Samson Gruppen ansætter ny regionschef til vækst i Jylland

25. marts kl. 16:00
Samson Gruppen ansætter ny regionschef til vækst i Jylland
Illustration: Samson Gruppen.

Henrik Hansen er startet som ny regionschef for Samson Gruppens Region Vest. Her skal han være med til at vinde nye opgaver inden for indretning og drift af byggepladser og totalløsninger af skurvogne. 

Som uddannet tømrer og med sine mere end 20 års erfaring med skurvogne spiller han en nøglerolle i at vinde nye kontrakter i Jylland. Han har nemlig indgående kendskab til de udfordringer, der opstår på en byggeplads i dagligdagen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Jeg har været på mange jyske byggepladser gennem årene. Flere steder er der plads til forbedring, når det gælder indretning af byggepladser. Her kan Samson Gruppen gøre en stor forskel for kunden. Det stemmer overens med mine egne ambitioner om altid at give kunden den bedst mulige løsning og oplevelse,« siger Henrik Hansen. 

Samson Gruppen har ambitiøse planer om at styrke tilstedeværelsen i Jylland, og derfor glæder direktør Max Olsen sig også over ansættelsen af en så erfaren og stærk profil. 

»Henrik er en kapacitet, både vi og vores kunder kommer til at nyde godt af. Han har et stort netværk og er en specialist på sit felt. Det gør, at vi kan tilbyde høj kvalitet inden for skurvogne og byggepladsindretning i hele Jylland, som er et marked, vi har store forventninger til,« siger han. Henrik Hansen kommer senest fra en stilling i Adapteo, hvor han har været i over et årti.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning