En sidste Beatles-sang genskabt med kunstig intelligens

Via BBC14. juni 2023 kl. 12:54
John Lennon
Illustration: Roy Kerwood / Wikimedia.

En sidste Beatles-sang er blevet lavet ved hjælp af kunstig intelligens og vil udkomme senere i år. Det siger Paul McCartney til BBC’s Radio 4-programmet Today, hvor han forklarede, at teknologien var blevet brugt til at ‘frigøre’ John Lennons stemme fra en gammel demo, så han kunne fuldføre sangen.

Han fortalte ikke, hvilken sang det drejede sig om, men det er sandsynligvis en Lennon-komposition fra 1978 kaldet ‘Now And Then’, som John Lennon kort før sin død i 1980 havde indspillet på et kassettebånd, hvorpå der stod ‘Til Paul’.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Vi havde Johns stemme og et klaver, og han [Peter Jackson] kunne adskille dem med kunstig intelligens. De siger til maskinen: ‘Det er stemmen. Det her er en guitar. Drop guitaren’,« fortæller Paul McCartney.

»Så da vi skulle lave det, der bliver den sidste Beatles-plade, var vi i stand til at tage Johns stemme og få den ren gennem denne AI.«

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning