Teknisk fejl på Biofos-renseanlæg udledte relativt små mængder spildevand

Via WaterTech7. marts kl. 16:33
Teknisk fejl på Biofos-renseanlæg udledte relativt små mængder spildevand
Illustration: Biofos.

Der var tale en relativ lille merudledning af spildevand til Øresund, da Biofos i sidste uge havde et ekstra bypass fra Damhusåen Renseanlæg som følge af en teknisk fejl. 

Det fremgår af den 'Redegørelse om udledt mekanisk renset spildevand ved omkobling til nyt fordelerbygværk på Renseanlæg Damhusåen', som Biofos har sendt til myndighederne.

»Udledning af mekanisk renset spildevand under omkoblingen har resulteret i en merudledning af organisk stof på ca. 31.500 kg COD (Chemical Oxygen Demand, red.), ca. 870 kg fosfor og ca. 8.000 kvælstof. Det svarer samtidigt til en merudledning på 1,1 pct.-2,6 pct. ift. udledningen i 2023,« skriver Biofos i rapporten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Biofos har generelt store problemer med bypass til Øresund. Selv om niveauet faldt i 2022 ift. 2021, lukkede Renseanlæg Damhusåen alligevel 1,6 mio. m3 ud samlet. Anlægget var for tredje år i træk den største udleder af bypass/spildevand, der kun var mekanisk renset.

Biofos forklarer i rapporten, at det tekniske uheld ved omkobling til nyt fordelerbygværk »skete den 27. februar 2024 ca. kl. 13, da Biofos' entreprenør skulle tilslutte den eksisterende ledning til rørføringen til det nye fordelerbygværk på renseanlægget. Udbedring af fejlen var færdig den 29. februar 2024. I perioden fra den 27.2 kl. 13 til den 29.2 kl. ca. 22 blev mekanisk renset spildevand afledt til Øresund via udløbsledning.«

Biofos skriver også, at der kom rødt flag op i badevandsmodellen ved Amager Strandpark under hændelsen, og at Københavns Kommune har undersøgt strømforholdene i Øresund, og er kommet frem til, »at der ikke har været bakteriepåvirkning ved kysten.« 

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning