FN slår alarm efter varmeste år nogensinde målt: Millioner må flygte fra oversvømmelser

Plus19. marts kl. 14:285
Middelhavsstormen Daniel hærgede i 2023
Middelhavsstormen Daniel hærgede i 2023 og kostede blandt andet flere tusinder mennesker i Libyen livet, da to dæmninger brød sammen efter ekstremregn. Illustration: Nasa Earth Observatory / Wanmei Liang.
Ekstreme naturhændelser hærgede kloden i 2023 og sendte millioner af mennesker på flugt eller kostede dem livet. Og det bliver kun værre, advarer ny FN-rapport.
Artiklen er ældre end 30 dage

Sidste år blev ikke bare det varmeste år nogensinde målt. I 2023 blev stort set alle tidligere klimarekorder i de seneste 174 år, som forskerne har temperaturdata for, på nedslående vis toppet. Og ikke bare en smule.

Rekorder blev »smadret«, bekræfter en helt ny rapport fra FN’s meteorologiske organisation, WMO, der »slår rød alarm«.

Gratis adgang i 10 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Få en forlænget erhvervsprøve
Med et erhvervsabonnement kan du få en forlænget prøveperiode.
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
remove_circle
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
5 kommentarer.  Hop til debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning
5
25. marts kl. 18:07
marine hedebølger

"På en gennemsnitlig dag i 2023 var omkring en tredjedel af Jordens havareal ramt af marine hedebølger"

Det udtryk har jeg ikke hørt før. Findes der definitioner for marine hedebølger som for dem på land?

3
19. marts kl. 20:48
Re: Årsag til indlægget

Når temperaturen globalt er steget mere end 1 grad, er det naturligt, at der vil komme flere og længere "hedebølger". 

Så den højere temperatur skyldes, at det er blevet varmere? 

2
19. marts kl. 19:45
Årsag til indlægget

"Men der skal mere til, hvilket forhåbentligt i hvert fald delvis kommer til at ske, når klimaministre og andre politikere mødes i København 21.-22. marts til klimakonferencen Copenhagen Climate Ministerial, som kommer i kølvandet på klimatopmødet COP28 i De Forenede Arabiske Emirater i 2023."

Det forklarer indlægget, selvom jeg ikke tror det bliver mere end en masse ord. Voldsomt vejr er jo ikke svært at vise, når man betragter ethvert område, hvor småt det så er. Men er det også voldsomt når man ser på det globalt? Jeg er selv noget usikker på om vejret er blevet voldsommere, eller det blot er rapporterne om det der er blevet flere af.

For eksempel har de enkelte lande bestemte temperaturgrænser for hedebølger, og blot 0,1 grad mere giver en hedebølge, men 0,1 grad mere er jo ikke katastrofalt.

Når temperaturen globalt er steget mere end 1 grad, er det naturligt, at der vil komme flere og længere "hedebølger". 

1
19. marts kl. 16:26
Det er faktisk meget godt for ...

,... selvom der kun er Vesten til at finansiere "Den Store CO2 Renselse" - produktion, transport og injektion i udtjente oliereservoirer så øges spændingen efter at se hvor forhåbentlig sindsygt meget det vil ændre på klimaet og foreløbigt ser det godt ud - i hvert fald for økonomien - med mange dejlige mia. skattekroner som bare venter på at blive investeret i produktet, - eller er det uproduktet? 
Men hvorfor stoppe ved at hælde CO2 ned i et hul jorden? Indsatsen kan øges yderligere hvis man bruger mere tid på sagen i skolerne og sorterer skraldet i endnu flere sektioner hjemme i køkkenerne og kører i døgndrift for at hente det, påbyder udåndingsmasker til husdyr og køer og forbyder marker? Og hvorfor ikke forbeholde privatkørsel til vigtige personer og indføre streng kontrol og overvågning af notorisk utilfredse utilpasselige personager?