I USA og Australien har de allerede set værdien af 3D-print i forsvarsapplikationer. Deres større forsvarsbudgetter har givet dem mulighed for at investere i udviklingen, og deres erfaringer har vist, at 3D-print kan gøre en stor forskel – f.eks. ved at reparere gear eller andre stumper på stedet, som ellers skal produceres på ny eller sendes fra et lager.
En af de største fordele ved 3D-print er muligheden for at producere dele "on location". Det betyder, at man kan fremstille nødvendige dele lige dér, hvor de skal bruges. Man kunne forestille sig et scenarie, hvor en afgørende del af en maskine går i stykker under en operation. I stedet for at skulle vente på at få leveret en erstatning fra et fjernlager, kan man med 3D-print straks begynde at fremstille den nødvendige del på stedet og således hurtigt blive operationel igen.
Tid, plads og omkostninger er alle kritiske faktorer, når man er udstationeret i fjerne eller ufremkommelige egne. Eller i krisesituationer, hvor der for eksempel skal reageres på en naturkatastrofe eller ryddes op efter en konflikt. Evnen til at printe nødvendigt udstyr og reservedele på stedet kan i situationer som disse være uvurderlig.
Illustration: Teknologisk Institut.
Derudover reducerer 3D-print behovet for et omfattende lager med indkøbte reservedele. I stedet kan man simpelthen printe det, man har brug for, når behovet opstår. Dette kan både spare plads og ressourcer, og det betyder også, at man har mulighed for at tilpasse dele til de specifikke krav og situationer. Det koster penge at opbevare og indkøbe nye komponenter. Som regel er det billigere at reparere de gamle. Hvis en del er gået tilpas meget i stykker, må den udskiftes helt, men ofte vil man med 3D-print kunne påføre nyt materiale på slidte områder eller helt erstatte en knækket del.
3D-printede dele kan også ofte produceres i en lavere vægt end traditionelt fremstillede dele vha. designoptimeringer.
ROLIAC
Vægt er også et aspekt, som vi har fokus på i det EU-støttede forskningsprojekt ROLIAC (Robust and Light AM Components for Military Systems), hvor vi på Teknologisk Institut er koordinator og samarbejder med en række europæiske partnere. Formålet med projektet er at demonstrere, hvad 3D-print kan gøre for forsvarsindustrien, og fokusset er hovedsageligt på design- og produktionsoptimering af eksisterende parter samt modellering af de logiske fordele ved lokalproduktion med 3D-print.
Konkret skal vi optimere en række specifikke dele, heriblandt en antennefikstur til satellitter, et dørhængsel til et fly og et nødhjul.
Antennefiksturen skal være stiv og så let som muligt. Man siger, at der koster mellem 10$ og 20$ at sende ét gram i rummet. Det løber hurtigt op. Derfor kan der findes store besparelser i 3D-printede alternativer, der kun består af det absolut nødvendige materiale.
Hængslet er i samme boldgade. Især når der tales om luft- og rumdomænerne, er vægt en vigtig faktor. Dørhængslet skal produceres i en lettere og funktionel udgave, som kan demonstrere, at 3D-print kan levere tilfredsstillende løsninger til specifikke krav.
Nødhjulet skal opretholde de strenge anvendelseskrav, der findes på området samtidig med at være vægtoptimeret og let at montere.
DISCMAM
Et andet igangværende projekt er DISCMAM (Digital Supply-Chain for On-Site Maintenance in Defence by Additive Manufacturing), som har til formål at skabe en online platform – en markedsplads – hvor opgaver inden for 3D-print i forsvarsoperationer udbydes og aftages fortroligt. Platformen skal tilbyde en komplet forsyningskæde, så man ved krævende print vil kunne finde en godkendt leverandør i nærheden, som kan varetage opgaven, så det/den aftalte produkt eller service bliver leveret on-site.
Illustration: Teknologisk institut.
Gennem projekter som DISCMAM og ROLIAC undersøger vi mulighederne for at integrere 3D-print i forsvarssektoren. Formålet er at demonstrere, hvordan teknologien kan optimere eksisterende dele samt facilitere hurtig og fleksibel produktion af reservedele tæt på operationsstedet. Udover EU-projekter har vi i øjeblikket et projekt med det danske forsvar, som går ud på at letvægtsoptimere, simulere og kvalificere metalkomponenter i udstyr og reservedele.
3D-print er på fremmarch, og vi ser nu, hvordan teknologien gør sit indtog i endnu en industri. Det er ikke utænkeligt, at 3D-printere vil blive en integreret del af fremtidens forsvarsoperationer eller vedligeholdelsesbataljoner. I så fald åbner det op for nye måder at håndtere logistik og vedligehold på og kan få stor betydning for effektiviteten og reaktionsevnen. I fremtiden vil det være naturligt at kigge nærmere på digital certificering af producerede forsvarskomponenter for yderligere at mindske nedetid ved ”on-site” produktion.
