Lego kåret som ingeniørernes mest attraktive arbejdsplads

Legos turnaround under Jørgen Vig Knudstorp er blevet kaldt ‘Legos mirakel’. Men efter 12 år begyndte miraklet at ‘flade lidt ud’, som adm. direktør Niels B. Christiansen siger. Så da han overtog ledelsen af den verdenskendte virksomhed i 2017, var hans opgave at få lidt mere enkelthed ind i organisationen og sørge for, at den ikke blev for kompliceret.

»Opgaven var at sætte gang i nogle af de investeringer, der skal sørge for, at vi bliver ved med at være superrelevante og cool. Jeg bliver altid bekymret, hvis børn synes, der er noget, der er sejere end Lego. Det var der måske antydningen af, og det har vi fået tilbage på sporet,« siger Niels B. Christiansen, der kom fra en stilling som koncernchef i Danfoss.

For de godt 6.000 ingeniører, der har vurderet Lego i Ingeniørens Profilanalyse, findes der i hvert fald ikke en sejere ingeniørvirksomhed i Danmark. 

For første gang i profilanalysens historie er det ikke Novo Nordisk, der er løbet med førstepladsen. 21 gange i træk har medicinalgiganten vundet ingeniørernes gunst, men i år har Lego overhalet på stort set alle parametre og har derfor placeret sig på toppen af listen. 

»Det er da en milepæl,« udbryder Niels B. Christiansen.

»Det er rigtigt vigtigt for os, at hele vores omverden forstår, hvor spændende, det, vi laver, er. Vi er blevet ratet nr. 1 på andre områder, men at det også er nået ud til ingeniørerne, gør mig superglad,« siger direktøren, der selv er uddannet civilingeniør for godt 30 år siden.

En pose tillid

I Danfoss var hans strategi at skære ind til benet, så kerneforretningen stod klart frem.

»I Lego har der ikke været noget, der skulle skæres fra. Det har mere været et spørgsmål om ikke at blive for bureaukratisk og at få folk til at arbejde i samme retning,« fortæller den adm. direktør. 

For at bryde bureaukratiet ned og ‘frigøre energien’ i virksomheden, har Niels B. Christiansen grebet til en metode, der før har virket for ham de steder, han har siddet i ledelsen eller bestyrelsen:

»I stedet for, at alle områder skulle lave business cases og søge om penge, fik de på tillid en pose penge, som de ikke skulle stå på mål for, men bruge den så godt som overhovedet muligt, for at vi kunne bevæge os i den rigtige retning. Og det har virket fantastisk!,« siger han.

»Har man en organisation, der køber ind i den retning, man lægger, kan man også meget bedre lægge beslutningskraft ud. Hvis alting skal ind at vende på mit eller den øvrige ledelses bord, tager det farten ud af det hele.«

Når Niels B. Christiansen skal sætte ord på, hvad det er, hans mange års succes som erhvervsleder i nogle af Danmarks største virksomheder skyldes, er det netop det: at få destilleret ind, hvad det allervigtigste for virksomheden er, at få det rationale ind i organisationen med begejstring – og at være vedholdende.

Sponseret indhold

Uden de 4 år på skolebænken havde jeg aldrig turdet

Ledelse

»Det kan godt være, vi skal investere nogle flere penge, og at EBIT ikke vokser i år eller næste år, men det skal nok kommer, fordi vi gør de rigtige ting. Det ved jeg af erfaring,« siger han.

Noget tyder på, at ingeniørerne også anerkender Niels B. Christiansens ledelsesmetode og -filosofi. På parametrene ‘En dygtig økonomisk og forretningsorienteret ledelse’ og ‘God ledelses- og virksomhedskultur’ ligger Lego nr. 1. 

»Vi har et virkelig godt brand, der kerer sig og hjælper børn i nød i hele verden gennem donationer. Men nedenunder er der en meget dygtig organisation, der sørger for at lave de rigtige produkter, får dem markedsført og skubber på en digital transformation. Så det er ikke noget, vi kommer let til, og det er det, jeg er mest stolt af,« siger direktøren.

Fra træ til plast til metavers

Grundlægger Ole Kirk Kristiansen kom heller ikke let til noget. Da han i 1916 flytter til det indremissionske Billund, er det for at slå sig ned som tømrer. 

Det er en træg start, hvor pengene var små og ofte ikke-eksisterende. Han får hutlet sig igennem krige og energikriser, ildebrand og personlige nederlag, inden han begynder at lave lidt trælegetøj til krigstidens børn. Det viser sig at være en bedre forretning end tømrerarbejdet, og i 1946 køber Ole Kirk virksomhedens første plaststøbemaskine på trods af sønnens økonomiske advarsler. Da fabrikken igen brænder i 1960, er det slut med trælegetøjet og plast-æraen begynder for alvor. 

Efter både op- og nedture og et rekordunderskud i 2004, står Lego nu et solidt, økonomisk sted med rekordomsætning, men også på tærsklen til den næste æra: Den digitale i metaverset. 

For selvom Lego har været med på bølgen i 25 år med blandt andet Lego Mindcraft, er det først nu, den helt store sammensmeltning af verdens største legetøjsproducents fysiske og digitale univers skal stå sin prøve for også at være relevant om fem år.

»Det nytter ikke noget at sidde her om fem år, og du spørger, hvorfor gassen gik af Skt. Gertrud, og jeg så siger »det er fordi, vi glemte at holde os relevante alle de rigtige steder«. Der sker så meget på den digitale side, så vi er nødt til at være der også – og det skal være sjovt! Det nytter ikke, at børnene ser os som noget gammeldags,« siger han.

Quiz om transport

Hvad er den dyreste komponent i en elbil?

Biler

Koncernen åbnede for nyligt sit første kontor i København. Forud for åbningen blev kontorer i også Shanghai og London åbnet for at tiltrække navnligt specialister inden for det digitale. 

I alt skal virksomheden opruste til 1.800 medarbejdere til den digitale omstilling inden udgangen af næste år, hvilket er en tredobling af den type medarbejdere på bare et par år. De digitale specialister skal dels arbejde på en digitalisering af systemer, der skal understøtte forretningen. Dels skal de arbejde med udvikling af produkter som for eksempel Legos tilstedeværelse i metaverset, som virksomheden for nyligt investerede en milliard dollar i gennem et samarbejde med Epic Games, der blandt andet står bag spillet Fortnite.

Den underlæggende strategi, Niels B. Christiansen lagde, da han kom til Lego, er stadig den samme, men milliardinvesteringerne signalerer, at målene har ændret sig. 

»Justeringen handler om, hvor man skal give mere eller mindre gas, og der kan man sige, at vi har givet mere gas på digitaliseringen, og det er et udtryk for, at vi skal kunne noget, vi ikke har skullet før,« siger han.

Lego-magi

Under Niels B. Christiansens ledelse har Lego samtidigt åbnet dobbelt så mange fysiske butikker i især Kina og andre markeder, hvor forældre og børn ikke er vokset op med de farvestrålende klodser. Den administrerende direktør ser de fysiske butikker som et udstillingsvindue, der gennem leg og brand-oplevelse bygger loyalitet op frem for at tvinge et salg igennem. Derfor vil han heller ikke acceptere en tese om, at han fokuserer mere på den fysiske del end sin forgænger. 

Sponseret briefing

Briefing | Sådan opbygger du din dataarkitektur

Automation

»Jeg vil ikke sættes i en bås – om det er fysisk eller digitalt – der er en Lego-oplevelse, der favner det hele.«

»Vi skal kunne sætte de to universer sammen og skabe noget Lego-magi, for der ER noget magi over det, vi laver,« slår han fast og forklarer, at den enorme vækst, virksomheden har haft på det fysiske de seneste tre-fire år, har været helt parallel med den digitale.

»Når børn spiller Lego Star Wars (et nyligt lanceret video game, red.), så gør det dem kun endnu mere interesserede i også at bygge noget. Børn er ikke enten-eller, de er bare.«

Derfor bekymrer det ham ikke, at Lego skulle miste noget af det fysiske ved at investere så meget i det digitale.

»Tværtimod ville det være en bekymring for mig, hvis vi blev set som kun fysiske. Der er måske fem-ti platforme, hvor vi mennesker globalt har valgt at hænge ud, og dér er vi også nødt til at være.«

Er det godt at få børnene til at bruge endnu flere timer på digitale platforme?

»Nej, det er det ikke nødvendigvis. Men vi vil gerne have, at de får gode, lærerige og sikre oplevelser i den tid, de så bruger i de digitale universer. Jeg tror ikke på, man får den bedste indflydelse ved at sige ‘så er vi der bare slet ikke’. Alle metaverser i dag er lavet til voksne, men vi vil gerne være med til at skabe noget, der virkeligt er for børn,« siger han og nævner blandt andet en fysisk online-moderator som en af de mulige sikkerhedsforanstaltninger. 

Lego har ikke meldt en samlet digital investering ud offentligt, men har kaldt det ‘den største digitale investering i Legos historie’.

Problembarnet plast

Den anden store investering, virksomheden er i gang med, er investeringen i grøn omstilling. Mens den digitale er i ‘ramp-up-fasen’, er den grønne omstilling i fuld gang. 

For at vende tilbage til profilanalysen et øjeblik, så er den største ridse i lakken, at de studerende ingeniører sender Lego helt ned på en 29.-plads på parameteren ‘ansvarlighed for omverdenen, miljø og klima’. 

»Det undrer mig,« udbryder Niels B. Christiansen.

»Jeg kan næsten ikke komme i tanke om en virksomhed, der bruger de samme ressourcer  som os på at bevæge sig præcis mod den dagsorden,« siger han og nævner, at Lego ejer elproducerende solceller og vindmøller nok til, at alle kontorer, fabrikker og butikker kan forsynes med tilsvarende elektricitet. 

»Men deres vurdering hænger nok sammen med, at Legoklodsen er lavet af plastik. Vi er endnu ikke kommet derhen, hvor vi kan lave Legoklodsen i et ikke-fossilt materiale. Men der er det med Legoklodsen, at den lever i 40-50-60 år. Der er ingen af os, der smider den væk, og den ligger ikke og roder i havene.«

Men I producerer flere og flere, og det i sig selv er vel et problem?

»Ja, men når vi spørger folk, om de kunne tænke sig at give dem tilbage til os, vil de ikke. De gemmer dem alle sammen og giver dem videre til familie, så stort set alle Legoklodser er i brug i flere generationer,« siger han. 

Replay er ellers en af de services, Lego er begyndt at yde: hvis man gerne vil af med sine Legoprodukter, kan man aflevere dem hos Lego.

»Måske er det mere interessant at tænke i cirkulær økonomi end bioplast, for hvis du kan få en større del af klodserne tilbage i systemet over tid, er det måske ligefrem mere bæredygtigt. Derfor er vi inde at arbejde med, hvordan vi tager Legoklodserne tilbage og hvordan vi bringer dem bedst muligt ind i en genbrugsproces,« fortæller direktøren. Og eftersom der kommer flere og flere klodser i omløb, vil det blive mere interessant med tiden, spår han.

Skal klare sol, kulde og 50 års leg

Når det så er sagt, er Lego også i gang med at basere flere og flere Legoklodser på bio-PE eller genbrugsplast. 

»Men det er supersvært at erstatte den fossilbaserede plast. En Legoklods ser simpel ud, men tolerancerne er så små, for at den kan virke i 40-50 år, ligge i solen eller ligge i kulde i kælderen og stadig have den helt rigtige ‘clutch power’ (sammenhængskraft), og det kræver rigtigt meget af materialet. Og vi kan ikke bare anvende nogle af de andre materialer uden, hvis fordelene ved produktet ryger.«

I dag er nogle af klodserne i cirka halvdelen af Legokasserne biobaseret. Det er typisk de lidt blødere dele og sådan noget som blade på planter.

Udviklingen går også i retning af en prototype på RPET, som ser lovende ud, og som Lego prøver at køre hele vejen ind i produktionen. Udfordringen er, at alternative plasttyper med samme kvaliteter som den traditionelle ikke findes. Men Lego har sat et mål for, at den fossile plast skal være erstattet i 2030.

»Det betyder, at vi investerer milliarder over en årrække, men vi ved ikke endnu, om det lykkes. Man vidste jo heller ikke, om man ville kunne lande på månen, da man begyndte at arbejde sig derhen,« lyder den kække sammenligning.

Til gengæld har det været en mere overkommelig opgave at nå målet om at skifte al engangsplast i forbindelse med emballage ud i 2025, ligesom målet om at køre nul gram affald til lossepladser også er tæt på at være nået. 

»Vi taler om relativt gennemsnitlige ting som paller og pap, som der ikke globalt har været en genanvendelsesproces for. Der har vi skiftet produkter eller partnere, så en palle for eksempel ryger ind i vores system igen i stedet for bare at ryge ud,« forklarer Niels B. Christiansen. 

Skinner til et buldrende tog

Med en strategi, der går ud på at investere massivt i at holde sig relevante for børn og voksne i hele verden, kan man nemt ende i samme situation, som Niels B. Christiansen netop blev ansat til at rydde op i. Nemlig, en situation, hvor organisationen er blevet for kompliceret, fordi man vokser for hurtigt. 

Men Niels B. Christiansen er netop kendt for de langsigtede planer og har sørget for at lægge sporene til det buldrende tog, inden det ankommer. 

»Vi har fået skruet op, så tingene virker bagved og organisationen støtter op om toget, der er i bevægelse. Så kommer der mere og mere momentum, og så gælder det om at holde fart i det tog,« siger han. 

Med helikopterblikket på, kalder han sig selv en ‘business builder’ og kan godt lide at arbejde i tre-fire års intervaller. Lige nu sigter han efter 2032, hvor Lego fylder 100 år.

»Jeg tænker meget på, hvordan virksomheden og brandet er placeret lige så stærkt til den tid, så vi forhåbentligt kan have den samme snak om, at vi ligger godt i alle mulige undersøgelser, at regnskabet ser godt ud, og at vi for alt i verden er relevante og til stede på alle de platforme, vi skal være på,« siger han.

»Min ambition er, at vi er større og står stærkere i 2032. Det er det, der motiverer mig. Jeg får supermeget energi af, at vi bygger nye ting op, gør en større forskel og får flere folk ombord. Det er det, jeg synes er spændende,« siger han.

Da Profilmagasinet talte med Niels B. Christiansen for præcis ti år siden, var han koncernchef i Danfoss. Han fortalte om sin konto med ‘go to Hell money’, som skulle sikre, at han altid var det rette sted og ikke blev i en stilling af de forkerte årsager. 

For ti år siden mente han ikke, det blev aktuelt at sætte kontoen i spil, og det mener han bestemt heller ikke, det bliver som direktør i Lego. 

»Jeg har det godt og føler mig meget privilegeret her,« siger han.