Synspunkt: Bestyrelserne aner intet om digitalisering
Den kunstige intelligens kommer buldrende med 1 million terrabytes i minuttet. Algoritmer fodret med milliarder af data leverer nu alt fra investeringsanalyser i biotech branchen til festsange og SRP-projekter i gymnasiet. De selvlærende algoritmer ligger et nyt og ekstremt udfordrende lag ovenpå den altomfattende digitalisering, som i forvejen har omkalfatret måden, vi driver forretning på. Digitalisering er nu livsnerven i erhvervslivet. Store som små, håndværkere, netbutikker, fremstillingsvirksomheder. Listen er uendelig. Og alle som en er de tvunget til at forholde sig til, implementere og anvende de digitale teknologier. For at de kan udvikle produkter og services, styre organisationerne, sælge varerne og skabe robuste og varige relationer til kunder og omverden.
Bestyrelsen forstår ikke digitalisering
Den fjerde industrielle revolution er over os. Den vil integrere den fysiske og digitale verden og vil med lynets hast ændre måden, vi lever og arbejder på.
Digitale kvalifikationer er derfor ikke bare ”gode at have” i virksomhederne. Hands on viden med digital teknologi og de muligheder, den giver, er en simpel nødvendighed overalt i organisationslagene. Digital teknologi er baggrundstæppet for praktiske hverdagsbeslutninger blandt medarbejderne. Og i høj grad for virksomhedens øverste ledelse når den sætter den strategiske retning for organisationen, afdækker risici og sikrer væksten.
Der er bare et problem. Bestyrelserne kan hverken lede eller overvåge digitaliseringen i organisationen. For de forstår den ikke.
Medlemmerne mangler simpelthen de nødvendige kompetencer.
En analyse fra rekrutteringsvirksomheden Heidrick & Struggles fra 2021 peger på, at der i danske virksomheder i gennemsnit sidder et enkelt ensomt bestyrelsesmedlem, der ved noget om digitalisering. Og dybden af denne indsigt kan diskuteres. For denne ”viden” stammer primært fra almindelige ansættelser i tech sektoren og ikke fra hands-on operationelle erfaringer med digitaliseringen.
Skal have hjælp udefra
Konsulentvirksomheden Deloittes Global Boardroom Programme spurgte i 2022 bestyrelsesmedlemmer fra virksomheder i 55 lande om deres digitale indsigter. Og kun en ud af 10 medlemmer mener, at bestyrelsen har kompetencer til at engagere sig i digitaliseringsdagsordenen uden hjælp udefra. Hver tredje mener også, at digitalisering ikke er tilstrækkeligt integreret i virksomhedens strategi.
Det er godt med selvindsigt, men det ændrer ikke behovet for, at bestyrelsen hjælper virksomhederne gennem den digitale transformation og i samme åndedrag afsætter de nødvendige ressourcer. Problemet med manglende digitale kompetencer i bestyrelserne er selvsagt større i SMV’ernes bestyrelser end i de ressourcestærke store virksomheder.
En af de helt store aktuelle digitale udfordringer ligger i at forstå – og anvende – mulighederne, som den kunstige intelligens giver. Måned for måned bliver algoritmerne bedre til at simulere menneskelige indsigter og sprog og til at vurdere forretningsbeslutninger på baggrund af milliardstore datasæt. Vital har siden 2014 siddet i bestyrelsen af den Hong Kong baserede investeringsfond, Deep Knowledge Ventures.
Vital er ikke en 57-årig mandlig tidligere CEO, men en algoritme, der hjælper fondens bestyrelse med at træffe de bedst mulige investeringsbeslutninger. Investeringsfondens direktør har givet softwaren ”observatørstatus” i bestyrelsen, og ledelsen træffer ingen investeringsbeslutninger, uden at Vital har nikket til dem.
Den belgiske forsker Floris Mertens har for nyligt erklæret, at bestyrelser har en decideret pligt til at bruge kunstig intelligens. Ligesom det amerikanske advokatfirma Allen & Overy nu bruger en AI’er til at udarbejde kontrakter, og en portugisisk forretningsmand har bedt en AI’er om at finde på en virksomhed og skrive forretningsplanen.
Et overmenneskeligt forretningsvæsen
Det lyder jo besnærende. Et slags overmenneskeligt forretningsvæsen, der på sekunder kan træffe forretningskritiske beslutninger, og som har hele internettet som sin erfaringsbase.
Udfordringen er, at den kunstige intelligens ikke er en regnemaskine. Den arbejder i sandsynligheder og ikke i absolutter. Og dermed er den (stadig) fejlbarlig. Jeg bad gratisversionen af Chat GBT skrive en præsentation af mig selv. Algoritmen udnævnte mig straks til grundlægger af spilvirksomheden IO Interactive og tildelte mig rundhåndet titlen, ”Entrepreneur of the Year 2003”. Desværre forkert, men absolut smigrende. Investorerne følte sig imidlertid ikke spor smigrede, da Googles version af en AI’er, Bard, svarede forkert på et spørgsmål i februar. Investorerne høvlede 100 milliarder dollars eller 9 pct. af Alphabets aktiekurs.
At tumle kunstig intelligens kan få sveden frem på panden hele bordet rundt i bestyrelseslokalet.
Pointen er ikke, at kun digitale genier som Elon Musk eller afdøde Steve Jobs kan sidde i bestyrelserne. Men det er fuldstændig indlysende, at topledelsen skal udøve en væsentlig mere nuanceret udvælgelsespolitik, når man udnævner nye medlemmer. Større diversitet er nøgleordet. I samme åndedrag som bestyrelsen f.eks. skal invitere flere kvinder ind, skal bestyrelsen også sørge for at øge den funktionelle diversitet med digitale kompetencer.
Den traditionelle bestyrelse skal også på skolebænken for at lære at stille de rigtige digitale spørgsmål og udfordre den digitale forretningsdagsorden. Ellers er bestyrelsen ikke sin opgave voksen og kan risikere at gøre mere skade end gavn i bestyrelseslokalet.
Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så skriv til vores debatredaktion på debat@ing.dk
