Tre vindmøller har havareret, som følge af orkanen Ingunns indtog i det nordlige Norge. Det norske statsejede elselskab, Statkraft, der ejer de nu ødelagte vindmøller, vurderer, at det antageligvis er uvejret, der har forårsaget skaderne.
»En møllevinge på Smøla er knækket. Det er for tidligt at sige noget om årsagen, men at en kombination af lyn og ekstrem belastning det seneste døgn har bidraget, må anses for sandsynligt,« skriver Statkrafts presseansvarlige, Geir Fuglseth, i en mail til mediet Montel.
Ifølge tal fra Energistyrelsen har vi 83 af samme type vindmølle i Danmark som på den norske ø Smøla.
På øen Smøla er en vinge knækket af en vindmølle i uvejret, og de resterende to vindmøller har mistet deres vinger i vindparken Kvenndalsfjellet. De to vindmøller i Kvenndalsfjellet blev allerede fejlmeldt i slutningen af sidste år med en løsnet yderskal, siger Geir Fuglseth til Montel.
De tre havarerede vindmøller i Norge er produceret af henholdsvis Siemens og Vestas, oplyser Geir Fuglseth i et skriftligt svar til Ingeniøren.
Omkring de tre møller blev der målt vindstød op mod 44,9 m/s, mens Siemens-vindmøllen har en maksimal grænse på 55 m/s og Vestas-vindmøllens grænse er på 57 m/s.
Men det er ikke blot vinden, der er afgørende for et vindmøllehavari. Mange andre faktorer spiller ind, lyder det fra en ekspert.
Det er ikke kun vinden
Selvom en vindmølle er bygget til at holde til en bestemt vindhastighed, er der mange andre parametre i et vindmøllehavari.
Steen Buss, teknisk konsulent i Nordic Wind Consultans (tidl. Danmarks Vindmølleforening), mener ikke, at man udelukkende kan skyde skylden på vinden.
»Det er svært at sige, hvorfor noget går galt. Der er utroligt mange parametre, der har indflydelse på et vindmøllehavari. Designmæssigt burde vindmøllen kunne holde, og hvis vinden er under den i de tekniske dokumenter, så er der nogle andre årsager, som har gjort udfaldet,« siger han.
Vindmøllen på Smøla, var af typen Siemens 2,3 MW fra 2005, og de to vindmøller i Kvenndalsfjellet er af modellen Vestas V117 – 4,2 MW fra 2019. Siemens-vindmøllen har en cut-in-hastighed på 4 m/s og en cut-out-hastighed på 25 m/s. Derudover har rotoren en diameter på 82,4 meter og en tiphastighed på 78 m/s og den samlede model har en højde på 80 meter fra platform til nav. Vindmøllen på Smøla var en del af en landvindmøllepark bestående af i alt 20 turbiner. Ifølge elselskabet, Statkraft, leverer denne vindmøllepark energi til 17.800 norske hjem. Vestas-modellen har en cut-in-hastighed på 3 m/s og en cut-out-hastighed på 27 m/s. Vindmøllen har et rotorblad med en diameter på 117 meter og en maksimal tiphastighed på 92 m/s. Højden for denne model kan variere mellem 84- og 114 meter fra fod til nav. Vindmøllerne i Kvenndalsfjellet var en del af en landvindmøllepark, kaldet Fosen Vind Project, som bestod af et samlet antal af 27 turbiner.
Som eksempel har både metaltræthed, skjulte fejl og vedligeholdelsesstanden stor indflydelse på, hvor modstandsdygtig en given vindmølle er over for vind og vejr.
»Der er med stor sandsynlighed en havarikommission, som undersøger om de ødelagte vindmøller har været ordentligt vedligeholdt. Hvis de finder en specifik årsag til havariet, vil man gennemføre tiltag for lignende mølletyper,« siger Steen Buss.
Det er således en nødvendighed at finde en af de mange årsager, der kan være til at vindmøllen har havareret, førend man kan forebygge de fejl, der forårsager dem - og vinden er antagelig kun én af dem.
Ingen umiddelbar fare
For beboerne omkring en landvindmølle er der ikke nogen umiddelbar fare for, at et vindmøllehavari vil have direkte indflydelse på liv og legeme. I Sverige har man som standard, at man markerer området omkring en vindmølle med skilte, således at forbipasserende kan se, at der er nedstyrtningsfare for eksempelvis is fra vindmøllen.
Problemer med is på vingerne er ikke så omfangsrigt i Danmark, og det er svært for den gængse borger at forholde sig til et advarselsskilt om vindhastighed, mener Steen Buss.
»Hvis man snakker om is på vingerne, så slår man skilte i jorden (i Sverige, red.), for at advare mod nedfald af is og sne fra vingerne. Jeg har endnu ikke set et sted, hvor der står, at man ikke må gå ind, hvis det er over fx 30 m/s, men det er også lidt diffust for den normale dansker.«
Fremtidens vejr i Danmark
Stormen i Norge er den mest voldsomme, landet nogensinde har oplevet, og NRK har blandt andre rapporteret om vindhastigheder, der slår rekorder. Men selvom vi også i Danmark har været udsat for ekstremt vejr, især det sidste halve år, er der faktisk ikke enighed blandt forskerne, om vi kan vente hyppigere ekstremvind i Danmark.
»Ifølge cirka halvdelen af klimamodellerne skal vi på landsplan forvente flere dage med ekstremvind, og ifølge den anden halvdel skal vi forvente færre. Denne konklusion er forbundet med relativt store usikkerheder som følge af spredningen imellem klimamodellerne,« skriver Rasmus Anker Pedersen, daglig leder i Nationalt Center for Klimaforskning, til Ingeniøren.
