Antallet af diabetestilfælde forventes at stige fra 529 millioner til 1,3 milliarder i 2050 på globalt plan

Via MedicalXpress27. juni 2023 kl. 19:59
diabetes sukkersyge
Antallet af diabetestilfælde forventes at stige fra 529 millioner til 1,3 milliarder i 2050 på globalt plan, viser ny rapport. Illustration: Matt C/Unsplash.
Ny rapport spår at antallet af diabetestilfælde stiger til over en milliard verden over inden for de næste 30 år.

I dag lever godt 529 millioner børn og voksne med diabetes på verdensplan, og det tal forventes at stige til 1,3 milliarder inden 2050, hvor alle lande vil være påvirkede. Det skriver MedicalXpress, efter en ny rapport er blevet offentliggjort i lægetidsskriftet The Lancet.

Diabetes er blandt de ti største årsager til dødsfald og invaliditet, hvor den højeste rate udgøres i Nordafrika og Mellemøsten, hvor 9,3 procent af befolkningen lider af diabetes. Denne procentdel forventes at vokse til 16,8 procent i 2050.

Rapporten viser, at særligt personer over 65 år udgør en stor procentdel med en prævalensrate på mere end 20 procent på verdensplan. 96 procent af de globale tilfælde udgøres af type 2-diabetes, og den hyppigste årsag er et højt Body Mass Index (52,2 procent).

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Den hurtige vækst i diabetes er ikke kun alarmerende, men også en udfordring for alle sundhedssystemer i verden, især når man tænker på, hvordan sygdommen også øger risikoen for iskæmisk hjertesygdom og slagtilfælde,« fortæller professor Liane Ong, der er hovedforfatter og ledende forsker ved Institute for Health Metrics and Evaluation på University of Washington's School of Medicine til MedicalXpress.

»Mens den brede offentlighed måske tror, at type 2-diabetes simpelthen er forbundet med fedme, mangel på motion og en dårlig kost, er forebyggelse og kontrol af diabetes ret kompleks på grund af en række faktorer. Det inkluderer en persons genetik samt logistiske, sociale og økonomiske barrierer i et lands strukturelle system, især i lav- og mellemindkomstlande.«

Forskerne har taget udgangspunkt i tal og data fra undersøgelsen Global Burden of Disease 2021, hvor de har undersøgt forekomsten af syge- og dødelighed ved diabetes i 204 lande og territorier efter alder og køn mellem 1990 og 2021. Herfra kunne de lave en prognose frem til 2050.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning