Men jeg tænker at besætningen på Iver Huitfeldt lige nu gerne ville have nogle SM-2 og nogle SM-6 missiler.

 Ingen skibe overlever alene uden langtrækkende luftforsvar i fremtiden.

Når der ikke blev flere B-2 eller F-22 så var det fordi der ingen trussel var mod USA.

F-35 er endt med at blive et rigtigt godt fly.

Men der er også successer: Fx. har de Fransk-Italienske Aster og de Engelsk-Franske SCALP missiler været store succeser i Ukraine. 

Desværre synes skibe til søværnet at have elementer af beskæftigelsesprojekter og statsstøtte til forsvarsindustrien. 

Vi har ikke kunne sælge ret meget af den teknologi der blev udviklet ifbm. Standard Flex og Iver Huitfeldt.

Selvfølgelig overlever skibe uden langtrækkende luftforsvar i fremtiden, ellers var der jo ingen grund til fortsat at udvikle på kortrækkende luftforsvar. 

Langtrækkende luftforsvar er for at kunne beskytte andre skibe.

Det vil være gak gak at sende sende luftforsvarsskibe til Arktis, hvor der ikke sker en skid, mens vi ikke har noget luftforsvar herhjemme.

Tja, man genoptager ikke F22 produktionen, derimod har US Air Force bestilt ny fremstillede F15.

Hvordan F35 performer i krig det ved vi ikke noget om endnu. Foreløbigt holder den meget på værksted !

Ja der er mange vellykkede våbenprojekter mellem de europæiske lande, men typisk mellem to lande, for mange kokke giver for stor risiko for fordærvet mad. 

Man skal jo ikke glemme at de europæiske lande har ~500 års tradition for konstruktion af orlogsskibe, til de nationale flåder.

OMC har da solgt Absalon/Iver Huitfeldt designet, som basis for foreløbigt 10 Type 31 fregatter, og muligvis en serie Type 32.

Type 31 får gear og propeller fra MAN Alpha i Frederikshavn, og radar fra Terma.

Man kan i øvrigt bemærke at Britiske og Polske Type 31 får forskelig bevæbning.

Bo, kunne du ikke kort komme med en skibsteknisk forklaring på nødvendige konstruktionsændringer for at opnå nødvendig isklasse ? 

OG lave et overslag over den yderligere vægt det tilfører ? Som tankeeksperiment kunne en “amatør” overveje at isforstærke de omtalte Type31 fregatter - går de så fra 5.700 tons til 7.000 tons ? 

Kan dobbelt-skuer sejle i is ?

Skrog styrke: Tykkere plader, kortere spanteafstand, isspanter et ekstra spant fra ~2 m under vanlinjen til ~1 m over, i for og agterskib. Dimensionerne afhænger af formålet, skal man sejle i 1. års is i Østersøen / Great Lake, eller skal man sejle i flere år gammelt, metertyk polaris.

Skrog form: I Østersøen kunne man nok nøjes med at forstærke et fregatskrog. Til arktisk sejlads vil man konstruerer et helt nyt skrog, med isbryderstævn, kortere og bredere så man har bedre mulighed for at manøvrere i isen. 

Derfor er det svært at give et estimat på vægten, men det er heller ikke så afgørende, det er mandskabet der koster. Og så er det nemmere at udruste et skib hvor der er god plads. Man kommer nok ikke meget over 20 Knob, hvor en fregat typisk går 27-28 knob.

Fremdrivning: Traditionelt har man brugt enkeltskrueskibe ved Grønland, ud fra at så sider propelleren beskyttet bag skroget. Men i virkeligheden presses isen under skroget, op gennem propelleren. Når man så bakker får propelleren det hele, og man skal kunne bakke når man sejler i polaris. Normalt har man brugt CP-propeller eller dieselelektrisk.

Så man skal dimensionere aksel, propeller og ror til issejlads. Det skal ganske enkelt være stærkt nok. DSB fik normalt aksel, propeller og ror dimensioneret til en isklasse højere end skroget. Man kan sejle med et par buler i skroget, men en bukket propeller kræver dokning.

Moderne skibe er typisk dieselelektriske med to azimut-propeller i dysse, det giver både pæletræk og manøvreevne.

Når Iver Huitfeldt fik langtrækkende luftforsvar, var det ikke ud fra et militært behov, med en politisk studehandel, hvor man samtidig nedlagde Hawk-systemet.

Det er meget muligt. Jeg kender ikke grunden.

Men jeg tænker at besætningen på Iver Huitfeldt lige nu gerne ville have nogle SM-2 og nogle SM-6 missiler. Og når Hezbollah har long range anti-ship missiles, Houthierne har ballistiske anti-ship missiles, kineserne anti-ship missiler med en range på over 2000 km og russerne langtrækkende maritime patruljefly, så er langtrækkende luftforsvar nødvendigt alle steder.

Ingen skibe overlever alene uden langtrækkende luftforsvar i fremtiden. Uanset grunden så var det en klog beslutning.

Når der ikke blev flere B-2 eller F-22 så var det fordi der ingen trussel var mod USA. Det har ændret sig siden. Havde USA bygget flere af begge så var stykprisen faldet efterhånden som man fik optimeret produktion og design. Det samme gælder til dels Zumwalt som dog havde alt for mange nyskabelser og derfor blev meget dyrt. Men igen, alle de nyskabelser var blevet billigere efterhånden som optimeringer satte ind.

F-35 er endt med at blive et rigtigt godt fly. Det har kostet mange penge. Bleeding edge er dyrt. Og prisen falder (langsomt). Var der kun lavet 20 så havde stykprisen været astronomisk.

Mht. samarbejde om forsvarsprojekter: Der er alle mulige historier om ting der er gået galt. Men der er også successer: Fx. har de Fransk-Italienske Aster og de Engelsk-Franske SCALP missiler været store succeser i Ukraine.

Men bliver forsvarsprojekter til beskæftigelsesprojekter - uanset om de er nationale eller multinationale - så bliver det meget dyrt og sandsynligheden for success er mindre. Desværre synes skibe til søværnet at have elementer af beskæftigelsesprojekter og statsstøtte til forsvarsindustrien.

Begge dele er idiotisk. Vi har ikke kunne sælge ret meget af den teknologi der blev udviklet ifbm. Standard Flex og Iver Huitfeldt. Og så bliver det dyrt.

Men jeg tror alle er enige om at det ikke er situationen i fremtiden. Amerikanerne har 75 Arleigh Burke destroyers.  Europa burde have nogenlunde samme antal frigatter med det nødvendige luftforsvar. Kunne vi blive enige om en eller to modeller så kunne prisen bankes ned og det var det mit indlæg handlede om. 

Militært udstyr bliver urimeligt dyrt når det købes i små serier. Det gælder både skibe, fly, missiler, etc. Når fx. stykprisen på amerikanernes Zumwalt destroyers ligger på ca. 50 mia. DKK så skyldes det bl.a. at der kun blev bygget tre af dem og ikke 32 som planlagt. Det samme kan man se med amerikanernes F-22 og B-2 fly.

US Navy skal forsvare deres hangarskibe, de første 28 Arligh Burke havde ikke engang helikopterhangar. De europæiske flåder skal primært forsvare skibsruterne over Nordatlanten, hvor lufttruslen er begrænset. Når Iver Huitfeldt fik langtrækkende luftforsvar, var det ikke ud fra et militært behov, med en politisk studehandel, hvor man samtidig nedlagde Hawk-systemet.

Zumwalt, Sea Wolf ubåden, F22 og B2, endte med at blive så kostbare, at selv med "masseproduktion" havde USA ikke råd til dem.

Selv en tåbe frygter ikke MILITÆR BUREAUKRATI

F35 overlever kun fordi det amerikanske militær har penge nok, og man har ikke haft en plan B.

Der har været forsøg på fælles NATO fregatter, tilbage i 90'erne NFR 90 med behov for 22 skibe. Senere Horizon-klassen på oprindeligt 8 skibe, om endte med 2+2 skibe til Frankrig og Italien. Tyske Bremen-klasse var en videreudvikling af et hollandsk design. 

Eneste rigtige succes er vist Tripartite minejægere , Belgien, Holland og Frankrig byggede 35 + 5 til eksport.

Den største katastrofe er nok NH90 helikopteren, et samarbejde mellem tre flyfabrikker og fire lande. Endte med et utal af versioner og samlelinjer i 6 lande. Norge bestilte 14 NH90 i 2001, man annullerede kontrakten i 2022, efter levering af 13 helikoptere, der fortsat afventede opgradering til den endelige kontraktmæssige specifikation. De svenske blev så forsinkede at man bestilte en serie Black Hawk fra samlebåndet. Australien fik de første leveret i 2007, i 2021 besluttede man udfase dem, og anskaffe Black / Sea Hawk i stedet.

Airbus har også haft meget bøvl med  A400 transportflyet, et køberkonsortier af 7 lande, og motorleverandøren Europrop, et kontortie af 4 motorfabrikker.

"Tak" for det Jan

Men du læser ikke hvad jeg skriver

"Bestiller Danmark 8 stk. af disse der kan operere i Arktis"

Jeg skriver dette fordi jeg som du ved, at skroget skal skal designes anderledes. (Har for en del år siden fået flere mundtlige lektioner fra en der var med til at bygge Thesis-klassen der forklarede  om vægtforskydninger, udfordringen i at kunne operere i høje bølger og samtidig kunne sejle i is fyldt farvand og/eller kunne bryde is.

Men det ændrer ikke ved det faktum - at søværnet mangler mange penge også efter de øgede bevillinger og derfor skal der tænkes ud af boksen.

Men faktum er - man har ændret Thetisklassen til at være fregatter uden de er det (F-betegnelsen) Så man er nok indstillet på at en evt. efterfølger skal opgraderes til Fregat klassen

Og der har OSK være så venlige selv at fremsende et muligt design.

Arctic frigate - modern engineering designed for extreme Northern operations (oskdesign.com)

Når jeg ser dette ser jeg en type 31 fregat med ca. samme kapaciteter som en IH/Type 31 fregat, samme våbensystemer m.m. så man får de samme synergieffekter på flere områder som kombinationen IH/Absalon klassen er endt op i.

Så kan det være de ikke skal bygges i Skotland eller Polen som Type 31 frigatterne skal - fordi der trods alt er for store forskellige skrogmæssigt - men jeg mener ikke vi pt. kan bygge skibe af denne størrelse i Danmark.

Nu er jeg godt k

Nu har de europæiske flåder kun 20 skibe med langtrækkende luftforsvarsmissiler. 10 skibe med Aster 30 og 10 skibe med SM2 (heraf 3 danske). Valget falder nok tilbage på at de tre lande der har SM2, også var med fra starten i Sea Sparrow-projektet, og forsat anvender ESSM. 

Men jeg tror alle er enige om at det ikke er situationen i fremtiden. Amerikanerne har 75 Arleigh Burke destroyers.  Europa burde have nogenlunde samme antal frigatter med det nødvendige luftforsvar. Kunne vi blive enige om en eller to modeller så kunne prisen bankes ned og det var det mit indlæg handlede om.

Militært udstyr bliver urimeligt dyrt når det købes i små serier. Det gælder både skibe, fly, missiler, etc. Når fx. stykprisen på amerikanernes Zumwalt destroyers ligger på ca. 50 mia. DKK så skyldes det bl.a. at der kun blev bygget tre af dem og ikke 32 som planlagt. Det samme kan man se med amerikanernes F-22 og B-2 fly.

Der er ingen grund vi skal begå samme fejl som amerikanerne og DSB. Heller ikke selvom det skaber arbejdspladser hos Terma og en række skibsbyggere.

Historien er at Aster 30 passer ned i Mark 41 VLS siloer. Og ja, der ville være en del integration. Den ville vi selv skulle betale. Havde vores 3-5 frigatter væres del af en serie af 50 ens europæiske frigatter så ville vi have en palette af våben vi kunne vælge imellem ...

Nu har de europæiske flåder kun 20 skibe med langtrækkende luftforsvarsmissiler. 10 skibe med Aster 30 og 10 skibe med SM2 (heraf 3 danske). Valget falder nok tilbage på at de tre lande der har SM2, også var med fra starten i Sea Sparrow-projektet, og forsat anvender ESSM. 

@ Bo Andersen

Bo, kunne du ikke kort komme med en skibsteknisk forklaring på nødvendige konstruktionsændringer for at opnå nødvendig isklasse ?

OG lave et overslag over den yderligere vægt det tilfører ?
Som tankeeksperiment kunne en “amatør” overveje at isforstærke de omtalte Type31 fregatter - går de så fra 5.700 tons til 7.000 tons ? Kan dobbelt-skuer sejle i is ?

GPS styret glidebomber på 1500 kg

Når russerne idag kan få glide bomber til at ramme præcist 60-70 km fra målet, må man forvente 100+ km om få år. Fokus må være at de kommende skibe bliver beskyttet med noget der er billigere at anvende, end den angribende sprængning. 

Problemet er for mig igen - man vil alt for meget og har for få penge.

Man vil have nye patruljefartøjer til indre danske farvande, Nye inspektionsskibe. Vi vil opretholde store frigatter til missilforsvar, ASW m.m. og have store skibe til udsendelse.

Det er der bare alt for få penge til så vi ender med et par skibe i hver klasse med et specifikt setup til hver klasse. Så vi vil igen og igen ende i skandaler om skibe der ikke kan sejle(KR/THestis), der mangler besætning. Mangel på personale i Forsvaret: Ingen af fregatterne kan mønstre en hel besætning (soefart.dk) og deres våbenkapaciteter halter pga. manglende indkøb(bla. SM-2).

Politikere bør i stedet kigge frem og indse at fremtidens overvågning af farvande primært sker med droner og så lægge sig fast på en skibstype der er en stærk våbenkapacitet som kan bruges globalt også i Arktis og som ikke slår bunden ud af kassen.

Jeg synes type 31 frigaten vil være et oplagt valgt. En prisvenlig type England har valgt og som Polen også køber

Patrol frigate no more, the Type 31 goes full (surface) spectrum (naval-technology.com)

Fordelene er - designet er baseret på vore egen IH- klasse og vil kunne give Danmark masser af synergieffekter/indtjening fordi vi kan deltage i selve udviklings-/produktionsprocessen og vi sparer rigtig mange penge på udviklingssiden.

Developing the Type 31 frigate | Navy Lookout

Bestiller Danmark 8 stk. af disse der kan operere i Arktis  og yderlige to svarende til IH-klassen vil Danmark have en yderst stærkt og stor våbenkapacitet på havet som vore NATO allierede også kan nyde godt af. 8+2+3(nuværende) = 13 skibe 

Ved at lægge sig fast på en skibstype reducerer vi også risikoen for personalemangel og vi får mulighed for at udstyre alle skibe med ASW, samt et stærkt missilforsvar og en langtrækkende missilkapacitet mod land/sømål. (Rusland har primært kun missiler og Ubåde der kan true os)

Prisen i grundkonfiguration ligger på ca. på ca. 2 milliarder pr stk. og der skal man nok lægge min 1 milliard oveni inden det er tilstrækkelig udstyret.

Type 31 Frigate costs rise by £40 million (ukdefencejournal.org.uk) 

Huitfeldt har samme SMART-Log APAR-radar som tyske Sachsen og hollandske De Zeven Proviencien klasser, og samme SM2-bevæbning, så vi står ikke helt alene med et opgraderingsbehov.

Som jeg skrev så skal SMART-L og APAR radarene integreres i det rent danske combat management system og det hele skal testes. Det er givetvis ikke billigt. Og det skal vi selv betale 100%.

Jeg er sikker på besætningen på Iver Huitfeldt på det Røde Hav her i weekenden var en smule usikre på om systemerne ville virke. Havde vi haft eksakt samme skibe som tyskerne og hollænderne så havde der været råd til mere test. Heldigvis virkede det for danskerne (men ikke for tyskerne i første omgang).

Aster 30 er nok ikke aktuelt, passer ikke til VLS-systemet, men det gør SM-6. Det var et valg man traf da man byggede skibene, EU eller US-missiler.

Historien er at Aster 30 passer ned i Mark 41 VLS siloer. Og ja, der ville være en del integration. Den ville vi selv skulle betale. Havde vores 3-5 frigatter væres del af en serie af 50 ens europæiske frigatter så ville vi have en palette af våben vi kunne vælge imellem ...

Dine kommentarer til fly og opgradering af fregatterne er helt ved siden af skiven.

Måske skulle du læse hvad jeg skrev. Det er ganske rigtigt at ingen for 10-20-30 år siden kunne forudse hvilke våben vi har brug for eller hvilke der ville blive udviklet i mellemtiden. Det skal ingen klantres for.

Problemet med at Danske skibe er anderledes end alle andres er at integrationen af nye våben skal betales af Danmark. Havde vi haft en fælles platform med andre så ville udgiften kunne fordele på flere skatteydere. Og det er ikke billigt at integrere nye våben eller fx. radar systemer.

Når det gælder kampfly så deler vi udgifterne til videreudvikling og integration af nye våben. Det gælder fx. MLU pakken til F-16. På samme måde kan man dele reservedele. Læser man F-16 rapporten så er det ret klart at netop værdien af samarbejde på tværs af brugerne blev vægtet højt. Derfor var jeg også ganske sikker på at vi ville vælge F-35 for kun der kunne vi få det samme.

Men åbenbart skal vi vælge DSB modellen når det gælder skibe: Alt skal tilpasses danske ønsker. Danske skibe skal være andre end alle andres. 

PS: Aster 30 passer ned i Mark 41 VLS siloer. Jeg er klar over at ingen lige nu tænker på at købe netop det missil. Men en lære af konflikten i Ukraine synes at være at langtrækkende missiler er vigtige og de nyes Aster 30 har meget lang rækkevidde. Læg til at USA måske ikke er en så pålidelig allieret som vi troede.

Fx. synes Iver Huitfeldt klassen nu at skulle have ny Radar. Det kommer til at koste en formue at udvikle fordi den næste radar også skal passe ind i det specielt danske combat management system. På samme måde med SM-2 missiler. SM-3, SM-6, Aster 30, NSM missiler og hvad vi nu måtte ønske.

Huitfeldt har samme SMART-Log APAR-radar som tyske Sachsen og hollandske De Zeven Proviencien klasser, og samme SM2-bevæbning, så vi står ikke helt alene med et opgraderingsbehov. 

Aster 30 er nok ikke aktuelt, passer ikke til VLS-systemet, men det gør SM-6. Det var et valg man traf da man byggede skibene, EU eller US-missiler.

UK, Frankrig og Italien anvender S1850M, en videreudvikling af SMART-L sammen med Aster, ombord på deres højklassede luftværnsfregatter.

NSM det er en mulighed, både Tyskland og Holland står som fremtidige brugere af NSM, så der står vi heller ikke alene.

Det eneste våben som er unikt for de danske fregatter er Millennium-systemet, selve kanonen er ret udbredt, men  opbygningen som maritim CIWS findes kun på de danske skibe i NATO (findes uden for NATO). 

Ellers er de danske skib bevæbnet med almindelige standart NATO våben.

Jeg synes du skal læse og forstå mit indlæg #6 OG ikke være hæmmet af 70 års vanetænkning i SVN. 

Den med de arktiske destroyere kan man nok skyde en hvid pil efter !

PT: er Thetis-klassen det kraftigst bevæbnede skib, bygget til sejlads i arktisk farvand.

Hvis det skal have nogen ide, så skal der bygges 6-8 skibe, der er næppe realistisk. 2 arktiske destroyere er for lidt til at udgøre en funktionsduelig styrke. 

Man skal erindre at Arktis fortsat er lavspændingsområde, hvor afstande og isen udgør en væsentlig barrierer for en angriber. Man kommer ikke til at opleve nedskydning af 4 lavprisdroner, som vi netop har set i Rødehavet. 

Vi har klarer os gennem den kolde krig med Hvidbjørn-klassen. Den eneste våbenindsats i WW2 blev udøvet af en bevæbnet isbryder i storisen ved Nordøstgrønland.

Så en videreudvikling af Thetis konceptet, med en forbedret undervandskapacitet, det er nok ikke helt ved siden af. I løbet af Thetis-klassens levetid har man godt nok valgt at nedprioritere undervandskapaciteten. Men det er der vi for alvor er bagud, i forhold til suverænitetshævdelse.

Umiddelbart se jeg nok KV Jan Mayen som den mest attraktive platform, men KV Svalbart har en højere isklasse. Det vigtigste er en solid platform, som kan bære noget mere udstyr, efter behov i en forventet 40-50 års levetid.

Dine kommentarer til fly og opgradering af fregatterne er helt ved siden af skiven.

ALLE våvensystemer købes med den besluttede teknologi og våbenpakke. Det kan være state-of-the-art, leading edge, eller det kan være lidt mindre avanceret. Fælles er, at ALLE systemer modtager mindst en mid-life update - dvs. efter 20 år af de sædvanlige 40 år. Sådan har det været med F16, sådan bliver det med F35. Fregatterne er indkøbt til SM-2 med tilhørende radar. At SM-2-missilerne ikke er leveret er en detalje i FMKs uudgrundelige bureaukratiske mørke. De mere avancerede SM-6, med tilhørende radar, blev politisk/økonomisk bortvalgt. Der er ikke noget suspekt i, at kravene 30 år efter Murens fald, og opløsningen af USSR er anderledes. Så en mid-life update af fregatterne er ret naturligt.

Vi har vist ALDRIG set politikerne acceptere Forsvarets hedeste drømme om leading edge teknologi - bortset fra F35, som så blev i et begrænset antal.

Danmark har aldrig været villig til at betale hvad det koster - derfor skæres på antal (som er meget synligt når det gælder skibe som er lette at tælle), våbensystemer (som er meget svære at have objektive holdninger til (e.g. Skal de nye patruljefartøjer sejle 18, 23 eller 28 knob - hvor lang tid tager det fra Gedser til Skagen?), eller ammunition (hvordan er det nu det er med levering af SM-2 til SVN, eller GPS-styrede bomber til FLV (og F-35) - for slet ikke at nævne luftværn til HRNs ikke-eksisterende brigade.

Læs selv i pressen om disse anskaffelser for 10-20-30 år siden, hvor skaden skete.

Det er fint nok at vi kan bygge skibe men lad os nu ende med nogle større serier

Sådan går det jo når man ikke vedligeholder det man har.

Det er som om vores forsvar hele tiden sparer på vedligeholdelsen indtil det hele falder fra hinanden, og man bliver nød til at forny det.

Måske det i virkeligheden er det billigste, selvom jeg mistænker at det også er politisk motiveret.

Den største omkostning ved inspektionsskibe, er ikke bygningen, men de efterfølgende 40-50 års drift og vedligehold.

Norge og Canada har samme problem som os (bortset fra at Norge svømmer i penge).

Og når så de danske skibe skal opgraderes om nogle år så koster det en formue fordi der kun er Danmark til at betale for udviklingen. Fx. synes Iver Huitfeldt klassen nu at skulle have ny Radar. Det kommer til at koste en formue at udvikle fordi den næste radar også skal passe ind i det specielt danske combat management system. På samme måde med SM-2 missiler. SM-3, SM-6, Aster 30, NSM missiler og hvad vi nu måtte ønske.

Når vi køber standard kampfly som F-16 eller F-35 så er der en hel palette af våben vi kan putte på dem uden selv at skulle gøre det helt store. Vi bygger ikke selv kampfly og danske kampfly ligner dem vores venner køber. Det er en vindermodel.

Det er fint nok at vi kan bygge skibe men lad os nu ende med nogle større serier. Også selvom det umiddelbart ikke giver helt så mange penge i kassen hos Terma, m.fl. Det vil give mere valuta for pengene og bedre våben.

At vi har dummet os tidligere er ikke grund til at blive ved med det.

PS: For udgiften til et skib kan vi udbygge mange havne på Grønland.

Link om Norsk skibs byggetid og design

https://www.tu.no/artikler/her-er-det-nye-kystvaktskipet-pa-vei-fra-romania-til-norge/512413

Hvis vi kopierer det Norge har valgt - så kan byggetiden blive kort. Og vi får støttet Rumænien's udvikling, samtidigt med vi i Danmark vedligeholder de eksisterende i de næste 5-6 år. 

Jeg synes du skal læse og forstå mit indlæg #6 OG ikke være hæmmet af 70 års vanetænkning i SVN. 
Også på og under havet er tiden en helt anden end for blot 30 år siden. HVIS Rusland udlever sine drømme, så er skibe af de kendte typer helt utilstrækkelige. Hellere 6 skibe af Knud Rasmussen klassen uden kanoner med mindst mulige besætninger, end 3 store, kostbare, inspektionsskibe om 10 år - som aligevel er utidssvarende - også til den tid.

Ubådstruslen, hvis den genopstår, imødegås ikke med eet eller to større, langsomme, skibe med en 76 mm kanon på fordækket (selvom den kan skyde nøjagtigt).

Vi må have GMK (grundlæggende militære krav ) på bordet for at forstå tankerne i  Forsvarsministeriet. Måske er de helt gale og hviler på trusselsbillede for 5-10 år siden.

Hvis de kommer fra FMK, så kan de bare kasseres- ubeset.

I stedet for endnu engang at bygge danske skibe i små serier så burde vi i stedet ringe til nordmændene og canadierne for at høre om vi kan lave noget sammen.

Det er de nok ikke interesseret i, for det enlige norske KV Svalbard er at bygget, det første Canadiske skibe er søsat. Det er nu ikke som sådan et fældes projekt, men det canadiske design er baseret på KV Svalbard, og bygges i Canada, som et industriprojekt.

Norge har fået søsat de første to af tre skibe i KV Jan Mayen-klassen (skroget er bygget i Rumænien), et endnu større skib 9600 ton ~ WW2-krydser. Erstatter Nordkapp-klassen, det norske modstykke til Thetis. Nok det bedste alternativ til Thetis, men måske for stort til de grønlandske havne. 

Rent militært skulle man jo gerne have våben og systemer, der svare til fregatterne og de kommende patruljeskibe/kystkorvetter. Thetisklassen blev da også udviklet parallelt med Sandart Flex-skibene. 

Rent drifts- og vedligeholdsmæssigt, vil det være en stor fordel med et solidt dansk fingeraftryk på designet. Ellers ender man med skibe hvor alting er forskelligt fra søværnets andre skibe. Det er der de canadiske skibe falder fra, der er alt for meget der er produceret i Nordamerika, og ikke tilgængeligt i Europa. Den største omkostning ved inspektionsskibe, er ikke bygningen, men de efterfølgende 40-50 års drift og vedligehold.

På sigt vil det nok kunne svare sig med et dansk design. Så længe vi har folk der kan, så er grunddesignet ikke det store problem. Det store timeforbrug ligger i at lave grundlag for indkøb og fremstilling. Og det slipper man ikke for, hvis vi vil have et skib det følge søværnets standart.

Umiddelbart vil DK nok gerne have et skib der er mere "krigsskib" end de norsk/canadiske.

I stedet for endnu engang at bygge danske skibe i små serier så burde vi i stedet ringe til nordmændene og canadierne for at høre om vi kan lave noget sammen. Det er meget svært at se at Danmark skulle have substantielt andre krav til arktiske patruljeskibe end Canada og Norge. Små serier af skibe er enormt dyrt.

Men ok, hvis opgaven er at bruge 2+% på forsvaret og skabe arbejdspladser i den danske skibsbygnings- og forsvarsindustri så giver rent danske skibe mening. Men ikke hvis vi ønsker at få så meget for pengene som muligt.

Og ja, Norge og Canada har lige bygget tilsammen 3 skibe i "Svalbard-klassen" (jeg ved godt det ikke er en klasse). TRE skibe. De har også brug for mere. Det meste af deres resterende flåde er gammel. Begge landes flåder reflekterer tiden før 24. Februar 2022.

PS: Det nytter ikke noget at tro at vi kan bygge rent danske skibe og så bagefter tilbyde dem til Norge, Canada, m.fl. Sådan fungerer indkøb af militære skibe ikke.

Det er politisk politik at ville “det hele”. Inspektionsskibene hejste første gang kommando i 1962 OG blev bygget som halv-civile, hvilket gjorde dem politisk spiselige.

Og for at i,øde komme NATO blev de talt med som fregatter - derfor F-numre på skroget.

Det er naturligt, hvis der ikke er skibe nok, at ville have multifunktionsskibe, men mon det trods alt er det rigtige ? I de forløbne 65+ år er der vist ikke løsnet skud i vrede fra inspektionsskibene, og mon ikke en trawler kan stoppes med et maskinegevær (tungt eller let). Og egentlig kampinddats med en 76 mm kanon fra eet skib uden luftforsvar er ikke engang drømmerænkning, det er rendyrket fantasi. (Mareridt?)

Så, det der skal bruges på Grønland og Færøerne, er INSPEKTIONSSKIBE - og sikkert i større antal end idag. Der passer eksisterende canadiske eller norske skibe.

HVIS man vil have arktiske kampskibe, som sikkert BURDE være u-båds-jægere, så er det noget andet. Det er en helt anden udrustning og bevæbning. Og de skal naturligvis have eget luftforsvar (droner, missiler) og undervandsforsvar (miner, torpedoer).

Hvor stor kærlighed jeg end har for Søværnet, så tror jeg der behøves en helt anden forståelse for fremtidens indsats.

Lad os (hurtigt) få:

• inspektionsskibe (nøglefærdig kopi af andre, eksisterende)
• arktiske destroyere (ubådsbekæmpelse)

Tror man skal se efter  nye våben typer.

Hvor lang tid vil det så tage inden vi har nye skibe i søen ?

Det er ikke et udviklingsprojekt vi kan vente uendelig lang tid på.

Det er heller ikke skibe der skal operer helt fremme i en krigszone, Grønland er fortsat lavspændings område. Det meste af sejltiden skal bruges til "trivielle" ting som fiskerikontrol og eftersøgning.

Et samarbejde moderne højhastigheds våben, til at skyde droner og misiler ned og ødelægge skibe er igang i Japan - "The research is also being considered for collaboration with other countries for speed and cost reasons" - fra dette link.

https://www.navalnews.com/naval-news/2024/03/dutch-navy-to-replace-opv-and-lpd-with-a-single-class-of-ships/

Et stykke nede i artiklen er en beskrivelse af japans railgun udvikling - og en grafik der viser både land og skibs moteret batterier og railguns. 

Tror man skal se efte  nye våben typer.

Denne type bruger Norge og Canada - måske bør vi vælge den billigere norske version. 

Umiddelbart vil DK nok gerne have et skib der er mere "krigsskib" end de norsk/canadiske.

Oto Melara kanon, slæbesonar, plads til antiubådstorpedoer, standart flex-containerer med Harpoon eller ESSM. 

Men under alle omstændigheder skal Thetis klassen sejle til de nye skibe er operationelle. 

Bygningen af tredje skib i Knud Rasmussen klassen tog 3 år fra ordre til færdigt skib.

Denne type bruger Norge og Canada - måske bør vi vælge den billigere norske version. 

https://en.m.wikipedia.org/wiki/NoCGV_Svalbard

Tja, lige nu er det de nyeste skibe der ikke kan sejle !

Man bygger ikke 4 nye inspektionsskibe på meget mindre end 10 år. Man har ikke engang et færdigt design !

Thetis-kassen skal under alle omstændigheder gennem en form for levetidsforlængelse - hovedoverhaling.

Og så ser det ud til at Forsvarets Materiel og Indkøb trænger til en gevaldig opgradering med henblik på vedligehold og teknisk kompetence.