Når projektet Lynetteholm kommunikeres til befolkningen, er det et kinderæg med stormflodsport, boliger til 35.000 mennesker, havnetunnel og direkte metroforbindelse.
Men når der laves VVM, svares på ministerspørgsmål og forhandles anlægslov, er der indtil videre kun tale om et jordopfyld i havet, som ud over klimasikring i princippet kan blive til hvad som helst og dermed kun behøver miljøvurderes og lovbehandles isoleret.