang rekord med cirka tre millioner enheder, og det betyder, at der i EU i dag allerede er installeret 20 millioner varmepumper.
Det mål, havde EU først forventet, var nået i 2026.
Nu forventes det, at der i 2030 vil være 60-72 millioner varmepumper i EU, hvilket er 50 procent højere end målet.
Ifølge Ember, vil der blive solgt langt flere varmepumper og elbiler i 2030 end EU forventer:
I Danmark satte den forrige regering et mål om, at der i 2030 skulle køre 775.000 elbiler rundt på de danske veje.
Det tilsvarende tal for EU ligger på 30 millioner, og det ser ud til at blive overgået, hvis der ses på udviklingen de sidste par år.
I 2022 udgjorde elbiler godt 12 procent af salget i EU, og tal fra bilindustrien skyder nu på, at flåden af elbiler i 2030 kommer til at ramme i området mellem 40 og 84 millioner.
Både varmepumper og elbiler vil - sammen med et generelt øge elforbrug i industri og husholdninger - betyde, at EU's samlede elforbrug kan stige med helt op til 108 procent (247 TWh) mere end forventet i 2030.
Derfor understreger analytikerne bag rapporten fra Ember, at »40 procents-målet ikke bare er uambitiøst - det er også forældet«.
