Prøver igen: Verdens største raket klar til ny testflyvning

14. november 2023 kl. 11:152
Starship
Illustration: SpaceX.
Den bare anden testflyvning af SpaceX’s Starship, verdens største raket, er planlagt fredag. Alle øjne er rettet mod de 33 booster-motorer.
Artiklen er ældre end 30 dage

Hvis de sidste myndighedsgodkendelser falder på plads, vil rumfartsinteresserede få en god start på weekenden. 

Fredag planlægger SpaceX en ny testflyvning af verdens højeste og mest kraftfulde raket, Starship, der består af to integrerede rakettrin, Starship-fartøjet og booster-raketten Super Heavy. Det sker fra Starbase i Boca Chica i Texas. 

Det er den bare anden fulde test af den 121 meter høje raket. Den første testflyvning fejlede tilbage i april, hvor flere booster-motorer ikke antændte som planlagt, og Starship faldt ukontrolleret ned igen over Den Mexicanske Golf.

Raketten er udviklet med sigte på en dag at kunne sende mennesker til Mars. Inden det mål kan indfries, er det planen at anvende Starship til fremtidig landing på Månen med astronauter ombord.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Siden flyvningen i april har SpaceX arbejdet på at beskytte motorerne, blandt andet ved bedre afskærmning, ligesom styringen af motorerne nu sker med elektriske aktuatorer i stedet for de tidligere hydrauliske. Det skal hjælpe til bedre isolering af hver enkelt motor.

Her kan du se den fejlslagne opsendelse fra april i år.

Remote video URL

Siden den første fejlslagne opsendelse har SpaceX foretaget over 1.000 ændringer af raketten og launch-systemet. 

De fleste ændringer vil formentlig forbedre chancerne for succes, men nogle introducerer nye risici. Blandt andet en stor ændring af samlingen mellem mellem førstetrinnet (også kaldet boosterraketten) og selve rumfartøjet Starship. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samlingen, der kaldes interstage, er i bund og grund bare en lav cylinder. Den har SpaceX nu tilføjet en masse huller, og årsagen er, at udstødningen fra Starship skal slippe ud gennem hullerne, når fartøjet tænder sine motorer efter 3,5 minutters flyvning. 

Elon Musk vil nemlig tænde Starship, mens fartøjet stadig er koblet til boosterraketten.

SpaceX har regnet sig frem til, at det kan øge effekten af hele systemet med 10 procent, hvis et par af boostermotorerne kører ved lav kraft, mens motorerne på Starship bliver tændt og fartøjet kobler sig fra. Lige præcis ændringen i samlingen kommer Elon Musk, ejer og topchef i SpaceX, til at følge tæt under den kommende testflyvning.

Under en pressekonference i oktober understregede han, at den nye samling, »er den største risiko ved den næste flyvning« og der er en vis sandsynlighed for, at vi kommer til at se fejl, hvis fredagens opsendelse gennemføres. 

»Jeg vil ikke sætte forventningerne for højt,« sagde SpaceX-direktøren i oktober.

Her ses planen for den kommende testflyvning af Starship.

Illustration: SpaceX.

Gigantisk brusehoved skal bremse skader på jorden

Når man affyrer en raket med en trykkraft på 75 meganewton - mere end dobbelt så kraftig som måneraketten Saturn, så bliver omgivelserne sat under pres. 

Under testflyvningen den 20. april skar boostermotorererne et enormt krater i jorden under affyringsrampen, og der blev spredt beton- og stålstumper helt op til 10 kilometer væk.  

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er de amerikanske luftfartsmyndigheder som i sidste ende skal godkende fredagens opsendelse af Starship. Tilbage i oktober blev selve Starship sikkerhedsgodkendt til opsendelsen, men der mangler stadig en godkendelse fra miljømyndighederne, før den samlede godkendelse er på plads. 

For at undgå et lignende scenarie, og dermed få grønt lys fra miljømyndighederne, har SpaceX bygget et nyt vandkølingssystem for at beskytte både affyringsrampe og selve Starship-raketten mod den enorme kraft fra førstetrins-boosterens 33 Raptor-motorer.

Det er en art gigantisk omvendt brusehoved placeret under raketten. Store dele af de flyvende fragmenter stammer nemlig fra det hul, Starship lavede i jorden under raketten den 20. april. Det er nu fyldt ud med beton og et stort stållag med huller, der gør det muligt at sprøjte vand op gennem underlaget.

Den nye testflyvning er planlagt til at finde sted blot en uge efter Reuters har afsløret, at SpaceX er en farlig arbejdsplads.

Reuters har dokumenteret mindst 600 ikke tidligere kendte arbejdsskader hos SpaceX, som omfatter knuste lemmer, amputationer, elektriske stød, hoved- og øjensår og et dødsfald. 

Flere tidligere SpaceX-medarbejderne fortæller, at medarbejderne betaler prisen for Elon Musks forsøg på at dominere markedet for raketopsendelser, blandt andet med den nye Starship-raket. Indtil videre har SpaceX og Elon Musk ikke ønsket at kommentere på kritikken i Reuters-artiklen.

Hvis opsendelsen gennemføres fredag, bliver det i tidsrummet mellem kl.14 og kl.16.39 dansk tid. 

Her kan du følge opsendelse direkte

Remote video URL
2 kommentarer.  Hop til debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning
2
15. november 2023 kl. 13:17
Re: Den første testflyvning fejlede ikke

SpaceX' strategi er "test early, test often" for hele systemet, hvor NASA traditionelt har testet de enkelte dele mange gange, inden de bliver sat sammen til en komplet raket, som afprøves som en helhed.  Dermed opstår der færre fejl under helhedsprøverne, men den samlede udviklingstid kan være meget større.  SpaceX' tests er mere dramatiske, da der forventes mange fejl under en test, så man har en god ide om, hvad der skal laves om.  Mange af de fejl ville ikke vise sig under "unit test" på de enkelte dele.

1
15. november 2023 kl. 07:33
Den første testflyvning fejlede ikke

Det er desværre en udbredt misforståelse, at den første testflyvning fejlede. Intet kunne være mere forkert. Selve flyvningen var en stor succes, og raketten nåede meget længere, end SpaceX selv havde forventet, inden de blev nødt til at destruere den.

Det der gik galt, og som man godt kan betegne som fejl, var det der skete med affyringsrampen. At den gik så meget i stykker, at der fløj metal- og betonstumper op til km væk, det burde de have regnet på, da det kunne have været yderst farligt.
Derudover gik der for lang tid, fra crewet havde trykket på knappen for selvdestruktion, til det blev sat i værk. Der kan nå at ske rigtig meget på få sekunder, så det skal ske meget hurtigt.

Det bliver spændende at se næste flyvning, som forhåbentlig bliver en lige stor succes som den første, og dermed kommer endnu længere. At tro at hele den skitserede plan skulle lykkes er tæt på utopi, og slet ikke målestok for testens succes.