Forsker kalder regeringens plan for CO2-fangst »fuldstændig urealistisk«

Via Danmarks Radio10. maj 2023 kl. 08:58
Forsker kalder regeringens plan for CO2-fangst »fuldstændig urealistisk«
Vestforbrændingen er et af de værker, som kan blive tildelt over otte milliarder til CO2-fangst i næste uge. Illustration: Martin Greve.

Regeringen kommer ikke til at kunne fange CO2 fra landets skorstene allerede i 2025 og 2026. Det er ganske enkelt for optimistisk. 

Sådan lyder det fra Philip Fosbøl, lektor på DTU Kemiteknik og en af landets førende forskere i CO2-fangst. 

Han kalder målet om CO2-fangst allerede om to til tre år for »fuldstændig urealistisk« og »umuligt.«

»Vi kan aller-allertidligst fange CO2 om fire år,« siger lektoren til Danmarks Radio.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er på trods af, at Energistyrelsen i den seneste vurdering har regnet frem, at CO2-fangst vil give en reduktion på 0,9 ton i 2025 og 1,1 millioner ton i 2026. 

Flere anonyme medarbejdere hos Energistyrelsen har dog fortalt til Zetland, at de var blevet presset af Klima- og Energiministeriet til blandt andet at lave mere optimistiske beregninger af, hvor meget CO2-fangst vil stå for i de kommende år.

 

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning