Næste rummission navngivet: Andreas Mogensen har ladet sig inspirere af nordisk mytologi

19. august 2022 kl. 10:574
Næste rummission navngivet: Andreas Mogensen har ladet sig inspirere af nordisk mytologi
Andreas Mogensen træner for at blive klar til mission Huginn Illustration: Uddannelses og forskningsministeriet.
Andreas Mogensens rummission til ISS er et skridt på vejen mod det måne-eventyr, der måske kan gå i gang i 2024.
Artiklen er ældre end 30 dage

Navnet på Andreas Mogensens næste rummission bliver Huginn, opkaldt efter den ene af Odins ravne.

Der var en konkurrence, hvor alle kunne indsende forslag, men den endelige beslutning var op til pilot på missionen Andreas Mogensen selv.

»Astronauter er opdagelsesrejsende, der rejser ud i rummet for at samle information og give os viden om verden, ligesom Huginn, der hver dag fløj jorden rundt for at og bringe sin viden tilbage til Odin,« siger Andreas Mogensen om navnet.

Navnet blev offentliggjort til et foredrag afholdt af Ungdommens Naturvidenskabelige Forening. Samtidig blev missionens nye logo afsløret:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Her er logoet der skal symbolisere rummissionen Huginn. Illustration: Karen Lochtenberg.

Logoets design

Logoet er designet af den grafiske designer Karen Lochtenberg. I midten har den ravnen Huginn med formen af Danmark på vingen. Farverne er de danske røde og hvide farver, blandet med Den Europæiske rumorganisations (ESA) egen mørkeblå farve.

Der går en hvid linje fra København, hvor Andreas Mogensen er født, til to hvide bjælker, der skal symbolisere solpanelerne på ISS. Den hvide linje skal symbolisere rejsen mellem de to.

Logoet og navnet er kun til Andreas Mogensens mission. Det vil sige at de andre astronauter på rumstationen er en del af andre missioner, med andre navne og logoer. Rummissionen skal finde sted omkring august 2023, og skal vare seks måneder.

Rumrejsen gearer op mod et måne-eventyr

Meget af det arbejde, der bliver lavet på denne rummission og på Den Internationale Rumstation (ISS) generelt, gearer op til længere rumrejser. Særligt til rejserne til månens overflade og til den rumstation, der skal i kredsløb om månen i 2024. Det betyder for eksempel, at der er et øget fokus på astronauters sundhed, hvilket kan ses i de forskningsprojekter, der er udvalgt til at komme med Andreas Mogensen til rummet.

Et andet punkt, der forskes i på rumstationen, for at gøre klar til længere rejser, er genbrug.

»Jo længere vi tager ud i rummet, jo mere skal vi genbruge,« siger Andreas Mogensen

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det vil sige at for eksempel astronauternes sved og urin skal genbruges.

»Vi plejer at sige, at den kop kaffe vi drikker i dag, også er den kop kaffe, vi skal drikke i morgen,« siger Andreas Mogensen

Rumstationens rolle

Mens Esa og Nasa begynder at fokusere på Månen og Mars, ændrer det også rollen for Den Internationale Rumstation.

»Den er et laboratorium til at teste for længere rumrejser,« siger Andreas Mogensen

Samtidig er der flere som planlægger at få rumstationer i kredsløb om jorden.

Kina har nu sin egen rumstation, og Rusland taler om det samme.

På sigt forventer Andreas Mogensen også at private aktører kan bygge rumstationer i kredsløb om. Derfor skal Esa og Nasa nu rette deres fokus mod Månen og Mars. Andreas Mogensen håber også, at han selv får chancen for at komme til månen.

4 kommentarer.  Hop til debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning
4
20. august 2022 kl. 15:06
Re: Stjerner

Dublet.

2
19. august 2022 kl. 19:51
Re: Stjerner

Ifølge Karen Lochtenberg danner stjernerne et runetegn for sikker rejse. Den mørke farve brugt bl.a. i bogstaverne i “huginn” er ESA blå farve hvilket Karen Lochtenberg også fremhævede. Hun nævnte også bølgen der illustrere Andreas’ vej fra fødested til ISS (de to lyse streger).

Det er nemmere at se farverne på de rigtige tryk fra ESA end her.

1
19. august 2022 kl. 18:36
Stjerner

Hvad symboliserer de seks stjerner i logoet?

Jeg kan ikke lige få øje på ESAs blå farve.