Allerede i den såkaldte forhøringsrunde om miljøundersøgelserne af Københavns kommende tre kvadratkilometer store kunstige halvø anede modstandere og miljøforkæmpere uråd.
Anlægsprojektet, som i dag på Folketingets sidste arbejdsdag blev vedtaget med stort flertal, blev pludselig præsenteret i oktober 2018 med udgangspunkt i en såkaldt principaftale mellem den daværende borgerlige Løkke-regering og den socialdemokratiske hovedstadskommune.