Statsrevisorerne kom med en kritik af Miljøstyrelsen der efterfølgende kom med en kritik af kommunerne: Der er ikke rigtigt nogen der ved hvad der udledes af spildevand! Tilsyneladende ikke fra spv. anlæg og overløb.

Det er utrolig trist for mig at høre, contract manager for bygning af en del spv. anlæg, udstyret med målesystemer for udløb (N-P) samt måler på overløb, så er værdierne tilsyneladende ikke indberettet?

Vandmiljøplanerne kan således ikke indeholde FAKTA, men skønnede tal af 'eksperterne'. Det er muligt at modeller er gode, men uden fakta er de værdiløse.

Selvfølgeligt skal alt det der påvirker vandmiljø medtages med fakta - ikke teorier. Det skal indarbejdes i modelberegningen for vandmiljøet.

'Eksperter' mener det er N fra landbruget der har betydning - Køge Bugt undersøgelsen og nu kritik af Miljøstryrelsen viser vel at spildevands 'mørketal' kan have betydning.

Lad os nu få fakta - målinger ind i modelberegningerne!

Som (nu tidligere) sportsdykker, kan jeg kun bifalde at der stoppes klapning -  i det mindste af forurenet materiale. Da jeg startede med at dykke i 1989, blev vandmiljøet i min optik bedre de førte 5 år, hvorefter det vendte og bare er gået tilbage og tilbage siden. I starten så vi altid fladfisk og småfisk langs kysten, og med lidt held ål lidt længere ude i f.eks. Øresund. Til sidst skulle man være meget heldig med at se noget som helst andet end krabber. Ålegræs er erstattet af mudderbund mange steder.

Også klapning af "rene" materialer er problematisk - det smadrer også bunden - men hvis man til at starte med i det mindste stopper det forurenede, har havmiljøet i det mindste en chance for at komme sig. Og hvis man så udså sig faste pladser til klapning, ville det være en god start.