Efter rekordår: Topsoe investerer stort i power-to-x

Plus6. marts kl. 12:3517
Topsoes Modulite-teknologi
En af Topsoes power-to-x-teknologier, Modulite, der kan producere grøn methanol og leveres som en præfabrikeret, modulær plug-and-play-løsning. Illustration: Topsoe.
Verdens første power-to-x-anlæg i kommerciel skala i Sverige og Canadas største grønne brintfabrik skal bruge teknologier fra den danske ingeniørvirksomhed Topsoe, der havde en rekordhøj omsætning i 2023.
Artiklen er ældre end 30 dage

Det koster penge at tjene penge. Det ordsprog kender de godt hos Topsoe, der i de seneste 80 år er vokset ud af Den Polytekniske Læreanstalts laboratorier (i dag DTU) til at være en af verdens førende virksomheder inden for katalysator.

Gratis adgang i 10 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du få en forlænget prøveperiode med et erhvervsabonnement
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
remove_circle
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
17 kommentarer.  Hop til debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning
17
8. marts kl. 21:37
Re: Atomkraft og PtX

Selv om elektrolysatorerne skulle have stor flexibilitet, så kan jeg ikke forestille mig at den efterfølgende Fischer Tropsch proces til fremstilling af kulbrinter skulle have det. 

Kan elektrolysecellerne køre baglæns med en effektivitet på 90%, så vil vi skulle opbygge enorme brintlagre, før det kan nytte noget. 

Topsoe selv siger, at deres ammoniakreaktorer kan reguleres mellem 10-100%. Det er vel ret fleksibelt?

Hvem siger, at det skal være brintlagre? Det kunne også være ammoniaklagre (som er væsentligt billigere). Det kunne såmænd også være biomasse, eller biogas (vi har masser af reformeret biogas i naturgasnettet). Gaslagrene i Lille Torup og Stenlille har mere end rigelig lagerkapacitet til selv lange perioder uden strøm fra sol og vind i.

Og ja, man kan godt udnytte energien fra biomasse til at producere el i SOFC.

Den letteste metode til at erstatte ilt med brint er i øvrigt at konvertere CO2 til metan. Det kan Topsoe's celler også hjælpe os med.

 

16
8. marts kl. 06:21
Re: Atomkraft og PtX

Mine bemærkninger om PtX gælder naturligvis også for atomkraft. 

Faktisk har ingen af dine punkter noget med atomkraft (eller vindkraft for den sags skyld) at gøre. Set i forhold til din tidligere kommentar, forekommer det som lidt afkoblet og tilfældige konstateringer. 

15
7. marts kl. 23:33
Vind som basis for kemisk produktion

Nedenfor vises gennemsnitsydelserne i MW per uge for for dansk off-shore vind i 2023. Variationerne fra time til time og fra dag til dag er naturligvis langt større. Jeg glæder mig til at se resultaterne for de små anlæg der er under opførelse, forudsat at de ikke snyder og skaffer sig deres strøm andet steds fra. I hvert fald må man jo regne med, at de kostbare anlægs kapacitetsudnyttelse må variere betydeligt. Og kapacitet koster. 

Uge nr.     MW          Uge nr.        MW

1              1499         27                 637

2              1598         28                 999

3              1219         29                 811

4              669           30                 660

5              1558         31                 812

6              1219         32                 781

7              910           33                 607

8              1475         34                 330

9              521           35                 430

10             838           36                 331

11             1438         37                 751

12             1277         38                 961

14
7. marts kl. 23:14
Atomkraft og PtX
  1. Selv om elektrolysatorerne skulle have stor flexibilitet, så kan jeg ikke forestille mig at den efterfølgende Fischer Tropsch proces til fremstilling af kulbrinter skulle have det.
  2. Kan elektrolysecellerne køre baglæns med en effektivitet på 90%, så vil vi skulle opbygge enorme brintlagre, før det kan nytte noget. 
  3. Mine bemærkninger om PtX gælder naturligvis også for atomkraft. 
  4. Hvis vi i en fjern fremtid virkelig skal klare os uden fossile brændstoffer skal vi for det første være langt færre mennesker på jorden og for det andet vil være nødt til at skaffe os de uundværlige kulbrinter ved at reagere biomasse med brint på en eller anden måde. Biomasse har bruttoformlen ca. CH2O som ved hjælp af 2 brintatomer kunne blive til  CH2, kulbrinte + H2O. Kuldioxid CO2 vil kræve 6 brintatomer for at kunne blive til CH2 + 2H2O.
  5. For nogle år siden opgjorde Energistyrelsen den tilgængelige biomasse til energiformål til 5 GW. Kunne mans skifte biomassens ilt ud med brint, vil man - i grove tal - kunne opnå 7 GW kulbrinte.  Noget mere end det danske  motorbehov. Så fremtidsversionen, at al varme, og al den bevægelse, der kan elektrificeres, bliver elektrificeret, medens biomassen - om Dansk Naturfredningsforening vil - reserveres til kulbrintefremstilling. 
  6. Man kunne også gøre det lettere for sig selv - altså hvis Dansk Naturfredningsforening vil - og tage halm og træ og ved hjælp af energi og natronlud adskille disse i cellulose og lignin, som derefter ved hjælp af ekstra brint kunne videreforarbejdes til ønskede produkter. Den dag om mange år, hvor Verden giver afkald på fossile energikilder. Det bliver ikke hverken i min eller mine børns tid. 
13
7. marts kl. 22:18
Re: Spørgsmål til PtX

men min erfaring med kemisk industri siger mig dog,

Men Søren vi kan jo ikke bruge din generiske erfaring til noget - industrien tilretter sig det, der er økonomisk bæredygtigt, det har de endda selv været ud at sige. 

Der er ikke så meget at diskutere, det eneste, der er er spørgsmålet om hvordan vil du kunne skaffe nok atomkraft til en konkurrencedygtig pris, til at kunne producere de mængder der skal til - og hvor længe vil det tage. Svaret er nemt; atomkraft er slet ikke relevant i sin nuværende tilstand, det kræver en revolution af produktion og pris og det er der intet der tyder på kommer til at ske indenfor den nærmeste fremtid.. 

Så kan du godt snakke om middelværdi i produktion og standardafvigelser, men det er jo ligemeget, da det nok skal virke og det ændrer ikke på at VE er lige nu den bedst egnede løsning til at erstatte vores forbrug af fossile brændsler - du behøver ikke at være så bekymret, der er dygtige folk der arbejder med det. 

12
7. marts kl. 20:42
Re: Spørgsmål til PtX

De østdanske havvindmøllers standardafvigelse i 2023 var 78,4% af middelværdien.

Har du forholdt dig til det scenarier hvor tyskerne betalte danske vindmølleproducenter for at stoppe deres produktion, i netop den periode?

Konklusion: Die Energiewende er en total fiasko.

Ja, når man ikke udbygger sit eget net, så nord har rigelige mængder af strøm som syd ikke kan modtage, så er noget gået fuldstændigt galt i sit lands energiplanlægning. planlægning. Det koster på arbejdspladserne i syd, når den billige strøm fra nord ikke kan komme ned til dem...

Det værste er nærmest at dette har stået på i årtier.

11
7. marts kl. 20:29
Re: Danmarks, ikke Verdens behov

Kun med Danmarks.

Lol så den første fabrik skal kunne dække hele Danmarks behov, ellers er det ikke relevant... Er du seriøs????

10
7. marts kl. 20:24
Re: Spørgsmål til PtX

man ikke kan basere nogen som helst på en produktion på en elforsyning hvis standardafvigelse er 71% af middelværdien

Har du overvejet følgerne af, hvis man kun har brug for eksempelvis 10% af peakværdien?

Der er også lige den lille pointe, at de elektrolyseceller Topsoe producerer (soec) også kan lave backup-elforsyning ved at køre "baglæns". 

9
7. marts kl. 20:08
Re: Spørgsmål til PtX

Om man nu skulle bruge vindkraft eller atomkraft til at fremstille brint kan man jo skændes om, men min erfaring med kemisk industri siger mig dog, at man ikke kan basere nogen som helst på en produktion på en elforsyning hvis standardafvigelse er 71% af middelværdien

De tal som jeg har hørt er at Topsoe på deres anlæg kan regulerer fra 100% til 10% på under en time og hvis bare de har en konstant forsyning på de 10% så kan anlæggene stå i dvale til de igen får tilkøbt produktionsret... Det handler kun om planlægning. I sidste ende er det et spørgsmål om pris, hvis atomkraft er så godt, så skal vi nok kunne købe både vores strøm og PtX til den billigste pris...

Et andet spørgsmål til PtX er, hvor vi skal få den nødvendige kuldioxid fra, når vi bliver fossilfri, ikke mere må fyre med importerede træpiller, har nedlagt den største del af landbruget, og besluttet at skovenes træer ikke må fældes og nyttiggøres, men skal falde af sig selv og derefter ligge og rådne op.  

Det samme gælder jo med atomkraft... Men ellers (hvis man skal følge den åndsvage stråmand) så kan man bruge DAC eller lave ammoniak eller bare holde sig til brint...

8
7. marts kl. 19:32
Spørgsmål til PtX

Om man nu skulle bruge vindkraft eller atomkraft til at fremstille brint kan man jo skændes om, men min erfaring med kemisk industri siger mig dog, at man ikke kan basere nogen som helst på en produktion på en elforsyning hvis standardafvigelse er 71% af middelværdien. Tal fra Vestdanske havvindmøller i 2023, baseret på timetal. Dog ikke helt retvisende, idet Vesterhav Syd tilsluttedes sidst på året, men i de tre foregående kvartaler var standardafvigelsen henholdsvis 61% , 86% og 79% af middelværdien.

De østdanske havvindmøllers standardafvigelse i 2023 var 78,4% af middelværdien.

Til sammenligning var de franske atomkraftværkers standardafvigelse 13% af middelværdien i 2023. 

Mildt sagt en noget anderledes stabilitet. Svingningerne var oven i købet langt hen ad vejen regulerede.

Et andet spørgsmål til PtX er, hvor vi skal få den nødvendige kuldioxid fra, når vi bliver fossilfri, ikke mere må fyre med importerede træpiller, har nedlagt den største del af landbruget, og besluttet at skovenes træer ikke må fældes og nyttiggøres, men skal falde af sig selv og derefter ligge og rådne op.  

Og da vi nu er i gang, kunne det måske også interessere en og anden at erfare at vind+ sol i 2022 udgjorde 2,5% af det franske energiforbrug mod 5,4% af det tyske. Atomkraften var henholdsvis 521 og 48 watt per capita, og kuldioxidudledningerne 116 gram og 186 gram per kWh produceret energi.  (Kilde BP.s World Energy Statistic 2023). 

Konklusion: Die Energiewende er en total fiasko. Og Tyskland ligner i øjeblikket et land i kaos. Sammenligneligt med England i årene inden Margareth Thatcher fik sat en del bedre styr på England.    

7
7. marts kl. 19:00
Danmarks, ikke Verdens behov

Nej mine tal har ikke noget med Verdens behov at gøre. Kun med Danmarks.

6
7. marts kl. 15:07
Re: 500 MW elektrolysekapacitet,

Så i løbet af 26 år ville Topsoes elektrolysatorer kunne have kapacitet til at dække det danske behov. 

Vil det sige, at en enkelt fabrik i Herning ikke kommer til at dække verdens behov for brændstof? Hvem skulle nu have troet det?

irony off

5
7. marts kl. 09:23
Re: 500 MW elektrolysekapacitet,

Byggede vi atomkraftværker havde vi jo ikke brug for PtX til at kompensere for vindmøllernes upålidelighed. 

PtX skal ikke bruges til at kompenserer for vindmøllers "upålidelighed"... PtX skal bruges til alt det der ikke kan direkte elektrificeres... Der skal bruges lige så meget PtX i en verden hvor elforsyningen består af atomkraft (+VE til backup og lastfølge), som i en verden hvor elforsyningen består af VE... Atomkraft kan godt fortrænge VE (hvis det er hvad man ønsker) men den ændre ikke på behovet for PtX...

4
7. marts kl. 09:12
Re: 500 MW elektrolysekapacitet,

Byggede vi atomkraftværker havde vi jo ikke brug for PtX

Vi hører ellers tit, at vores elforbrug kun er 10-20% af vores energiforbrug. Hvordan vil atomkraft hjælpe på de resterende 80%, hvis ikke du laver PtX?

Varierende uforudsigeligt og hyppigt mellem ca. 0 og omtrent 2300 MW.

Nu har jeg heldigvis 2 hjemmearbejdsdage og 25% strøm tilbage på bilen, og i følge vejrudsigten skal det blæse kraftigt i weekenden og natten til mandag. Forbruget er også lavere i weekenden, så det plejer at give billigere priser. Jeg venter med opladning.

Så ja, enig, det varierer, men det kan trods alt forudsiges med et par dages varsel.

Byggede vi atomkraftværker havde vi jo ikke brug for PtX til at kompensere for vindmøllernes upålidelighed. 

Så mangler du bare at kompensere for forbrugets upålidelighed:

https://www.energy-charts.info/charts/power/chart.htm?l=en&c=DK&interval=year&legendItems=000000000100000&year=2023

Der er både sæsonudsving og daglige udsving fra ca. 2,5 til 6 GW. Hvordan skal det tilpasses med en atomkraftløsning?

Så det vil blive dyrt at erstatte fossile brændstoffer med PtX.

Ja, det bliver sindsygt dyrt, så det skal ikke spildes på persontransport. Men jeg tvivler kraftigt på at det bliver billigere med atomkraft. Du skal også håbe på, at når atomkraftværket står klar om 20 år, at elektrolysecellerne stadig har krav om forholdsvis stabil forsyning. Det øjeblik problemet er løst, er PtX på atomkraft ikke konkurrencedygtigt.

3
7. marts kl. 07:48
Re: 500 MW elektrolysekapacitet,

Måske vil det trods alt vil være fornuftigere at køre i elbiler, end med PtX brændstoffer. Byggede vi atomkraftværker havde vi jo ikke brug for PtX til at kompensere

Nu er PtX vel ikke kun til at kompensere udsving, der ligger en reel problemstilling i tung transport, hvordan ser du det løst med atomkraft? 

 

Og hvorfor mener du at at der er relevant at forholde sig til al motorbrændstof - jeg går da ud fra at elbiler forsat vil være at foretrække, selv når der produceres PtX.. 

2
7. marts kl. 00:16
500 MW elektrolysekapacitet,

Dette skulle være den per år producerede kapacitet fra Topsoes elektrolysator fabrik. 500 MW elektricitet vil højt regnet kunne give 225 MW motorbrændstof.

I 2021 var det danske forbrug af motorbrændstof 5870 MW. Så i løbet af 26 år ville Topsoes elektrolysatorer kunne have kapacitet til at dække det danske behov. 

El til brint til methanol vil edføre et energitab på ikke under 55%. Så elbehovet og dermed elektrolysatorkapaciteten vil altså være  5870/0,45 = 13 GW. Så om 26 år skulle Haldor Topsoe kunne have produceret tilstrækkelig elektrolysator kapacitet. 

I 2023 ydede de danske off shore vindmøller med en nominel kapacitet på 2300 MW i gennemsnit 972 MW, 42% af den nominelle kapacitet.  

Varierende uforudsigeligt og hyppigt mellem ca. 0 og omtrent 2300 MW.  Så for at kunne få 13 GW til PtX, vil der altså skulle opføres mindst 25 GW ny møllekapacitet. 10 gange den nuværende kapacitet. Det er en velbevaret hemmelighed, hvad det koster at etablere en havvindmølle inklusive de nødvendige kabler mm. Men næppe under 20 milliarder per GW. 500 milliarder i alt. Det er dog en klat penge.

Men det er ikke gjort hermed. Elektrolysecellernes ydelse afhænger naturligvis af strømforsyningen, så disses nominelle kapacitet og kapacitetsudnyttelse må svare til vindmøllernes nominelle kapacitet. Ca. 25 GW. Så fabrikken i Herning vil skulle producere i 50 år før behovet er dækket. Bortset fra at det er meget usandsynligt, at elektrolysecellerne holder så længe. 

Måske vil det trods alt vil være fornuftigere at køre i elbiler, end med PtX brændstoffer. Byggede vi atomkraftværker havde vi jo ikke brug for PtX til at kompensere for vindmøllernes upålidelighed. 

I januar 2023 ydede vore havvindmøller i gennemsnit 1341 MW. I august mellem  knap 1300 MW og i august 604  MW. Så det vil blive dyrt at erstatte fossile brændstoffer med PtX.  Men man hører jo jævnligt, at vi skal reducere vor levestandard.

Dette skal nok lykkes. 

Dog tør man vel håbe, at de er dygtige på Fredericia Maskinmesterskole, når de vil oplære de unge mennesker i at arbejde med PtX

1
6. marts kl. 14:46
Topsoe er en nøglespiller

Der er ingen tvivl om, at Topsoe er en nøglespiller indenfor PtX, blandt andet fordi de både besidder ekspertise indenfor elektrolyse og raffinering. Det ser man blandt andet med deres gigantordre med First Ammonia med salg af 500 MW soec plus ammoniakanlæg og en option på at udvide til 5 GW soec: https://www.ammoniaenergy.org/articles/first-ammonia-announces-deal-for-5gw-of-topsoe-electrolysers/

Men det skal måske præciseres, at det ikke er Topsoe's soec der skal anvendes til de 70 MW elektrolyse i Ørsteds FlagshipOne metanolprojekt, de skal "kun" levere methanolanlægget. Det er Siemens der leverer elektrolysecellerne. Siemens satser på pemec.