Hej Jens D Madsen Kan forstå at du sagtens kunne finde på. Det handler vel ikke om at finde på. Der skal jo ligge projektbeskrivelser og økonomiplaner, som beviser et overskud og et marked,som vil aftage produktet, hvad enten det er fysisk, en service eller en app.

Industrien tager for lidt ansvar

Kan de nyuddannede få den rette erhvervserfaring på den måde? Det tror jeg ikke!

Spøgrsmålet er vel, hvad er den rette erhvervserfaring? Jeg tror at mange af de offentligt ansatte er glade for deres job og at de der har og har fået den erfaring, som de skal bruge i det job.

Al statestik viser at et tidligt lønefterslæb aldrig bliver indhentet.</p>
<p>Du skal aldrig tilbyde din arbejdskraft gratis. Firmaet vil aldrig af egen drift give dig en god løn - du kan være heldig at et jobskifte giver dig en bedre aflønning, men et af spørgsmålene til en jobsamtale er altid 'hvad er din nuværende løn' - og der er ingen arbejdsgivere der vil give dig 50% mere end hvad du fik før. Du er jo allerede prissat!</p>
<p>Hvis ikke firmaet er villige til at betale IDAs fastsatte minimumsløn viser det også at de næppe har forstået at lønnen - og 10% mere eller mindre på den konto - er småpenge i forhold til alle de andre udgifter der er ved at have en medarbejder. Som så forhåbentlig viser sig at være hele udgiften værd.

MEN, nu er det jo sådan, at som arbejdsløs er der en helt masse regler og love, der blandt andet presser dig til at gå 4 uger ulønnet (du får understøttelse), og løntilskud. Løntilskud syntes jeg er udmærket. Brug det, hvis arbejdsgiveren er i tvivl, og ikke vil betale en ordentligt løn. I nogle tilfælde arbejder ingeniører med det samme som teknikkere, og du får derfor måske lidt konkurence fra dem, der har en lavere løn. Med 13.000 kr. om måneden i løntilskud skal de dog kunne komme op på mindstelønnen for ingeniører! Og efter løntilskuddet er ophørt, skal de naturligvis fortsætte med at betale mindstelønnen. Et løntilskud kan vare fra 3 til 6 måneder, men gives kun 3 måneder først, og herefter 1 måned ekstra, eller på op til 6 måneder i alt, hvis du gerne vil, og jobcenteret ikke har andre tilbud. Normalt vil jobcenteret godkende 3 mdr. først plus en. De sidste to er ikke altid. Prøv at se hvad arbejdsgiveren vil gå med til uden løntilskud.

Begynd med et lønkrav der gør dig attraktiv til firmaet. I ekstreme tilfælde tilbyd at være ulønnet intern. For det første job er det vigtigere at få jobbet end at få en god løn. Den gode løn kommer helt af sig selv når firmaet værdsætter dig.

Al statestik viser at et tidligt lønefterslæb aldrig bliver indhentet.

Du skal aldrig tilbyde din arbejdskraft gratis. Firmaet vil aldrig af egen drift give dig en god løn - du kan være heldig at et jobskifte giver dig en bedre aflønning, men et af spørgsmålene til en jobsamtale er altid 'hvad er din nuværende løn' - og der er ingen arbejdsgivere der vil give dig 50% mere end hvad du fik før. Du er jo allerede prissat!

Hvis ikke firmaet er villige til at betale IDAs fastsatte minimumsløn viser det også at de næppe har forstået at lønnen - og 10% mere eller mindre på den konto - er småpenge i forhold til alle de andre udgifter der er ved at have en medarbejder. Som så forhåbentlig viser sig at være hele udgiften værd.

Hej Jens D Madsen Kan forstå at du sagtens kunne finde på. Det handler vel ikke om at finde på. Der skal jo ligge projektbeskrivelser og økonomiplaner, som beviser et overskud og et marked,som vil aftage produktet, hvad enten det er fysisk, en service eller en app.

Hvordan ser man ud, hvis man arbejder gratis, internt? Sætter man ikke engang selv pris på sin egen indsats? Og hvordan skal man afholde sine udgifter. Det var nok alderledes tidligere, hvor man kunne låne ungdomsværelset, men mange nyuddannede er godt etableret, med lejlighed, studielån og erfaringer med at bruge penge.

Er det en opgave du påtager dig?

Mig bekendt laver det offentlige ikke ret meget konkret udvikling.

Vi uddanner ikke i noget, som der ikke forskes i på universiteter og læreanstalterne. Dertil kommer en del indenfor sundhedssektoren. Og forsvaret har også lidt forskning - jeg husker de har haft projekter indenfor blandt andet computervirusser og sikkerhed.

I mange tilfælde laves der også forskning og udvikling i test udstyr og lign. der bruges i forbindelse med forskningen. F.eks. kan man godt have elektronik udvikling, i forbindelse med forskning der er indenfor fysik, eller indenfor sundhedsvæsenet.

Offentligt ansatte - specielt ingeniører - kan nemt få et godt job i erhvervslivet. Satte vi de offentlige ansatte ingeniører til at sende en ansøgning om ugen, vil de blive ansat på rekordtid!

Mig bekendt laver det offentlige ikke ret meget konkret udvikling.

Måske burde det offentlige gøre mere for at antage nyuddannede, som går ledige i lang tid.</p>
<p>Kan de nyuddannede få den rette erhvervserfaring på den måde? Det tror jeg ikke!

Industrien tager for lidt ansvar for uddannelsen af nye ingeniører.

Jeg er selv uddannet på teknikum, som kræver en teknisk baggrund, derfor kunne mine medstuderende med gymnasial baggrund, først fortsætte uddannelsen efter et ½ års praktik, på en relevant arbejdsplads. Hvilket de fleste ikke kunne få, så derfor var uddannelsessystemet tvunget til at sende dem i skolepratik.

De få der var heldig at få en praktikplads, fik ingen eller meget lidt indsigt i det ingeniørmæssige arbejde, på arbejdspladsen. Der er noget der tyder på at problemet stadig er der. Det er nok årsagen til de mange stillingsgenopslag, man kan ikke få den arbejdskraft man ønsker, hvis den ikke findes.

Industrien har en stor fordel ved at få kontakt til dygtige unge, med ny viden og nye måder at anskue tingene på, det giver sig tydeligt til kende, når ingeniør studerende hjælper virksomhederne med at løse problemer, de ikke selv har haft "resurser" til. Disse projekter ender tit med en fastansættelse efterfølgende. De unge bliver kun dygtige og egnede hvis industrien hjælper med til at bære den opgave.

Der er dog en heldig sideeffekt ved at industrien ikke vil have de nye talenter og det er at de selv starter nye virksomheder.

Efter 50 år som ingeniør uden at være arbejdsløs en dag kan jeg måske bidrage med et par råd til den nyuddannede.

1. Søg ved et lille firma. Du får hurtigere ansvar der og en mere varieret erfaring.
2. Begynd med et lønkrav der gør dig attraktiv til firmaet. I ekstreme tilfælde tilbyd at være ulønnet intern. For det første job er det vigtigere at få jobbet end at få en god løn. Den gode løn kommer helt af sig selv når firmaet værdsætter dig.

Jeg har faktisk aldrig fået et job ved at søge på et job opslag. I stedet har jeg altid undersøgt firmaer nær ved min bolig jeg kunne tænke mig at arbejde for. Jeg har altid rettet henvendelse direkte til lederen af den afdeling jeg gerne ville arbejde for. Efter allerede at have fået tilsagn om jobbet gik jeg så igennem den formelle ansøgningsproces.

Erhvervslivet kræver i de fleste tilfælde mindst 5 års erfaring. Under 2 år, er der meget få virksomheder, der har "kapacitet" til at tage i mod en nyuddannet.

Måske burde det offentlige gøre mere for at antage nyuddannede, som går ledige i lang tid.

Erhvervslivet kræver i de fleste tilfælde mindst 5 års erfaring. Under 2 år, er der meget få virksomheder, der har "kapacitet" til at tage i mod en nyuddannet.

Måske burde det offentlige gøre mere for at antage nyuddannede, som går ledige i lang tid. Det medfører naturligvis en udgift - men hvis en nyuddannet kan erstatte, eller delvis erstatte en erfaren i det offentlige, så vil den erfarne nemt kunne få et godt og højtlønnet job i erhvervslivet. Det vil være godt for alle - større lønindtægt til dem der skifter til erhvervslivet i det offentlige, og dermed også større skatteindtægter. Samt mindre lønudgifter, til de nyuddannede. Og, man undgår at de nyuddannede ryger ind i arbejdsløshed. I stedet, kan de får deres første erfaring i det offentlige.

Jeg forstår godt erhvervslivet.

Det offentlige er ikke bedre. Og det er svært at se, hvordan erhvervslivet skulle kunne bruge dem, som det offentlige ikke vil bruge.

jeg har haft ansvar for at hyre nye medarbejdere siden 2012 og 60-70 % jeg har ansat er nyeuddannede. Ca. halvdelen har været slået op på LinkedIn. Det har ikke været relevante at slå op i tradionel forstand. De gange hvor jeg har skulle have medarbejdere med erfaring er det netværket som giver pote.

Vi kan godt lide nyuddannede. Vi arbejdsgivere søger den kandidat, vi forventer at få et ordentligt udbytte af: Jeg har lige søgt juniorkonsulenter (vi er 25 ansatte i alt, og har vel ansat 15 nyuddannede gennem årene). Ved jobsamtaler fortæller vi, at de skal finde et andet job efter 3 år, når deres læringskurve bliver flad; med mindre de altså virkeligt vil have en karierre i faget. Vi siger også, at vi bliver sure når de rejser, for så er de blevet gode. Jeg mener, det er en pligt som arbejdsgiver, at hjælpe unge mennesker på vej. Det handler om at designe et job, som passer til en nyuddannet: Meget læring, og ikke alt for kompleks.

Lige nu søger vi seniorkonsulenter til CE-mærkning/risikovurdering: Jeg har før ansat ingeniører i 60erne, med en kvalificeret baggrund. Men jeg får mange ansøgninger af "projektledere", hvor det er 25 år siden de sidst har udøfrt en konkret opgave. Og så forventer de en hyre som ud fra IDAs statistik "projektledere", selv om de mere skal sammenligne sig med en fodboldspillers sidste kontrakt. Kan vi blive enige om det, kan vi sagtens skabe et godt job til voksne: Ham på 79 gik på halv tid i sommer, andre har vist at man har mulighed for at trappe ned, på vej mod pension.

Så vi arbejdsgivere vælger selvfølgelig hvad vi mener tjener firmaet bedst: Det kan være en nyuddannet, "en på topppen" eller en senior.

Hans Morten Henriksen Civ ing, ejer, Maskinsikkerhed ApS

Måske man skulle prøve at tælle genopslag med og hvor lang tid stillingerne står ubesatte.