Amerikansk studie viser, at voksne uden covid-19-booster-vacciner er dårligt beskyttet mod indlæggelser

Via Via U.S. News & World Report26. maj 2023 kl. 12:594
vaccine
Kun 20 procent af den voksne del af den amerikanske befolkning har taget imod en covid-19-booster-vaccine. Dermed er de dårligt beskyttet mod hospitalsindlæggelser grundet covid-19, viser undersøgelse. Illustration: vetre/Bigstock.
Undersøgelse foretaget af amerikanske myndigheder viser, at langt færre amerikanere har taget imod booster-vacciner end forventet. Samtidig har de markant større risiko for hospitalsindlæggelser.

Den amerikanske sundhedsmyndighed Centers for Disease Control and Prevention udsendte i går en undersøgelse, der viser, at langt færre amerikanere har taget imod tilbuddet om en booster-vaccine mod covid-19 end forventet. Samme studie viser, at gruppen af uvaccinerede er ringere beskyttet mod at ende på hospitalssengene end dem med et booster-skud. Det skriver U.S. News & World Report.

Fra den 10. maj i år har amerikanske borgere haft mulighed for at friske deres covid-19-beskyttelse op med et booster-skud. Dog har kun 20 procent af den voksne befolkning taget imod dette tilbud. Det er langt færre, end hvad myndighederne forventede.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En lignende tendens så myndighederne også ved sidste tilbud om en booster-vaccine. Derfor har de fleste amerikanere fået deres seneste vaccine for over et år siden. Det bekymrer myndighederne, da der er »relativt lidt tilbageværende beskyttelse« mod covid-19-relaterede hospitalsindlæggelser, skriver de.

Ved den sidste booster-vaccine var risikoen for hospitalsindlæggelse på 62 procent inden for de første tre måneder, og faldt til 24 procent efter seks måneder. Med den nye booster-vaccine er der 69 procent risiko for indlæggelser og 50 procent efter seks måneder.

Den nuværende booster-vaccine er rettet mod visse omicron-subvarianter såvel som den oprindelige covid-19-stamme.

4 kommentarer.  Hop til debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning
4
31. maj 2023 kl. 23:28
Der skulle have stået …

Der skulle have stået "reducerer risikoen for indlæggelse med xx %" og ikke "risikoen for indlæggelse var xx %". Det fremgår tydeligt af den engelske artikel, men journalisten havde sikkert lidt travlt op til pinseweekenden ;-)

3
30. maj 2023 kl. 11:18
Hvordan kan risikoen for…

Hvordan kan risikoen for hospitalindlæggelse være 62-69% henholdsvis 24 og 50% efter ½ år, uden at nyheden er overbelastning af hospitalerne.

Som sædvanlig glemmer de at fortælle hvad disse procenter er taget af. Ellers så er jeg enig med indlæg #1.

Måske det er så lille en gruppe at det kan være lige meget.

2
30. maj 2023 kl. 11:00
Der er vist noget jeg ikke…

Der er vist noget jeg ikke forstår. Hvordan kan risikoen for hospitalindlæggelse være 62-69% henholdsvis 24 og 50% efter ½ år, uden at nyheden er overbelastning af hospitalerne.

1
29. maj 2023 kl. 00:15
Den vaccine vil jeg gerne…

Den vaccine vil jeg gerne være foruden "Ved den sidste booster-vaccine var risikoen for hospitalsindlæggelse på 62 procent inden for de første tre måneder..."