Efter CO2-afgift forurener industrien mindre

Via DR23. april kl. 11:378
Aalborg Portland
Illustration: Morten Madsen / Teknologiens Mediehus.

CO2-afgiften på industriens udledninger har øjensynligt fungeret efter planen. I hvert fald er det lykkedes industrien at minimere dets CO2-udledning for første gang i ti år. 

Det skriver Danmarks Radio.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De mest energitunge virksomheder i industrien i Danmark har nedbragt udslip med 17 procent de seneste to år, hvilket ifølge professor ved Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet, Mikael Skou Andersen, skyldes CO2-afgiften. 

»Når de energitunge virksomheder kan se en dansk CO2-afgift i horisonten, er de jo nødt til at agere på det. Så effektiviserer de og finder andre brændsler, som ikke har så stort et udslip,« siger han til DR.

8 kommentarer.  Hop til debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning
8
24. april kl. 17:40
Re: Forurening...

Hvis folk vil bruge ordet "forurening" om sådan et stof, er det fint for mig.

Gælder den sædvanligt brugte LNT (linear no treshold) model også for CO2.

7
24. april kl. 08:42
Re: Forurening...

700 ppm CO2 har i forsøg vist sig at forårsage en statistisk signifikant reduktion af indlæringsevnen.

Hvis folk vil bruge ordet "forurening" om sådan et stof, er det fint for mig.

6
24. april kl. 08:12
Re: Adfærdsregulering

Bare synd at staten bliver økonomisk afhængig af indtægten fra disse 'adfærdsregulerende' afgifter.

Der var tæt på at give elbiler silkesnoren, fordi man pludselig mistede indtægten fra afgifterne på ICE-biler og brændstof, som man havde fundet det nødvendigt at 'adfærdsregulere'...

Og ja, 'adfærdsregulere' er i gåseøjne, fordi man ikke kan regulere adfærd med afgifter, når der ikke er noget alternativ til denne adfærd. Man kan kun bruge det som en dum undskyldning for at skaffe en ekstra indtægt gennem pågældende afgift.

5
23. april kl. 19:34
Re: Forurening...

Bare lige for at starte den diskussion igen, igen, så er CO2 ikke forurening

Enig.

Om industriens mindskede CO2 udledning kan man sige, at det kunne lykkes, fordi der var alternativer, som var til stede og ikke havde en umulig pris.

Rockwool er skiftet fra kul til naturgas ligesom Fynsværket. Det i sig selv giver en væsentlig reduktion i udledningen af CO2 og formodentlig også lempeligere røgrensning.   

4
23. april kl. 13:04
Re: Adfærdsregulering

Hvis de vil overleve i et konkurrenceudsat marked, er det en forudsætning. Det er sikkert svært for socialister og særligt kommunister at forstå det.

3
23. april kl. 12:41
Re: Adfærdsregulering

Et børsnoteret aktieselskab er forpligtet til at tjene så mange penge, som de kan

Kun hvis aktionærene bestemmer at det skal være sådan.

Det er på ingen måde ulovligt for et aktieselskab at have andre mål en profit.

2
23. april kl. 12:35
Adfærdsregulering

Det er set før, at investering/optimering først sker, når der er et økonomisk grundlag for at gøre det. Et børsnoteret aktieselskab er forpligtet til at tjene så mange penge, som de kan, og hvis det ikke giver overskud at begrænse forurening, uanset hvor let det er, bliver det ikke gjort.

Tilbage i 90'erne og 00'erne blev der indført afgifter på SOx og NOx emissioner fra kraftværker, og de eksisterende filtre øgede over natten deres effektivitet fra ca. 92 til 98-99%. Det vil sige, at emissionen blev sænket med en faktor 4-8!

Så i visse tilfælde er afgifter med til at "hjælpe" industrien til at retfærdiggøre investeringer, som de gerne ville lave. Jeg erindrer, at Mærsk efterlyste strammere regler for skibe, som dog er vanskeliggjort af, at det reguleres af IMO. 

1
23. april kl. 12:30
Forurening...

Bare lige for at starte den diskussion igen, igen, så er CO2 ikke forurening. CO2 skader ikke liv, men er essentielt for planter i koncentrationer til og med de mest pessimistiske/rabiate estimater, eksemplificeret ved at koncentrationen typisk øges til 1000 ppm i drivhuse for at øge væksthastigheden.

At sammenblande forurening og GWP (global warming potential) bidrager hverken til klarhed, debatten generelt, skelnen mellem hensyn til lokal forurening og global oparmning (såsom benzin/diesel, eller forurening fra batteriproduktion ifht. sparet CO2 udledning).