Udvikling af robotter kræver uddannelse og forskning på højt niveau

Udover industrien, som er den store, klassiske aftager af robotter, ser vi en spændende udvikling inden for professionelle servicerobotter, som finder anvendelse i så forskellige sektorer som sundhed, velfærd, landbrug og service.

Markedet for professionelle servicerobotter spås da også stor vækst hos internationale iagttagere, som peger på mere end en firedobling globalt set frem mod 2025.

Alt sammen betyder det, at robotterne kommer stadig tættere på vores dagligdag, selvom roboterfaringen hos mange i dag begrænser sig til robotstøvsugere eller robotplæneklippere, som er installeret i privaten.

Robotterne bliver stadig mere sofistikerede, hvilket der også er brug for, der er nemlig stor forskel på en industrirobot, som skal placere ens emner i samme type produkt, og en spiserobot, der skal hjælpe mennesker med svage eller upræcise bevægelser til at spise uens madstykker.

Apropos sofistikerede robotter. På min arbejdsplads har vi netop nu et par terrængående Spot-robotter fra amerikanske Boston Dynamics gående. Med sine lange ben og hundelignende bevægelser kan e-hunden med sine fire ben bevæge sig rundt på steder, hvor andre robotter må give op. Robotten kan eksempelvis gå på trapper, og – takket være indbyggede kamera- og sensorteknologier – bevæge sig gennem små åbninger. 

Dermed er Spot oplagt til at udføre opgaver, som kan være farlige for mennesker, f.eks. i forbindelse med afsøgning af udbrændte bygninger, eller i giftige miljøer.

Spot er netop blevet relanceret som en platform, ligesom robotarme har været i mange år. Det betyder, at integratorer – eller ligefrem slutbrugere – kan udvide brugen af robotterne ved at påbygge andet udstyr.

Samme udvikling er kommet til de bevingede robotter, nemlig dronerne. Droner har hidtil primært været udstyret med et kamera, men nu kan man også bygge værktøjer på. Og flere virksomheder er allerede begyndt at se på mulighederne for at benytte droner til indendørs transport af emner, hvor der ofte er betydelig mere plads i tre meters højde end på fabriksgulvet. 

Udendørs hjælper dronerne allerede landbruget med at spotte sygdomme og afdække behovet for gødning samt ukrudtsbekæmpelse. Med platforms-konceptet kan udviklere nu tilføje værktøjer til dronerne, så de ikke blot kan observere, men for eksempel også foretage ukrudtsbekæmpelsen.

Bygger på viden og højteknologi

Hverken robotterne eller dronerne kommer af sig selv, men fordi nogen udvikler dem. Dén opgave er mange ingeniører og andre faggrupper involveret i. Også i Danmark, hvor robotklyngen i Odense efterhånden er verdenskendt som et centrum for robotudvikling. 

Kigger man på prognoserne for udviklingen, så ser fremtiden lys ud for den danske robotindustri. Både internationale og danske analyser peger på fortsat global vækst, når det gælder robotter. Hvilket ikke er overraskende, når man ser det stadigt øgede spektrum af anvendelser, og ikke mindst udviklingen af applikationer og værktøjer til robotterne.

Danmarks andel af det stigende marked kommer dog ikke automatisk. Den er afhængig af, at vi har fornuftige rammer og gode uddannelser, som kan understøtte de videnstunge og højteknologiske udviklingsmiljøer, som kendetegner den danske robotbranche. Og lige så vigtigt er det, at vi løbende bedriver teknisk forskning på højt niveau, som kan forsyne udviklervirksomhederne, hvoriblandt en stor del er iværksættere, med den nyeste viden. 

Udbyttet af den investering er til gengæld stort. Økosystemet omkring udvikling og øget anvendelse af robotter vil udvikle mange gode arbejdspladser, det vil give øget produktivitet og konkurrenceevne for virksomheder og herigennem sikre finansieringen af en fortsat stærk velfærd i Danmark.