Havmiljøet tåler ikke flere frikort til landbruget: 'Forureneren betaler' må gælde for alle

Hej Erik

"længere er muligt at købe en indenlandsk produceret steg, til den pris som respektfuld hensyn til dyrevelfærd, sundhed og miljø tilsig"

Det kan du sagtens, bare besøg alle de mange økologiske/frilandslandbrug der er, med salgsbutikker. Men de er nok ikke i byerne, men på landet, men der er mange.

Så - hvis du vil - så opsøg dem!

Thise mejeri leverer økologisk mælk gennem mange år med øget afsætning - det er leverandørerne der ejer mejeriet. så der er stor vilje i landbruget til at levere. det kunderne vil købe.

Der findes besøgslandbrug der kan sidestilles med en "tierpark", der tilbyder oplevelser

samt Bondegårdsferie! :)

Slå selv erhvervstruktur op.

Slaveriet, hoveriet og stavnsbindingen er ophævet. Måske er en opdatering af dit syn på landbruget på sin plads?

Det var noget af en mundfuld!

Mit syn på landbrug er uden betydning. Det der betyder noget er under hvilken form konventionelt landbrug ønsker at overleve. 

Med stigende kritik af forurening samt faldende salgstal og popularitet er det svært at afvise at der behov for nytænkning.

Mere af det samme med henvisning til at det skyldes forbrugerønsker og hensyn til eksportindtægter holder ikke længere.

Det ville gøre mit hjemland fattigere hvis det en dag ikke længere er muligt at købe en indenlandsk produceret steg, til den pris som respektfuld hensyn til dyrevelfærd, sundhed og miljø tilsiger. 

Skulle det ske vil jeg ikke tøve med at give konventionelt landbrug skylden:)

Hej Erik. Til en af dine vildfarelser: Landbruget er ikke et tertiært serviceerhverv men et primært produktionserhverv.

Der findes besøgslandbrug der kan sidestilles med en "tierpark", der tilbyder oplevelser.

Slaveriet, hoveriet og stavnsbindingen er ophævet. Måske er en opdatering af dit syn på landbruget på sin plads?

"Du påstår altså at journalister fra Bæredygtigt Landbrug, Maskinbladet, Effektivt Landbrug og Landbrugsavisen skriver noget som ikke er sandt? Det forstår jeg ikke rigtig

Hvis det er hvad du selv skriver du ikke forstår,  er du langt fra alene:) Prøv eventuelt at spørge om der er nogle her i kommentarsporet der er villige til at hjælpe!

 Det lange og korte er at med åben landbrug

I så fald må det være det korte når der kun er åbent udvalgte steder en dag ud af 365. Det lange er næsen alle får årets resterende 364 dage. 

Så meget for åbent landbrug:(

Hej Erik

"Du påstår altså at journalister fra Bæredygtigt Landbrug, Maskinbladet, Effektivt Landbrug og Landbrugsavisen skriver noget som ikke er sandt? Det forstår jeg ikke rigtig

Det lange og korte er at med åben landbrug, besøgt af c. 100.000 har landbruget stillet sig til rådighed - også for journalister - hvis de ikke gad se det, er det vel ikke landbruges problem. 

Nu er journalister jo ikke 'undskyld udtrykket' de bedste sandhedsvidner 

Du påstår altså at journalister fra Bæredygtigt Landbrug, Maskinbladet, Effektivt Landbrug og Landbrugsavisen skriver noget som ikke er sandt? 

Du bedes venligst men helt bestemt uddybe den påstand?

For landbruget er - hvor der er dyrehold - underlagt nogle regler fra myndighederne om hygiejne. Det kan være et stort problem. 

Journalister der altid er velkommen på en bedrift skal naturligvis, og vil meget gerne overholde alle de regler som myndighederne foreskriver.

Mener du landbruget hele tiden skal stå til rådighed for journalister?

Nej slet ikke! Det er enhver erhvervsdrivendes ret at lade være med at invitere nogen ind som ikke er omfattet af love om kontrol m.m.

Landbrug er grundlæggende et serviceerhverv der ville have gavn af, og kunne øge popularitet, troværdighed og måske endda omsætning, hvis det ikke var så vanskeligt at komme på uanmeldt besøg som det vitterligt er.

 journalister hvis job, ifølge Wikipedia er at indsamle, bearbejde og formidle nyheder og information.

Wikipedia fortsætter: "I demokratiske samfund spiller adgang til gratis information en central rolle i opbyggelsen af et system af kontrol og balance, og distribution mellem regeringer, virksomheder, enkeltpersoner og andre sociale enheder."

https://da.wikipedia.org/wiki/Journalistik

Det er jo dig der siger at man bare kan komme på besøg. At der kommer 100 000 til åbent landbrug. Men sandheden er jo at det de kommer og ser på, er den allermest idylliske økologiske mælkebesætning på den allermest idylliske dag, hvor køerne kommer på  græs om foråret. Efter at landbrugeren har ryddet pænt op og gjort klar til gæsterne. Gæsterne ved godt at det ikke er repræsentativt for hoveddelen af danske landbrug. Men de gør sig næppe begreb om hvor stor kontrasten er til f.eks. den industrialiserede svineproduktion hvor der årligt omkommer næsten dobbelt så mange smågrise ved fødslen som der lever mennesker i Danmark, uden at man forholder sig andet til det end, at det er et uundgåeligt produktionstab, som man af økonomiske grunde godt gad minimere lidt. Når den gennemsnitlige dansker ser landbrug for sit indre øje, er det traktoren og frilandskoen der dukker op. For det er det, de har set med egne øjne. 

Der er selvfølgelig infektionsmæssige årsager til ikke at invitere hundredevis af gæster ind i industristalden. Men det er sørme da godt nok også belejligt.

Poul, jeg forstår ikke at du konstant slår dig selv i hartkorn med de konventionelle landbrugere. Du har jo tydeligvis selv prioriteret din jord væsentligt anderledes end de gør.

Hej Stig

Ja, selvfølgeligt har du ret, hvis det er et folk ønsker. Med blanding ved du reelt ikke hvad der spises. Jeg kan godt lide smagen af de forskellige slags kød, men sådan er holdningerne forskellige. 

I mine rejser i Østen, Afrika, Sydamerika, har de altid specificeret, fra hvilket dyr kødet kom fra, det kan jeg godt lide, men sådan er vi forskelige

Vin som du beskriver: Der mest velsmagende vin har jeg smagt og købt er fra vinbønder i Spanien og Chile, Sydafrika mm. ublandet, men sådan er smag forskelligt

Hej Erik

Det der mangler er en stående invitation til journalister

Nu ved jeg ikke hvad du mener med det. Skal journallister altid have åben adgang til landbrugsbedrifter? Skal det også gælde alle virksomheder, og private, for landbrugsvirksomheder er jo private.

Nu er journalister jo ikke 'undskyld udtrykket' de bedste sandhedsvidner men nogle gange kendetegnet med personlige holdninger.

For landbruget er - hvor der er dyrehold - underlagt nogle regler fra myndighederne om hygiejne. Det kan være et stort problem.

Mener du landbruget hele tiden skal stå til rådighed for journalister?

Et tilbud, tør du se virkeligheden i øjnene?

Det lyder med al respekt fjoget når jeg gennem årene har besøgt mange svine og kvægbrug, både konventionelle og økologiske.

Det der mangler er en stående invitation til journalister.

Blande kødtyper til hakket kød, en afskyelig tanke, min mening

Hvorfor? Man kender det jo fra vinblanding: Man blander ikke dyre vine, fordi de så mister karakter. Men ved billige vine, er "karaktererne" ofte uhensigtmæssige, så der er det en god ide, at lave blandingsvine, så man får en mere sammenhængende oplevelse.

Hakkekød er ofte de dårligere kødtyper (eksempelvis udtjente malkekøer). De blandes allerede ofte (eksempelvis hakket kalv og flæsk). Så hvorfor skulle man ikke kunne lave nye blandinger? Det kan jo være, at hakket kanin og flæsk fungerer genialt? Måske hakket kanin og kylling? Det er da ikke til at vide, før man har prøvet det?

Hej Erik, hvis du ønsker at besøge et landbrug, et par stykker i mit nabolag, 2 kvægbrug med vel 600 og 400 kvæg, begge med biogasanlæg. Et svinebrug med biogasanlæg.

Hvis du meddeler mig med 1 times varsel, så kan du nok få lov til at besigtige dem, under overholdelse af de hygieniske forhold. 

Det er ikke sikkert at ledelsen med så kort varsel har så meget tid, de skal passe deres arbejde. 

Et tilbud, tør du se virkeligheden i øjnene?

Så kødkaniner vil om x antal år måske være mere fedtmarmorerede, hestekød mindre sødt osv?

Det handler vel lige så meget om, at man skal have udviklet produktionsmetoderne. I dette forsøg undersøgte man, om probiotiske bakterier kan hjælpe sundheden hos kødkaniner: https://www.bio-conferences.org/articles/bioconf/full_html/2020/01/bioconf_fies2020_00253/bioconf_fies2020_00253.html#T6 Det gav i øvrigt meget lovende resultater, men nok så interessant viste en smagstest fremgang på alle bedømte parametre: https://www.bio-conferences.org/articles/bioconf/full_html/2020/01/bioconf_fies2020_00253/T6.html

Ikke alt interessant står at læse i den Landbrugsavis, som du tror jeg ikke læser.

I dag er der så en rigtig interessant artikel i Landbrugsavisen, nemlig denne: https://landbrugsavisen.dk/mark/udbredt-svampesl%C3%A6gt-i-kvantespring-samarbejder-med-planter-og-leverer-n

Med åben landbrug bliver der vel ikke lagt skjul på driften?

Virkelig! En gang hvert år. Næste gang er 15. september 2024 om ca 11 måneder.

Landbruget er ikke mere åben end Nordkorea er en Demokratiske Folkerepublik.

vist kun 15 kulturelt ens personer, der er indkøbere for supermarkederne i Danmark.

ja, det lyder ikke usandsynligt. Også dér kunne et og andet måske ændres med fordel. 

Mht. smag, finder jeg næsten alle kødtyper udmærkede, sæl inkl. Dog lige heste-fars prøvede jeg et par gange i ung alder og  fandt det  havde en lidt underlig sød smag. Mener at nogen har oplyst, at det smager lidt som menneskekød :-(, hvor de så end måtte vide det fra...Men det var billigere. 

Jeg tænker lidt, at flere af de alternative kødkilder, vi drøfter her, har måske det tilfælles, at de i relativt begrænset omfang har været opdrættet mhp. kødspisning, men til andre formål. Heste fx, vel gl. udtjente ride/trækheste. 

Mens de 3 pt. mest udbredte køddyr  herhjemme har været udvalgt over flere 1000 år, smager med stor sandsynlighed anderledes end deres vilde forfædre. 

Så kødkaniner vil om x antal år måske være mere fedtmarmorerede, hestekød mindre sødt osv?

Hej Jens. Ja ved et valg er der flere regeringspartier, der måske får problemer.

Venstre først med Jakob, senere af Trols har meldt ud at partiets politik er CO2 afgift på landbruget, så jeg ved ikke rigtigt, hvad du mener?

Problemet er:

Vandmiljøplanerne roser sig selv for at være robust, det er muligt selve modellen er robust, men er de data der sættes ind robust, baseret på målinger? Ale stritter imod at få faktuelle målinger i modellen!

Tilsvarende med en CO2 afgift på landbruget: Hvordan beregnes den: på teori eller faktiske målinger. Hvis du få en regning på 1-10 mio. vil du vel ønske at få faktuelle begrundelser

Sprøjtemidler: Når myndigheder godkender er det vel ok?

Kan man tro på modeller som de nye hus - og grunder vurderinger, fra vurderingsstyrelsen, modellen - til 4 mia.kr - er måske god nok, men er beregningsmåde og indsatte værdier troværdige.

Det er hele problemet!

Med åben landbrug bliver der vel ikke lagt skjul på driften? 

Gør de ikke? Der er hverken adgang til slagtesvin eller kyllinger, og der er stort set kun økolandmænd med. Det folk kommer for at se, er økologiske landbrug med stor diversitet. Her i området er det eksempelvis et hyggeligt biodynamisk landbrug, som folk valfarter til (i øvrigt en hyggelig hollænder, som driver det).

Folk kommer ud for at se de økologiske køer komme på græs for første gang det år. Det har intet med den reelle produktion eller slagtning af svinekød, æg og kylling at gøre. Det er et glansbillede, hvor folk netop snakker om, hvordan de synes, at landbruget burde være. Men alle ved, at det netop ikke er et typisk landbrug de ser. 

""netop at lade være at gætte på, hvad forbrugerne ønsker." Det er vel vanskeligt at bygge en produktion op, uden at gætte på hvad forbrugerne ønsker?"

Hvis du nu havde læst den undersøgelse jeg linkede til, så ville du vide, at man ved ret meget om forbrugernes holdninger til kaniner som køddyr. Men da du ikke læser den slags, tror du naturligvis, at man gætter sig frem. I den virkelige verden laver man massive markedsundersøgelser. Ikke alt interessant står at læse i den Landbrugsavis, som du tror jeg ikke læser.

Hej Stig, Tak for dine tanker, håber du har ret. Blot ved jeg ikke hvordan det kan gennemføres, men pøj, pøj med dine tanker

Færdigretter, ja det køber mange, selv om de reelt ikke ved hvad der er i dem, nogle mere eller mindre deklarationer. Vi køber dem ikke.

Med åben landbrug bliver der vel ikke lagt skjul på driften? 

"netop at lade være at gætte på, hvad forbrugerne ønsker." Det er vel vanskeligt at bygge en produktion op, uden at gætte på hvad forbrugerne ønsker?

Nej det er ikke let.

men ska de videre forarbejdes så koster det, så er vi tilbage ved prisen, vil folk betale det.

Det er næppe dyrere at skære en lørdagskanin ud end en lørdagskanin. Så der er ret kraftig evidens for, at det vil folk gerne betale for. Og så sælges der jo et hav af færdigretter, som folk nok gerne vil betale 1 krone ekstra for den i forvejen minimale kødmængde for, at der står ting som økologisk, klimavenlig og dyrevenlig på pakken. Færdigmad, catering mad og udskæringer dominerer fuldstændigt kødmarkedet, så hvorfor detailhandlen tror, at kaniner skal sælges i et stykke er lidt uforståeligt? Men mon ikke, at det igen er et skalaproblem?

I forvejen øges mængden af færdigretter med mærkatet "økologisk" jo i supermarkedet, fordi prisforskellen på råvarerne her betyder meget lidt for rettens endelige pris. Færdigretter, udskæringer osv er bare et oplagt marked at introducere dyrere råvarer på.

Kommentarerne om, hvad der tænder folk af og på ved kaninkød var ikke mine egne, men forskernes i det link jeg gav, på basis af undersøgelser. Så det handler egentligt ikke om at "gætte", men om netop at lade være at gætte på, hvad forbrugerne ønsker.

Det er samme type undersøgelser der gør, at landbruget ikke har travlt med at vise tremmegrise, slagtekyllinger og den slags som markedsføring. Som reklamer for mælk går det an at vise dyr, men for kødproduktene gælder det om, at folk helst ikke skal opfatte, at kødet engang var et dyr, som var på et moderne landbrug.

Hej Hans Henrik

Blande kødtyper til hakket kød, en afskyelig tanke, min mening

Så mister man jo helt smagen i de forskellige kødtyper.

Hej Stig

Du har nok ret med lange ben på kaniner og ben i fisk, men ska de videre forarbejdes så koster det, så er vi tilbage ved prisen, vil folk betale det.

Der købes meget 'take away', det er let og rimelig billig. 

Er folk villige til at købe de lidt dyrere råvarer, og selv tilberede dem?

Hej Claudia.

Der er nu ret mange heste i DK. I Foulum har der været et projekt hvor der undersøges metan udledning fra heste. I den artikel blev angivet at der var over 90.000 heste i DK, så der er nogen. Med en levetid på 15 år, giver det 6.000 pr år 'der må træde af'. Men heste bliver nu mest opfattet som kæledyr, så derfor viger folk nok tilbage fra at spise hestekød.

Desværre bliver en del - under kummerlige forhold - fragtet til Italien, en skændsel!

Ja, der er utrolig mange gode retter, når man rejser rundt. 

Men vil man betale prisen for de alternative fødevarer der har lavere mængde.

Besøger man Fødevare markedet i Glostrup, er næsten alt oksekød fra Argentina, hvor det er billigt, i store mængder, men med transport prissættes højt - det er jo frilands dyr

Nej, det er ikke let

Ja, det er blevet dagsaktuelt. Det bliver spændende at se hvordan en delmængde af Landbrug og Fødevarers 7500 medlemmer, samt Bæredygtig Landbrugs endnu færre medlemmer  kommer til at styre Venstre, regeringen og Danmarks miljø- og klimapolitik. 

Herhjemme har vi over de sidste mange  år oplevet effekterne af miljøbelastningerne fra landbruget. de senere år oplever vi også effekterne af klimaforandringerne. Da vi samtidigt finansierer denne lille gruppe mennesker bliver det interessant hvornår resten af befolkningen får mulighed for at få indflydelse på beslutningsprocesserne - fx via et valg.

Jeg kan anbefale kænguru, hest og struds mens kanin er mig for tør.

Sjovt, som smag og behag er forskellig. Det er klart hest jeg ville lade være at anbefale af de 4. Mens struds er genialt kød. Kænguru kan også være godt, men som med kanin, skal det have noget fedtstof.

Poul Møller i 90erne kunne man købe hakket hestekød hos TTlavpris på Tårnby Torv.

Jeg tror ikke, der er så mange heste mere. Det gælder for hele Europa, at der er blevet færre heste. Jeg tror ikke det er fordi folk ikke vil spise hestekød, men mere at det ikke kan betale sig at udbyde det til salg.

Hos Irma kunne man få franske kaniner indtil fornylig. Ligeledes er der af og til strudse eller kængurukød i Netto/ Kvickly/ Føtex/Irma. Tidligere var det hyppigere udbudt. Det disse kødvarianter har tilfælles er, at de har dyr kgpris. Det er nok mere sandsynligt at det er derfor folk fravælger det.

Derudover kan man hvert efterår få gråand, fasaner og hjortekød i Rema 1000 når det er i sæson.

Men her i Danmark har selv det, der var de billigere udskæringer tidligere, en kgspris på samme niveau som reelle kædudskæringer. Så hvorfor skulle folk så vælge det.

Jeg gætter på det er fordi, der nu kan tjenes penge på eksport fra disse udskæringer eller på kæledyrsmad.

Noget andet er, at supermarkeder foretrækker, at have meget af samme  vare istedet for stort udvalg, da det er nemmere for dem. Samtidig er det vist kun 15 kulturelt ens personer, der er indkøbere for supermarkederne i Danmark.

Den eneste måde at få et større udvalg af andet kød er derfor, at lægge CO2 afgift efter kødets CO2 belastning både hos producenten og i butikken. Dermed vil andet kød nu kunne konkurrere på lige fod.

Jeg kan anbefale kænguru, hest og struds mens kanin er mig for tør.

'Danskerne' er heller ikke én homogen forbrugergruppe. Det har enkelte del-erhverv det lidt tungt med at indse, men også det kommer nok. 

Ser man lidt på forbrugeropfattelserne af kaniner, går de negative opfattelser især på, at hele kaniner uden skind er ulækre (de har en vis lighed med mennesker, især pga de lange lemmer), nogle mener at det er gnavere/rotter (det er i øvrigt en misforståelser, da haredyr ikke er gnavere), at de er for dyre, og nogle afviser at spise kaninkød pga kæledyrsaspektet, andre pga det lidt dyre kød og de mange ben: https://scholarworks.sjsu.edu/cgi/viewcontent.cgi?article=3259&context=faculty_rsca

Noget af det handler om markedsføring: Hvorfor sælge hele kaniner, når det tænder forbrugerne af? Lav dog udskæringer, færdigetter osv, så forbrugerne også slipper for nogle af benene.

Nogle potentielle salgsargumenter er, at det er hvidt kød, at omega-3 indholdet er ret højt (potentielt kan kaninkød erstatte dha og epa pufa's fra fisk, og vi ved, at mange forbrugere fravælger fisk pga fiskeben og manglende viden om, hvordan de skal håndteres, ligesom tungmetaller fylder i argumentvægten for nogle forbrugere). Det lave indhold af natriumforbindelser, det lave indhold af mættede fedtsyrer, et højt indhold af høj-kvalitets protein samt et lavt kolesterolindhold er andre potentielle salgsargumenter.

Når kaninkød faktisk er dyrt (næsten dobbelt så dyrt som kyllingekød), skyldes det især høje foderudgifter samt høje slagteomkostninger. Det er problemet for økologiske kyllinger om igen, men i modsætning til de økologiske kyllinger, findes der løsninger på det med udgifterne: Hvis kaninerne selv afgræsser i kanintraktorer kan foderudgifterne holdes nede, samtidig med, at dyrevelfærdsaspektet vokser. Og nok så væsentligt: får man fjernet de pumpede kaninpiller fra kosten (de består hovedsageligt af lucerne, korn og soja) øges klimavenligheden markant, et aspekt der forstærkes, hvis man laver pyrolyse af kaninkuglerne.

Muligheden for at sænke foderomkostningerne findes ganske enkelt ikke med økologiske kyllinger, som ikke er skabt til fiberrig kost. Slagteudgifterne handler om skala, så får man løst de andre problemer, falder udgifterne til slagtning også. Så strategien må dels handle om uddannelse af befolkningen vedrørende fordelene ved kaninkød (catering til etiske forbrugere), dyre- og klimavenlig produktion med lave foderomkostninger, at gøre opmærksom på muligheden for omega3 pufa's fra kaninkød, samt de øvrige sundhedsfordele ved kaninkød, sammenlignet med andre kødtyper.

Med andre ord: Vi kender allerede en del til, hvem der spiser kaninkød, hvad der tæller til og fra ved kaninkød, hvad der skal ændres, hvis skalaen af produktionen skal i vejret osv. Det vi mangler er et dansk landbrug, som tør satse på produktionen, evt. i et lokalområde til en begyndelse. Tal fra fjerkræbranchen kan hjælpe: Man skal op på et antal dyr, så slagteprocessen kan køre lige så rationelt som med konventionelt kyllingekød (når økokyllinger skal slagtes, skal hele produktionslinien omstilles til omkring en halv times slagtning af økokyllinger, hvilket er en del del af forklaringen på den høje pris).

Overordnet set kan økokaniner potentielt blive markant billigere end økokyllinger, på grund af det potentielt meget billige foder (som kan suppleres med presseresten fra kløvergræsprotein til svin og høns). Det sammen med specialsegmentet af folk, som ikke bryder sig om fisk, men gerne vil have omega 3 bør kunne trække markedet op, hvis man satser seriøst nok på det.   

Jeg vil da mene at man burde kunne blande kødtyperne ved hakket kød, lidt som i fossile brændstoffer

jammen, det kan du da også - hvis du ellers har (eller anskaffer) en kødhakker! :)

Hej Lone, håber du får ret.

Problem med hvidløg, det husker jeg nu ikke rigtig. En grydekylling / høne med nogle fed hvidløg, det smager/smagte jo pragtfuld, også i 80-erne. Der skal ikke for lidt fed hvidløg i, helst lidt mere.

Ja, tiderne skifter, men hvordan skifter de. men ændrer det indkøbsvaner, og dermed hvad der indkøbes.

I 80-erne var jeg i Sydkorea, om et stor projekt, Hyundai inviterede på en lokal - fin - restauration, en af retterne var levende fisk, som man skulle sætte tænderne i, ja jeg gjorde det. I Japan var de rå fisk.

Ja, men er man klar til ændringer?

Der er mange muligheder...Men vil danskere købe det?

Du kan måske huske, da hvidløgene kom til Danmark for alvor i 60'erne. Blev håndteret som var de sprængfarlige de første  år. Meget forsigtigt, mens man stod på tåspidser og holdt vejret, gned man forsigtigt et lille stegefad  med fladen af ½ fed, og bortskaffede resten efter metoder, der nok svarer til farligt affald. Det typiske danske køkken har uægteligt ændret sig siden da. 

Vender man sig fra det ferske kød til de fleste andre varetyper i butikkerne, er der jo opstået en kæmpediversitet over et par generationer, sammenlignet med før. 'Danskerne' er heller ikke én homogen forbrugergruppe. Det har enkelte del-erhverv det lidt tungt med at indse, men også det kommer nok. 

bevar mig vel! :)

 det er jo lige  det, viften af nøjsomme, hoppende dyr og  vegetabilske fødevarer hjertens gerne vil. At beskytte dig mod overdrevne mængder rødt kød, plantefibermangel og forebygge usunde oversvømmelser af hus og kælder.  I pakken indgår også genetablering af sunde, store fiskebestande i vore egne farvande. 

Når både pris og tilvirkning + præsentation af fødevarerne også afspejler miljøinteresser, så skal kunder og banker nok følge med. Det er jo på vej. 

Sæl smager ikke særligt godt

Endnu en grund til at gå videre med hamstere.

 Jeg vil da mene at man burde kunne blande kødtyperne ved hakket kød, lidt som i fossile brændstoffer.

Kort efter, at dansk landbrug blev inviteret med til forhandlingerne om en klimaafgift på landbruget, går Jakob Ellemann-Jensen af. Nu begynder det virkelige hårde slagsmål om, om det er dansk landbrug eller vælgerne, som skal bestemme dansk klimapolitik?

Hvor stiller Moderaterne sig i det spørgsmål, og ender klimaafgiften med at sprænge regeringen. Man skal ikke tage fejl: Der er stadig et "rødt" flertal, som vil være mere end parate til at tage over, hvis den nuværende regering ikke kan finde ud af, at gennemføre en ordentlig Klimapolitik.

Tråden blev pludselig overordentlig dagsaktuel!

Nu er dette jo en tråd havmiljø, så jeg vil lige påpege, at marsvin er totalt fredede i Danmark 😉

Ja, det virker lidt besynderligt. Men landbruget er en af hovedsynderne, når det gælder havmiljø, så det er ikke så underligt, at debatten gik den vej. Det kunne også være endt anderledes: Det kunne eksempelvis også være endt i en debat om muslingeskrab og bundtrawl.

Hej Lone

Et spændende og konstruktivt forslag, synes du skal sende det til COOP, Salling, Rema, de trænger måske til nye ideer.

I DK møder hestekød og kaniner måske lidt 'modstand' da de bliver opfattet som 'kæledyr', som man ikke spiser. I 1950-60 var hestekød almindeligt at spise, da var de nyttedyr, nogle foretrak hestekød frem for oksekød. Kaniner lidt det samme. Der kan også tilføjes hjortekød, hvis man må tage det fra ulvene. Også sælkød - der er overflod af sæler i DK

Der er mange muligheder, som jeg også har spist rundt omkring i verden.

Men vil danskere købe det?

Artiklen nævner noget om større footprint ved større bodymass

Den der 0,75 potens på vægten, er man gået væk fra, da den ikke viste sig at holde. Det andet link (review-studiet) nævner også, at data ikke støtter den hypotese.

Jeg tror, at vi ender med en kombination af de kendte dyr, nye mere klimavenlige dyr og planteerstatninger, for at det hele skal ende med at gå op.

kaninerne hopper højere i footprint-konkurrencen end marsvinene.

Nu er dette jo en tråd havmiljø, så jeg vil lige påpege, at marsvin er totalt fredede i Danmark 😉

(jeg finder selv ud

Fx kunne de  tilbyde sampakninger med små portioner af de mindre udbredte sorter. Så  kunden kan  købe en 200 g fersk/frost kød-pakke med små portioner af fx kanin-hest-kænguro-insekt mv...

bevar mig vel! :)

Blandt bankerne med mindre positive vurderinger i rapporten er flere enige i, at mere plantebaseret produktion er nødvendig fremover. Hverken Jyske Bank, Nordea eller Sydbank ønsker imidlertid at stille op til interview om rapporten. Både Jyske Bank og Nordea skriver imidlertid i e-mail, at de genkender behovet for en mere plantebaseret produktion og rådgivning om den.“

Virksomhederne søger især sparring omkring timing, idet produkterne helst skal komme nogenlunde samtidigt med, at forbrugerne er klar til at aftage dem. Særligt på fødevaresiden er det væsentligt, da det er produkter med kort løbetid,” skriver Michael Haahr Andersen, forretningsdirektør for Erhverv Syd i Jyske Bank.

Han påpeger videre, at banken er afhængig af, at forbrugerne vil aftage produkterne – også af hensyn til tilbagebetaling af bankens udlån. Samme indvending lyder fra Helene Bløcher, bankdirektør med ansvar for erhvervskunder i Nordea.

(kilde)

ok da så, indrømmet, at kaninerne hopper højere i footprint-konkurrencen end marsvinene. Artiklen nævner noget om større footprint ved større bodymass. Evt. kunne man bytte marsvinene med hamstere(?:-). Men nok rigeligt at afhåre og rense i forhold til udbyttet. 

Under alle omstændigheder må de 2-3 typer kød, vi oftest kan vælge imellem i ferskvarenes kølediske, meget gerne udvides til en halv snes stykker. 

Butiksindehaverne vil måske så sige, at kunderne erfaringsmæsigt ikke køber andet end det sædvanlige. Men den dag kødpriserne afspejler klimaaftrykket, vil flere måske blive lidt mindre konservative. Det samme kan butikkerne med fordel blive. 

Fx kunne de  tilbyde sampakninger med små portioner af de mindre udbredte sorter. Så  kunden kan  købe en 200 g fersk/frost kød-pakke med små portioner af fx kanin-hest-kænguro-insekt mv; sådan kan man  prøvesmage evt. ukendt kød og bruge forskellige kødsorter som bi-ingrediens i andre retter over nogle dage. 
 

Tak :-) Jeg kender kun en undersøgelse, som direkte sammenligner metanproduktionen pr kg spist hø af marsvin og kaniner, nemlig denne: https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S1095643310005143 Ifølge den har kaniner lavere metanudledninger pr. foderenhed.

I øvrigt forholder jeg mig især til denne review-artikel, når det gælder metanudledningerne fra pattedyr: https://www.researchgate.net/publication/339079225_Review_Comparative_methane_production_in_mammalian_herbivores Det overordnede resultat er, at undersøgelserne kun finder 3 græssende dyr, som har klart lavere metanudledninger pr. foderenhed end gennemsnittet, nemlig heste, kænguruer og kaniner (hvor kaniner har lavest udledninger og heste størst, igen pr. foderenhed).

Undersøgelsen medtager kun pattedyr, så der kan stadig være interessante dyr blandt insekter, fugle (strudse?, gæs?, kalkuner?) og krybdyr. Bemærk, at jeg ikke er modstander af eksempelvis køer, så længe de indgår i en samlet set klimavenlig landbrugsproduktion. Men jeg har svært ved at tro, at metanudledningerne fra danske køer ikke skal nedbringes til et sted mellem en trediedel og halvdelen af det nuværende niveau, hvis landbrugets klimavenlighed samlet set skal sikres. Så enten skal landbruget meget hurtigt finde tiltag, som massivt nedbringer køers udledninger, eller også skal antallet af køer reduceres.

Når det gælder reduktion af lattergas, tyder helt nye udenlandske undersøgelser på, at der kan være gode muligheder med biogas, ved at opformere lattergasspisende bakterier i det sidste trin af biogasanlægget, så biogas-gødningen kommer til at fungere som en lattergashæmmer https://www.nature.com/articles/s41396-021-01101-x

"Belønningen" for at arbejde med højere kompleksitet er til gengæld potentielt større udbytter, større dyrkningssikkerhed i forhold til vejrliget, og naturligvis forbedringer på parametre som klima, udvaskning og biodiversitet.

ser frem til flere valgmuligheder både mht. planteproteiner og også mht. kødtyper. Uover kaniner, så nævnes  marsvin en del på nettet, de spises jo i nogle lande vestpå. De kan leve primært af græs som kaninerne, men også af meget andet. Vist mindst lige så lav udledning af methan. 2 marsvin  skulle vist blive til ca. 16  på et år, á ca. 1 kg. Smag som et sted mellem kylling og and. Der er flere selvforsynere på nettet, der har givet sig i kast med disse. 

Faldt i øvrigt over en økolandbrugs rådgiver, der anbefalede let kalkning af nogle afgrøder; det øger godt nok CO2 udledningen, men til gengæld skulle nedbringe lattergassen. 

Og tak for dine meget informative indlæg.

Selv om afgrødepriserne er steget, gør CO2 afgift det nok ikke lettere

Mon ikke klimaafgiften vil ramme den, som har det faktiske ansvar for anvendelsen af jorden? Det ville vel være oplagt.

Hej Stig, Ja det er selvfølgeligt lejerens problem, men som ejer og udlejer kan man vel tænke over det. Græsset med kløver er til slet.

Når man som udlejer evt skal forlænge en lejeaftale, er det rart at vide noget om det. Selv om afgrødepriserne er steget, gør CO2 afgift det nok ikke lettere

Arealet er lagt ud med græs og kløver (foreløbig for 3 år) er det en god ide? 

Hvis du har lejet arealet ud, er det vel ikke dit ansvar, hvad der dyrkes på det? Mon ikke forpagteren har lavet en samlet dyrkningsplan med sin foderkonsulent og eventuelle markkonsulent?

Som udgangspunkt er græssende dyr vilde med blomstrende urter, så de har svært ved at klare sig på afgræsningsmarker. Blomstrende urter er nok mest relevant på slætmarker. Blomstrende urter kræver også ofte meget lys, hvorimod de ofte er ret tørketålsomme. Det, sammen med græssers og grønne urters ret store skyggetolerance taler for, at vi på længere sigt skal i retning af landbrug, hvor afgræsningsgræsset er i skyggen af træer (skovlandbrug), mens slætgræs og afgrøder skal være mellem træerne (hvor der er både læ og lys). Trærødderne vil så trække en del af kvælstoffet fra bælgplanternes kvælstoffiksering ind i trækronerne og via løvfald til græsset under dem.

Vi kommer til at få markant mere komplekse dyrkningssystemer i fremtiden. Det betyder, at landbruget skal til at lære en masse nye ting om, hvordan man skal praktisere landbrug i relation til vand, sol og næringsstoffer i mere komplekse systemer. Når landbruget i dag er så glade for monokulturer, skyldes det blandt andet, at så fjerner man den slags problematikker fra dyrkningssystemet. "Belønningen" for at arbejde med højere kompleksitet er til gengæld potentielt større udbytter, større dyrkningssikkerhed i forhold til vejrliget, og naturligvis forbedringer på parametre som klima, udvaskning og biodiversitet.

Der er nok ikke så mange fuldtidslandmænd der har tid til at følge jeres udgivelser.

Det er udgivelser, som jeg hverken har lod eller del i. Jeg interesserer mig bare for klima og natur, og læser dem derfor. Men mange af resultaterne omtaler på kort form i eksempelvis Landbrugsavisen og effektivt Landbrug, hvor detaljer dog udelades. Seges har ofte lidt flere detaljer med i sine omtaler. Der begynder også så småt at indfinde sig græsblandinger med urter, som jo også er en informationsvej til landmændene.

Hej Stig

Et tillægsspørgsmål: Da jeg har nået alderen (født 1945) hvor jeg ikke er så aktiv i marken, har lejet arealet ud til en kvægbrug med omkring 600 køer samt biogasanlæg. Arealet er lagt ud med græs og kløver (foreløbig for 3 år) er det en god ide? 

De har andre steder en del arealer med majs.

Hej Stig

De forsøg du beskriver og de forsøg der udføres i Foulum:: Hvordan formidles de ud ti landmændene? Der er nok ikke så mange fuldtidslandmænd der har tid til at følge jeres udgivelser.

DB/ha

Oppe ved Limfjorden går et stort landbrugsforsøg i gang. Der er lidt problemer med drikkevandsbeskyttelse, kvælstofudledninger og klimagasser i landbruget, som gør ondt. Det er et område med lav grad af dræning, så der er ikke så meget potentiale i minivådområder og de andre tryllenumre fra landbruget.

Så hvad går forsøget med det mundrette navn GGP4H2O ud på? "Ved at dyrke flerårige afgrøder som f.eks. græs og kløvergræs i stedet for korn er det på samme tid muligt at øge udbyttet i marken, reducere udvaskningen af nitrat og anvendelsen af pesticider samt opbygge jordens muldlag. Dermed bidrager flerårige afgrøder til at reducere belastningen af vandmiljøet i Danmark." https://dca.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/graes-til-groen-proteinproduktion-som-virkemiddel-til-beskyttelse-af-grund-og-overfladevand

Og ja, man vil se på økonomien i det. Men jeg kan ikke svare på dit spørgsmål om DB endnu, for de svar har vi ganske enkelt ikke. Men det kommer GGP4H2O til at være med til at afklare. Det jeg derimod kan sige er, at når der kommer en klimaafgift, afgift på forurening med sprøjtegifte osv, så kommer dækningsbidragene til at flytte sig meget kraftigt i retning af den form for dyrkning. Det er en af årsagerne til, at jeg vil have en klimaafgift: Fordi det er den eneste måde, vi får landbruget til at omstille sig på.

I teorien kunne landbruget slippe markant billigere, hvis I i stedet ville acceptere krav til dyrkningen, som tvinger jer til at praktisere den form for landbrug, men det vil landbruget åbenbart ikke være med til. Derimod er samfundsøkonomien entydigt bedst med en klimaafgift. Nå, det må blive en klimaafgift, ser det ud til.

Kan se, at du stadig er fyldt med varm luft. Kom nu ind i kampen med reelle. Som nu dit seneste påhit: Tal er ikke korrigeret for danske fohold: Hallo, det er tal på baggrund af dansk forskning. Du er da helt på månen!!!

Men lad os da bare tage et eksempel på det du nu pludselig finder på: Antal fe/ha. Jeg vil tage udgangspunkt i et forsøg fra Multiplant med kløvergræs med urter i et 4-årigt forsøg: https://orgprints.org/id/eprint/32971/1/Jing%20et%20al.%202017.pdf Og ja, det er dansk forskning på dansk jord med danske tal.

Fig 1 (øverst) viser de årlige udbytter (4 årlige slæt) med 12 forskellige arter i blandingen. Min aflæsning af figuren siger et gennemsnitligt årligt udbytte pr hektar på omkring 12,5 tons DM pr år uden tilført kvælstofgødning.

Fig 5 viser foderværdien. Min aflæsning af IVOMD (g/kg DM) for forsøget med 12 arter uden N-gødning viser et gennemsnit på omkring 750 g/kg over de 4 år. Altså i gennemsnit omkring 9,5 tons IVOMD pr. hektar om året. Så det svarer vel til en 10.000 fe pr ha om året. Det er et uhyre højt udbytte for en afgrøde, som hverken er sprøjtet eller gødet, og hvor man ikke skal have gang i såning og efterafgrøder hvert år. Figur 5 viser også et proteinindhold på omkring 17% i gennemsnit (altså omkring  2,1 tons høstet protein pr hektar om året). NDF ser ud til at ligge omkring 35% i gennemsnit over de 4 år (igen Figur 5). Det høje NDF-indhold er naturligvis godt, hvis man gerne vil have kaninerne der skal æde foderet til at aflevere en masse kulstof i kaninkuglerne (evt efter udtagning af protein i en del af foderet, idet kaniner kan klare sig med et proteinhold helt ned til 12%).

Der er med garanti ingen af dine afgrøder, som kan følge med her. Når ensilagemajs eller foderroer går højt kan man godt komme højere op i antal fe pr ha i enkeltår, men så er det med en helt anden arbejdsindsats og store udgifter til gødning og sprøjtning, og proteinindholdet vil være markant lavere.

Hvad var det du kaldte mig: Novice? Men novicen leverer reel bevisførelse. Du sidder bare og holder foredrag om, at du har ret, fordi du er dig. Jeg har set dig skrive meget sludder på debatten gennem årene, men det dummeste du nogensinde har gjort var nok, at invitere til en gang: hvem-kan-levere-videnskabelig-evidens-for-sine-postulater!

Kan se at du ignorerer fe/ha og DB/ha. Vel det der skal betale skatter og afgifter.

Tal for lattergas og metan er øjensynligt ikke blevet korrigeret efter Danske forhold.

De igangværende forsøg har endnu ikke leveret nok svar.

Jeg har ikke set nogle argumenter der belyser kløvergræs i sædskifter og foderplaner

Det er så til gengæld dagligdag i de fleste økologiske brug, som jo har brug for kvælstof, og ikke bare kan købe en pose N-handelsgødning. Så det kan ikke komme helt vildt bag på dig, at det kan lade sig gøre?

Det komplicerede er ikke at få kløvergræs ind i sædskiftet. Det komplicerede er at gøre det, uden at det er køer der skal æde kløvergræsset (det var det med de kaniner). Man har ret meget styr på, hvordan man dyrker kløvergræs (både med og uden urter), hvor store udledninger der er forbundet med dyrkningen (for græsblanding 45 på JB1 jord og for græsblanding 35 på JB4 jord), samt at det kritiske tidspunkt for udvaskningen  og lattergasudledninger fra ugødet kløvergræs er den efterfølgende afgrøde med efterafgrøde. Man ved også, hvor meget kvælstof man får fikseret.

Vi ved også en del om, hvor meget kulstof man får bundet i jorden, hvis en trediedel af sædskiftet er ikke-kvælstofgødet kløvergræs, ligesom vi ved, at der vil være en kvælstoffiksering i sådan et sædskifte på 100-200 kg N pr hektar om året i gennemsnit, så man kan sagtens få kvælstof nok til sædskiftet uden handelsgødning.

Jeg kan eksempelvis henvise til meget store og landvarige danske forsøgsrækker som Multiplant, Smartgrass og ResidueGas, hvis du gerne vil vide mere om, hvad videnskaben fortæller om kløvergræs i en dansk sammenhæng. Og ja, forsøgsrækkerne er en del af landsforsøgene, ligesom KVL og DCA var/er kraftigt involverede i forsøgsrækkerne.

Du larmer meget op, men vi har stadig ikke set noget reel dokumentation fra din side? Her får du lige to links fra Smartgrassforsøgene (der er tale om det samme flerårige forsøg i de to links, men belyst fra forskellige vinkler) samt et ressourcelink til Multiplant-forsøgene:

Smartgrass: https://www.landbrugsinfo.dk/-/media/landbrugsinfo/public/1/6/8/p23_09-1_robuste_grovfodersaedskifter_jorgen_eriksen.pdf

https://www.landbrugsinfo.dk/-/media/landbrugsinfo/public/1/4/f/pl_20_05_2_joergen_eriksen.pdf

Multiplant med mange forsøg omkring kløvergræs med blomsterrige urter:
https://orgprints.org/view/projects/multiplant.html

Skidt med det. Du får også lige et link, som vurderer klimaeffekterne af mindre korn og mere kløvergræs i sædskifterne. Både med og uden kvælstofgødning til kløvergræsset. Beregningerne blev lavet af DCA på baggrund af en forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet. 

https://pure.au.dk/portal/files/99336628/F_lgebrev_og_Besvarelse_Gr_sdyrknings_klim 

I beregningen så man blandt andet på klimaforbedringen ved at erstatte 200.000 hektar majs med 200.000 ugødet kløvergræs. Svaret var: "Den samlede emissionsreduktion for omlægning til 200.000 ha ugødet kløvergræs estimeres til 521.400 ton CO2-ækv som stammer fra reducerede lattergasudledninger på 265.200 ton CO2-ækv og øget kulstoflagring på 256.200 ton CO2." Altså næsten 3 tons CO2 pr hektar om året!

I publikationen sættet nitratudvaskningen for flerårig ugødet kløvergræs til 15 kg N/Ha/år, mens den for korn og majs sættes til 69-103 kg om året, afhængig af om det er korn eller majs (med efterafgrøde), og om det er sandjord eller lerjord. Altså en besparelse på noget der ligner 70 kg om året pr hektar.

Hvornår ser vi noget dokumentation fra din hånd?

Ergo er de i bedste fald en jordbrugsfaglig novice. Landsforsøgene findes på biblioteker og fra forlaget. Der findes også DJVB eller hvad biblioteket er omdøbt til.

Jeg har ikke set nogle argumenter der belyser kløvergræs i sædskifter og foderplaner hvor kvaliteten sikres over de år sædskifterne varer.

Når VE firmaerne 'søger at lægge beslag på områder' så er det vel fordi de ønsker at bygge?

Så store områder er det nu heller ikke. Vel omkring en promille af landbrugsarealet? På sigt kan op til 5 promille af landbrugsarealet komme på tale. Solceller kan blive et guldæg for nogle få landmænd (ligesom udstykning af jord til boligbyggeri er for nogle få landmænd), men der er naturlige begrænsninger på, hvor mange der kommer til at leve fedt af det.

Det meste af landbruget skal stadig finde ud af, hvordan de vil drive landbrug i fremtiden?

Biodiversitetsmæssigt er hverken en kvælstofgødet græsmark med hyppige slæt eller en solcellepark biodiversitetsmæssigt interessant. Det er formentlig lidt hip-som-hap, om man har det ene eller det andet, når det gælder biodiversitet.

Men en ikke-gødet flerårig kløvergræsmark med blomstrende urter til slæt (køer får derimod i praksis lynhurtigt udryddet urterne ved afgræsning) kan godt være interessant, set fra et biodiversitetssynspunkt. Især, hvis den indgår i et skovlandbrugssystem. Den slags arbejdede man med i Multiplantforsøgsrækken...

.. fik ikke taget mig sammen til at hitte det nævnte resumé med figur. Du må gerne lægge  rigtigt link :-).

Ikke så mærkeligt, fordi kun det første citat er fra "Resumé" (dit link til Jupiter databasen, rapport) .. de andre vil jeg ikke kunne finde tilbage til. Alle sammen er lidt 'en passent' i teksterne, så vi bør under alle omstændigheder ikke lægge så meget vægt på dem, sammenlignet med de målrettede links du har bragt.

Hej Stig

".solceller kommer ikke til at redde landbruget, da indfødningstarifferne naturligt begrænser lysten til at opstille solceller udover det markedet efterspørger."

Ja, ny har solcelle og vindmølle firmaer jo udmeldt store arealer, hvor de ønsker at etablere anlæg, til stor overraskelse i nogle kommuner. På gode landbrugsjorde - så hvad skal arealerne bruges til.

Når VE firmaerne 'søger at lægge beslag på områder' så er det vel fordi de ønsker at bygge?

Er det biodiversitets mæssigt bedre med en sort solcellepark end en græsmark?

Tak for rosen, som jeg vælger at opfatte det. Det når jo også på et tidspunkt et stade, hvor man skal holde op med at gentage sig selv. Og jeg synes godt nok, at jeg har måtte gentage de samme pointer mange gange i lidt forskellig variation, når det gælder dialogen med lobbyen-til-bevarelse-af-status-quo-i-landbruget herinde....