Irans historiske angreb var den ultimative eksamen for Israels missilforsvar

Plus17. april kl. 11:5810
SM-3 missil
Her gennemfører den amerikanske søværn en testaffyring af SM-3 på Pacific Missile Range Facility i Kauai på Hawaii. Illustration: US Navy.
Software og sensorer er nøglen til effektivt ballistisk missilforsvar for Israel. Nu skal systemerne industrialiseres, så prisen på missiler falder.

Natten til søndag lykkedes det Israel – med god hjælp fra USA, Storbritannien, Jordan og Frankrig – at nedkæmpe 99 procent af de 120 ballistiske missiler, 170 droner og 30 krydsermissiler, der havde kurs mod Israel. Angrebet var en gengældelse for angrebet på det iranske konsulat i Syrien.

Det er første gang i verdenshistorien, at et så stort antal ballistiske missiler er nedkæmpet på så kort tid, og det er første gang, at så mange missiler nedkæmpes over 100 kilometer fra Jordens overflade.

Gratis adgang i 10 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du få en forlænget prøveperiode med et erhvervsabonnement
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
remove_circle
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
10 kommentarer.  Hop til debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning
10
18. april kl. 22:12
Re: Forsvar vs angreb ...

Hvis warheads og decoys kan lave kurs korrektion på vej ned så vil de også kunne undgå "dumme" ABM missiler. Evt. kræve at endnu flere affyres.

De kan de ikke da det er umuligt at styre ved så høje hastigheder. Ideen med SM3 og Arrow 3 er at de rammer ICBM inden de separerer. Man kan naturligvis spekulere i om ICBM kan laves smartere, men den nuværende generation er afhængig af det primære missil til det sidste boost og mål guidance og kan derfor ikke bare separere så snart den er udenfor atmosfæren.

9
18. april kl. 21:48
Re: Forsvar vs angreb ...

Hvis warheads og decoys kan lave kurs korrektion på vej ned så vil de også kunne undgå "dumme" ABM missiler. Evt. kræve at endnu flere affyres.

Men den der sender disse missiler afsted, ved at hvis de sender flere end fjenden tror de kan forsvare sig imod... Så vil fjenden affyre alle sine gengældelsesvåben inden det er for sent... Hvis man tøver, så kan man midste en stor del af sine gengældelsesvåben... 

Det er en balancegang om hvor kraftigt man kan angribe sin fjende uden at det kommer for voldsomt igen... Hamas overskred grænsen og Israel slog igen... Israel overskred grænsen og Iran slog igen... Umiddelbart har Iran ikke overskredet grænsen denne gang, det afhænger af Israels svar. Men var flere missiler sluppet igennem, så havde vi allerede set en kraftigere reaktion fra Israel...

8
18. april kl. 21:16
Re: Forsvar vs angreb ...

Man kan også nævne at ABM missiler er mindre missiler end ICBM og alt andet lige også billigere missiler. Atombomber har aldrig været billige.

Et interkontinentalt missilt kan medbringe decoys. De koster nærmest ingenting. Nu er altid derom naturligvis klassificeret, men jeg forestiller mig "oppustelige" warheads med ganske små thrusters. Så længe de bevæger sig udenfor atmosfæren så vil der ikke være nogen måde at se forskel på decoys og rigtige warheads.

Hvis man forestiller sig oppustelige decoys der vejer max 5 kg så kan et missil tage rigtigt mange med. Kommer et ICBM højt nok op vil forsvareren vil være nødt til at affyre ABM missiler inden warheads+decoys er frigivet; ellers vil de ikke kunne nå at intercepte inden hastigheden bliver alt for høj. Mao. skal der bruges relativt mange ABM missiler for den der forsvarer er nødt til at tro det værste.

Hvis warheads og decoys kan lave kurs korrektion på vej ned så vil de også kunne undgå "dumme" ABM missiler. Evt. kræve at endnu flere affyres.

7
18. april kl. 12:58
Re: Forsvar vs angreb ...

Opgaven for angriberen vil således være at gøre ABM håbløst dyrt ... for den der laver ABM vil opgaven være at banke omkostningerne ned. Mao. vil kun de rigeste lande have råd til det gode missilforsvar for kun de vil have råd til at producere ABM missiler i højoptimeret serieproduktion. For man vil have brug for mange flere ABM missiler end ICBM's.

Det du siger er gamle sandheder som måske er ved at ændre sig. Man kan også nævne at ABM missiler er mindre missiler end ICBM og alt andet lige også billigere missiler. Atombomber har aldrig været billige.

Det har heddet sig at modsvaret vil være flere ICBM og at vi skulle undgå at lave et missilskjold for ikke at provokere produktion af flere ICBM. Jeg er ikke sikker på at det faktisk er tilfældet. Det ligner indtil nu, at modsvaret er forsøg på at udvikle missiler der er sværere at ramme.

6
18. april kl. 09:27
Forsvar vs angreb ...

Der er altid et modsvar. Når angrebsvåben bliver "bedre" så er modsvaret altid endnu bedre angrebsvåben og/eller forsvarsvåben. I dette tilfælde vil svaret fra det iranske regime være missiler der ligner interkontinentale missiler. Det giver mulighed for at sprede "decoys" og så længe de er langt ude i rummet så vil det være meget svært at se forskel på decoys og sprænghoveder.

Det betyder at forsvareren vil være nødt til at affyre ret mange anti-missil missiler. Og han vil være nødt til at gøre det ret tidligt hvis han skal have en chance for at ramme alle sprænghoveder (hvoraf de fleste er decoys).

Ganske små kursændringer derude vil have stor betydning for sprænghovedets bane; det betyder at det kan tage tid for et forsvar at beregne banen. På det tidspunkt hvor banen er kendt vil hastigheden være høj.

Når først decoys og sprænghoveder kommer ind i atmosfæren vil det hurtigt være muligt at se forskel. Desværre vil hastigheden der være op i retning af mach 30 og det vil således være svært at ramme dem.

Opgaven for angriberen vil således være at gøre ABM håbløst dyrt ... for den der laver ABM vil opgaven være at banke omkostningerne ned. Mao. vil kun de rigeste lande have råd til det gode missilforsvar for kun de vil have råd til at producere ABM missiler i højoptimeret serieproduktion. For man vil have brug for mange flere ABM missiler end ICBM's.

5
17. april kl. 23:56
Re: Nogle af missilerne nåede deres mål...

Synes ikke jeg har set nogen troværdig kilde der har rapporteret om at et hypersonisk missil har været i brug. Hvor har du set det?

4
17. april kl. 23:23
Re: Rumskrot?

Der er kun én retning, og det er ned

Men også en hastighed i forhold til jordens overflade. Når den ændres (fart og retning) bliver nedslagspunktet sandsynligvis også ændret. Stumperne falder ikke lodret ned. Stumpernes facon har også betydning for deres individuelle opbremsning. Nedslagene bliver uforudsigelige. 

Stadig bedre end et sprænghoved.

3
17. april kl. 22:46
Re: Rumskrot?

faldet det "bare" nmed,

De falder "bare" ned. 

Da missilerne der nedskydes er ballistiske, er de på vej mod jorden. Idet de rammes forfra taber det samlede system (angriber + forsvarer) yderligere impulsmoment og dermed hastighed. 

Der er kun én retning, og det er ned 😳. Til gengæld er de fleste af delene sandsynligvis så lette (og store) at deres terminalhastighed  ikje blivrr mere end 2-300 km/h (på grund af luftmodstanden). Ikke fedt at få i hovedet, men heller ikke noget der laver voldsom skade.

2
17. april kl. 14:32
Rumskrot?

missiler nedkæmpes over 100 kilometer fra Jordens overflade.

Det er naturligvis imponerende, men hvad sker der med vragdelene, faldet det "bare" nmed, eller bliver det til stjerneskud eller rumskrot?

1
17. april kl. 13:00
Nogle af missilerne nåede deres mål...

Irans angreb inkluderede også Fattah-2 missilet som er et hypersonisk missil hvilket ikke blev nedkæmpet. Hvor mange Iran har af disse er vidt ukendt men mon ikke det er derfor Israel ønsker at "sende en besked" til Iranerne? Denne gang blev det et par luftbaser der blev ramt men disse missiler udgør en reel trussel for Israel.