Andy Sode Anker i Forbes' 30 under 30

15. april kl. 11:55
Andy Sode Anker i Forbes' 30 under 30
Illustration: Foto: DTU..

Postdoc Andy Sode Anker er kommet på Forbes' internationalt anerkendte liste over ’30 under 30 Europe’ i kategorien Science and Healthcare.

Andy Sode Anker er 29 år og forsker i materialekemi, maskinlæring og robotteknologi. Han har bygget, hvad han kalder et "selvkørende laboratorium", der bruger kunstig intelligens til at accelerere opdagelsen og udviklingen af nye materialer. Han har udviklet maskinlæringsværktøjer til at analysere kemiske data og fokuserer lige nu på den komplekse udfordring, det er at lave kontrolleret syntese af uorganiske nanomaterialer til brug i f.eks. nye energiteknologier. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Andy Sode Anker er tilknyttet CAPeX Pioneer Center for Accelerating P2X Materials Discovery, som ligger på DTU Lyngby Campus. 

Om Forbes 30 Under 30 Europe er en årlig liste udgivet af Forbes-magasinet, der fremhæver 30 bemærkelsesværdige personer under 30 år inden for forskellige områder som f.eks. teknologi og videnskab. Disse personer anses for at være unge ledere, iværksættere eller indflydelsesrige skikkelser inden for deres respektive forskningsfelter, og de udvælges på grundlag af deres præstationer, innovationer og indflydelse i løbet af det foregående år.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning