Når du læser dette, har Trafikstyrelsen modtaget høringssvarene til sin ‘Trafikplan for den statslige jernbane’ (Trafikplan 2023). Et af svarene kommer fra IDA Rail, fordi vi mener, det er vigtigt, at vi som ingeniører giver vores mening til kende, når styrelsen med ansvar for Danmarks udvikling af togtrafikken har udarbejdet en plan for jernbanens fremtid. Trafikplan 2023 omtaler alene persontrafikken på den statslige infrastruktur. Der er ikke et ord om godstrafik. Netop udviklingen af gods på jernbane vil være til gavn for landet. Mere om det lidt senere.
Den danske jernbane burde have et stort potentiale og alt andet lige kunne tiltrække flere passagerer og mere godstransport, end det er tilfældet i dag. Derfor er det meget tankevækkende, at forventningerne til passagervækst er så lave, som de er fremstillet i høringsudgaven af trafikplanen, og meget forskellige fra den udvikling, der forventes i vores nabolande.
Meget kort kan det konstateres, at der mest af alt bliver tale om et status quo, efter at der er investeret milliarder i jernbanen. Værst af alt, at en investering på 100 milliarder kroner risikerer ikke at gøre nogen forskel.
Imens ser vi en transportindustri, som er i gang med at frembringe store offentlige investeringer til at elektrificere vejtrafikken. Det bliver helt galt, når man sammenholder en mulig investering på cirka 6 milliarder i at elektrificere motorvejen mellem Øresund og Femern, så lastbiler med strømaftager på taget kan oplade, mens de kører 80 km/t i det inderste motorvejsspor. Milliarderne kunne investeres i en fuld elektrificering af jernbanen og til at sikre, at godstransport på jernbane igen er muligt inden for landets grænser.
Køreledninger over motorvejen mellem Sverige og Tyskland vil tilgodese transitgodset på lastbil – det eksakt samme gods, som skal langt og dermed burde køres med tog. Det er langt mere energieffektivt og nedbringer lastbiltrafikken på vores motorveje. Og så har det også en positiv virkning på støj samt nedslidning af vejene.
Om ti år (2033) vil den statslige jernbane tage sig markant anderledes ud. Hovedstrækningerne vil være elektrificeret. På de regionale baner og lokalbanerne vil der køre batteridrevne passagertog. Signalprogrammet forventes at være udrullet på alle strækninger, og hastigheden vil være øget til 200 km/t på hovednettet, og på de øvrige strækninger vil hastigheden være op til 160 km/t. Ud over den faste forbindelse under Femern vil den nye højhastighedsstrækning på Vestfyn og den ny regionalbane Aarhus-Silkeborg være ibrugtaget. S-togene vil køre helt til Roskilde.
Det er afgørende, at den statslige jernbane er attraktiv og tager en større markedsandel af den samlede trafikvækst. Ellers vil de betydelige investeringer, der er foretaget siden 2010, i realiteten have væsentlig længere tilbagebetalingstid end forventet og i værste fald være spildt.
IDA Rail har i sit høringssvar anbefalet, at Trafikplan 2023 sætter fokus på potentialerne i den statslige jernbane på kort sigt (2033) og på længere sigt (2043), så investeringerne kommer til nytte.
For år 2033 anbefaler vi, at der skitseres et samlet billede af det danske jernbanenet med opdeling af strækningerne efter kapacitet, hastigheder, stationer, mulige rejsetider mellem knudepunkter og passagerpotentiale. Altså et kvalificeret bud på en netredegørelse for den statslige jernbane i 2033. På denne måde vil grundforudsætningerne være på plads, inden man begynder på ønskelisten for mulige trafikscenarier.
IDA Rail ser ikke godstransport med ellastbiler som et energieffektivt alternativ, og vi savner, at der laves en trafikplan, som også redegør for en godsstrategi med det formål at opnå klimaneutralitet. En trafikplan for godstransport skal koordineres med trafikplanen for persontrafik, fordi det er den samme sporkapacitet, som brugerne skal anvende.
Foruden er den bedre udnyttelse af energien ved transport på tog vil det frigøre kapacitet på landets motorvejsnet, hvor der i dag på mange hovedstrækninger primært kører lastbiler i det inderste motorvejsspor.
IDA Rail mener, at de primære mål med den moderne, klimavenlige og bæredygtige jernbane skal være at kunne tilbyde hurtig og attraktiv togtransport på kryds og tværs af landet. Det gælder både den trafik, der forventes at kunne køres kommercielt uden statsligt tilskud, og den trafik, der kræver statslig støtte.
Afslutningsvis mangler Trafikplanen at sætte minimumskrav til kommerciel indenlandsk fjerntrafik, generelle servicemål og kvalitetsmål. Formålet skal være at øge markedsandelen for erhvervsrejser og pendling, så jernbanen kan forrente investeringerne og allerhelst være selvfinansierende. Servicemål og kvalitet for international persontrafik skal fastlægges på fælles europæisk plan med formålet at øge markedsandelen for erhvervsrejser og pendling.
Jernbanen er vigtig for den grønne omstilling af transportsektoren og det er afgørende, at vi har de rette ambitioner for den.
Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så skriv til vores debatredaktion på debat@ing.dk
