Kvinder tjener stadig klart mindre end mænd - og det gælder især ingeniører
Det går hverken værre eller bedre med ligeløn mellem mandlige og kvindelige ingeniører. Faktisk har løngabet ligget stabilt på omkring de fire procent de sidste mange år.
2023 blev derfor heller ikke året, hvor de kvindelige ingeniører fik lukket lønhullet til deres mandlige kollegaer – eller sågar bare taget et skridt i den rigtige retning.
Nye tal fra Ingeniørforeningen IDA viser, at den seneste korrigerede lønforskel endte på 4,3 procent.
»Det er – og jeg kan desværre ikke sige en nyhed – men den triste sandhed,« siger Malene Matthison-Hansen, der er formand for Ansattes Råd i IDA.
»Det er med ligeså stor ærgrelse som altid, at jeg modtager tallet om, at vi endnu ikke har formået at få ændret lønforskellen,« tilføjer hun.
Kvinder sætter deres lys under en skæppe
Den korrigerede lønforskel er baseret på svar fra 27.129 af IDAs privatansatte medlemmer fordelt på 6.219 kvinder og 20.910 mænd. De kvindelige ingeniører og it-specialister får en gennemsnitsløn på 59.552 kr. om måneden, mens mændene i gennemsnit får 65.626 kr.
En del af den forskel kan dog forklares med blandt andet anciennitet, uddannelse, og stillingskategori. Renser man for disse parametre samt en række andre, er der dog stadig et løngab på 4,3 procent tilbage. Selvom lønforskellen er 0,3 procentpoint højere end i 2022, og 0,7 procentpoint højere end i 2018, kan det på grund af usikkerhed på målingerne ikke med sikkerhed siges, at der er sket en stigning i lønforskellen, påpeges det i analysen.
Omregnet i kroner og ører svarer lønforskellen til, at kvinderne hver måned får 2.822 kr. mindre end mændene i gennemsnit. I 2018 var den tilsvarende forskel på 2.071 kr.
»Forskellen starter allerede som nyuddannet, så det er allerede, før man starter i sit første job, at man som kvinde har lavere forventninger end mænd til, hvad lønnen kan være,« siger hun og henviser til tal fra IDA, der viser, at nyuddannede kvindelige IDA-medlemmer i den private sektor i gennemsnit aflønnes med 1.020 kr. mindre om måneden end deres mandlige ditto.
Anciennitet Kilde: IDA
Uddannelse
Uddannelsesretning
Om medlemmet har en supplerende uddannelse (fx ph.d. eller MBA)
Faktisk ugentlig arbejdstid
Stillingstype
Personaleledelse
Branche
Bopælsregion
Jobskifte
Er på jobløn eller ej
Antal årlige rejsedage
Antal årlige ekstra ferie og fridage
Antal STEM uddannede på arbejdspladsen
Hvis man tror, at den lavere startløn kommer til at udligne sig i løbet af de cirka 40 år, de fleste af os er på arbejdsmarkedet, så tager man fejl.
»Kvinderne kommer skævt fra start, og det går ikke bedre med tiden,« konstaterer Malene Matthison-Hansen.
Lasse Folke Henriksen, lektor på Institut for Organisation på Copenhagen Business School (CBS), forsker i arbejdsmarkedet. Han har stået for det danske bidrag til det store internationale studie ‘Within-job Gender Pay Inequality in 15 Countries', der blandt andet udmøntede sig i en fagfællebedømt artikel i tidsskriftet Nature Human Behavior sidste år.
Han forklarer, at forskningen tidligere har konkluderet, at løngabet skyldes et kønsopdelt arbejdsmarked, men studiet viste, at det langt fra er hele forklaringen.
Mere ulighed blandt ingeniører
Overordnet på det danske arbejdsmarked er der et løngab på 18 pct., hvoraf en del kan forklares med forskellige typer af job og arbejdsgivere. Men for mænd og kvinder, der er ansat i samme jobtype og på samme arbejdsplads, er der stadig en forskel på 7 pct. på mænds og kvinders løn.
»Økonomer vil kalde det uforklarede forskelle, men jeg vil bare kalde det uligheder mellem mænd og kvinder, som har det samme job,« siger Lasse Folke Henriksen.
I studiet er der også data indsamlet i 2019 for ingeniører. Kigger man bredt på den gruppering, der kaldes 'job, der forudsætter viden på højeste niveau', er der et større løngab blandt ingeniører end eksempelvis statskundskabere, sociologer eller gymnasielærere. Og på stillingsniveau er der et større løngab inden for mekaniske systemer, elektronik, elektricitet og industri og produktion end inden for kemi, miljø og byggeanlæg.
»Noget af det kan skyldes, at ingeniører i højere grad er ansat i den private sektor, men vi ved også, at løngabene er større på mandsdominerede arbejdspladser,« siger han.
For Lasse Folke Henriksen står det klart, at ligelønspolitik ikke kun er et politisk spørgsmål i forhold til at adressere store samfundsmæssige institutionelle forandringer som for eksempel omkring kønsroller og uddannelsesvalg, men at det også er noget, der bør foregå på arbejdspladsen.
Mere åbenhed på vej - om et par år
Et skub i den rigtige retning kan være EU’s nye direktiv om lønåbenhed på arbejdspladsen, der blev vedtaget i foråret 2023. I IDA forventer man, at de nye regler, der blandt andet fordrer, at alle virksomheder skal udarbejde en beskrivelse af objektive kønsneutrale kriterier, der ligger til grund for løndannelse, bliver implementeret i dansk lovgivning i 2026.
»Åbenhed omkring løn er for mig at se, den eneste måde, vi kan få løst det her problem på. Hvis man ikke taler om på arbejdspladsen, hvad man får i løn, så ved du ikke som kvinde, om du får mere eller mindre end din mandlige kollegaer,« siger Malene Matthison-Hansen fra IDA og pointerer, at det i øvrigt også gælder den anden vej rundt.
»Jeg tror på, at det er måden, hvorpå man får åbnet op for en samtale i samfundet, som gør, at vi kan gøre noget ved den lønforskel. Nu har jo talt om det i mange år, og der er ingen udvikling i tallene,« pointerer hun.
I Island skal arbejdspladser offentligt rapportere på løn for at synliggøre og bekæmpe diskrimination. Lasse Folke Henriksen håber, at danske virksomheder i takt med at løndirektivet implementeres i højere grad vil have et incitament til at arbejde for lige løn for lige arbejde.
»Hvis den information pludselig er offentlig, så kan medarbejdere forholde sig til det og også forbrugere, når de skal købe deres produkter. Jeg mener, at det er en af de måder, hvor man kan få nogle konsekvenser ind for virksomhederne og arbejdsgiverne og også drage dem til ansvar,« siger Lasse Folke Henriksen.
Øremærket barsel kan være hellig gral
Både Malene Matthison-Hansen og Lasse Folke Henriksen peger på, at barsel og børn er en hæmsko for kvinders lønmæssige udvikling.
IDA offentliggjorde sidste år en statistik, der viste, at deres mandlige medlemmer nu tog mere barsel end før den øremærkede barsel. Et vigtigt skridt mod at lukke løngabet, mener Malene Matthison-Hansen.
» I dag er det sådan, at barsel er et problem for kvinderne, når vi ser på lønudvikling, men vi arbejder for mere ligelig fordeling af barsel for, at vi kan få udlignet den forskel,« siger hun og tilføjer, at det handler om at skabe nogle strukturer, der gør, at mændene også er væk, for det giver ikke kun fordele på arbejdsmarkedet, men også derhjemme.
»Dels lærer mor, at far godt kan tage ansvar, men han bliver måske også mere tilbøjelig til at tage de sygedage med børnene og tage dem til lægen, og gøre alle de ting, som traditionelt har ligget på kvinden.«
En snegl bevæger sig hurtigere
Malene Matthison-Hansen mener, at der fortsat hersker en underliggende antagelse ude hos de danske virksomheder om, at hvis man som kvinde får børn, så er man nok ikke så engageret i sit arbejde, fordi man nok har mere interesse i at passe på sin familie og derfor ikke er helt så attraktivt på arbejdsmarkedet, mens mænd, der får børn, bliver vurderet positivt, som et engageret og aktivt menneske, der interesserer sig for sin familie.
»Vi bliver simpelthen nødt til at få mere frem i lyset omkring, hvad det er, der gør, at vi ser forskelligt på mænd og kvinder,« siger hun.
Lasse Folke Henriksen tilføjer, at der sker ‘et kæmpe indkomsttab', efter man har fået børn, og det rammer i høj grad kvinderne og ikke så meget mændene.
Historisk er der ikke meget at råbe hurra for på ligelønsfronten, hvor Lasse Folke Henriksen betegner udviklingen som »en meget langsom forandringsproces.«
Bruger man den udvikling i en rettesnor vil det tage over 100 år, før løngabet er lukket. Dog, påpeger han, så er det en ‘naiv fremskrivning', der ikke tager højde for implementering af EU’s løndirektiv, effekten af de nye barselsregler, et overordnet samfundsmæssigt fokus på forskellen på mænd og kvinders vilkår, diskrimination og effekten af metoo.
»Der sker jo alle mulige ting, så vi har endnu at se, hvilken effekt det har på løngabet. Det bliver interessant at følge de næste fem-ti år,« siger han.
