Hej Ove og Niels Peter

Det er ikke blot selve modhagen jeg klippede af, men grenen med modhagen, så der er en - næsten stjerne - tilbage.

Der er kun et problem: hvis fisken sluger den, så kan fisken ikke reddes, men det har jeg heldigvis ikke været ude for med fiskestang.

Sætter man kroge ud - fx. for ål - og først tilser senere, kan det være et problem, men den form for fiskeri, synes jeg ikke om!

Nej; jeg kan ikke se hvorledes en fisk kan spytte en krog ud. Er vi enige om at du kun fjernede modhagen? selve krogen havde stadig form som et spørgmålstegn ( ? ).

Jo, fisken kan typisk faa krogen ud, hvis den er uden modhager. Jeg har fisket i Florida (Tampa) og det var ulovligt at fiske med krog med modhager, netop fordi det var muligt for fisken at slippe af med krogen hvis linen knaekkede e.l. - Jeg er ikke fiskeri-kyndig, men det blev forklaret meget detaljeret, da vi skulle have en licens for at have lov til at fiske. Vi fangede endda en lille gulhaj, men den maate vi ikke beholde, saa det blev kun til et billede, saa blev linen klippet...

Undermaalerne (Red Groupers under 10 inches) ) fik fjernet krogen af os der fiskede, og sat tilbage i vandet.

Det kan vaere forkert, men det var meget serioest...

Hej Christian, tak for info.

Det er undrer mg lidt: Lystfiskere mv. vil have flere laks og havørreder op i vandløb, for at kunne fange dem. Der vises ofte 'stolte' billeder af de fangede fisk.

Men de store fisk der fanges, skulle vel op at gyde i de tilstødende vandløb?

Så lystfiskernes fangst forhindrer vel reelt en fiske bestand!! 

men mangler lidt forbindelse med Mörrumså

Jeg har googlet "mørrumsåen". Klippet er fra første hit:

"Blekinges største å, Mörrumsån, er verdensberømt for sine store havørreder og laks. Hvert forår og sommer svømmer store ørreder og blanklaks op i åen for at være klar til legen senere på året.
Fiskesæsonen i Mörrumsån begynder som regel den sidste lørdag i marts (25. marts 2023), en dag og weekend der har udviklet sig til folkefest, og slutter 30. september.
Mörrumsån tiltrækker hvert år tusindvis af sportsfiskere fra hele Verden. Halvdelen af de, der kommer til Mörrumsån for at fiske, er fra udlandet, og hvert år er der omkring 20 nationaliteter repræsenteret ved Mörrumsån."

Jeg har læst mere om projektet ved Bredvad Sø .. :

"– Det er ikke forventningen, at havørreder eller laks vil nå så højt op i Gudenåen, selv når der også bliver passage ved Tangeværket."

;o/

Ja, det forstår du ikke rigtigt. 

 

Når en fisk får noget i munden der måske ikke smager så godt, som ønsket, så spytter de spinner, flue ud, det kan de gøre hvis der ikke er modhager.

Nej; jeg kan ikke se hvorledes en fisk kan spytte en krog ud. Er vi enige om at du kun fjernede modhagen? selve krogen havde stadig form som et spørgmålstegn ( ? ).

Udover det hvis fisken bare spyttede krogen ud, hvorledes observerede du om der var fiskeliv?

Når landbruget bliver "kaldt" på sin "what-about-ism" om andre kvælstofudledere af store medier, får de pludselig travlt med at forklare, at de skam ikke forsøger at skyde skylden på alle mulige andre. Hør selv her, hvordan det lyder, når man fosøger at bortforklare sine angreb på andre udledere: https://www.dr.dk/nyheder/indland/har-landbruget-bevidst-forhalet-redningen-af-danske-farvande-nej-mener#!/

Hej Niels Peter

Ja, det forstår du ikke rigtigt.

Når en fisk får noget i munden der måske ikke smager så godt, som ønsket, så spytter de spinner, flue ud, det kan de gøre hvis der ikke er modhager.

Fisken blev ikke fanget, den oprethold sit liv

Det er måske lidt svær at forstå, når man forsøger at beskytte fiske, dyre, fugleliv.

I mine unge dag i 50-60'erne fiskede jeg en del, men på alle spinnere, kroge, fluer klippede jeg modhagerne af, så fiskene kunne slippe fri og fortsætte deres liv.  Hvorfor så fiske, vel for at være i naturen og se om der var fiskeliv. 

Min far og nu jeg har siden 1950 nægtet at udleje fiskeret, da fiskene på voret område skal have fred.

Så fisken fik krogen i munden og blev fanget, for at du kunne være i naturen og se om der var fiskeliv?

Hej Carsten, tak for tråden, men mangler lidt forbindelse med Mörrumså

Ved Tangeværket/Gudencentralen er der fisketrappe, hvor de opgående fisk måles og registreres, det er mange der 'går op'. 

Nu har Norlys (ejer vist 99%) tilbudt at betale, lægge jord til et nyt vist 2,4 km omløbsstryg, etablere den samt betale for driften, samt afgive vand til den (mindre elproduktion). 

Jeg har tidligere foreslået Foreningen til bevarelse af Tange Sø, at det oprettes en 'fond' til støtte af Norlys' forslag. da det er i de lokale beboernes interesse at søen bevares. Selv om jeg ikke boer ved Tange Sø - men 4 km derfra - tilbød jeg 10.000 kr, som et forslag. Jeg tror de afventer lidt

Det handler ikke blot om spærringer, det handler også om fiskelivet i søerne, dermed også om de fiskearter der er i søerne ved Silkeborg og opstrøms Silkeborg. Kan fiskene og smolt komme fra de mindre vandløb gennem søerne uden at blive ædt af andre fisk?

Lystfiskeforeningerne vil selvfølgeligt gerne sælge fiskekort, men med deres fremturen om nedlæggelse af Tange Sø opsiger lodsejerne deres tilladelse til at fiske.

Det burde vel være simpelt at samarbejde, men der har DN og Lystfiskeforeningen meldt sig ud af, trist. 

"lakse-fisker turismen!"  Ja det er en fatamogane som de der - ingen nævnt ingen glemt - argumenterer for at fjerne Tange Sø, har fremført. 

Fiskeri som i Mörrumså kommer ikke af sig selv.
Jeg har startet en tråd i et fiskeforum, hvor du kan læse om, hvad jeg tænker på og hvorfor. .. og lidt om de historiske omstændigheder.

http://www.123nu.dk/lystfiskeri/forum/forum_posts.asp?TID=52212&SID=78a8z52z892d547c7614c6f716ce9ec4&title=nstsidste-sprring-p-gudenen-fjernes

Hej Carsten, tilføjelse

Det er jo lidt mærkeligt, det vil være et 'eldorado' for at fange laks, når de fangede laks, hvad er der så tilbage til at opretholde laksebestanden i Gudenåen og tilstødende vandløb. Tilsvarende i andre vandløb.

Jeg synes det er så deprimerende!

Hej Carsten

Du har fuldstændig ret, Tange å løber ud i Tange Sø, dvs. oven for dæmningen. For nogle år siden meldte 'fluefisker Due Jensen' ud, at der ikke var laks i Gudenåen, samme dag ringede - den eneste andre end jeg der har ret til at fiske på vort område - at han havde fanget en laks i Tange Å. Ja sådan er det så forskellig, virkeligheden eller politik.

I mine unge dag i 50-60'erne fiskede jeg en del, men på alle spinnere, kroge, fluer klippede jeg modhagerne af, så fiskene kunne slippe fri og fortsætte deres liv. 

Hvorfor så fiske, vel for at være i naturen og se om der var fiskeliv. Min far og nu jeg har siden 1950 nægtet at udleje fiskeret, da fiskene på voret område skal have fred. Det handler også lidt om at dyre-, fugle-liv langs åen skal have fred og ro. Sådan vil det være i fremtiden

"lakse-fisker turismen!" 

Ja det er en fatamogane som de der - ingen nævnt ingen glemt - argumenterer for at fjerne Tange Sø, har fremført. 

Sandheden er at de store laksebestande i Gudenåen forsvandt længe før Tangeværket blev etaberet, bl.a. beskrevet af en tidligere Landbrugsminister - bosiddende i Sahl. Ja også mn bedstefar, der solgte gården ved Tange så, da arealet blev reduceret.

Ja, jeg har i mange år nægtet at udleje fiskeret på vor ejendom.

Hej Poul,

Jeg mistænker din å for at hænge sammen med Gudenå-systemet. Hvis det er tilfælde kan dine efterkommere måske få mulighed for at slå sig på lakse-fisker turismen!

http://ulnits.dk/aktuelt/#naestsidste-spaerring-pa-gudenaen-fjernes

Hej Carsten, tak for svade/ironi

Problemet er jo at det offentlige gennem mange år tilsyneladende ikke har kunnet finde ud af det!

Så der er vel brug for lidt nytænkning?

Få fundet ud af hvor det reelle problem er, for det har man tilsyneladende ikke fundet, da det efter det oplyste bliver værre og værre.

Hvis du ikke selv kan løse det skal det offentlige nok finde en løsning for dig.

Hej Christian

Nej, det er ikke let. Jeg synes blot - da efterhånden 40 års fokusering på reduktion i landbrugets gødningsforbrug tilsyneladende ikke har hjulpet - måske tvært imod - så bør man også se på mulige andre parametre, er det ikke en rimelig tanke?

På mig - der på mit fritidslandbrug - gennem 40 år har oplevet forskellige reduktioner af gødning og andre tiltag, virker det som om nu prøver vi det, det virkede ikke, så prøver vi lidt mere af samme, osv. osv.

Det strider lidt mod den metodik/tankegang jeg har arbejdet med i 40-45 år, hvis det efter 1 eller 2 gange ikke rigtig virker, så er der måske andre grunde. Derpå undersøge det.

For mig er spørgsmålet ikke i første omgang, hvem der skal betale, for mig er spørgsmålet: Få fundet ud af hvor det reelle problem er, for det har man tilsyneladende ikke fundet, da det efter det oplyste bliver værre og værre.

Når de reelle årsager så bliver fundet, så finde de relevante tiltag, derefter fordele regningen. 

Personligt har jeg i næsten 30 år lagt 1/3 del af arealet ud til fri natur til dyre-, fugle- fiske- biodiversitet natur. Samtidig jagt- og fiskeforbud, da naturen skal have ro.

Naturen skal have ro, fri for mennesker, men det er jo et problem, da mennesker vil have adgang til naturen, i skove mv. er det ikke også et problem?

Poul:
"Ja, måske skal vi 40 år tilbage for at skabe troværdide data, måske 100 år tilbage for at konstatere base udledningen, men det nægtes så blot med ny base."

Det var en dårlig start for 'data & fakta' problematikken at "skabe troværdige data". Vi troede at det var noget man målte sig til.

Jeg har kigget på estimeringen af referenceværdi i forventning om, at det er en del af den 'model' du kritiserer:

"I målsætningssystemet skal der fastsættes en referenceværdi,
som er grundlag for fastlæggelse af de fem tilstandsklasser. Referencetilstanden fastsættes
til, hvad der svarer til toppen af den højeste
kvalitetsklasse."

Synd 2, historieløshed.
Jeg er ikke med på LF's problem. De kan da ikke alvorligt mene, at den bedste økologiske klasse skal måles på baggrund af et estimat om udledningerne i et kystnært 85%'s-dyrket-Danmark-anno-1900.
vand-og-jord.dk kan jeg citere for at den reference universitetet har valgt er taget ud fra nuværende beskytte områder med god økologisk tilstand, svjf.

LF kan så brokke sig over EU's høje miljø-standarder, hvis det er der skoen trykker.

LF:
"Nutidens højere kvælstofudledning til fjorde og kystvande
skyldes i høj grad de færre vådområder."

Den anke er der vist taget hånd om.

LF:
"Det skal stå krystalklart for politikerne, hvordan klimaforandringer håndteres i vandplanerne, og at landbruget ikke skal være eneansvarlig i at betale for de ændrede klimaforhold."

Jep, lige som mig: hold fingrene fra min bil, min bøf, min kakkelovn og mine to ferier væk fra dette lo...hul. Og, betal så lige lidt extra for min høje gas-regning. Jo, Poul. Vi kender dem godt.
Har dine forfædre ikke altid stået og faldet med vejret? Omvendt kan man hævde, at vejret faktisk er blevet bedre (længere vækst-sæson, mere vand), så var det ikke tid for at betale noget mere skat?

.... Er det ovennævnte du refererer til når du snakker om 'modellen' der skal laves om? ......

om data og fakta?:
"Nogle steder er P  fra spv anlæg et problem."

Så er det altså data der allerede foreligger. Det kan der da handles på uden videre. Skal vi forstå dig sådan, at det sidste menneske-røvhul skal være tørret rent inden det bliver landbrugets tur?

Alene i mit nær-område er bygget 3 retentions-bassiner de sidste par år. I storbyen (Svanemøllen Skybrudstunnel) er der mia på højkant for at flytte noget. Og sådan har det jo været i årevis. Og landbruget er åbenbart ikke tilfreds med vores standarder. Ja, det sidste der bliver 'fixet' er de blandede kloakker - men det er jo heller ikke landbruget der skal lægge byen ned for at få det ordnet. Lone Bech har forklaret, hvordan problemet kan skelnes (eColi), og det skal landbruget selvfølgelig ikke stilles til regnskab for - osse at der er en ende på, hvor stort dét problem er.

Hej Carsten. 

Ja, måske skal vi 40 år tilbage for at skabe troværdide data, måske 100 år tilbage for at konstatere base udledningen, men det nægtes så blot med ny base.

Det jeg mener er væsentligt er at alle udledningerne kommer med

Udledninger fra landbrug - målt

Udledninger fra spv anlæg og overløb - målt både N og P

Nogle steder er P  fra spv anlæg et problem.

Med aktiv landbrugsdrift siden 1950 med pasning af dyr, synes jeg at jeg ved lidt om det grundlæggende i landbruget.

Ja, som i 'når planterne har taget deres N' er resten væk, som i 'helt pist borte'. Har du anerkendt den brede konsensus om problemet med landbrugets N-udledninger for vores vandmiljø, eller skal vi 40 år tilbage og begynde forfra? Spørgsmålet sætter rammen for, hvad jeg skal forvente af dig omkring de 'data og fakta' som du har råbt så højt om.

Udgangspunkt: modellen virker ikke
punkt 1: få skabt nogle data og fastlæg fakta.

Så kom du ikke længere. 
Jeg synes at du skal forklare dig .. uden med det samme at springe til kloak-overløb og by-spildevand, med mindre det er dit bedste bud.

Hvorfor ikke?

Spørge-Jørgen. Jeg spår at reglerne for efterafgrøder strammes yderligere op. Og at du vil være fuldstændig uforstående over hvorfor. 

Glem ideen om at udtage jord til natur/skov - det betyder mindre fødevareproduktion i danmark, og dermed bare import af CO2 belastende fødevarer fra udlandet.

Læg istedet afgifter på gødningen/gylle, så vil landmanden gøde mindre, og få et lavere udbytte på sine marker, og dermed højere priser på fødevarerne som forbrugeren så kan betale. Win win for alle, inkl naturen.

Hej Stig

et kan de også godt, men det tæller ikke nødvendigvis som lovpligtige efterafgrøder. 

Hvorfor ikke?

Hej Carsten, tak for svineren, 

Med aktiv landbrugsdrift siden 1950 med pasning af dyr, synes jeg at jeg ved lidt om det grundlæggende i landbruget. Hvordan er naturen og dyrelivet, som jeg har beskyttet siden 1980- erne

Nå ja, så har jeg måske med mit arbejde i OTV -Suez fået lid kendskab til det grundlæggende - i forbindelse med store spv-vv anlæg.

Hvis et spørgsmål om data er brok, så er?

"For landbruget har jeg altid, overladt til landbrugskonsulenter"

Det forklarer, hvorfor du ikke har kendskab til det grundlæggende .. og hvorfor du ikke har andet at byde ind med end brok.

Ved Kassø er der 340ha solceller, og de skal ikke gødes. 2 fluer med et smæk.

Hvorfor kan vinterafgrøder som hvede, byg, rug ikke sås sammen med græs, kløver i stedet for efterafgrøder, der jo medfører sort jord om vinteren?

Det kan de også godt, men det tæller ikke nødvendigvis som lovpligtige efterafgrøder. Men hvis der er helårsdækket, trækker de jo fra i kravet til efterafgrøder.

Det har især denne landmand kunne se perspektivet i: https://effektivtlandbrug.landbrugnet.dk/artikler/planter/94326/lucerne-som-bunddaekke-giver-jackpot-i-marken.aspx 

I majsbæltet i USA har man i årtier gjort noget lignende, med kurakløver som "living mulch" i majs/græskar sædskiftene.

Vi har brug for et Klima-Cochrane-center.

Betryggende med en internet-ekspert, som ikke kender forskel på udvasknings- og klimaproblematikker!!!

Hej Stig

Hvorfor kan vinterafgrøder som hvede, byg, rug ikke sås sammen med græs, kløver i stedet for efterafgrøder, der jo medfører sort jord om vinteren?

Græs og kløver kan jo et være flerårige, der kan sagtens sås nye vinterafgrøder efter høst af korn. Men det må man ikke i flg vores konsulent

Dine tanker er gode, men lovgivningen!

Hej Carsten, Tak at du håner mig for mine 40-45 års arbejde med at bygge spildevandsanlæg, vandforsyningsanlæg og affaldsbehandlingsanlæg i 25 lande. Hvordan kan du kæde det sammen med landbrugsdrift?

Ja der er nogle processer på de anlæg jeg har bygget, der har betydning for recipienter. På de store spv. anlæg i DK jeg har været contract manager for, som Lynetten, Odense, Esbjerg, Ålborg mv. så kender jeg 'en lille smule' til det er kommer ud, men det har ikke noget med landbruget at gøre.

For landbruget har jeg altid, overladt til landbrugskonsulenter - hedder det Velas - og vi har fulgt deres anbefalinger for landbruget. Kan man få bedre rådgivning?

På kortet over iltsvind fra 2015, er der hverken noteret iltsvind i Limfjorden eller Roskilde fjord. Der er ingen korrelation imellem de to kort.

Jeg tror du skal læse "Kvælstoftilførsels betydning" grundigere. Rapporten er frigivet i 2015, men modelkørsel og validering sker i hhv 2002-2007 og 2007-2011. Den røde farve angiver, hvor godt model-data matcher de observerede data (angivet i %).

I en undersøgelse fra 2015 er der set på kvælstoftilførselsens betydning for danske farvande. Her er de røde områder Limfjorden og Roskilde fjord.

På kortet over iltsvind fra 2015, er der hverken noteret iltsvind i Limfjorden eller Roskilde fjord. Der er ingen korrelation imellem de to kort.

• 2015 side 31 (39) Kvælstoftilførsels betydning https://edit.mst.dk/media/lspfqzss/312-modeller-for-danske-fjorde-og-kystnaere-havomraader-del-2.pdf
• 2015 side 4 Iltsvind https://dce.au.dk/fileadmin/ecos/Temasider/Iltsvind/Publikationer/Iltsvindsrapport_juli_august_2015.pdf

Vi har brug for et Klima-Cochrane-center.

Det lyder interessant, jeg troede egentligt at de der har indført krav om efterafgrøder, havde tænkt sig om! Efterafgrøde kravet - med dato - er besværlig og dyr, men skal jo følges.

Det er til gengæld uinteressant at læse om din egen mangel på indsigt i det fag du hævder at have deltaget i det meste af dit liv.

Her er et lille udpluk af dine muligheder:

1. Pligtige efterafgrøder
Hvis du er omfattet af krav om pligtige efterafgrøder, skal
du etablere efterafgrøder på 10,7 eller 14,7 procent af dit
efterafgrødegrundareal afhængigt af, hvor meget organisk gødning du udbringer. Du kan vælge at erstatte pligtige efterafgrøder med alternativer, f.eks. brak og tidlig
såning af vinterafgrøder, eller du kan vælge at få nedsat
din kvælstofkvote i stedet for at så efterafgrøder. Du kan
også vælge at udlægge ekstra efterafgrøder, som kan
bruges til at opfylde kravet i senere planperioder.

"blandt andet at dyrke afgrøder i efteråret "  Som der står i artiklen, men det kan man jo ikke pga. krav om efterafgrøder?

Har du hørt om flerårige afgrøder? Hvorfor er det, at du nægter at se mulighederne?

blandt andet at dyrke afgrøder i efteråret

Hej Stig

"blandt andet at dyrke afgrøder i efteråret "  Som der står i artiklen, men det kan man jo ikke pga. krav om efterafgrøder?

Nej jeg deler ikke noget, den henvisning du giver er fra 2017, så vel ikke opdateret til 2023, eller?

Hej Stig, hvor kan jeg finde de beregninger?

Det kan du eksempelvis finde i en rapport, som du selv har delt linket til. Tabel 1 giver svaret: https://lf.dk/-/media/lf/aktuelt/nyheder/2017/juni/fakta-om-kvaelstof.pdf

Jeg skal lige have det her på plads: Du deler en opgørelse af landbrugets kvælstofregnskab, men ved ikke, hvad der står i opgørelsen?

Hej Stig, hvor kan jeg finde de beregninger?

Hver gang der er kommet begrænsning i den N der må tildeles i vækst peroden, er udbyttet faldet. Det tyder da ikke på at N udvaskes?

Hej Stig, 

Enig, men hvordan?

Nu er DK jo så uheldig at være flad, godt til landbrug og skove som Slesvig og Holstein, modsat vore nabolande.

Personligt synes jeg at jeg gør noget for dyre-, fugle-, og fiskelivet og biodiversitet ved at lade 1/3 af mine arealer være fri uberørt natur, væltede træer får lov til at ligge (måske ikke så godt for CO2). Hvad mere kan man gøre?

Hej Stig

Undskyld, jeg misforstod nok lidt, da jeg troede det var i haver og mindre arealer.

Jeg synes dit forslag er spændende, helt oplagt i de nye naturnationalparker, hvor grise sagtens kan være sammen med kvæg og heste, de skal jo indhegnes.

Vel også i urørt skov vil det passe fint med grise, der kan rode op. Men man må vel ikke styne i urørt skov?

Grisebid på træer, det er vel ikke et problem, når der er grene nok?

Stynede træer, det tror jeg alle vore fugle, insekter mv. bliver kede af, hvorfor?

Fordi stynede træer har både gammelt og dødt ved. Det mangle vi i Danmark.

Styning er en måde at kombinere ungt (hurtigvoksende) ved med gammelt ved.

Faktisk er biodiversiteten ved styning så stor, at man i Norge har undersøgt sagen og mener, at den er som med gamle træer: https://www.mynewsdesk.com/dk/verdensskove/news/gamle-traeer-er-vigtige-levesteder-for-truede-arter-286548

Samtidigt kan man jo få ungt ved til biomasse. Og man kan lade dyr græsse under træerne, uden at de kan nå de nye skud. Man kan også have skovgrise under, men så skal stammerne naturligvis beskyttes mod bid.

Problemet er nok at kortet ikke er tilstrækkeligt detaljeret. Farverne må dække over et gennemsnit for det viste område. I et område som jeg kender skiller en vej mellem marker hvor der ikke er noget afløb for vand, men hvor det ved kraftig regn eller tøbrud samles i lavninger. På den anden side af vejen kan vandet ved kraftig regn løbe til en grøft, som normalt er tørlagt, videre til en ligeledes normalt tørlagt bæk, som løber ud i Kastbjerg å, som løber ud i Mariager fjord. Så på den ene side af vejen må der være 100% retention, på den anden side lavere, men stadig høj retention. Hele området er markeret som lysegrønt.

Hej Stig

"Men skal man have fuld effekt af efterafgrøderne, skal det gøres en del anderledes end i dag."

Det lyder interessant, jeg troede egentligt at de der har indført krav om efterafgrøder, havde tænkt sig om! Efterafgrøde kravet - med dato - er besværlig og dyr, men skal jo følges. Det har jeg også gjort, selv om jeg hellere ville have sået vinterafgrøder, med grøn dække hele vinteren. Vinterafgrøderne kunne jo sagtens sås sammen med græs og kløver som bunddække hele vinteren, men det må man ikke. Ja der er mange der har en mening om landbruger.

"træer i landbruget (og formentlig også stynede træer, af hensyn til biodiversiteten)." Stynede træer, det tror jeg alle vore fugle, insekter mv. bliver kede af, hvorfor?

Og hvis du ser på iltsvind ved Lemvig og Skive, vil du se at der aldrig er iltsvind ved Lemvig, men ofte er iltsvind ved Skive (se tidl. år). Hvis landmænd er skyld i de udslip, så har dem i Skive en meget anderledes adfærd end dem i Lemvig.

Kunne det ikke være en større udskiftning af vand omkring Lemvig end ved Skive?

SÅ vidt jeg kan se: for alle september iltsvindene i Vilsund, Lovns bredning,...

Og hvis du ser på iltsvind ved Lemvig og Skive, vil du se at der aldrig er iltsvind ved Lemvig, men ofte er iltsvind ved Skive (se tidl. år). Hvis landmænd er skyld i de udslip, så har dem i Skive en meget anderledes adfærd end dem i Lemvig.

Man kan godt komme en del af vejen med efterafgrøder, og når det gælder udvaskning, kan de godt være nogenlunde effektive. Men skal man have fuld effekt af efterafgrøderne, skal det gøres en del anderledes end i dag.

https://landbrugsavisen.dk/mark/h%C3%B8st-af-efterafgr%C3%B8der-til-biogas-giver-st%C3%B8rst-klimaeffekt

Det koster ret mange penge at etablere de efterafgrøder. Man kan overveje, om de kunne bruges mere konstruktivt, som en slags afgrøde nummer to?

Men efterafgrøder er stadig tænkningen indenfor det man plejer. Lidt frækt kan man spørge, om al den ekstra kørsel i marken egentligt skaber flere problemer, end efterafgrøderne løser?

På sigt rækker det i hvert fald ikke med efterafgrøderr, for efterafgrøder løser eksempelvis ikke det fundamentale problem med biodiversitet, som jo er den største af landbrugets ubetalte "regninger". Skal den problematik løses, er man nødt til at gøre tingene mere grundlæggende andeledes, end man gør nu. Så slipper man ikke for en masse flerårige afgrøder, som ugødet og usprøjtet kløvergræs, træer i landbruget (og formentlig også stynede træer, af hensyn til biodiversiteten).

På mange måder skal landbruget lære af, hvordan man gjorde tidligere, men det skal "oversættes" til en moderne kontekst, med langt højere produktivitet end man havde tidligere.

Jeg vil mene, at der skal foretages en samlet økonomisk vurdering af Landbrug og Fiskeri . Hvilken vægtning skal man give til de to erhverv.

I dag giver man fuld vægt til landbrug og fiskerierhvervet er ødelagt.

Hvis man halverede udledninger fra landbrug, hvad ville den økonomisk værdi så være samlet set.

En hundesvær analyse

 

Hej Stig

Det er vel det efterafgrøderne skal 'tage hånd om' hvad er eller formålet med efterafgrøder? I stedet for vinterafgrøder!

Efterafgrøder må pløjes ned før vinter, så der er sort mark om vinteren, derpå vår afgrøder med mindre udbytte, Er det ikke lidt 'molboagtigt'?

Hvis landbruget skal være produktivt, men samtidig mindske nitratudvaskningen, skal landbrugets kvælstofudnyttelse øges.

Jeg vil lade dansk landbrugsforsknings grand old man (Uffe Jørgensen, som ikke er så gammel endda), give et råd til, hvordan landbruget kan holdes produktivt med lavere udvaskning:

"Uffe Jørgensen fortæller, at vi herhjemme har mange afgrøder, som kun står på markerne i ét år ad gangen. Det er eksempelvis korn, raps, majs og roer, og det er ikke godt for naturen. Man bør derfor gøre som i udlandet.

»Vores nabolande har derimod flere græsarealer på deres landbrugsjorde, og det giver en mindre miljøbelastning, det er skillelinjen. Men man kan meget nemt halvere nitratudledningen med flerårige afgrøder,« siger han.

Grunden til, at de flerårige afgrøder fungerer så godt, er, at de som eksempelvis græs og kløver er gode til at binde kvælstof og nitrat. De kan derfor suge de næringsstoffer op, som den enårige afgrøde ikke selv har kunnet udnytte, og som med tiden ville blive udvasket til den omkringliggende natur." https://videnskab.dk/naturvidenskab/dansk-landbrug-kan-producere-sig-ud-af-miljoeproblemer/

Hvad er det for 70% spild du omtaler, hvad skyldes det?

Man ved, hvor meget N landbruget får ind (via gødning, sojaimport, kvælstoffiksering) og hvor meget N der forlader landbruget med de produkter man sælger. Svaret er, at omkring 30% af den N landbruget får ind kan genfindes i produkterne landbruget sælger. Resten tabes ved eksempelvis udvaskning og lattergas. I de nationale opgørelser kaldes forholdet mellem den N der er i landbrugets produkter og den N landbruget får ind, for kvælstofudnyttelsen.

Hvis landbruget skal være produktivt, men samtidig mindske nitratudvaskningen, skal landbrugets kvælstofudnyttelse øges.

 

Du kan vel også få foretaget en beregning: der viser, hvad det vi betyde, hvis landbruget bliver nedlagt med de synspunker du angiver? Vil det overhoved gøre noget bedre for biodiversitet

Det vil entydigt hjælpe på natur og biodiversitet, hvis vi dropper landbruget, ja. Men var det ikke smartere at finde ud af, hvordan landbruget kan give mere plads til biodiversiteten?

Skal landbruget betale for det?

Du har 1000 modargumenter for, at landbruget ikke skal betale for de skader de påfører andre. Din nye variant er, at samfundet bare kan afskrive det I ødelægger, så er det gratis for landbruget.

Meget vittigt fundet på, men svaret bliver hver gang: Landbruget skal betale for de skader, som man påfører det omgivende samfund.

Hej Stig

Hvad er det for 70% spild du omtaler, hvad skyldes det?

Hej Stig, en tilføjelse: hvis jeg læste artiklen om rensning for N korrekt blev der angivet at det også ville fjerne en del andre stoffer der har betydning for nedsættelse af tarmkræft, andre stoffer der ikke har med landbruget at gøre.

Vist 25% af sprøjtemidler bliver solgt i byggemarkeder, en del gødning bliver brugt i parcelhus haver, spagnum der ikke bliver brugt i landbruget, men som sælges i byggemarkeder

Du kan vel også få foretaget en beregning: der viser, hvad det vi betyde, hvis landbruget bliver nedlagt med de synspunker du angiver?

Vil det overhoved gøre noget bedre for biodiversitet

Det er ikke bysamfund, der skaber biodiversitet, eller ren grundvand

Hej Stig

Tak for din udredning, måske lidt hypotetiske, efter min mening, men ok

Forurening af grundvand: Grundvandsindvinding er flyttet ud fra oprindeligt byområder, det er vel ikke landbrugets skyld? Skal landbruget betale for det? Ja, jeg kan godt huske da jeg arbejdede i Krüger, at der var clor i drikkevandet, derfor blev vandindvinding for hovedstadsområdet flyttet syd på til landbrugsområde, med blot iltning og jern-okker fjernelse, så var clor ikke nødvendig.

Det grundvand der nu trækkes op, på landbrugsområder (50-200m nede) er skabt efter 50-100 års nedsivning af overfladevand, lidt forskellig for forskellige jordtyper. Så hvad var betingelser der skabte det grundvand, der nu pumpes op? på landbrugsområder? Det er jo ikke nutiden der har skabt den grundvand, der pumpes op.

Selvfølgeligt kan grundvand under byer sagtens behandles som tidlige, men lettere at flytte det til landbrugsområder, dermed give skylden på landbruget. 

Ja, jeg har fortsat mine Degrémont håndbøger om behandling af drikkevand, fra grundvand og overfladevand

Nitrat, skal man tro på WHO eller?

det samfundsnyttige resultat Det håber jeg du kan angive regnskabet på!? Ellers er det blot ord

I princippet kan jeg. Det består af landbrugets bruttotilvækst plus de økonomiske påvirkninger af det omgivende samfund (de kan både have negativt og positivt fortegn).

Ting der skal tages med er eksempelvis sundhedsfølgerne af nitratudvaskningen, sundhedsfølgerne af de ammoniakrelaterede partikeludledninger fra landbruget, klimapåvirkninger, påvirkningerne af biodiversiteten osv.

"I udregningen af BNP har man regnet ud, at forureningen af grundvandet koster 5,5 milliarder kroner."

"Ud over drikkevandet er forskerne kommet frem til, at forureningen af vores luft - der primært kommer fra transport, brændeovne og landbruget - hvert år koster 95 milliarder kroner i sundhedsomkostninger og for tidlige dødsfald."

"Prisen for at udlede drivhusgasser ligger på 64 milliarder kroner, men forureningen af vores vandløb, åer og søer koster i omegnen af 10 milliarder."

"Det største enkelte beløb i det grønne BNP er truslen mod biodiversiteten og tabet af plante- og dyrearter, som alt i alt koster 107 milliarder kroner årligt."

https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/hvert-aar-forurener-og-skader-vi-den-danske-natur-og-klimaet-250-milliarder

Det står ikke landbruget på alle milliarderne, men landbruget vejer meget tungt i regnskabet (måske i størelsesordenen 200 milliarder kroner om året). I 2021 havde landbruget en bruttoværditilvækst på 16,2 milliarder kroner. Så noget tyder på, at hver gang landbruget skaber værdier for 1 million, skader man andre for i størrelsesordenen 10 millioner. Det er ikke en attraktiv forretning for samfundet, og jeg tror ikke på, at en sådan dundrende underskudsforretning får lov at fortsætte i længden. Mit postulat er, at enten får landbruget styr på problemerne man skaber for samfundet, eller også vil landbruget på sigt blive presset ud af Danmark. 

Kunne du godt tænke dig, at forskerne satte tal på, hvor mange af milliarderne der har landbruget som afsender?

 

Hej Stig, så kommer der lige det besværlige spørgsmål:

det samfundsnyttige resultat

Det håber jeg du kan angive regnskabet på!? Ellers er det blot ord

Det er nok det klogeste

Det er næppe den "klogeste" løsning, men det kan godt ende sådan, hvis ikke landbruget vil være med til, at gøre landbruget reelt attraktivt for samfundet. Så vil det omgivende samfund vel på et tidspunkt beslutte, at nu gider vi ikke det pjat mere, og beskatte landbruget væk.

Men den klogeste løsning er nu nok stadig, at få omdannet landbruget til noget reelt samfundsnyttigt. Og der er landbruget nok nødt til at erkende, at det driftsøkonomiske resultat og det samfundsnyttige resultat kan være meget forskellige. Lige nu tyder en del på, at den samlede samfundsnytte af landbruget er negativ, altså at landbruget skader samfundet mere end det gavner.

Landbruget har et forståeligt fokus på driftsøkonomien, men i princippet er samfundet ligeglad med driftøkonomien. Samfundet interesserer sig i princippet for det samlede samfundsøkonomiske resultat (som driftsøkonomien er en del af). Hvis landbruget vil forstå deres muligheder på sigt, er det nødt til at forstå, at samfundsøkonomi stort set altid vinder over driftsøkonomi i det lange løb, så mon ikke også det sker i landbruget?

Samtidig med at miljøministeren er ved at nedlægge landbrugsproduktionen i Danmark,

Det er nok det klogeste "TraktorTroels" og "Underbuksemanden" kan gøre. Resten af Europa kan sagtens levere fødevarer bedre, billigere og mindre belastende end det danske landbrug - til danskerne. De bedste af "agerdyrkerne" kan "rejse ud" og lære andre landes bønder, hvordan de IKKE skal gøre.

De friske grøntsager og frugter vi skal have, kan så produceres herhjemme i vertikale gartnerier. 

Du skal have skiftet batterier i regnemaskinen!

Det relevante er, hvad der er den smarteste måde at nå målsætningen på? Afhængigt af, hvor snu landbruget er, svarer det til, at man fremover kun skal "spilde" 70% af det kvælstof man spilder nu. Det vil stadig være en helt utrolig sløset omgang med kvælstof.

Iflg. Tabel 1 i file:///home/stig/Hentet/fakta-om-kvaelstof%20(3).pdf havde landbruget en kvælstofudnyttelse på 43% i 2014 (trods alt en forbedring fra 32% i 1990). Landbruget "mistede" 261.000 tons kvælstof i 2014.

Det er unødvendigt med et så stort spild af kvælstof. Som påvist i +10 mio tons planen, kan landbruget godt på samme tid spare markant på kvælstofspildet og nitratudvaskningen, og på samme tid producere mere og tjene flere penge.

De 18.000t svarer til 500kg/km2 (hele Danmark), eller 5kg/Ha som igen svarer til 0,5kg/villa a 1000m2.

Andre må så bedømme om det er meget eller lidt. 

mærkeligt, at man kalder nitrat 'kvælstof' overfor teknikere.

Det skyldes, at det er mængden af kvælstof i nitrat man angiver som mængde. Den praksis bruges også ved gødskning, hvor det er mængden af N i gødningen man opgiver, ikke massen af de aktive stoffer kvælstoffet kommer i (eksempelvis ammoniumnitrat).

På samme måde er en dyreenhed defineret ved, at en dyreenhed aflever 100 kg N om året som fæces (i praksis måler man naturligvis ikke det enkelte dyrs fæces, men bruger nogle standardværdier). Når det gælder NPK i gødning (og også ved udvaskningsberegninger), angiver man altid mængden af N (henholdsvis P eller K), aldrig hvad vægten af de stoffer de indgår i.

Nu skriver du "tekniker". Den måde at opgøre mængderne på er altså almindelig praksis i hele landbruget. NPK 15-12-10 betyder eksempelvis, at 15% af gødningen er N, 12% er P og 10% er K.

Så en nitratudvaskning på 60 kg/ha betyder altså, at nitratudvaskningen indeholder 60 kg kvælstof. Nitraten er naturligvis betydeligt tungere.