I udgangspunktet ser økonomien i energiøprojektet fornuftig ud, forudsat at man faktisk kan realisere tingene på den planlagte måde. PtX kan være jokeren, som kan øge forrentningen af energiøprojektet markant.
De 4 GW netkapacitet som skal føres til Danmark, kommer naturligvis til at kræve nogle nord/syd forbindelser.

DK energiø er et forsøg på fremtidig fossilfri elnet infrastruktur.

Men hvis man skifter til "det lange lys" i 2050 mangler visioner om brint infrastruktur.

Nedenstående link "Hydrogen. The Bridge between Africa and Europe" beskriver mulige energi infrastukturer mellem Europa og Afrika.

Verdens energibehov kan dækkes af et arealstørrelse på 8% af Sahara, da solcelle og vindkapacitet her kan være over 50%.

A European energy system based on 50% renewable electricity and 50% green hydrogen can be achieved by 2050. The green hydrogen shall consist of hydrogen produced in Europe, complemented by hydrogen imports, especially from North Africa

What needs to be done
To be realized in 2050 (to cater for Europe’s energy demand)</p>
<p>Production
Wind capacity
1,800 GW; 1,300 GW in Europe and 500 GW in North Africa</p>
<p>Electrolyser Capacity
3,400 GW; 700 GW in Europe and 2,700 GW in North Africa
Infrastructure</p>
<p>Hydrogen pipelines
1,000 GW pipeline connection between Europe and North Africa. Re-use existing gas pipeline infrastructure in Europe and North Africa, conversion from natural gas to hydrogen
Expand pipeline capacity, especially from south to north of Europe.
Realize pipeline connections between North African countries from east to west.</p>
<p>Electricity grid
Massive capacity expansion of the electricity grid, at least with a factor 2 on a volume base
Grid re-enforcement and new grids are required between the renewable electricity production in Northern and Southern Europe and the load centers.
Capacity expansion of interconnections between countries. Realize an electricity grid in and between North African countries</p>
<p>Storage
Salt caverns
15,000 Salt caverns; 10,000 in Europe, 5,000 in North Africa
Hydrogen storage in empty gas fields if possible
Batteries are required, especially for day-night storage; North Africa could rely much more on battery storage than on hydrogen storage, due to its climatological conditions
Heat storage
Seasonal heat and cold storage for space heating, especially in aquifers and rock formations. This is important for North-Europe

Hydrogen. The Bridge between Africa and Europe September 2019 https://profadvanwijk.com/wp-content/uploads/2019/09/Hydrogen-the-bridge-between-Africa-and-Europe-5-9-2019.pdf

Når hele præmissen for systemdebatten er forfejlet?</p>
<p>Er der seriøst nogen der mener at vi har fordel af at "bygge" en ø i Nordsøen, og ofre 210 milliarder kroner på en stor sandbunke i havet.</p>
<p>De 210 milliarder er budgetet, UDEN havvindmølleparker, som så skal bygges i klynger omkring denne ø.

Det er din præmis, som er forkert. Selve "sandbunken" er budgetteret til at koste 10,8 mia kroner, eller omkring 5% af projektprisen på 210 mia. Møller/fundamenter og kabelføring tager hver omtrent halvdelen af resten.

Hvis man ser på den del af projektet, som skal kunne finansieres med "danske elpriser" er det omkring 160 mia kroner. Resten af de 210 mia skal tjenes ved at handle strøm via de 6 GW udlandsforbindelserne, som er en del af projekter.

I udgangspunktet ser økonomien i energiøprojektet fornuftig ud, forudsat at man faktisk kan realisere tingene på den planlagte måde. PtX kan være jokeren, som kan øge forrentningen af energiøprojektet markant.

De 4 GW netkapacitet som skal føres til Danmark, kommer naturligvis til at kræve nogle nord/syd forbindelser. Om nogle år vil vi diskutere, om en forbindelse fra energiøen til Norge vil være en god ide eller ej? Det er ikke en del af det nuværende projektforslag, men det er sådan et kabel, som kan hjælpe os med at slippe for en masse nord-syd gående netkapacitet.

I taler om at bygge et stort kompliceret system med mange hundrede komponenter sammen til et system der skal fungerer 100% af tiden, og som har meget store tab af energi i konvertering.

Der er ingen tvivl om at gasturbiner kan køre på både blandings gas og ren brint.
Det er bare ikke det der er problemet.
I taler om at bygge et stort kompliceret system med mange hundrede komponenter sammen til et system der skal fungerer 100% af tiden, og som har meget store tab af energi i konvertering.
Naturligvis er det enhver Vindmølle fabrikants ønskedrøm at få lov at bygge dette system, og Danmark skal også nok få det til at fungerer.
Men at påstå at det billigt eller den perfekte løsning er nok lidt vel søgt, og det bliver næppe løsningen i resten af verden.

Brintlagring i saltkaverner omkostninger: 0,35 €/kg brint (9 cyklus, 250 bar) ifølge nedenstående analyse fra Holland. Se link side 18

Ovennævnte brint lager priser er erfaringer fra saltkaverner i UK og Texas. Brintlagring i underjordiske hulrum som skifer og forladte olie/gasfelter har omtrent samme lageromkostninger.

Hydrogen storage in salt caverns Chemical modelling and analysis of large-scale hydrogen storage in underground salt caverns. July 2020 https://repository.tudelft.nl/islandora/object/uuid:d647e9a5-cb5c-47a4-b02f-10bc48398af4/datastream/OBJ/download

Der er ingen tvivl om at gasturbiner kan køre på både blandings gas og ren brint.

Det er bare ikke det der er problemet.

I taler om at bygge et stort kompliceret system med mange hundrede komponenter sammen til et system der skal fungerer 100% af tiden, og som har meget store tab af energi i konvertering.

Naturligvis er det enhver Vindmølle fabrikants ønskedrøm at få lov at bygge dette system, og Danmark skal også nok få det til at fungerer.

Men at påstå at det billigt eller den perfekte løsning er nok lidt vel søgt, og det bliver næppe løsningen i resten af verden.

Ja, det ændre jo alt! Så er det en fantastisk god ide at bygge en kunstig ø og en masse vindmøller.

Fundet for de penge.

Hvis vi medregner energitabet på 75-85% i el til brint til arbejde, så er et brintnetværk ikke bedre eller billigere.
Dertil kommer problemer med vedligeholdelse og den lille brand og eksplosionsfare som er en del af brint-regnestykket.

Energinet har i maj 2020 udarbejdet rapport om opgradering af naturgasnet til brint.

Gassystemet har potentiale til at aftage, lagre og distribuere store mængder fluktuerende energiproduktion fra vedvarende energikilder som vind og sol, når elproduktionen herfra omdannes til brint gennem elektrolyse. Projektet har demonstreret transport af op til 15 % brint i naturgas i et lukket højtrykstestsystem, som består af komponenter og infrastruktur fra såvel transmissions- som distributionsnettet. Testen har vist, at der ikke er en forhøjet lækage af brint fra systemet i forhold til naturgas, samt at de testede komponenter fra gassystemet uden større justeringer er i stand til at håndtere brint i de testede niveauer</p>
<p>Energy Storage – Hydrogen injected into the Gas Grid via electrolysis field test
EUDP 13 – Special Pool Hydrogen
https://en.energinet.dk/-/media/05ED24206FC04069817A3860DF56C3F7.pdf

Hvis fornuftig økonomi kræves enten øjeblikkelig elnet forbrug af strøm fra vind/solcelleparker eller brint lagring i saltkaverner.

Brint kan igen omsættes til elnet strøm med kraftværk gasturbiner opgraderet til 100% brint. Kraftværk gasturbine fabrikanter opgraderer gradvis gasturbiner til 30% i 2025 og op til 100% brint i 2030. Kraftværk gasturbiner brændstof vil frem til 2030 være naturgas. Og vil efter opgradering til brint have samme virkningsgrad. Se links

Wartsila gasturbiner opgradering til brint https://www.wartsila.com/media/news/05-05-2020-wartsila-gas-engines-to-burn-100-hydrogen-2700995

MAN gasturbiner opgradering til brint https://www.man-es.com/docs/default-source/oil-and-gas-process-industry-documents/gas-_turbine-_combustion1.pdf?sfvrsn=46e8a9df_4

GE gas turbiner opgradering til brint https://www.ge.com/power/gas/fuel-capability/hydrogen-fueled-gas-turbines

Ansaldo gas turbiner opgradering til brint https://www.ansaldoenergia.com/business-lines/hydrogen-technology

Mitsubishi gasturbiner opgradering til brint https://power.mhi.com/special/hydrogen/article_1

Det må vidst være en "sandhed" set med de "snævre briller" på.

Hvis vi medregner energitabet på 75-85% i el til brint til arbejde, så er et brintnetværk ikke bedre eller billigere.

Dertil kommer problemer med vedligeholdelse og den lille brand og eksplosionsfare som er en del af brint-regnestykket.

I fossilfri fremtid når ingen vind/sol, er energilagring i saltkaverner er nødvendig, da det med nuværende teknologi er eneste mulighed for energilagring i TWh skala. Og brint energi i GW skala er billigst at transportere i underjordiske rørnet. Se nedennævnte link Nye vinde til brint

Især Tyskland satser på brint i fossilfri fremtid. Og i DK er der potentiale til brintlagring i saltkaverner onshore 500TWh og offshore 500TWh og DE 10x så meget.

Se link Technical Potential of Salt Caverns for Hydrogen Storage in Europe

https://www.sintef.no/globalassets/project/hyper/presentations-day-2/day2_1125_caglayan_fjg.pdf

Siemens vil udvikle en helt ny havvindmølle, så den kan producere brint direkte i mølletårnet. En fuldskala prototypen skal stå klar inden 2026 og være med til at levere brint til transport og industri https://ing.dk/artikel/tysk-havvindmoelle-skal-producere-brint-paa-stedet-242696

Verden over er der planer om storskala GW solcelleparker i nærmeste år. Solcelle produktionen er skaleret op, og vil måske langt overgå vindenergi produktion om føje år? Solcelleparker i solrige områder som Spanien, Italien og i Sahara satser nu på brint og elektrolyseanlæg. Og EU har planer om brintnet inden 2030, som forbinder Europa og UK.

Og med vind/solcelleparker tilsluttet elektrolyseanlæg er dag/nat/sæsonlagring mulig, således at vind/solenergi udnyttes optimalt. Og brint rørnet er mest økonomiske måde at flytte store mængder energi.

Energi transportformer sammenligning.

Se link side 6, 8.14 Energinet: "Nye vinde til brint, PtX strategisk handlingsplan" januar 2020

Pris 1,4mio kr/GW/km Brintrørledning (rørdiameter 0,9m ) kan transportere 10GW energi.

Pris 4,3mio kr/GW/km Højspændingsledning 2x 400KV kan tranportere 2x 1,9GW energi.

Pris 9,6mio kr/GW/km 150KV jordkabel kan transportere 0,26GW energi.

Pris 29,1mio kr/GW/km Jævnstrømskabel HVDC, 150km kan transportere 2GW energi.

https://energinet.dk/-/media/65AB110D041D49DB9ECF45B1D1542DAE.PDF

Er der seriøst nogen der mener at vi har fordel af at "bygge" en ø i Nordsøen, og ofre 210 milliarder kroner på en stor sandbunke i havet.</p>
<p>De 210 milliarder er budgetet, UDEN havvindmølleparker, som så skal bygges i klynger omkring denne ø.

CITAT:"I første fase forventes det, at der skal opstilles 200 møller, hvilket peger på en møllestørrelse på 15 MW. I alt skal der opstilles 650 vindmøller. Den samlede investering anslås til 210 mia. kroner."

Personligt tror jeg at vestjyderne vil fortryde det, hvis det ender med at der trækkes HVDC-kabler igennem det vestjyske område og tilsluttes elnettet i østjylland... Tænk, på den måde helt at fraskrive sig muligheden for at tiltrække et af de største industrieventyre i nyrer dansk historie, fordi man ikke vil have elnettet forstærket...

Det er enorme energimængder der skal konveteres i PtX-planerne. Det er arbejdspladser både i fabrikkerne og i underleverandørledet som de fraskriver, det er indtægterne til kommunekassen de sender til Østjylland... Det er også videns-arbejdspladser som ingeniørere som de ikke vil have tilbage, efter at de er uddannet i Østjylland...

Vi kan hurtigt blive enige om at luftledninger ikke er kønne, men det er en motorvej da heller ikke... Begge er bare en del af udviklingen... Og hvis man vil have mere trafik i et område, så skal man udbygge vejen...

Måske vi skulle slukke for strømmen i landet, i 2-3 døgn, og så tage diskutionen op igen? Mon der vil være færre NIMBY grupper efter den øvelse?

@ Michael Foscolo

For en enkelt gangs skyld er jeg her tilbøjelig til at være enig. Når el i den grad er en selvfølge, så kunne der være behov for at øge bevistheden om hvilket god forsyningssikkerhed vi faktisk har i Danmark. Om der så behøves at anvende så drastiske midler er ikke sikkert, men alt for mange tager alt for meget for givet.

Når hele præmissen for systemdebatten er forfejlet?

Er der seriøst nogen der mener at vi har fordel af at "bygge" en ø i Nordsøen, og ofre 210 milliarder kroner på en stor sandbunke i havet.

De 210 milliarder er budgetet, UDEN havvindmølleparker, som så skal bygges i klynger omkring denne ø.

Er der nogen som har seriøst regnet på hvordan vi bygger PtX i industriel skala, som kan fungerer på et stærkt svingende energi indput. Hele ideen er jo baseret på at optage den variable effekt fra Vindmøller, og stabilisere den ved at binde energien kemisk til Hydrogen.

Dvs . at bygge et eller flere kæmpe anlæg, som kan tåle at svinge 100% i produktion, uden at bruge energi fra andre kilder, da det vil ændre principet og hele "raison detre" for anlæget?

Dernæst er der hele diskutionen om elektrificering og fordeling af energi i landet, hvor højspændings luftledninger åbenebart er skidt, fordi de står synligt i landskabet, mens vindmøller er godt fordi de står synligt i havskabet? Dvs, ude af øje-ude af sind?

Fra Tyskland og Sverige, kan vi hente erfaringen om hvad der sker når vi ønsker at flytte vores "kraftværker" ud af øje, og langt ud til havs, eller op i bjergene. Vi får lange transmissionsledninger, sic!

Når så NIMBY grupper modsætter sig disse, så er vi tilbage ved udgangspunktet: lokalt producerende el-kraftværker. Det må vi heller ikke for NIMBY grupperne.

Måske vi skulle slukke for strømmen i landet, i 2-3 døgn, og så tage diskutionen op igen? Mon der vil være færre NIMBY grupper efter den øvelse?

Hvis ikke, så sluk igen og tag sagen op!