Sundhedsinnovation foregår da bedst i offentlig-privat samspil
79-årige Helen sidder i sit hjem. Hendes syn er blevet dårligere med årene, og hun går ikke så ofte ud af lejligheden længere. En dag tager hendes datter hende med til optikeren i byen. Briller kan desværre ikke hjælpe Helen til at se normalt. Derfor tager optikeren et scanningsbillede af Helens øjne med et øjenkamera. Billederne bliver sendt til øjenlægen på hospitalet. Hvad er årsagen til hendes dårlige syn – har hun mon en øjensygdom?
Helen er en opdigtet person. Men scenariet vil være virkeligt. Forskere på Sjællands Universitetshospital vil undersøge, om optikere kan tage tilstrækkeligt gode scanningsbilleder af ældre borgeres øjne, om billederne kan sendes sikkert til hospitalet, og om kvaliteten af den modtagne information er god nok for øjenlægen til at vurdere Helens sygdomstilstand.
Projektet er støttet af EU og udspringer af Øjenafdelingens oplevelse af, at nogle borgere kunne have haft bedre syn, bedre livskvalitet og mindre behov for behandling og pleje, hvis deres øjensygdom var opdaget noget før.
Scenariet realiseres i et samarbejde mellem optiker, hospital og virksomheden, der leverer kommunikationsinfrastrukturen til oversendelse af billeder. Hver især ville de hverken have økonomien, ideerne eller set up’et til at udvikle en brugbar og effektiv løsning til undersøgelse og diagnosticering af Helens synstab. Men i fællesskab ser det realistisk ud.
Innovation og udvikling af morgendagens sundhedsløsninger sker netop bedst i samarbejde – allerbedst i samarbejde mellem dem, der oplever udfordringerne, og dem der til dagligt beskæftiger sig med løsninger. Sundhedsvæsenet og life science-virksomheder.
Og nye sundhedsløsninger skal der findes. Vi bliver flere og flere ældre og flere med kroniske lidelser. Dermed stiger antallet af patienter i sundhedsvæsenet. Det er kendsgerninger. Og vi ved, at innovation og ny teknologi skal være med til at afhjælpe det stigende pres. Det har både regeringen og regionerne fokus på. Men vi har endnu ikke fundet nøglen til, hvordan vi gør det klogest.
Sundhedspersonalet har ideer
I sundhedsvæsenet er der et stort udviklingspotentiale. Manuelle og administrative arbejdsopgaver kan lettes med ny teknologi, kontrolbesøg på hospitalet kan erstattes af patienters egne hjemmemålinger, og kunstig intelligens kan målrette behandlingen til den enkelte. Der er mange teknologier. Og mulighederne vokser.
Virksomheder er vilde efter at få udbredt netop deres teknologiske løsninger på hospitaler og andre steder i sundhedsvæsenet, og der bliver ofte testet virksomheders nye produkter på afdelingerne på hospitalet. Men produkternes succes er langt fra givet. Fordi løsningerne ikke passer til lige netop denne afdelings patienter, arbejdsmetoder eller økonomi. Fordi personalet ikke umiddelbart kan se fordelene ved at skulle bruge endnu en ny dims. Eller af endnu andre årsager.
Introduktion af nye løsninger rodfæster sig bedst, hvis brugerne umiddelbart kan se værdien og forstår at bruge dem. Det er erfaringen hos os. Det er sundhedspersonalet, der hver dag står med hænderne i virkeligheden, som bedst kan se, hvor og hvordan ændringer og ny teknologi kan hjælpe dem. De skal typisk ønske en forandring, før en ny løsning bliver taget godt imod. Og ofte spirer ideer i hverdagen og i mødet med patienterne.
På Urologisk Afdeling, hvor de behandler sygdomme i urinvejene, går der meget tid med at registrere, om patienterne får den korrekte mængde væske. Altså, får patienterne nok at drikke og væske fra droppet i forhold til, hvor meget der kommer ud i urinposen? Da overvågningen sker manuelt og skal registreres og indtastes manuelt af forskelligt personale henover dagen, bliver data upræcise. På afdelingen ønskede de derfor at undersøge, om den manuelle registrering kunne automatiseres.
Sammen med forskningsingeniøren på hospitalet har afdelingen udviklet en prototype til automatisk væskemåling. Afdelingen har derefter fundet en virksomhed, der nu deltager i samarbejdet med at forfine produktet, og som arbejder frem mod CE-godkendelse. Dette projekt modtager ligeledes EU-støtte til udviklingen.
Samarbejde giver dog ikke garantier
Min påstand er, at virksomhederne opnår det bedste produkt, hvis sundhedspersonalet deltager i idé- og udviklingsfasen. Samarbejdet vil hjælpe virksomhederne til at forstå den hverdag, som produktet skal indgå i. Det kan godt være meget langt fra, hvad man forestiller sig. Modsat kan sundhedspersonale ikke sætte en idé i produktion uden en virksomhed.
Det er naturligvis ikke givet, at nye løsninger bliver båret ind på alle hospitalsafdelinger, fordi de er udviklet i fællesskab mellem hospital og virksomhed. Vi kan ikke love virksomheder noget bestemt marked. Selv med en relevant og brugbar løsning, som en afdeling selv vil bruge, vil der være et arbejde i at udbrede løsningen til andre afdelinger og hospitaler. En anden udfordring i samarbejdet kunne være, at en virksomhed ser sit snit til at sætte prisen højt, så snart den kan se, at en afdeling gerne vil bruge det fælles udviklede produkt. Med en meget høj pris kommer det sandsynligvis heller ikke ud at leve.
Men kan udfordringerne overkommes, kan den brugerdrevne offentlig-private innovation både være svaret på mange uhensigtsmæssigheder på hospitalet, føre til bedre patientforløb og mere effektive arbejdsgange, og samtidig skabe merværdi i life science-industrien.
