Energinet har nu og i de kommende år travlt som aldrig før med en historisk stor udbygning af elnettet.
Den massive udbygning med solceller og vindmøller i samspil med et voldsomt stigende elforbrug kræver hundredvis af kilometer nye højspændingsforbindelser, flere transformerstationer og vitale teknologiske og strategiske valg.
Og tiden er knap.
- emailE-mail
- linkKopier link
Tophistorier
For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. Log ind eller opret en bruger.
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
“Der er vigtigt at skelen mellem produktionskapacitet og transmissionskapacitet. Batteriparker kan flytte produktionskapacitet fra et tidsrum til et andet. Det er ikke et problem. Danmark har ikke manglet produktionskapacitet. De fejl vi ser er at transmissionkapacitet forsvinder, et fjols graver kablet over, et kabel falder ned. Det hjælper en batteripark ikke på. ”
De kan også flytte produktionens fysiske placering. Med et distribueret batterinetværk vil du være mindre følsom overfor tab i transmissionskapacitet fordi den afskårne del kan virke selvstændigt: Den effekt der ville have manglet ved kogespidsen, var lagt i lokalt batteri i løbet af dagen.
Et eksempel er et batteri i hvert hus. (Ekstremt i dag, men vil være normalt om 10-20 år)
Hvad med den lokale transformator station der skal bygges?
Ved opstilling af en mindre solcellepark f.eks 3MW skal der betales et tilslutningsbidrag både til netselskabet og Energinet.
Netselskabet arbejder med tre kategorier som afhænger af belastnigen i området. Rød- gul- og grøn geozone. Rød Zone er et produktions domineret område og grøn er forbrugs domineret område, gul hverken eller. Det er klart at det grønne område er billigst da der er plads til mere VE, men ved gul og i særdeleshed rød geozone stiger prisen markant. Disse ekstra penge går til forventede udbyninger herunder tranformatorstationen som er berørt.
Priserne kan findes hos netselskaberne. Vælg f.kes denne Tilslutningsbidrag Produktion i den første tabel (kan være iidt svær at finde). https://n1.dk/priser-og-vilkaar
Et 3MW anlæg vil måske være B-Høj hvilket vil sige tilslutingen kan ligge imellem ca 175.00kr/MVA til 1,55mill/MVA.
Betaling til Energinettet findes her (kig under Produktion - Producenterne betaler):
https://energinet.dk/el/elmarkedet/tariffer/aktuelle-tariffer/
Energinet har to kategorier: Produktion- og forbrugsdomineret områder.
I et forbrugs domineret område koster 119000kr/MW, men ligger man i produktions domineret område så skal der betales transformer tillæg på 257000kr/MW + tilslutningsbidrag på 392000kr/MW (det er så ikke den lokale transformator).
Batterier er åbentbart ikke en del af planen
Nej, for det fjerner ikke problemet.
Mon det var muligt at nedbringe de 36 minutter med et par batteriparker.
Der er vigtigt at skelen mellem produktionskapacitet og transmissionskapacitet. Batteriparker kan flytte produktionskapacitet fra et tidsrum til et andet. Det er ikke et problem. Danmark har ikke manglet produktionskapacitet. De fejl vi ser er at transmissionkapacitet forsvinder, et fjols graver kablet over, et kabel falder ned. Det hjælper en batteripark ikke på.
Det eneste sted hvor det kunne give mening er på Bornholm, så de kunne nå at få deres oliekraftværk op mens der er strøm når nogen river forbindelsen til Sverige over. En bedre løsning ville nok være at der var to forbindelser til Sverige.
Jeg gætter på, batterier bliver meget større i Danmark end det står i den plan. Den er baseret på en fremskrivning af priserne på Li-batterier, men bl.a. jern- og især natrium-batterier er på vej frem og kommer til at sænke priserne, når de går i storproduktion. De er selvfølgelig tungere og tykkere, men det er jo ikke et problem for en container der bare står.
Tallene er fra modellen Ramses fremskriver energisystemet. Den bygger så batterier efterhånden som det kan betale sig.
Deres gæt på fremtidens batteripriser er gjort i 2020 og findes i dataarket, tabben 180 Lithium:
Ramses:
https://www.energyplan.eu/download/
Deres anvendte tal:
Energy storage expansion cost [MEUR2015/MWh]
2015 0.44
2020 0.25
2030 0.15
2040 0.10
2050 0.08
Batterier er åbentbart ikke en del af planen hvilket undrer mig en del.
Hvilken plan?
Energistyrelsen regner med at batterier i elnettet bliver rentable fra omkring 2025 og at vi derefter vi se en langsom stigning i tilsluttet effekt frem mod 2050 https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statistik/af23_-_sammenfatningsnotat.pdf (sidste side)
De resterende decimaler er nu sat ind i overskriften. Mvh journalisten
Hvis de 36 minutter årligt er incl overgravede distributionsnet, er vi jo endnu tættere på 100% forsyningssikkerhed - dette helt uden dansk a-kraft også i 2033.
Det tydeliggør at de skræmmebilleder som a-kraft lobbyen gang på gang fører frem, om mangel på elektricitet i kontakterne i en fremtid hvor kilden er vedvarende energi, at de skræmmebilleder er ren sort propaganda uden hold i virkeligheden.
Artiklen handler om den generelle oppetid i vores landsdækkende net.
Gør den? Eller er det din antagelse?
Jeg googlede lidt for at finde Energinets definition på afbrudsminutter og fandt denne rapport fra Energistyrelsen:
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/El/hovedrapport_kaa_1.pdf
Rapporten kigger både på effekttilstrækkelighed, systemsikkerhed og nettilstrækkelighed. Som jeg læser rapporten, er det summen af afbrydelser fra disse tre kilder, som man forsøger at holde under 35 minutter årligt.
Et par udklip fra afsnittet om nettilstrækkelighed, startende side 23, med mine markering med fed skrift:
"Dette afsnit omhandler distributionsnettenes bidrag til afbrudsminutter. Afsnittet er baseret på den tekst og analyse, som Dansk Energi med udgangspunkt i oplysninger fra distributionsselskaberne har leveret til Energinet til brug for Energinets Redegørelse for Elforsyningssikkerhed 2021."
"I Figur 5.1 er den historiske elforsyningssikkerhed opgjort som det gennemsnitlige antal afbrudsminutter pr. elkunde (SAIDI). Det fremgår af figuren, at de gennemsnitlige antal afbrudsminutter pr. år har ligget rimelig stabilt omkring 20 minutter årligt inden for de seneste 13 år. Alle afbrydelser med undtagelse af den store afbrydelse i september 2003 skyldes distributionsnettet."
En tanke.
En 1 MW solcellepark vil om sommeren nok generere op 12 MWh/dag.
Hvis man satte et 40 ton batteri på en anhænger så kunne det gemme 8 MWh.
For de sidste 4 kan så forudsige hvor tit det sker, og så beslutte hvor stor en netforbindelse er økonomisk meningsfuldt. Måske er det bedre ikke at være på nettet.
De 8 MWh kan så spændes på en lastbil og køres en halv time til en transformerstation der kan håndtere det. Hvis det hele tager 2 timer for vognmanden til 1500 kr i timen, koster det 0,38 kr pr kWh.
Dertil kommer så prisen for selve batterierne, men det ser ud til de kommer ned omkring 0,25 kr pr kWh
Batterier er åbentbart ikke en del af planen hvilket undrer mig en del.
BYD bygger nu sodium-ion batterier til 70 usd/kwh - og regner med at det kan falde til under 40 eller ca 250 kr/kWh
Skal vi sige de kan bruges 1000 gange bliver det 0,25 øre pr kWh.
Hvad regner PtX med at en kWh brint skal koste?
Er vi ikke meget tættere på 0 minutter for hovednettet? Når jeg mangler strøm er det som regel fordi en knold har gravet ledningen over. Batterierne skal helt ud på matriklen hvis man vil gardere sig imod gravemaskiner.
Artiklen handler om den generelle oppetid i vores landsdækkende net. Det er jo den kvalitet af vores elforsyningen - baseret på vind, sol, biogas og indenlandsk biomasse samt eksterne forbindelser, - som a-kraft lobbyen hele tiden gerne vil tale ned blandt andet med den evige fremførelse af den ikke eksisterende "katastrofe" dunkelfläute.
Nu viser analyser (igen igen) at det fint er muligt at oprethold en stabil og velfungerende elforsyning uden a-kraft i danmark.
Mon det var muligt at nedbringe de 36 minutter med et par batteriparker. De må kunne bringe tider med udfald i nettet tæt på 0 minutter.
Er vi ikke meget tættere på 0 minutter for hovednettet? Når jeg mangler strøm er det som regel fordi en knold har gravet ledningen over. Batterierne skal helt ud på matriklen hvis man vil gardere sig imod gravemaskiner.
Mon det var muligt at nedbringe de 36 minutter med et par batteriparker. De må kunne bringe tider med udfald i nettet tæt på 0 minutter.
Samtidigt kunne samme batteriparker være stabilisatorer i nettet for både frekvens og spænding. Installationerne i i Australien har vist at batterier er meget bedre til dette end gammeldags inerti.
8var der ikke noget der engang hed five nines ? :-) (5 min/år)
> Sådan sikrer vi 99,9 procent oppetid i 2033
Det er en meget lav rådighedsfaktor for el-net.
Jeg var også ved at miste vejret. Knap 9 timers strømudfald årligt er jo en del. Men det er heldigvis bare en journalist, der har troet, at det ikke gjorde noget at afrunde til hele promiller i overskriften. Nede i artiklen står det rigtige tal.
Betyder det at vi har en ambition om at rådighedsfaktoren skal forringes med en faktor 20?.
Det er en mere dårlig overskrift fra ing.dk side, måske som click-bait ;-). Ellers havde den nok ikke fået dig til at skrive ;-). Hvis man går bare lidt ned i selve teksten står der:
Energinets anbefalinger til et planlægningsniveau for niveauet for forsyningssikkerhed i fremtiden er på 36 afbrudsminutter 2033
Det er vist meget tæt på den værdi af SAIDI du refererer til.
Sådan sikrer vi 99,9 procent oppetid i 2033
Det er en meget lav rådighedsfaktor for el-net.
Ifølge https://en.wikipedia.org/wiki/SAIDI
System Average Interruption Duration Index (SAIDI)[1] is commonly used as a reliability index by electric power utilities. SAIDI is the average outage duration for each customer served.
Denmark 2020 is 0.5 Hour.
Der er 8765 timer i et år, og 1-(0.5/8765)= 99.994%
Betyder det at vi har en ambition om at rådighedsfaktoren skal forringes med en faktor 20?.
Hvordan er tilslutning af disse el producenter afregnet, nu hvor de iflg. flere artikler her fra ing.dk, ligger langt det store fælles elnet (400kvac linjerne)?
Jeg kender ikke den præcise formel, men energinet siger svjv. at energiproducenterne der bliver tilsluttet nettet, bliver afkrævet "deres andel" til udbygning af energinets elnet så deres energi kan transporteres.
Så som jeg forstår det - betaler de alle omkostninger ved tilslutning inkl. kapacitetsudvidelser og afgifter til drift.
Hvis jeg bygger et nyt hus, er der en tilslutningsafgift for at min private hus-del af kloakken tilsluttes, som jeg ellers skal betale 100% selv.
Hvordan er tilslutning af disse el producenter afregnet, nu hvor de iflg. flere artikler her fra ing.dk, ligger langt det store fælles elnet (400kvac linjerne)?
Hvad med den lokale transformator station der skal bygges?