Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så skriv til vores debatredaktion på debat@ing.dk
Der er de seneste år opstået en almindelig opfattelse af, at stenrev og andre faste overflader i havet udgør en særlig vigtig biotop i danske farvande. Det er ikke så underligt, når man betragter det spektakulære dyre- og planteliv, der typisk indfinder sig i tilknytning til sådanne hårde strukturer. Men skinnet bedrager, i al fald i økologisk henseende.
- emailE-mail
- linkKopier link
Tophistorier
For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. Log ind eller opret en bruger.
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Hej Nicolai,
Det er rigtigt at stenrevet er effektivt til at fange og omsætte planktoniske organismer, hvilket i mere lukkede farvande kan være med til at dæmpe opblomstringen af algeplankton. Stenrevet organismer binder og fjerner dog ikke permanent de organisk bundne næringsstoffer der følger med planktonet, der derfor vil vende tilbage til pelagialet og der give anledning til en fornyet primærproduktion. Det vil dog kun være i lavvandede områder med uforholdmæssig mange sten at der vil kunne opstå en regulær konkurrence om den planktoniske føde mellem stenrevets og blødbundens dyr.
Så når forholdene her forringes opleves en tilsvarende forringelse af livet på stenrevet. Sagt på en anden måde. Livet på stenrevet er afhænig af, at vi har gode økologiske forhold på den bløde havbund og i vandmasserne.
Din formulering læses som om at det omkringliggende område er udsultet ifht. stenrevet. OG at det derfor er begræsende for stenrevet, da stenrevet optager alt fra omgivelserne.
Men de ting som sætter sig på stenen, er vel i høj grad med til at omsætte alger og lignende fra blødbundsområdet - og dermed aktivt med til at forbedre vandkvaliteten. Vi snakker jo ikke kun små fødefisk?
Hej William,
Ingen tvivl om at stenrev og andre hårde fraktale strukturer i havet repræsenterer gode skjule- og opholdsteder for myriader af organismer. I den henseende finder man ikke større artsmangfoldighed og individtæthed pr arealenhed i havet end knyttet sådanne faste struturer. Men det ændrer ikke på, at fødegrundlaget for de fleste af disse organismer hentes fra omgivelserne. Så når forholdene her forringes opleves en tilsvarende forringelse af livet på stenrevet. Sagt på en anden måde. Livet på stenrevet er afhænig af, at vi har gode økologiske forhold på den bløde havbund og i vandmasserne. Ikke omvendt! Stenrevet for havet er som perlen for østersen.
Når det til for alvor kommer at genskabe et godt havmiljø herhjemme, vil det være at halvvere den nuværende kvælstofudledning og indskrænke bundtrawl til ganske få områder der kan tåle den hårdhændede mekaniske påvirkning (dog uden helt at glemme de miljøfarlige stoffer i de befolkning og indstritunge områder). Nye stenrev er i den sammenhæng stort set uden betydning, selv om de er smukke at iagttage.
Bh Michael
For øvrigt har jeg aldrig rigtigt forstået princippet om mindstemål på fisk. Det er sgu da de store, der laver små.
God pointe. Der var snarere brug for et størstemål, selvom det jo nok ville blive lidt svært i praksis...
Jeg er helt blank på havkattene: Hvorfor er der blevet færre af dem?
Havkatten er også meget knyttet til stenrev/klippekyst - de vil gerne bo i huler og lever næsten udelukkende af muslinger, som ikke rigtigt findes på blød bund.
Fraværet af fladfisk er nok mere komplekst - i Nordsøen skyldes det formentlig overfiskeri, mens det i de indre farvande også handler om næringsstoffer.
For øvrigt har jeg aldrig rigtigt forstået princippet om mindstemål på fisk. Det er sgu da de store, der laver små. Da jeg var en lille pige og boede i en fiskeriby på vestkysten var rødspætter på +80 cm helt almindelige i Nordsøen - det er meget længe siden, jeg senest oplevede en sådan.
Men helt generelt lider havet af ude af øje, ude af sind-syndromet. Prøv at forestille jer kommerciel jagt i Grib skov med to bæltekøretøjer, der trak en kæde imellem sig for på den måde at dræbe alt - kombineret med, at vi dumpede al vores affald der.
Feks betyder fraværet af store bundlevende fisk blandt torskefiskene, bruskfiskene, havkattene, fladfisken m.fl. at der er blevet mere frit slag for alle mellemstore organismer som læbefisk, isinger, krabber, kutlinger, søpindsvin osv . Alle disse eksploderer i antal i fraværet af de store prædatorer, med en "overgræsning" af bla. infaunaen (hvirvelløse dyr som børsteorme, bløddyr, krebsdyr mm) il følge.
Tak for uddybningen. Men torsk er vel netop meget glad for stenrev, og er en af de arter man mener fremmes af stensætningen omkring havvindmøller. Ofte ses enkeltfisk at blive ved den samme havvindmølle i adskillige måneder, hvilket kraftigt antyder, at den grådige fisk fremmes af stenrev?
Jeg gætter på, at fraværet af store fladfisk skyldes overfiskning, men lærer da gerne nyt? Bruskfisk gætter jeg på især er hajer? Hvordan fremmer man dem? Jeg er helt blank på havkattene: Hvorfor er der blevet færre af dem?
Jomfruhummer, søpenne (en koral der bare ikke kan overleve bundskrab) næsten alle fladfisk - -
Tak for de gode bud. Jeg håber da, at forfatteren også selv uddyber
Ja, bundtravl har samen med eutrofieringen en stor del af skylden for den miserable bentiske tilstand i de danske farvande. Men deril hører ogås de voldsomme økologske forskydninger og ændringer der er sket gennem de senste årtier. Feks betyder fraværet af store bundlevende fisk blandt torskefiskene, bruskfiskene, havkattene, fladfisken m.fl. at der er blevet mere frit slag for alle mellemstore organismer som læbefisk, isinger, krabber, kutlinger, søpindsvin osv . Alle disse eksploderer i antal i fraværet af de store prædatorer, med en "overgræsning" af bla. infaunaen (hvirvelløse dyr som børsteorme, bløddyr, krebsdyr mm) il følge.
vh Michael
Interessant. Hvad plager den bløde bund? Bundtrawl?
Og hvilke arter er særligt vigtige på den bløde bund? Børsteorme, søpølser?
Jomfruhummer, søpenne (en koral der bare ikke kan overleve bundskrab) næsten alle fladfisk - -
Vi skal på ingen måde se bort fra det faktum, at stenrev (eller møllefundamenter for den sags skyld) har en helt naturlig præventiv virkning på alle bundskrabende redskaber.
Det ER fiskeriet med bundskrabende redskaber, samt selvfølgelig udledningen af næringsstoffer, der er den store synder i ødelæggelsen af vores farvande, men mængden af stenrev i Danmark er også kraftigt reduceret efter 2. verdenskrig med dertil hørende tab af biodiversitet.
Det er muligt, at søanemoner, sønelliker og vores få stensiddende koraller ike spiller den store rolle opad i fødekæden, men det er stadig en meget flot del af det marine liv.
Jeg synes også, forfatteren forbigår de meget fine skjulesteder for fiskeyngel, som disse rev udgør. Rigtigt mange fiskearter ser du også stort set kun på rev - her kan f.eks. nævnes sortvels, leopardkutling, hårhvarre m.m.
Hummer og troldhummer ser du kun på stenrev. (ser her bort fra jomfruhummer, som jo netop graver sig ned på blød bund)
Så jeg er ikke i tvivl: Flere stenrev bidrager - på alle måder - til en bedre biodiversitet i havet, men det skal ikke forhindre, at vi også tager fat på de helt store roblemer med bundskrab og næringsstoffer.
Jeg forstår dine synspunkter: Det er dog vigtigt at erkende at med den gigantiske udvikling af havvindmølle parker vil der omkring hver eneste vindmølle defacto være et kunstigt rev i form af de sten der lægges som Scourbeskyttelse (for at undgå at sandet skylles bort). Denne gigantiske byggeaktivitet må vel forventes at have en indflydelse på havmiljøet, på godt og ondt. Det naturlige (undskyld: det intelligente/nødvendige) vil derfor være at prøve at minimere evt negative effekter og maksimere evt positive effekter - meget gerne i forbindelse med en vurdering af hvad der skal/kan ske med områderne imellem møllerne - for samspillet må være ret vigtigt. Da mølleudbygningen kører med en meget skarp tidsplan (5-dobling af møllekapaciteten inden 2030), så bør man se på hvordan det kan påvirke livet i havet bedst muligt og hvordan man kan forbedre designet af kunstige rev (herunder også scourbeskyttelsen) - og det haster ret meget.
Jeg ønsker også indsigt i hvordan den bløde bund udgør det vigtigste led? DTU Aqua mener jeg har have lavet undersøgelse der beviser at overlevelsesrater (smult) stiger med flere hårde skjulesteder.
Den bløde bund består vel i høj grad blot af sand med lav biomasse per kvadratmeter?
De kunstige stenrev så en art zoologisk have.
Uden for zoo burde MSC-mærket og miljølovene så sikre forholdene, men der synes langt dertil. Mærket fik en på frakken den anden dag, da de tillader bomtrawl. Via msc.org kan man så tjekke, hvad de ikke tillader, hvilket fx. er fiskeri med giftstoffer og sprængstoffer. Således beroliget..
Interessant. Hvad plager den bløde bund? Bundtrawl?
Og hvilke arter er særligt vigtige på den bløde bund? Børsteorme, søpølser?