Artiklen præciserer ikke, hvilken af de to maglev teknologier, der er omtalt

Der er ikke meget information at finde omkring de kinesiske testsystemer og teknologier generelt, så det kan næppe fremskaffes. 
Vi ønsker i Europa at standardisere, så der er interoperabilitet og man vil kunne anvende de samme systemer på tværs af landegrænser i EU. Det er det meget udtalt krav fra EU's side for at man kan opnå støtte til udvikling og projekter. På denne baggrund er der etableret en organisation - Hyperloop Association - hvor der samarbejdes omkring teknologi men også vidensdeling og formidling.
Det er også interessant, at vi i Europa nu er samlingssted for de årlige konkurrencer hvor student teams fra hele verden dyster indenfor forskellige kategorier. Vi har desværre ikke formået i Danmark, at få stablet et hold på benene som de har i både Norge og Sverige, men det kommer da forhåbentlig en dag. Den næste konkurrence i EHW - European Hyperloop Week - er i Juli måned i Zürich: 

https://hyperloopweek.com/zurich-2024

Artiklen præciserer ikke, hvilken af de to maglev teknologier, der er omtalt. Man forudsætter tilsyneladende spor med magneter og electrodynamic levitation, hvor vognen frastøder sporene, og som kræver de kraftige magneter og dermed de sjældne materialer, der nærmest kun udvikles i Kina. Andre steder i verden er det så vidt jeg forstår mere interessant at kikke på løsninger, hvor vognen underneden tiltrækker højereliggende stålspor, electromagnetic levitation. Se f.eks. det eksisterende kommercielle maglev tog i Shanghai eller https://tumhyperloop.com/. 

Kommenter gerne.

Kineserne er med sikkerhed langt fremme med udviklingen af Hyperloop. Hvor langt er der næppe nogen der kan (vil) sige med sikkerhed. De bygger videre på meget af den teknologi og erfaring der er opnået fra deres store satsning på HS rail og med Hyperloop tilføjes dels nye teknologier og dels fjernes der barrierer/begrænsninger som man har i HS rail. 
Vi er i Europa relativt godt med i udviklingen, godt støttet af EU Kommissionen og en række regioner og private investorer og man kan håbe på, at  denne udvikling fortsat nyder støtte, så vi indenfor en kortere årrække kan føje en ny og meget tiltrængt transportform til. 
Artiklen her fokuserer meget på hastighed, hvilket naturligvis er interessant i sig selv, men andre teknologier er mindst lige så interessante i fht. potentialet i Hyperloop. Her tænker jeg specielt på lane switching som en nøgleteknologi. 
I "European Hyperloop Center" i Holland opføres netop nu en testbane som står klar ved udgangen af året. Banen er på 430 mtr. og man vil her kunne demonstrere lane switching teknologien ved relativt høje hastigheder og dermed få meget værdifuld erfaring som kan anvendes til design og projektering af de første baner i Europa og områder i øvrigt der samarbejdes med.
 

a = 15 m/s²

t = 22.6s

Jeg forstår ikke artiklens væverier omkring lydens hastighed -der er vacuum i røret.

Accelerationen er teknologisk opnåelig, men jeg ville nødig være passager. På den anden side skal acceleration i den størrelsesorden vel være tilgængelig f.eks hvis man vil lave et nødstop. 

at nogen - på et medie som Ingeniøren - regnede efter om det kunne lade sig gøre.

Banen var 1,2 miles lang (1930m) og hastigheden 623km/t (=173m/s),

vi antager samme acceleration og deacceleration og ligningerne s=½at² og v=at,

som indsætter i dermed kan finde værdier for t og a.