Samarbejde skal styrke sikkerheden omkring kritisk infrastruktur i Nordsøen

Via Klima-, energi- og forsyningsministeriet9. april kl. 08:59
Vindmøller på Horns Rev i Nordsøen.
Illustration: Ritzau/Scanpix.

Danmark og fem andre lande, der grænser op til Nordsøen, indgår nyt samarbejde med formålet om at beskytte kritisk infrastruktur og øge sikkerheden i regionen.

Det skriver Klima-, energi- og forsyningsministeriet i en pressemeddelelse, hvor det fremgår, at partnerlandene, der omfatter Danmark, Belgien, Holland, Tyskland, Norge og Storbritannien, har til hensigt at gennemgå de nuværende beskyttelses- og sikkerhedsforanstaltninger, dele information og viden samt rapportere relevant information på et operationelt niveau. Samtidig er samarbejdet baseret på relevante arbejdsspor inden for EU og NATO.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Nordsøen har potentiale til at blive Europas grønne kraftværk. Til gavn for klimaet og for Europas energiforsyningssikkerhed i en tid, hvor Ruslands aggression har sat en tyk streg under, at forsyningspolitik også er sikkerhedspolitik,« udtaler klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M), der tilføjer: 

»Vi har et stærkt samarbejde på tværs af lande i EU, og ikke mindst Nordsøen, om udbygningen af vedvarende energi. For at følge de ambitioner til dørs er det helt afgørende, at vi samarbejder om at beskytte kritisk infrastruktur på tværs af landegrænser. Et styrket samarbejde om at dele vigtig information er et vigtigt skridt i den retning.«

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning