Det går godt for den grønne el i USA. Sol, vind og batterilagre stod sidste år for 77 procent af al ny kapacitet (amerikanerne regner også batterilagre som grøn produktionskapacitet). Det går især godt for solceller, der sidste år blev forøget med 19,6 GW - heri er kun medregnet store anlæg og altså ikke solceller hos private. Det forventes at den samlede kapacitet vil forøges med 170 GW næste år.
- emailE-mail
- linkKopier link
Tophistorier
For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. Log ind eller opret en bruger.
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
2500kr for 800watt solceller mere, eller 2400watt for 8000kr, betyder at nogen skummer fløden!
Det kan ikke være megen fløde der skummes.
Materialeprisen er ca 1400kr for de 800watt, og 3500kr for de 2400watt. Det koster ikke så mange flere arbejdstimer ekstra, at placere henholdsvis 2 eller 5 ekstra paneler.
Prøv at tænke over den samlede arbejdsproces.
Hvilken samlet arbejdsbyrde skal der til for at sætte 6 x 400 paneler ekstra på taget ?
Også helt ned til noget så lavpraktisk som:
Er der plads til disse 6 ekstra moduler i deres varevogn ?
Eller skal de køre 2 gange?
Eller har de en meget stor og dermed dyrere varevogn der er stor nok til alle deres løsninger ?
Betyder monteringen af disse 6 moduler at håndværkerne skal ud til kunden en tur mere eller skal der måske betales overarbejde for at få undgå en ekstra tur ud til kunden ?
Alt i alt:
Fastpristilbud på en prisliste. Hvor man vælger en større løsning med 6 paneler og en større inverter for kun 8000,- ekstra.
Hvor de ikke har været ude for at besigtige om de skal tage hensyn til skorstene, ovenlys vinduer og aftrækshætter. Ting der vil betyde de skal opdele panelerne i flere sektioner og dermed opmåle og skære aluminiums profilerne til denne sektions opdeling.
Det synes jeg passer ganske fint indenfor rimelighedens træsko.
Vil man have mere energi fra sit tag? - Så sætter man flere paneler mere op på taget ! Man kan også sætte paneler på sydvendt lodret facade og øge vinter udbyttet ved lav sol.
I de projekter som jeg er del af, så er talen om ganske almindelige børnefamilier, der ikki svømmer i penge og lige kan smide flere tusinde kroner efter solcellepaneler, så heroppe går øvelsen på at optimere og få så godt resultat ud af det som muligt.
Heroppe i det kolde og solfattige nord, er der fyringssæson hele året og tungt hus isoleret som svarer til BR10,,, 2 x 82 m2 2 voksne og 2 børn betalte i 4.200 kr i 2023 for opvarming og varmt forbrugsvand.
Målet er i første omgang, at komme ned på 3.000 kr om året, uden at det skal koste kassen, spørgsmålet er, hvordan opnår man det ?
En måde kunne være, polycarbonat kanalplader til sydvendt facade og IR Flock Sheet dug og derved forvarme luft til varmepumpen og facaden er vedligeholdsfri og koster ikke mere end trad. træfacade som skal males 5 hvert år.
Hvis du som firma kører ned og køber med tysk moms, kan du ikke få denne tilbage, som ved dansk moms. Men panelerne ville stadig være klart billigere, med tysk moms, end de priser der fremgår i projektsalgene, uden dansk moms.
Du skal betale ekstra for service, det har ikke været inkluderet i nogle projektsalgene jeg har set.
Beslag koster 25-50kr pr panel, på samme side.
Det der er dyrt er personaleomkostningerne. Men hvis du allerede har personale fremme, da vi her snakker opgradering af en leveret ydelse, og kun derfor hvad det koster at medbringe 2 til 5 paneler mere med sig, og tilslutte dem sammen med de andre, er der intet der retfærdiggøre de 1100kr, og 4500kr i merpris (foruden solcellepanelerne, som er fraregnet i dette step), nu hvor man alligevel har transporteret de resterende elementer til de steder.
Firmaets garanti er ligegyldigt, et eller andet sted. Langt de fleste firmaer er lukket ned før du får problem er med solcellerne, og så er det alligevel producenternes garanti der skal gøres brug af.
En 8KW hybrid inverter koster 19k, en 12KW koster 21k. Ikke hybrid invertere koster ca det halve.
800watt mere, er sikkert noget som løsningens valgte inverter kan håndtere allerede, og derfor deres billige pris ved 800 vs 2400watt mere, hvis der regnes pr watt effekt installeret ekstra pris.
Man køber et anlæg installeret i Danmark, så det er dansk moms der skal regnes med. På alle paneler.
Derudover går betaling til beslag, monteringsskinner, firmaets garanti, service, reklamation på anlægget, forsikringer, pension, garanti, osv. Og den større inverter ved det store anlæg.
De har også 500 watts panelet, foruden deres 380, 400 og 450watrs paneler til under 100e.
Du betaler tysk moms, hvis du kører derned med trailer.
Det er 1100kr, og 4500kr for at installere 2x og 5x paneler mere. Stillads, og transport er allerede betalt der.
Du kan starte med at smide dansk moms på istedet for tysk moms.
Ved de to ekstra paneler er 1100kr for at levere garanti, dækning, arbejdstimer vidst ikke meget galt.
Derudover er det 400W paneler, så det er 6 paneler ved 2400W, så din pris skulle være 4200kr. Udover arbejdsløn, dækning, mm., så skal inverteren også en tand op. Så der er prisen nok heller ikke helt gal.
Solceller i løssalg (ikke projektsalg), er latterlige billige. På photon-solar.shop (.de), sælger de moduler af 450~Watt, for mellem 80 og 100euro pr solcelle.
2500kr for 800watt solceller mere, eller 2400watt for 8000kr, betyder at nogen skummer fløden!
Materialeprisen er ca 1400kr for de 800watt, og 3500kr for de 2400watt.
Det koster ikke så mange flere arbejdstimer ekstra, at placere henholdsvis 2 eller 5 ekstra paneler.
Luftskiftet vil være bedre og indeklimaet bedre med dette luftindtag. Denne forbedring har almindelig opvarmning ikke. Jo der skal ekstra rør til luft indføring, men det skal også sammenholdes med udskiftning af varmerør ved installation af varmepumpe uden solceller.
Genvex klarer luftskiftet og man kan vælge modeller med indbygget varmepumpe til enten komfortvarme eller varmt vand.
Det er vel kun indsugningen til genvex'n på loftet som skal ombygges. Således der suges under solcellerne i stedet for nærmeste udhæng eller velegnede placering af taghætte.
Det er vel et 15 meter spirorør med stor diameter, et stort antal mindre rør, taggennemføringer samt håndværker timer der er tale om.
Rør kan formodentligt godt dimensioneres i stor størrelse så blæserne i Genvex'n ikke skal bruge synderligt mere strøm på at flytte luften de ekstra meter.
- Hvad vil det koste at få håndværkere til at lave ovenstående ?
Den pris for dette rørsystem skal sammenholdes med mer prisen for at bestille og få opsat og tilmeldt et solcelle anlæg med f.eks:
- 8,8Kwp i stedet for 8Kwp. (merpris 2.500,- )
eller
- 15,2Kwp i stedet for 12,8 Kwp (merpris 8.000,-)
Begge er oven på eksisterende tag.
Jeg ved ikke noget om priser på integrerede solceller, men jeg tænker at når man nu alligevel at i gang med at etablere den slags, så vil merprisen for et par Kwp ekstra nok stadigt være lavere end at få lavet rør systemet.
Hvorfor ikki lave det simpelt ?
Det simpleste; Er at lade være med at lave den slags tosserier !
Vil man have mere energi fra sit tag?
- Så sætter man flere paneler mere op på taget !
Man kan også sætte paneler på sydvendt lodret facade og øge vinter udbyttet ved lav sol.
Du skal lave en stor rør kanal fra varmepumpen der løber inde på loftet, fra denne skal du trække et lille rør hen under hvert enkelt panel hvor du skal lave et hul i taget og sætte en hætte. Disse 30 hætter og 30 tagtætninger skal kunne modstå det vand der render under solcellerne ved skybrud, samt fyge sne om vinteren. (hvordan vil du fjerne blade der blæser ind under solcellerne og blokerer taghætterne?)
Hvorfor ikki lave det simpelt ?
https://www.youtube.com/watch?v=-dJixtZdkU0&t=110s
Det tyskeren har lavet er en integreret tagdækning. Der er ikke to tag. Der er tale om tagelementer der monteres sammen. Uden hætter. Der er tænkt på blade, sne og regn.
Luftskiftet vil være bedre og indeklimaet bedre med dette luftindtag. Denne forbedring har almindelig opvarmning ikke. Jo der skal ekstra rør til luft indføring, men det skal også sammenholdes med udskiftning af varmerør ved installation af varmepumpe uden solceller.
Indrømmet at det koster mere end blot at sætte paneler på tag, men det skal vel sammenlignes med tagdækning med tegl.
Jeg opfordrer ikke til vandkøling af solcellerne, men luftkøling hvor den opvarmede luft nedkøles og affugtes til luftindtag. En varmepumpe sørger for denne nedkøling og afgiver varmen til en isoleret kedel. Det opvarmede vand kan så bruges i tiden fra aften til formiddag.
Er man en familie der ikke sparer på vandet skal man vel bruge omkring 12Kwh varmt vand.
Dette kræver 12Kwh varmluft (og 4 Kwh strøm til varmepumpen, 30c luft til 55c vand=COP3)
Ved almindelig udeluft på de varme dage kan disse 12Kwh også laves med COP3
Der spares derved 0Kwh i strøm.
Grunden til jeg sættes COP til samme værdi er at det skal bruges en helt del strøm for at flytte 12Kwh med lunkent luft. (der skal flyttes ret mange kubikmeter luft)
Lader man varmepumpen køre i de 6 varmeste timer skal der kontinuerligt suges 2 KW varme væk fra solcellerne.
50m2 solceller laver 20% strøm og 80% varme og refleksion.
Sol indstrålingen sættes til 1000watt/m2 x 0,8 =800W/m2 bliver til varme.
50m2 x 800W/m2= 40KW ganget med 6 timer =240Kwh
Det er 5% af varme energien du tvangsfjerner på denne måde.
Man belønnes med højre COP og lidt bedre ydelse på solcellerne, rent energiteknisk er det godt.
Nu til den grimme del af historien: (som skal laves før man opsætter solceller)
Du skal lave en stor rør kanal fra varmepumpen der løber inde på loftet, fra denne skal du trække et lille rør hen under hvert enkelt panel hvor du skal lave et hul i taget og sætte en hætte.
Disse 30 hætter og 30 tagtætninger skal kunne modstå det vand der render under solcellerne ved skybrud, samt fyge sne om vinteren.
(hvordan vil du fjerne blade der blæser ind under solcellerne og blokerer taghætterne?)
Sidst så skal en håndværker have timeløn for montering monteres!
Prisen for alt dette skal holdes op mod 2 ekstra solcelle paneler + montagegrej og maksimalt 2 håndværker timer.
Solcelle panelerne vil på dagens 6 varmeste timer give over 4 Kwh strøm, og mere end 700 Kwh ekstra på årsbasis, disse tal skal også være med når du holder priserne op mod hinanden.
Det er også absurd dyrt at flytte rundt på lunkent luft !
Jeg opfordrer ikke til vandkøling af solcellerne, men luftkøling hvor den opvarmede luft nedkøles og affugtes til luftindtag. En varmepumpe sørger for denne nedkøling og afgiver varmen til en isoleret kedel. Det opvarmede vand kan så bruges i tiden fra aften til formiddag.
Tager du kun kolde brusebade om sommeren? Med en varmepumpe kan man bruge varmen til varmt vand til bad, opvask mm.
I de timer hvor solcellerne kunne have lidt gavn af at blive kølet ned, er elprisen ofte så lav at det den mistede salgsindkomst er til at overse.
I de timer koster det nærmest gratis at lave 6-10Kwh varmt vand.
Dette uanset om det varmes med varmepumpe eller elpatron.
At etablere vandbåren varmeproduktion på taget, for at spare på "nærmest gratis at lave varmt vand", giver ingen mening.
De penge er meget bedre brugt på flere solceller så der er større produktion af strøm morgen og aften, forår og efterår samt vinter.
Det kan formodentligt bedre svare sig at købe et batteri til solcellerne end at lege med vandrør på taget.
Tager du kun kolde brusebade om sommeren?
Med en varmepumpe kan man bruge varmen til varmt vand til bad, opvask mm.
De timer solcellerne kunne have gavn af at blive kølet ned, har vi ikke brug for varme. I selvsamme timer vil spotprisen ofte heller ikke være synderlig høj, den opnåede merproduktionen ender med at skulle sælges til "ingen penge"
At bruge solcellepaneler os vand solfanger giver absolut ingen mening.
Enig i at når luftkøledesolpaneler yder mest varme, så er der ikke behov for varme.
Hvis det skal give god mening at bruge solcellepaneler med luftafkøle funktion, så er det i vinterhalvåret hvor man kan forvarme ventilationsluften og derved opnå høj COP hos ventilationsvarmepumpen.
Heroppe var temperaturen -2 C i nat, der har været nogle timer med solskin og temperaturen har sneget sig op på 3 C.
Eksperiment luftsolfangeren uden belastning monteret med IR Flock Sheet viser nu 57 C.
Husets opvarmingsbehov lige nu er 3,540 kW, luftskifte 100 liter/sek.
Den endelige luftsolfanger bliver på ca. 15m2 effektivt og det projekt starter når sommervejret begynder forhåbentligt snart.
Har du jordvarme? uden at vide en s.... om det ellers, kunne panelerne måske booste inlet temperaturen og give dig en bedre COP, samtidig med at du køler panelerne til jordtemperatur.
Det har jeg ikke, men undersøgte det grundigt og faldt den gang over en energifanger der kunne varme jorden op når solen ramte den.
Dertil kunne den kolde brine fra jordvarmepumpen sendes gennem energi fangeren inden brinen kom i jorden, dette skete når luften var varmere end udgangs temperaturen fra jordvarmepumpen.
Det er faktisk ret ofte at luften er varmere end jorden, så det giver god mening.
I følge leverandøren skulle vinterens slut temperatur i jorden ende adskillelige grader højere end uden energifanger, jeg kan ikke huske tallene men det så ret godt ud.
Husets placering på grunden gjorde at jordvarme ikke gav nogen som helst økonomisk mening.
I dag, hvis vi flytter og skal etablere jordvarme.
Så ville jeg bruge en elpatron/gennemstrømsvarmer til at proppe usælgeligt strøm i jorden.
Der findes nogle ret fede styringer til solceller og elpatroner/ohmske mostande
Der er også tysk udviklet system, hvor el-producerende solceller køles med luft. Det er måske noget dyrere, men øger udnyttelsen og varm luft til at varme hus op.
De timer solcellerne kunne have gavn af at blive kølet ned, har vi ikke brug for varme.
I selvsamme timer vil spotprisen ofte heller ikke være synderlig høj, den opnåede merproduktionen ender med at skulle sælges til "ingen penge"
Det er piv dyrt at flytte rundt på lunkent vand !
Tænk hvor billig opvarming havde været, om der ikke var lagt over 60.000 km fortovsvarme i Danmark. 😥
Solfangere/disse kombi moduler har den forbandelse at de kun kan levere varme til beholderen, hvis de selv er varmere end beholderen.
Har du jordvarme? uden at vide en s.... om det ellers, kunne panelerne måske booste inlet temperaturen og give dig en bedre COP, samtidig med at du køler panelerne til jordtemperatur.
Der er også tysk udviklet system, hvor el-producerende solceller køles med luft. Det er måske noget dyrere, men øger udnyttelsen og varm luft til at varme hus op.
Enig i at det er dyrt at flytte vand rundt og potentielt større risici for tagkonstruktion og dermed utætheder.
men er forholdsvis dyre pr panel, 2000-2500dkr, vs 800kr for panelet alene.
Men måske dette kunne bruges ? Effektiviteten på solcellen falder jo højere den er over de ca 25c.
Den slags løsninger giver ingen mening !
Det er 2000 kr mere per panel plus en masse vandrør, pumper, styring, øget monteringspris, og en stor beholder.
De 2000 kroner ekstra pr panel skal holdes op mod 4 yderligere solcelle paneler (kan i dag anskaffes som privatforbruger til 499 for 365 watt)
Udgifter til vandrør, pumper og øget monteringspris skal holdes op mod en simpel elpatron
Styring af elpatron vs styring af solfangere, her er styring af elpatron generelt billigst.
Solcellernes ydelses profil hen over året er markant bedre end solfangere.
Solfangere/disse kombi moduler har den forbandelse at de kun kan levere varme til beholderen, hvis de selv er varmere end beholderen.
Det er piv dyrt at flytte rundt på lunkent vand !
Solceller vinder surverænt: Ingen bevægelige dele (måske nogle køleblæsere ?)
Der har været forsket i solceller med køleslanger til brugsvand, som kørte på bagsiden, og de første er også ved at komme frem, til køb, men er forholdsvis dyre pr panel, 2000-2500dkr, vs 800kr for panelet alene.
Men måske dette kunne bruges ? Effektiviteten på solcellen falder jo højere den er over de ca 25c.
Men ja, det i troduxere så en bevægelig del.. Pumpen :(
Så har vi ledningen fra vindparken til sentralnettet (unntaksis regionalnettet). Denne må dimensjoners til maksimal produksjon og snitt utnyttelse tilsvarer parkens kapasitetsfaktor ( 25 til 65%). Utnyttelsen blir altså lav, men det er vel vindparken som står for denne utgiften (og i siste instans strømbrukerne).
For landbaseret placering har Green Power Denmark beregnet at hvis kablet bruges til både sol og vind med samme maksimale ydelse, vil det være under 2% af den potentielt producerede energi der mistes fordi der skal krøjes ud
Dermed bedre udnyttelse af kabler.
Min egen tillægs tanke:
Når vind og sol begge yder meget at der ikke er plads nok på kablet, så er elprisen som regel også meget lav.
Det økonomiske "tab" ved at krøje ud grundet kablets maks. må derfor være til at overse.
Anlæg som har overkapacitet slides ikke når de står stille, med lave afskrivninger, og drifts omkostninger til følge.
Mnjae... det er nu ikke /helt/ rigtigt.
Ting ruster, store tunge aksler bliver skæve hvis de ikke "turnes" og afhængig af hvor hurtigt produktionen skal kunne startes (måneder, uger, dage, sekunder) skal der være personale klar til at gøre det.
Solceller vinder surverænt: Ingen bevægelige dele (måske nogle køleblæsere ?)
Vindmøller klarer sig også godt fordi de er ubemandede, men som jeg har forstået det, har de største vindmøller et relativt trivielt energiforbrug når de ikke producerer, fordi aksler og lejer er oppe i den størrelse hvor de helst ikke må stå stille for lang tid ad gangen.
...derfra kan man selv fortsætte listen igennem gasturbiner, termiske kraftværker og sluttende med atomkraftværker hvor bemandingsbehovet næsten er større når der ikke produceres.
Generelt kræver VE en del overkapacitet, hvilket må kompenseres for med anden skalerbar produktion og eksport/import.
Det du skriver er principielt forkert, for det gælder ALLE produktionsformer. Og sådan har det altid været.
Det du mener er nok at VE kræver mere overkapacitet i nettet end f.eks. regulerbare produktionsformer for samme net - ja selvsagt. Og hvad så?
Anlæg som har overkapacitet slides ikke når de står stille, med lave afskrivninger, og drifts omkostninger til følge.
DEt kan både være økonomisk fordelagtigt, materiale mæssigt fordelagtigt, og klimamæssigt fordelagtigt set over systemets levetid.
Spørgsmålet om hvor optima ligger afhænger af vægtningen, for de nævnte faktorer: Økonomi, materialeforbrug hhv. klima.
Så længe vi er enige om partielle kf,i for hver produktionsgren. Så er et samlet vel vægtet gennemsnit.
Igen installeret effekt VE kræver udbygningen af net, hvilket USA så mangler tilsvarende. Generelt kræver VE en del overkapacitet, hvilket må kompenseres for med anden skalerbar produktion og eksport/import.
kf er produceret effekt over installeret effekt.
Og da effektivitet er Energi UD over Energi IND, er vi enige om at kapacitetsfaktor og effektivitet er to forskellige ting.
kf er produceret effekt over installeret effekt.
Men høj andel naturstyret produktion må der regnes med stor overkapacitet og bidrag fra et mere fast skalérbar grundlast, dertil større kapacitet på netinfrastruktur.
Aha! Grundlast erstattes med elastiklast. Fleksibilitet koster effektivitet.
Kapacitets faktor og effektivitet er ikke det samme.
Aha! Grundlast erstattes med elastiklast. Fleksibilitet koster effektivitet.
Dalende udnyttelsesgrad? Det går da vist mindre godt, eller er tidsaksen vendt?
Energiproduktion er mere relevant, når vi ser på CO2 udledning. Det viser hvilken opgave vi står foran.
Vi er i en tråd om elproduktion i USA. Det er desuden svært at sammenligne, da energiindholdet i brændsel målt i joule ikke bliver 1:1 til strøm, ligesom at strøm ikke 1:1 bliver til varme hvis brugt i varmepumper.
Når vi går fra at bruge olie til transport, så skal der ligeledes ikke bruges 1:1 samme mængde strøm. En benzinbil er måske 25% effektiv hvor en elbil er omkring 90% effektiv.
Opgaven er derfor at omlægge så meget som muligt til strøm og herefter at producere denne strøm på den mest miljøvenlige måde.
Energiproduktion er mere relevant, når vi ser på CO2 udledning.
Kina har rigtigt nok lang vej igen, men de laver rigtigt mange elbiler der skal køre på den vej.
Energiforbruget hvor noget før kørte på fossile olieprodukter men bliver konverteret til strøm, gør det ret relevant at snakke elproduktion.
Og det er ikke kun biler der kan konverteres.
Lavtemperatur proces industri brænder meget af alskens brandbart materiale af. Elektrificering med varmepumper kan halvere mængden af energi der skal bruges.
Energiproduktion er mere relevant, når vi ser på CO2 udledning.
Det viser hvilken opgave vi står foran.
Du kan jo læse det link jeg har delt, hvis du sådan oprigtigt er interesseret.
Godt du lige henvist til det igen men tallene er IKKE oplyst direkte.
Der er til gengæld nogle bitte små ikoner hvor man bla. kan downloade tallene som CSV.
Væksten i sol og vind derfor en del større end de tal jeg først fandt i mine efterfølgende indlæg.
Trods vækst i brugen af kul, så mistede kulkraft markedsandele over de seneste 20 år da andre teknologier vækstede endnu mere.
Hvor mange gange er deres vindmølle kapacitet steget i tilsvarende periode ?
Jeg fandt ogå et tal for vindkraft, dog kun for 16 års periode
år 2005 - 1.260 MW
år 2021 - 328.480 MW
261 gange så megen vindkapacitet på 16 år i perioden 2005-2021
Kina har lang vej igen, desværre. Kul 61%, Olie 18%, gas 8%, resten er hydro, atom, biomasse, vind og sol. Deres kulforbrug er næsten steget x4 på de sidste 20 år. Olie x3 og gas x14. China - Countries & Regions - IEA
Skal vi ikke linke til siden om elproduktion i stedet?
https://www.iea.org/countries/china/electricity
Kul 63%, olie 0,1%, naturgas ~3%, atomkraft 4,7%, hydro 15,6%, bio 1,9%, vind 7,6%, sol 3,8%.
Hvor mange gange er deres solcelle kapacitet steget i tilsvarende periode ?
Jeg fandt selv et tal for solceller
år 2002 - 42 MW
år 2022 - 392.610 MW
9.348 gange så meget solcelle kapacitet på 20 år.
Og så kan du i samme omgang se på energiforbruget i USA.
United States - Countries & Regions - IEA
Du kan jo læse det link jeg har delt, hvis du sådan oprigtigt er interesseret.
Deres kulforbrug er næsten steget x4 på de sidste 20 år. Olie x3 og gas x14.
Hvor mange gange er deres atomkraft kapacitet steget i tilsvarende periode ?
Hvor mange gange er deres vindmølle kapacitet steget i tilsvarende periode ?
Hvor mange gange er deres solcelle kapacitet steget i tilsvarende periode ?
Hvor mange gange er deres vandkraft kapacitet steget i tilsvarende periode ?
Kina har lang vej igen, desværre.
Kul 61%, Olie 18%, gas 8%, resten er hydro, atom, biomasse, vind og sol.
Deres kulforbrug er næsten steget x4 på de sidste 20 år. Olie x3 og gas x14.
China - Countries & Regions - IEA
Hvis de data man får fra Kina er troværdige vedr. VE-udbygning når landet deres 2030 mål for installeret VE kapacitet allerede i år på hele 1300 GW. Deres 2030 mål var 1200 GW (sol/vind)
China's wind, solar capacity forecast to overtake coal in 2024 | Reuters
Det er noget misvisende at regne batterier med som kapacitet, i det mindste bør det nævnes hvor meget af "kapaciteten" der består af batterier.
læs den artikel der linkes til, der er batteri andelen også vist.
Det giver bedre mening når man forstår at de indregner energilagring i deres opgørelse af Green energy projects.
Dog stadigt en lidt skummel måde at opgøre det på.
Det er et godt spørgsmål. Vi har kun deres langsigtede planer der tilsigter en nedtrapning af kulkraften fra 2050.
Bevares Kina har foruden A-kraft også hydro-, vind- og solenergi.
Nu venter vi bare på Kina kommer i gang efter 2050.
Hvilken vedvarende andel har Kina i øjeblikket? Jeg er lidt forsigtig med at henvise til Wikipedia - 60% kul, 40% "andet" (vedv + akraft)?
Det er naturligvis noget rod, at nævne kapacitet. Det er jo andelen af forbruget der betyder noget. Men positivt at USA er startet. Nu venter vi bare på Kina kommer i gang efter 2050.
Det er noget misvisende at regne batterier med som kapacitet, i det mindste bør det nævnes hvor meget af "kapaciteten" der består af batterier.
I den anden grøft kunne man tilsvarende regne batterier med som forbrug, men det ville være lige misvisende.