Sneboldeffekt: Når de grønne teknologier når et vist punkt i et land, så ruller lavinen

Plus14. november 2022 kl. 18:509
Sneboldeffekt: Når de grønne teknologier når et vist punkt i et land, så ruller lavinen
Prisen på solceller og vindmøller er ikke længere den begrænsende faktor. Nu er det tilladelser, myndighedsbehandling og tilslutning til elnettet. Illustration: NREL.
En ny analyse fra BloombergNEF viser, at grønne teknologier når et stadie, hvor de udkonkurrerer dem, vi hidtil har brugt.
Artiklen er ældre end 30 dage

I 87 lande har den grønne elproduktion nået et tipping point, så den er godt på vej til at blive det dominerende valg for producenter og forbrugere.

Det gælder elproducerende teknologier som solceller (private og kommercielle) og vindkraft, men også for forbrugsteknologier som elbiler og varmepumper.

Gratis adgang i 10 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Få en forlænget erhvervsprøve
Med et erhvervsabonnement kan du få en forlænget prøveperiode.
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
remove_circle
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
9 kommentarer.  Hop til debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning
14
15. november 2022 kl. 18:45
Der er ingengrund til at

Der er ingengrund til at sigte efter at få fuld batteribackup.

Med det rette produkt kan et biogas hæve produktionen på ca. 15min. (i.flg. min forrige arbejdsgiver, som har arbejdet intenst med området gennem lang tid)

Med en gasballon på ca 30M3 kan vi ændre et pyrolyseanlægs ydelse, fra tomgang til 1-2 megawatt på den tid det varer gasmotoren at reagere.

Dersom vores forbrug blev mere fornuftspræget, en del unødvendigt udeladt og en del henlagt til perioder med blæst, samtidig med at vi værdsatte landbrugets evne til at levere backup i trange tider, tror jeg ikke at vi er så fjernt fra et grønt net og en negativ CO2 belastning fra landbruget.

11
15. november 2022 kl. 08:49
Re: Kapacitet

Dit svar viser, at du overhovedet ikke har forstået forklaringen

@Allan Olesen jeg er ret sikker på at Svend har forstået din forklaring, men som Svend skriver

Artiklen skøjter for let hen over de problemer og omkostninger der er nødvendige for en større dækning med sol og vind.

Hvis batterier worst case skal kunne dække danmarks elforbrug i 6 timer taler vi om en kapacitet på +20 GWh og en effekt på 3-4 GW. Hvad er prisen for dette?

10
15. november 2022 kl. 06:41
Re: Kapacitet

Svend, jeg har lige forklaret dig, hvorfor der nødvendigvis vil være perioder hen over dagen, hvor produktionen overstiger forbruget, hvis man har designet anlægget med et økonomisk fornuftigt forhold mellem produktionskapacitet og lagerkapacitet.

Dit svar viser, at du overhovedet ikke har forstået forklaringen.

9
15. november 2022 kl. 01:14
Re: Kapacitet

Svend Ferdinandsen, hvad er problemet i, at batterier skal lades op?

Det af produktionen man skal putte i batteriet er ikke til rådighed for det øjeblikkelige forbrug.

Hvis artiklen med kapacitet mener hvad de kan yde ved bedste forhold (mærkeeffekt), så vil sol og vind kun i middel yde 20 procent af behovet eller mindre afhængig af landet.

Artiklen skøjter for let hen over de problemer og omkostninger der er nødvendige for en større dækning med sol og vind.

7
14. november 2022 kl. 21:11
Re: Kapacitet

Svend Ferdinandsen, hvad er problemet i, at batterier skal lades op?

Jeg kunne fristes til at sige, at det er hele meningen med et batteri. Man lader det op for at have noget at bruge af senere.

Og lige netop med sol vil der jo aldrig mangle strøm til at oplade batteriet. Da batteriet er dyrere end solcellerne, dimensionerer man solcellerne med så meget overkapacitet, at de stadig dækker behovet så langt som muligt hen mod solnedgang. Så står man uvægerligt med en stor overproduktion i andre af dagens timer. Den kan man jo passende fylde i batterierne.

Jeg fatter simpelthen ikke dine indlæg. Du er efter min mening en intelligent mand og en af stedets få rigtige ingeniører, som både behersker fysik og matematik. Men så snart vi kommer over i noget, der lugter lidt af energiplanlægning, ryger alle dine evner over bord, og så kommer du med udtalelser, der burde komme fra en dement.

4
14. november 2022 kl. 20:45
Kapacitet

Det er ikke et godt mål for hvor meget der leveres til forbrugerne. Særligt for solceller er det problematisk, da de altid stopper om natten.

Det er ligeså besværligt hvis man regner på årsproduktion, da den heller ikke viser hvor meget der er til rådighed hver dag og time.

Problemerne med forsyning via VE viser sig måske netop når man når disse ca. 50%. Der bliver det rigtig tydeligt at der kræves alternative kilder, når vind og sol ikke leverer. Batterier er kun et delvist alternativ, da de skal lades op, før de kan levere.