Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

TRISAT-R's mikrokamera (16)

16. december 2023 kl. 00:25
#16/12
Artiklen er ældre end 30 dage

Illustration: ESA Multimedia.

En ikke særlig julet billedkalender om teknologi, opdagelser, og kreativitet fra ingeniørverdenen. ALLE LÅGER HER.

Da ESA's "lille" raket Vega var klar tilbød ESA en række gratis pladser til CubeSat-projekter på jomfruflyvningen. Hovedsatellitten var LARES - en Italiensk kugleformet satellit med katteøjer. Fra Jorden måles afstanden til LARES med lasere. Dataene herfra bruges til at studerer relativistiske effekter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På Vega rakettens efterfølger Vega-C var hovedsatellitten LARES-2 klar til jomfruturen. Også denne gang kom en række CubeSats med. Blandt andet TRISAT-R fra Maribor Universitet i Slovenien.  På det ene af TRISAT-R's endepanel sidder et kamera, der ikke syner af meget. Man skal faktisk se godt efter for overhovedet at få øje på det. Normalt redigerer jeg ikke i billederne, men her har jeg gjort en undtagelse og indsat et forstørret udsnit af selve kameraet.

Kameraets borosilikatlinse måler 2 x 2 mm og er limet direkte ovenpå billedsensoren, der opløser billedet i 320 x 320 pixels. Voluminet af kameraet er under 2 mm3. Kameraet alene gør det ikke, dets data skal stadig samles op, behandles og videresendes. Kameraet sidder da også på en meget stor satellit - en 3U CubeSat. Alligevel er det endnu en lille brik i det store puslespil, der skal give lettere og lettere rumskibe.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning