Kommune tog fejl: Modtager tonsvis forurenet jord fra Nordic Waste
Formanden for klima- og miljøudvalget i Silkeborg Kommune, Rune Kristensen (S), måtte på banen og berolige bekymrede borgere, da det kom frem, at kommunen ville modtage tonsvis af jord fra det massive skred på Nordic Waste syd for Randers.
Men han trækker nu i land over for Ingeniøren.
Han troede nemlig, at der 'kun' var tale om »lettere forurenet jord«, men Ingeniøren kan nu afsløre, at i hvert fald en del af jorden fra Nordic Waste anvist til støjvolden Støjdragen i Silkeborg skal betegnes som decideret forurenet jord.
Med andre ord ikke sådan noget, som man finder ude i haven, som Rune Kristensen har hævdet. Han ser derfor også med alvor på de nye oplysninger og har med sine egne ord fuld forståelse for den bekymring, som borgere har haft, og som kan genopstå.
»Vi har i hovedsnit fået at vide, at jorden holder sig inden for skiven, så det her afviger en smule fra det, som vi har fået at vide,« siger han og tilføjer, at modtagelsen af jord fra Nordic Waste vil blive gennemgået og diskuteret på et udvalgsmøde mandag.
»Vi har indtil videre været betrygget og håber fortsat, at vi kan være det, når vi forhåbentlig får en klar melding på mandag.«
For selvom den forurenede jord i ‘Støjdragen’ kommer til at blive kapslet af, så forurening i teorien ikke slipper ud, skal det nu afdækkes, om jorden fra Nordic Waste kan forurene en nærliggende å og have betydning for menneskers sundhed, påpeger han.
Se med når eksperter i geologi og jordskred forklarer, hvordan det kunne gå så galt, og hvordan de har forsøgt at standse katastrofen. Vi skal se på konsekvenserne og give et bud på, hvordan vi undgår en gentagelse.ONLINE BRIEFING | 29. februar kl. 10.00 - 11.00
Nordic Waste har modtaget PFAS
Formand Rune Kristensen forklarer, at han allerede - før Ingeniørens henvendelse - var begyndt at høre om, at det ikke kun er lettere forurenet jord, som Silkeborg Kommune har modtaget fra Randers Kommune og Nordic Waste og ifølge TV 2 Østjylland har tjent mindst fem millioner kroner på.
Han kendte imidlertid ikke til den konkrete anvisning på 1.800 ton jord fra Nordic Waste fra 15. januar, som bekræfter meldingerne, og som Ingeniøren har forelagt en af Danmarks førende eksperter inden for forurenet jord.
»Man kan ikke sige, at det her jord er lettere forurenet. Der er simpelthen for stor en andel af det, der overskrider kriterierne,« siger civilingeniør Mette Christophersen, der er afdelingsleder ved Rambøll og IDA-ekspert i jord- og grundvandsforurening.
14 ud af 23 prøver af de 1.800 tons, som Randers Kommune har bestilt hos analysefirmaet Eurofins, påviser såkaldt kategori 2-jord - hvilket vil sige ‘lettere forurenet’. De resterende 9 prøver klassificeres som ‘uden for kategori’, som dækker over forurenet jord.
Der er ikke tale om kraftigt forurenet jord, som man eksempelvis ville finde under en utæt olietank, men om mindre overskridelser af kravene for såkaldte kulbrinter (C20 - C35), der findes i jord, som er forurenet af olie eller benzin.
Det ændrer dog ikke på, at jorden skal betegnes som forurenet, påpeger Mette Christophersen.
Ingeniøren er indtil videre alene stødt på én anvisning på 1.800 ton jord, der overskrider kriterierne for lettere forurenet jord. Silkeborg Kommune har ifølge andre medier, heriblandt Finans, meldt ud, at de vil modtage 10.000 tons jord fra Nordic Waste.
Ud fra anvisningen på de 1.800 ton fremgår det ikke, at der skulle være taget prøver for PFAS. Radio 4 kunne dog tirsdag fortælle, at en del af den jord, som er blevet kørt til Nordic Waste, kommer fra Korsør og har været forurenet med PFOS, der er en af de mest udbredte PFAS og anses for at være kræftfremkaldende.
Ingeniøren arbejder på at få en kommentar fra Randers Kommune.
PFAS står for per- og polyfluoroalkylstoffer og tæller op mod 12.000 forskellige kemikalier. Stofgruppen kendetegnes ved ekstremt stærke kulstof-fluor-forbindelser, som gør PFAS bl.a. vand-, fedt- og varmeafvisende, hvilket er ønskværdigt i et utal af produkter og teknologier lige fra gummistøvler og brandskum til solceller og halvledere. Kulstof-fluor-forbindelserne gør PFAS stort set unedbrydelige. PFAS ophober sig derfor i naturen og i mennesker, hvor de har en række negative helbredseffekter. Det gælder bl.a. reduceret effekt af vacciner, øget kolesterolniveau og øget risiko for flere former for kræft samt en række andre sygdomme. Derfor koster PFAS alene i Danmark flere millioner - måske endda flere milliarder - kroner om året i hospitalsudgifter, sygedage og andet. For den enkelte er risikoen imidlertid lille. Selv ved høje niveauer af PFAS i blodet øges kolesterol-niveauet med omkring 3 procent, mens risikoen for nyrekræft øges med 0,2-0,4 procent. Mens forskningsverdenen i dag har afdækket de skadelige effekter fra en række PFAS såsom PFOS og PFOA, der i dag er ulovlige, så har eksperter i årevis advaret om, at andre, lovlige, PFAS kan være lige så farlige. Danmark, Tyskland, Holland, Norge og Sverige har derfor taget initiativ til generelt at forbyde PFAS i EU.
