Hvad gik galt ombord på fregatten i Rødehavet?

I alle mulige andre brancher er "tid" slid - selvfølgelig vil alle gerne mod tilstandsbaseret vedligehold, men så vidt jeg kan se er netop tilstanden af dette brandrør (incl elektronik) ret besværlig at måle - dvs man er vel netop nød til at anvende tid som værende afgørende for udskiftningstidspunkt på brandrøret. 

Problemet er, at der ikke er noget "slid", så længe varen / projektilet er på lager. Der er først et slid når der affyres et projektil. Der er tale om en forventet "levetid" af den elektronik der er i brandrørerene

Her er noget om kvalitetssikring af afstandsbrandrør:

Aiming at the reliability problem of radio fuze in battlefield environment, the composition of battlefield environment stress and its influence mechanism on fuze are analyzed. Based on the military standard of fuze environmental test of US Army, the test scheme of simulating the climate, vibration and impact conditions in battlefield environment is provided, and the idea of using sequential environmental test to simulate the whole life process of fuze battlefield is put forward, which provides a research method for mastering the quality and reliability of radio fuze in battlefield environment

Forhåbentlig råder Søværnet over så store beholdninger, at en fregat kan udsendes i tre måneder med brugbar krigsammunition.

Det tror jeg ikke er tilfældet, og jeg er ret sikker på at der er et antal "forklar mig røv" udtalelser på lager for hvorfor dette alligevel er tilfældet. 

Brandrør er vel en sliddel som skal vedligeholdes ?

Problemet er, at der ikke er noget "slid", så længe varen / projektilet er på lager. Der er først et slid når der affyres et projektil. Der er tale om en forventet "levetid" af den elektronik der er i brandrørerene. Når levetiden er udløbet opfører de sig anderledes. Det er en situation der opstår fordi vi har fred. Det er jo ærgeligt at smide xx brandør væk "bare" fordi de f.eks. er 15 år gamle. 

Vi har et folketing der har vedtaget nogle besparelser baseret på nogle anbefalinger fra nogle embedsmænd. Og havde disse embedsmænd anbefalet noget andet, var det sikkert gået ud over deres karrierere.

Det næste er, at der er en meget berænset kreds af mulige levereandører.

var der tilstrækkelig tid til at anskaffe supplerende brandrør i tidsrummet mellem beslutning om udsendelse og afsejlingstidpunkt?

Der har helt klar ikke været ikke været tid til at anskaffe nye brandrør. Der er, mig bekendt, ikke noget der er en lagervare.

Problemet er så at fortælle politikerne at "det er en fin ide, men den holder ikke vand på grund af de besparelser i har indført". Kort sagt, i må gå tilbage til Nato og fortælle dem at vi ikke kan deltage, med alt hvad det  indebærer. 

Jeg ser ikke at man har lavet kvalficerede tests af de enkelte lots af ammunitionen. Jeg ser ikke at der er lavet realistiske øvelsesskydninger. M.a.o. a der er lavet skydninger mod reelle droner, og at disse er remt på grund af "proximity" og er "styrtet ned". 

En sådan ammunition er end ikke anvendelig til øvelsesbrug da den ikke giver en realistisk vurdering af træfsikkerheden.

Og enig med dig, bestætningen kunne ikke gøre noget.

Det der skal undersøges er, hvornår er der indført nogle regler i forsvaret for hvad der er 'godt nok' fordi der er indført besparelser. 

Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen kan ikke tale sammen, eller ikke forstår hinanden. 

Det kan jo skyldes personlige modsætningsforhold eller forkert kompetence fordeling. 

Det synes at være brug for en 'ordentlig oprydning' begge steder

Hvad militærets personel har brug for ved militærets personel bedst. 

Det er Forsvarsministeriet ikke kyndige i, hvis de ikke har deltaget i militæret.

Indkøb til militæret foretages af Forsvarsministeriet, med en ny chef, der vel ikke har haft succes med ejendomsvurderingerne.

Der er brug for en stor oprydning begge steder.

Forhåbentlig råder Søværnet over så store beholdninger, at en fregat kan udsendes i tre måneder med brugbar krigsammunition. At anskaffe til lejligheden burde så afgjort ikke komme på tale.

Sammenlign med en supermarkedskæde, som har 1.000.000 dåser på hylderne. De er kommet hjem i partier (lots) på 10.000 dåser over tid. Pludselig ser fødevarermyndighederne en stor forekomst af maveonde og sporer det tilbage til produktet, og måske endog et specifikt parti. Det tilbagekaldes (som vi har set utallige gange.

Det er mit gæt, at en tilsvarende “tilbagekaldelse” af een eller anden hrund IKKE er sket for den benyttede ammunition. Mon ikke en undersøgelse blotlægger hvor forløbet er gået galt ?

Jeg reagerede overfor formuleringen i podcast.

Dele af “ammunition” kan sikkert komponent-testes, hvilket er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig, betingelse. Det mest sandsynlige er, at ammunition er opdelt i partier (lots) og på dem kan man lave statistisk kontrol. Det vil sige, at hvis eet af Søværnets fartøjer har øvelsesskydning, og x% af granaterne fejler (som rapporteret fra Rødehavet), så er der måske en uacceptabel, systematisk, fejl på det lot - som så rimeligvis IKKE bør indgå i en krigsbeholdning (til Rødehavet), men måske stadig er tjenlig til nogle øvelsesskydninger (fordi andre dele af det samlede system testes end-to-end).

En komponent test er ikke tilstrækkelig til at sikre granatens funktion.

Min pointe, med henvisning til podcast, at skibets besætning INTET kunne gøre i forhold til ammunitionsbeholdningen - med mindre de adviseres om, at “lot pqr” er defekt.

Brandrør er vel en sliddel som skal vedligeholdes ?

Jeg ved det faktisk ikke. Noget lignende forekommer i katapultsæder til kampfly, som indeholder et utal af ‘aktuatorer’, hvoraf mange drives af små eksplosivstofladninger (‘Cartridge Activated Devices’).

For sådanne er nøje defineret, hvor længe, de må ligge på lager, samt hvor længe de må sidde i udskydningssystemet.

Lidt mere her.

Brandrør er vel en sliddel som skal vedligeholdes ? Den udskiftes efter en tid - ligesom at skifte olie på en bil ? Så det er vel ikke et spørgsmål om at kunne nå at rende i Bilka inden afsejling ?

Er en sådan test sparet væk? Er der tale om at nogle har presset på med at undgå at udskifte brandrør for at spare?

var der tilstrækkelig tid til at anskaffe supplerende brandrør i tidsrummet mellem beslutning om udsendelse og afsejlingstidpunkt?

Af helt INDLYSENDE årsager kan man IKKE teste ammunitionen

Dette er, så vidt jeg forstår det, ikke helt rigtigt. Det kritiske element er de radiobrandrør der er monteret i de enkelte granater. Et radiobrandrør er en lille radar. Den gør at granaterne eksploderer når de er nærmest målet. Det betyder at man ikke behøver at ramme selve målet. Man skal bare være tæt på. Det er en teknologi der er kendt tilbage fra anden verdenskrig.

Det der så tilsyneladende sker er at brandrørene, i nogle tilfælde, tilsyneladende aktiveres kort efter de er affyret og inden de når målet.

Brandrøret er et lille stykke elektronik. Den har en beregnet "driftstid" på omkring 1 minut. De komponenter der er brugt har en begrænset holdbarhed. Brandrørene er eftermonteret for 19 år siden. Efter så mange år på lager er der stor sandsynlighed for at elektronikken i nogle af brandrørene ikke virker længere. Der kunne for eksempel være tale om kondensatorer der er forringede. Derfor burde man, inden afsejling, afprøve en mindre lot af ammunitionen mod reelt flyvende mål (droner) og se at de virker. Ja, det vil koste såvel ammunition som et par droner. Spørgsmålet er har man gjort det?

Er en sådan test sparet væk? Er der tale om at nogle har presset på med at undgå at udskifte brandrør for at spare? Har man forlænget tilladt lagerholdbarhed?

Ifølge sagens natur består det omtalte “kanonsystem” (pjæser) hver især af kanoner (ses på dækket), et roterende magasin med granater (som til en pistol (bare rundt iøvrigt)) og et ildledelsessystem (radar, beregningseleltronik, og andet).

Dertil ammunitionen, som altså er granater i et patronhylser (enhedsammunition) som mange håndskydevåber - der er placeret i det roterende magasin, hvorfra de automatisk lader kanonen før skud (fuldstændig som et gevær eller en pistol).

Af helt INDLYSENDE årsager kan man teste (prøveskyde) kanonsystemet; og det virkede jo også upåklageligt i den konkrete situation.

Af helt INDLYSENDE årsager kan man IKKE teste ammunitionen - når en granat er afskudt, så er den væk. Så hvis der, som det oplyses, er defekte granater, så kan det IKKE afgøres på forhånd - altså bortset fra der er nøje “lagerkontrol” med hver granat OG granaterne kan komme fra en “defekt” serie (lot).

HVIS forsyningsmyndigheden (FMI) eller andre IKKE kender defekter ELLER ikke har informeret om defekter, så kan skibet, Iver Huitfeldt, intet gøre - før senere. 

Podcastens omtale af “afprøvning” er derfor forkert og misvisende, grænsende ril dårlig journalistik.

HVIS det viser sig, at der IKKE er informeret om defekt ammunition, så er sagen helt anderledes og ansvarspådragende for de implicerede (FMI?), som næppe inkluderer besætning eller skibschef.