Dansk atomkraftudvikler i brev til regeringen: Glem fortiden og kig fremad

Det er vel også værd at bemærke, at Norge har masser af uudnyttet hydro i Nordnorge. De mangler dog den nødvendige kapacitet til at sende strømmen fra Nordnorge til resten af Europa.

Det er meget dyrt og besværligt at lave nye højspændingsledninger fra nord til syd i Norge, men mit bud er, at omkostningen er minimal i forhold til et nyt atomkraftværk.

Et land som Norge, med enorme mængder hydro, kunne da fint have atomkraft som baseload og så bruge sine fine reguleringsressourcer til at stabilisere det nordeuropæiske elnet (og tjene gode $$) uden at frygte tomme reservoirer sidst på sommeren.

Atomkraft i Norge er økonomisk tåbeligt af samme årsag som du nævner - deres hydro - så længe der er effekt nok i hydroen, så virker grønne kilder som kapacitets-udvidelse. Dermed er det kun LCOE som afgør det økonomiske spørgsmål.

Der er det vind som løber med laveste LCOE.

Vedr. ressourcer der er der bred uenighed om hvad skal inkluderes.

Nordmændene kan meget vel af politiske årsager vælge Atomkraft, men det er ligesom i Sverige en ren politisk beslutning.

Den lidt kluntede formulering dækker over at i klimamæssig henseende så giver det kun mening at indsætte atomkraft der hvor der ikke er grøn regulerkraft, altså der hvor fossiler udgør baseload.

Bygger du atomkraft i Skandinavien som med den meget vind og sol generelt vil have årsudjævnet overskud af grøn energi i 2030, helt grønne elnet, så er netto-effekten at du bruger af en begrænset ressource (atom byggekapacitet og U235 ressourcer), som globalt kunne finde meget bedre anvendelse. OG det er ikke noget der gør landene rigere, OG globalt modvirker det klimaindsatsen.

Torskedumt.

Det er formodentlig en bedre idé at stoppe vindmøllerne når der er overskud og lave priser.

Næhh, atomkraft og vindmøller har præcis samme problem, nemlig at produktionen ikke følger efterspørgsel 1:1. Det er ikke tilfældigt jeg nævnte hydro. I fremtiden kommer vi ikke til at mangle energi, men regulerbar energi.

Den er jeg meget med på. Lad os kigge fremad mod en fremtid med økonomisk interessant KK. Jeg kan godt nok ikke få øje på det endnu, men jeg skal nok blive ved at kigge...

Det er formodentlig en bedre idé at stoppe vindmøllerne når der er overskud og lave priser. De er designet til ca. 120.000 timer hvorefter de fjernes, så der er en økonomi i at stoppe dem.

Atomkraftens LCOE skal afkobles fra dens kapacitetsfaktor.

Det er umuligt og det ved du også.

Jeg forstå simplethen ikke "Men ellers så er atomkraft kun egnet til elnet hvor der er fossilt basebaseload det kan erstatte med høj KF."

Et land som Norge, med enorme mængder hydro, kunne da fint have atomkraft som baseload og så bruge sine fine reguleringsressourcer til at stabilisere det nordeuropæiske elnet (og tjene gode $$) uden at frygte tomme reservoirer sidst på sommeren.

Hvad det kræver er en atomteknologi der kan producere strøm billige end hydro som reguleringskraft. Om man kan opnå det i fremtiden er vel mest en trossag.

Det ene udelukker eller kannibaliserer ikke det andet,« skriver han bl.a. i brevet.

Det mener jeg så det gør. Så længe atomkraftens pris er så afhængig af høj KF grundet bemanding, faste servie, høje renter osv så er det uegnet til samspil med variable kilder.

Atomkraftens LCOE skal afkobles fra dens kapacitetsfaktor. Når nogen kan vise et værk med driftsomkostninger der i højere grad følger fuldlasttimerne så kan vi snakke om det. Men ellers så er atomkraft kun egnet til elnet hvor der er fossilt basebaseload det kan erstatte med høj KF.

Det er det ikke i DK.

prognosen for 2023 siger 96 Øre i gennemsnit, og til den pris vil jeg tro kernekraft er en rigtig god forretning.

Tja, måske. Det er i hvert tilfælde den omtrentlige strike-price for HP-C. Som før skrevet, syntes jeg at energiøerne er som skabt til atompramme, der lever i fredelig sameksistens med hvad der ellers måtte være tilknyttet øerne. Lad os se hvad fremtiden bringer....

Under danske forhold koster strøm det samme om det kommer fra sol, vind eller kernekraft, det koster spotprisen. Det er investorerne der opstiller, driver og ejer anlæggene, og produktionsprisen oplyses ikke. Så hvis Seaborg kommer sejlende med en 800 MW pram, slutter den til nettet og tilbyder strømmen til spotpris hvad betyder prisen så? prognosen for 2023 siger 96 Øre i gennemsnit, og til den pris vil jeg tro kernekraft er en rigtig god forretning. Tyskland vil formodentlig kunne aftage store mængder strøm fremover, det gør kernekraft mere interessant for investorer.

Rigtigt, men står der ikke i ovenstående artikel at det er i Danmark .

Hæhhh, johhhe, måske, men så kommer sætningen "På verdensplan har vi brug for alle grønne energikilder, der findes. Det ene udelukker eller kannibaliserer osv osv"

Hvilket vel egentlig meget godt illustrer min pointe med manglende geografisk konsekvens i debatten.

Som jeg forstår Seaborg (ud fra podcasten med Troels Schönfeldt) har de opgivet DK som forretningsområde, men ikke som base for deres udvikling.

Det er også vigtigt at specificere "hvor" når man skal finde bedste balance imellem vind/vand/hydro og sol.

Rigtigt, men står der ikke i ovenstående artikel at det er i Danmark .

Kan det gøres markant billige og hurtigere end sol+vind+batterier+power2x? Ja eller nej?

Kan de i et excelark vise, at prisen for atomkraft er halvpris i forhold til morgendagens løsninger med sol+vind+batterier+power2x, og samtidig vil garantere at de kan udbygge kapaciteten på under 5 år fra i dag? Ja eller nej?

Jeg er på ingen måde modstander af atomkraft, men indtil videre har ingen bevist, at atomkraft er vejen at gå.

Prisen på sol, vind, batterier og power2x bliver halveret over det næste årti, og allerede i dag er det billigere end atomkraft. Det er ikke teknikken, der bliver forhindringen for atomkraft. Det er og bliver økonomien.

Det er jo også helt rigtigt - vi skal kigge fremad og se hvad udviklingen kan føre til. Sikkerhed i sig selv under drift er allerede forbedret ret godt i nye typer a-kraft og bliver endnu bedre. Man kan måske en dag sammenligne et a-kraft værk med en lufthavn og risiko i det niveau.

Hvis a-kraft affalds halveringstid har udsigt til at lande på under 100 år, i stedet for måske 3.000 år,- så vil det helt sikkert få en del politikere til at ændre mening. Der er udviklet nye teknikker til oparbejdning af a-affald og der er teknikker til genbrug af a-affald på andre værker, så måske vi en dag vil kunne brændsel så henfaldstider kommer under 100 år og dermed undgå de voldsomt dyre slutdepoter. Men ... dette sker nok ikke inden for de næste 10 år.