Tænk eksponentielt i din bæredygtighed

For at kunne tage klimarigtige valg, kræves indsigt i og transparens om de forretningsmæssige beslutningers påvirkning af klima og miljø. I dag sker det meget sjældent på operationelt niveau: Når leverandører skal vælges, transport bestilles eller kunder betjenes. Traditionelt har vi alene lavet optimeringer baseret på parametre som kundeoplevelse, tid, ressourceforbrug og økonomi. Vi har ikke haft data og indsigt i vores beslutningers konsekvenser for klima, miljø eller sociale forhold, og mange virksomheder har det stadig ikke.

Med nye datatyper, som GHG-udledning pr. aktivitet eller komponent, kombineret med nye prismekanismer, gryende standarder for opgørelsesmetoder som Science Based Targets, tilført intelligent anvendelse af it, kan det lade sig at tage klimahensyn i alle dele af virksomhedens processer, og det kan sagtens gå hånd i hånd med den gode kundeoplevelse.

Case-in-point: Når online modevirksomheder gør meget for personaliserede anbefalinger og størrelsesguides, er det ikke kun for at hjælpe kunderne med at finde det helt rigtige tøj, det er også med til at sænke antallet af returneringer og dermed klimabelastninger fra transport og kassering af beskadigede returvarer.

De ’nye’ eksponentielle teknologier kan gøre en stor forskel

Jeg betragter eksponentielle teknologier, som teknologier, hvor pris og performance gør det muligt at løse nutidens forretningsmæssige problemer på måder, som ikke var muligt eller tilgængeligt førhen. Flere af dem har været her i årevis, men cloudificering har gjort, at de nu er langt nemmere tilgængelige – både økonomisk og funktionelt.

Nogle konkrete eksempler er brugen af kunstig intelligens til finjustering af avancerede analyser, som blandt andet muliggør komplekse optimeringsberegninger, der gennem store datasæt kan forudsige klimarisici eller anbefale indgreb i forskellige processer. Internet-of-Things kobler den fysiske og digitale verden sammen og kan med AI automatisk korrigere, hvis noget ikke fungerer optimalt.

Jeg kunne fortsætte med 5G, Edge, blockchain, hybrid/multi-cloud, augmentet reality og virtual reality – og inden længe quantum computing. Mulighederne er der, det handler blot om at udnytte dem.

Værdi fra kombination og nytænkning

Størst værdi får man dog, når teknologierne kombineres. Lad mig give et par eksempler fra min egen verden, hvor projekterne ikke kun gavner klimaet, men rent faktisk også giver økonomiske fordele:

Levetidsforlængelse med AI, IoT og drone-baseret vedligeholdelse gør, at Sund & Bælt forventer, at Storebæltsbroens levetid næsten kan fordobles. Det sparer 500.000 – 700.000 ton CO2 samtidig med, at vedligeholdelsesomkostninger reduceres med mellem 7 og 10 mio. kroner.

Energiforbruget i bygninger kan reduceres med op til 40 procent med IoT og AI, og en virksomhed som ISS arbejder endvidere med at udvikle mange use-cases til forbedring af brugeroplevelsen, eksempelvis en digital concierge og reducering af madspild i kantiner. Hertil kommer en besparelse i rengøring og vedligeholdelse på 20-30 procent.

Det er naturligvis eksempler fra store virksomheder, men som sagt er teknologien så nemt tilgængeligt i skyen, at også små virksomheder kan være med. Tag bare en succesrig virksomhed som Aguardio i Vejle, der har udviklet en IoT- og cloud-baseret løsning, som reducerer vandforbrug og dermed CO2-udledning fra brusebade. Smart og effektivt.

Tænk bæredygtighed ind i alt, sæt mål og følg op

Vi skal fra starten tage bæredygtighedskriterier med ind, når vi vurderer og prioriterer digitaliserings- og forretningsmuligheder. Gør vi ikke det, kan det vise sig at blive dyrt på sigt. Meget dyrt.

Ved at vurdere vores forretningsmodel og -processer på nye parametre som energibesparelser, ressourceforbrug, cirkulære muligheder for genbrug fra vugge til vugge, kan vi begynde at designe nye, grønne og intelligente arbejdsprocesser og nye brugeroplevelser, som også understøtter og eksplicit dokumenterer virksomhedens ansvarlighed. Vi arbejder eksempelvis med sustainable design thinking, som integrerer bæredygtighed i hele designprocessen fra stakeholder-analyse og de første prototyper til det endelige design af en proces, en app eller en større løsning.

Sponseret indhold

Uden de 4 år på skolebænken havde jeg aldrig turdet

Ledelse

En undersøgelse fra foråret 2020 viser, at 80 procent af forbrugerne – coronakrise eller ej – stadig lægger stor vægt på bæredygtighed, og at banker og investorer tager det med i deres vurdering af virksomhedernes kreditværdighed, og så videre. Hertil kan så lægges, at WEF i 2020 placerede de fem største risici for verden inden for kategorien klima og miljø. Det handler altså på sigt om overlevelse – for nogen virksomheder overlevelse på kortere sigt end for andre.

Bæredygtighed handler om mennesker

Det er vigtigt at erkende, at bæredygtighed handler om mennesker og skal være en del af virksomhedens kultur. Ellers er risikoen, at det ikke bliver autentisk. Det handler ikke kun om de store komplekse processer, men også de små ting, der nudger medarbejderne i hverdagen. ”Her printer vi ikke unødigt”, ”Sidste mand slukker lyset”, ”Her sorterer vi affaldet”, deltagelse i frivilligt arbejde, relevante alliancer og NGO’er. Alt er med til at skabe forståelse for opgavens betydning, og at alle har et ansvar og en rolle.

Og sidst, men ikke mindst: Der skal sættes klare, forståelige mål og følges op. Det kniber det gevaldigt med ifølge en undersøgelse foretaget af Finans.dk. Den viste, at kun halvdelen af store danske virksomheder har sat konkrete mål for deres klimabestræbelser. Det står lidt i kontrast til et globalt IMD survey, hvor 84 procent af topcheferne har gjort emnet til en væsentlig del af deres strategi, og enten er i fuld gang med at dreje virksomheden mod større bæredygtighed eller planlægger det inden for kortere tid.  

Man får, hvad man måler, og i visse situationer er tillid godt, men kontrol bedre. Det er min overbevisning, at bæredygtighed er en af dem, og et rigtig godt sted at starte.