Jeg vil da hellere være nede i dalen end på en høj og forblæst bjergtop. :-)

For eksempel har vi droppet bly i benzin og freon uden at flytte tilbage til hulerne. Det er gentlig pudsigt at et ingeniørforum er så negativ mod forandring. Jeg synes at netop denne tid må være ingeniørens tidsalder.

jeg er med på, at en del af samtidens udfordringer kræver ingeniør-innovation. Men ret mange ingeniører samt de afledede forreninger  har vist sig ganske utilbøjelige til at forudse eller acceptere indfundne uløste og svimlende komplekse bivirkninger ved hidtidige  innovationer. Mens nye ubeskrevne bivirkninger indfinder sig i hobetal. 

Myndigheder, forskere og NGO'ere nationalt og internationalt sakker stadigt mere bagud. Innovations- og forretningsaftryk versus regulering ligner stadigt mere kapløbet mellem en sort hare og en grøn skilpadde. 

Menneskeheden og de andre arter overlever kun, hvis skilpadden kan følge med. Kræver nok at man binder forben og bagben sammen på haren. Og  fx prissætter hare-hømhømmerne løbende og sætter haren tilsvarende bagud på banestrækningen. 

Ing har dækket et udpluk af mest omtalte og nærstuderede bivirkninger, såsom klimaændringer, vand- og luftforurening, sundhed  sådan lidt ad hoc. 

Det kunne være fint at få overblik, hvis muligt: den samlede pakke af  kendte innovationsbivirkninger retrospektivt, prisen for samfundsomkostningerne samt priserne for nødvendige oprydninger/indgreb. Samt nødvendigt personaleomfang(!) til at udføre det sidste. Sådanne overblik kunne gøre folk hurtigere æddru efter årsskiftet. 

Dernæst et overblik over nyere, underbeskrevne bivirkninger. Hvis Ing mangler input dertil, giver nogle læsere sikkert gerne et bidrag, hvis medieringen da  vil.

Den kan ikke komme igen efter tippet, men den er vel groet frem engang, for den har ikke været der fra jordens fødsel

Og hvad præcis mener du selv man kan bruge det udsagn til?

Min gamle ven Jim fra LLNL fortalte mig engang, at tidsskala den skala mennesker har absolut sværest at forstå: 

Og han har ret:

1960 er "gamle dage"

Romerriget er "gamle dage"

Chicxulub er "(rigtigt)gamle dage"

Fordi livet rejste sig igen efter Chicxulub og fordi civilisation genopstod efter romerriges fald, betyder ikke at hverken jeg eller fremtidige generationer kan være ligeglade. 

Tidsforkvabbelse forkommer alt, alt for ofte i de klimaforstyrredes argumentation for at det "nok skal gå". Ændringer der før tog millenia sker nu på dekader. De eneste organismer der kan følge med i det tempo er dem der er encellede.

Den kan ikke komme igen efter tippet, men den er vel groet frem engang, for den har ikke været der fra jordens fødsel.

P.S. Permafrost skulle give 14Gt CO2e, det er egentlig ikke så store mængder relativt til den årlige CO2 produktion.

Det er gentlig pudsigt at et ingeniørforum er så negativ mod forandring. Jeg synes at netop denne tid må være ingeniørens tidsalder.

Der mangle vist et 'e', mon det er helt tilfældigt? Pyt, du kan ikke løbe fra, at ingeniører er indblandet i langt de fleste "katastrofer", der gør vores situation prekær.

Replik

Det er klart, at vi skal væk fra fossiler - uden at give afkald på  vores "velfærd".

Men velstand og velfærd er ikke ensbetydende, men det er dog muligt, at vi ikke kan have det andet uden en vis mængde af det første.

Jeg er ikke modstander af hverken ingeniører eller fremskridt - forstået som bæredygtig, teknologisk udvikling - men af den hæmnings og hovedløse jagt på profit og materiel velstand. Mennesker er en luksus, vi bør kunne bevare uden at bruge 13 gange en "gennemsnitsjordbos" resourcer. Jeg ved, det ikke er populært, men ingen siger vi skal/kan komme helt ned på gennemsnittet, men vi skal/kan bruge vores evner og viden (måske endda forståelse) bedre end, vi har gjort de sidste 30+ år.

Så ad helvede til med den overdrevne velstand og overforbruget. Ud med menighedsmdiernes jagt på klik-profit og abonnenter; og tilbage med noget reel og nyttig vidensdeling på disse sider.

Haha, jeg tror ikke, der manglede et 'e', din sætning giver fint mening uden!

Forenklet kan man sige: sæt tæring efter næring, men det giver kun mening, hvis man ved hvordan. Vores liv bliver meget anderledes. Alle de materielle goder nogle af os har kæmpet for at opnå, må vi opgive: egen kæmpe villa, vogn og Volvo er yt.

Overlevelse bliver igen central. Og så rækker pengene måske længere, for vi kan godt undvære det meste, hvis vi vil leve uden

Jeg køber ikke sæt "tæring efter næring" fortællingen. 

En grøn omstilling er i sagens natur en omstilling, men selvfølgelig kan menneskeheden passe på planeten samtidig med teknologisk udvikling og velfærd.

For eksempel har vi droppet bly i benzin og freon uden at flytte tilbage til hulerne.

Det er gentlig pudsigt at et ingeniørforum er så negativ mod forandring. Jeg synes at netop denne tid må være ingeniørens tidsalder.

Det er vanskeligt - her efter over 50 år - at være afgørende uenig i artiklens enkle budskab. Men det er svært at spå; "især om fremtiden", som en af vores morsomme mænd, sagde i sin tid.

I stedet for at beskrive skrækscenariet - det har jeg ringe forudsætninger for (min forståelse er mere til Version2), vil jeg her beskrive, hvad vi bliver nødt til ændre - i et sidste desperat forsøg på at ændre fremtiden.

Forenklet kan man sige: sæt tæring efter næring, men det giver kun mening, hvis man ved hvordan. Vores liv bliver meget anderledes. Alle de materielle goder nogle af os har kæmpet for at opnå, må vi opgive: egen kæmpe villa, vogn og Volvo er yt.

Overlevelse bliver igen central. Og så rækker pengene måske længere, for vi kan godt undvære det meste, hvis vi vil leve uden

• dyre ferier flere gange årligt
• ny Apple-telefon med få års mellemrum
• fortsæt selv listen