I dette holdningsstof udtrykker forfatteren sin personlige holdning om emnet.

Vinden, solen og resten af naturen

9. marts kl. 13:008
Vinden, solen og resten af naturen.
Illustration: Ingeniøren.
Klima og biodiversitet er forbundne, og Rådet for Grøn Omstilling opfordrer til at løse de to kriser under ét.
Artiklen er ældre end 30 dage

I klimaaftalen om grøn strøm og varme fra 2022 blev aftalepartierne enige om en firedobling af den samlede elproduktion fra solenergi og landvind frem mod 2030. Beregninger fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet viser, at der kun skal opsættes VE på yderligere 0,8 procent af Danmarks areal for at opnå denne firedobling. Til sammenligning har SVM-regeringen planer om at rejse ny skov på et areal svarende til seks procent af Danmark, mens der skal udtages lavbundsjorde fra landbruget svarende til 2,3 procent af Danmark. Lovgivning forhindrer eller fordyrer dog at bruge disse arealer til VE.

Man bør ikke anse de to hensyn til klima og biodiversitet som et nulsumsspil, hvor der kun kan være én vinder. For kriserne er forbundne, og de skal løses i fællesskab. Hvis vi skal vende det nuværende tab af biodiversitet til fremgang og samtidig sikre den grønne omstilling, er der behov for ny lovgivning på området. I december sidste år indgik regeringen og et bredt flertal af partier i Folketinget en aftale om at fremme VE-udbygningen på land. De primære initiativer i aftalen er rammer for etablering af store energiparker, flere penge til kompensation til naboer og lokalsamfund ved VE-udbygning og lempelse af arealbeskyttelse for energiparker.

I Rådet for Grøn Omstilling mener vi, at der er mere ambitiøse håndtag at skrue på. Ifølge Biodiversitetsrådet er den nuværende biodiversitet på tværs af arter, levesteder og naturlige processer ikke tilstrækkelig for opretholdelsen af biodiversiteten på længere sigt. Biodiversitet bør integreres i lovgivningen for opstilling af vedvarende energi – men også andre anlægsprojekter. Det kan betyde hurtigere udrulning af VE, fordi man undgår forsinkelser fra klager, samtidig med at biodiversitets- og naturhensyn tænkes tidligt ind i processen.

Et benspænd for opstilling af vindmøller er skovloven, der forbyder skovejeren at etablere anlæg, som ikke er nødvendige for skovdriften. Her bør man skelne mellem produktionsskov og skove, som er rigere på biodiversitet. Regulering burde gøre det muligt at opsætte vindenergi i produktionsskove, der kan være indtægtskilde for skovejeren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er vigtigt, at borgere, kommuner og andre interessenter inddrages tidligere og helhjertet i VE-projekterne. Derudover bør lokale inviteres ind som andelshavere, og generelt skal processen med udbud og tilbud til opstilling af VE være helt transparent og retfærdig. Kommuner har haft for få økonomiske incitamenter til at fremskynde sagsbehandlinger og sige ja til vedvarende energi, der dækker mere end kommunens eget forbrug eller opfylder kommunens DK2020-mål.

Rådet for Grøn Omstilling mener ikke, at man ved at hæve kompensationen i grøn pulje (hvor opstillere af VE-anlæg indbetaler et beløb pr. opstillet MW til kommunen) til 150 procent sikrer incitamenter, da der er tale om et engangsbeløb. Vi mener, grøn pulje skulle afskaffes og erstattes af initiativer, der giver kommunen løbende indtjening, så man belønnes for at opsætte mere vind og sol i kommunen og øger den lokale økonomi.

Alle vedvarende energiprojekter bør forpligtes til at medtænke naturhensyn og fremme biodiversiteten, mens sagsbehandlingen bliver smidigere og mere agil, så udbygningen kan gå endnu stærkere.

Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så skriv til vores debatredaktion på debat@ing.dk

8 kommentarer.  Hop til debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning
8
10. marts kl. 09:09
Re: Ligesom med CO2, så kan

Og lige netop mht. dine påstande om materialeforbrug, så har Stig Labori jo før her på siden vist en let forståelig beregning.      

Årsagen til din vildfarelse er måske at nogen i atomkraftmenigheden ikke medtager alt det affald uranminer generer som ikke bliver til produkt, men som skal i deponi

For en ordens skyld så staver Stig Labori sit navn Stig Libori. Det gør det nemmere at finde den omtalte beregning. Man kan evt også følge linket. Og tak til Stig, som har gjort sig besværet.

Det skal nævnes at Stig Liboris beregning har diverse forbehold og begrænsninger (og selvfølgelig er der det!), èn af disse er at det affald uranminer generer ikke tages med. 

Hvis vi skal tage en runde på Olavur Spongenberg Thorups retoriske spørgsmål: 

Forholder du dig til at hver landmølle bruger over 2000 ton cement det skal støbes i naturen? Bliver den cement fjernet når møllen pilles ned?

Det er det Stig Libori gør. 

Og jeg forventer da bestemt at beton fra landmøller fjernes og genbruges. Til gengæld er jeg mere bekymret om genbrug af beton fra atomkraftværker. 

En væsentlig forskel på genbrug fra henholdsvis vindmøller og atomkraft værker er tiden fra nedlukning til genbrug. 

Dagen efter man har stoppet vindmøllen kan nedtagning og recycling starte. Og materiale kan hurtigt indgå i en ny værdiskabende sammenhæng.

Dagen efter man har stoppet et atomkraft sker der dybest set ingenting, da reaktoren skal køle ned og man bruger typisk 15-20 år bare for at fjerne radioaktivt materiale. Findes der egentlig eksempler på at beton fra et atomkraftværk er genbrugt?  

7
10. marts kl. 06:14
Re: Ligesom med CO2, så kan

“Man kan jo cherry picke cementforbruget, men du bliver nødt til at indregne kWh produktionen pr brugt ton CO2.

Forholder du dig til at hver landmølle bruger over 2000 ton cement det skal støbes i naturen? Bliver den cement fjernet når møllen pilles ned? Hvad med de veje man skal bygge i naturen, for at fragte materialer frem til byggepladsen?


Forholder du dig til at vind og sol kræver langt mere minedrift end atomkraft? Klager du over de tailings der bliver efterladt? Forholder du dig til at det meste uran udvindes uden at skabe tailings?”

@Olavur


Det virker som der er nogen atomkrafttilhængere som bliver mere og mere fanatiske efterhånden, som tilbagegangen for atomkraft bliver mere og mere tydeligt.  Og lige netop mht. dine påstande om materialeforbrug, så har Stig Labori jo før her på siden vist en let forståelig beregning.      Årsagen til din vildfarelse er måske at nogen i atomkraftmenigheden ikke medtager alt det affald uranminer generer som ikke bliver til produkt, men som skal i deponi.  Dertil skal lægges at Uranmalmen som mines bliver mindre og mindrre lødig, derfor er der en del vugge-til-grav analyser som medtager effekten af CO2 udledningen ved minedrift, og miljøbelastningen Disse opgørelser, f.eks. det  tyske analyse energiministeries viser CO2 udledningen langt over 100 gCO2/kWh el fremstillet - det er væsenligt dårligere end VE og biomasse i forening. 

Bruges klimaet som det tungeste argument, så er der altså data som peger i retning af at atomkraft netop ikke længere er så grønt.

Modsat går det med f.eks. havmøllerne. Her viser samme type vugge-til-grav analyse høj genanvendelighed af materialerne.

6
10. marts kl. 01:17
Når den gode vilje dræber!

Forestil jer følgende:

Man ønsker at udbygge med en smule mere vedvarende energi. Man har fundet plads og noget økonomi til det og så skal man pluslig bruge meget tid og ressourcer på følgende (som er copy-pastet fra artiklen): 

  • klimaaftalen om grøn strøm
  • der skal udtages lavbundsjorde
  • Lovgivning forhindrer eller fordyrer dog at bruge disse arealer til VE.
  • hensyn til klima og biodiversitet
  • vende det nuværende tab af biodiversitet til fremgang
  • ny lovgivning på området
  • flere penge til kompensation til naboer og lokalsamfund
  • arealbeskyttelse
  • nuværende biodiversitet på tværs af arter
  • levesteder og naturlige processer
  • skelne mellem produktionsskov og skove, som er rigere på biodiversitet
  • indtægtskilde for skovejeren
  • kommuner og andre interessenter inddrages
  • processen med udbud og tilbud
  • sagsbehandlinger
  • kompensationen i grøn pulje
  • sikrer incitamenter
  • energiprojekter bør forpligtes til at medtænke naturhensyn
  • fremme biodiversiteten

Jeg vil påstå at alt det det gør nye projekter til et administrativt helvede. Så bliver det svært at opfylde artiklens sidste sætning: 

sagsbehandlingen bliver smidigere og mere agil, så udbygningen kan gå endnu stærkere.

 

5
10. marts kl. 00:05
Det vil klæde Rådet for

Det vil klæde Rådet for grøn omstilling at forholde sig noget mere kritisk til dogmet om at vi befinder os i en biodiversitetskrise. Konklusionen i rødlisten fra 2019 er blevet kritiseret for at være tendentiøs og politisk styret.

 

 

 

4
9. marts kl. 20:04
Re: Ligesom med CO2, så kan

Man kan jo cherry picke cementforbruget, men du bliver nødt til at indregne kWh produktionen pr brugt ton CO2.

Forholder du dig til at hver landmølle bruger over 2000 ton cement det skal støbes i naturen? Bliver den cement fjernet når møllen pilles ned? Hvad med de veje man skal bygge i naturen, for at fragte materialer frem til byggepladsen?


Forholder du dig til at vind og sol kræver langt mere minedrift end atomkraft? Klager du over de tailings der bliver efterladt? Forholder du dig til at det meste uran udvindes uden at skabe tailings?

3
9. marts kl. 19:45
Re: Ligesom med CO2, så kan

Det lyder godt med en åben samtale om konsekvenserne af vores valg.

Kommer den samtale også til at rumme konsekvenserne af a-kraft. Fx de 18 mia tons tungmetalforurenede tailings der indtil videre er produceret som konsekvens af uran udvinding? De tailings indholder bl.a. kviksølv, bly, cadmium og andre knap så sjove råmaterialer.

Ligfeledes de enorme mængder CO2 udledende beton der skal til for at bygge a-kraftværkerne?

1
9. marts kl. 17:15
Ligesom med CO2, så kan

Ligesom med CO2, så kan vi ikke se på Danmark som et lille lukket land.


Vores handlinger har effekter rund om i verden, besluttet vi at opsætte solceller, vindmøller eller batteriparket, vil den nødvendige minedrift påvirke biodiversiteten, miljøet, naturen og menneskerettigheder i andre dele af verden.


Vi bør have en åben samtale om alle konsekvenser af vores valg, vi skal se på hele livscyklusen og de kumulative effekter af vores valg.


https://danwatch.dk/perspektiv/klima-eller-miljoe-udvindingen-af-raastoffer-til-groenne-teknologier-stiller-den-groenne-omstilling-i-et-dilemma/