Ny Chief Technology Officer skal videreføre innovationsstafetten hos Aquaporin

21. februar kl. 11:32
Ny Chief Technology Officer skal videreføre innovationsstafetten hos Aquaporin
Illustration: Aquaporin/ PR.

Torsten Høybye Bak Regueira indtræder i rollen som Chief Technology Officer hos det innovative vandteknologiselskab Aquaporin, og bliver samtidig en del af Excecutive Management Teamet. Torsten kom til Aquaporin for 7 år siden og har igennem de senere år kørt et tæt parløb med Aquaporins stifter Peter Holme Jensen. Sammen har de to drevet og ledet R&D-afdelingen hos det Lyngby-baserede selskab, der i 2021 blev noteret på Nasdaq. Innovationsstafetten overdrages fra Peter Holme Jensen, der træder tilbage fra sin rolle som Chief Innovation Officer og dermed overlader det fulde ansvar til Torsten for at videreføre og videreudvikle selskabets innovative linje. Torsten indtræder i stillingen med mere end 15 års erfaring fra R&D-positioner i en række corporate selskaber samt to start-ups. Han besidder en stor specialviden indenfor det videnskabelige område herunder molekulær biologi og optimering af fermentering, og har desuden en PhD i Bioteknologi og en Master som Kemiingeniør.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning