Sæt vindmøller i skoven
De politiske og samfundsmæssige ønsker er efterhånden spændt så hårdt ud over Danmarks areal, at det nærmest synger i bardunerne. Sandheden er da også, at Danmark er stærkt arealmæssigt udfordret, hvis vi skal håndtere megadagsordener såsom klima, energisikkerhed, ressourceknaphed, natur- og biodiversitet, rent drikkevand, reduceret kvælstofudledning med videre.
Som bekendt udarbejdede Teknologisk Institut i 2017 en opgørelse, der viste, at såfremt alle politiske ønsker og målsætninger skulle indfries, ville det kræve, at Danmark var 140 procent af sin nuværende størrelse. Siden da er der kun kommet flere ønsker til. Det gælder alt fra behov for flere solceller og vindmøller til grundvandsparker, udtagning af lavbundsjorde samt naturnationalparker og en hel masse andet. Sidst, men ikke mindst indeholder regeringsgrundlaget også en ambitiøs målsætning om at rejse yderligere 250.000 hektar skov.
Hvis vi skal lykkes med at indfri de mange politiske ønsker og målsætninger, så er vi nødt til at tænke i multifunktionelle løsninger og positive incitamenter. Og her har skovrejsning den store fordel, at det kan kombinere en række forskellige samfundsmæssigt ønskværdige hensyn på samme areal. Et godt eksempel er at åbne for at rejse vindmøller i skov. I dag forhindrer skovloven dette, hvilket er ret uhensigtsmæssigt, når der generelt er enighed om, at skov er godt, og at vindmøller også er godt. Ud fra de forudsætninger burde det være muligt at finde en kombination af de to, som også er god.
Nyligt iværksattes trepartsforhandlingerne, som skal sikre grundlaget for en CO2-reduktion i landbruget. Her kommer skovrejsning også til at spille en rolle som virkemiddel. Dels sikrer skov et øget årligt CO2-optag på cirka 10 ton per hektar, dels er der en række andre samfundsmæssige gevinster at hente, hvis skoven placeres rigtigt. Hvis skoven rejses på større, sammenhængende arealer, vil den kunne levere reel træproduktion og dermed bæredygtige og fornybare materialer. Samtidig vil større sammenhængende arealer også have større effekt i forhold til fremme af natur- og biodiversitet. Derudover kan yderligere samfundsværdi opnås, hvis skoven placeres, så den skærmer væsentlige grundvandsdepoter eller bidrager til at reducere udledningen af kvælstof til de indre danske farvande. Og kombineres skovrejsning med vindmøller, er der yderligere en positiv effekt.
Der er således gode muligheder for at samtænke arealanvendelsen i Danmark, men det forudsætter, at skovloven ændres, så skoven kan tjene flere formål samtidig. Det kan altid være besnærende at begynde at arealplanlægge og tegne streger på danmarkskortet. Men midt i al iveren efter at planlægge Danmark ned til sidste kvadratmeter er det vigtigt at ihukomme, at cirka 80 procent af Danmarks jord er privat ejet.
Der er cirka 250 års empiri for, at kombinationen af privat ejendomsret og demokrati sikrer vækst og velstand. Hvis løsningerne skal være langtidsholdbare, så kræver det frivillige og positive incitamenter, således at de private lodsejere selv får ejerskab til eventuelle ændringer i anvendelsen af deres arealer. I den forbindelse må man ikke være blind for, at omlægning af landbrugsjord til skov vil medføre et økonomisk tab for den enkelte landmand.
Til gengæld vil det modsvares af en række samfundsmæssige gevinster i form af CO2-reduktion, mindre kvælstofudledning, drikkevandsbeskyttelse og så videre. En sådan omlægning vil forudsætte, at disse gevinster værdisættes, og at lodsejeren kompenseres.
Danmarks areal er begrænset, og ønskerne mange. Skal vi lykkes med de mange målsætninger, kræver det hårde prioriteringer, lovgivning, som understøtter multifunktionel arealanvendelse, forståelse for værdien af privat ejendomsret og incitamenter frem for detailplanlægning.
Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så skriv til vores debatredaktion på debat@ing.dk
- emailE-mail
- linkKopier link
Tophistorier
For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. Log ind eller opret en bruger.
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Hej Finn
En tilføjelse: Nature Energy er solgt fra en kapitalfond til Shell for vis 18 mia. kr., så kan du vel se hvor pengene forsvinder hen?
Hej Finn
Nej, jeg er ikke sandhedsvidne, men for ca. 10 år siden, hvor jeg var involveret i et projekt til forbehandling af halm til biogasanlæg, gjorde jeg mig den ulejlighed at se på leverandør kontrakter mellem biogasselskaber og landmænd. Gør det selv, du kan se dem på biogasselskaberne hjemmesider!
Der er tilfælde hvor landmænd skal betale for at levere gylle til biogasanlæg, der er eksempler på at den afgassede gylle er næsten umuligt at udlede på markerne.
Den afgassede gylle er mindre klimabelastende, hvilket burde være en fordel, men klimacertifikaterne tilfalder biogasselskaberne som Nature Energy oa., ikke landmændene. I landbrugsrådgivning anbefales kun meget kortvarige leverandørkontrakter.
For landmandsejede biogasanlæg er situationen en anden
Undersøg det selv!
Gylle er affald.
Det er vores efterladenskaber også, kæledyrenes, gråspurvenes etc. er også.
Lad os nu ikke forfladige det til at det er lige meget om det almindeligt biologisk l... eller mikroplast, PFAS og deslige.
Og som èn af de store sandhedsvidner Poul Møller fremfører i #50, så tjener bønderne ikke på biogas
Arrh, den tror jeg så ikke holder i byretten😀.
Med al respekt for danske landmænd, så gør de sjældent noget uden at der er penge i det😀
Jeg frygter at biogassen vil legitimere en fortsat vanvittig stor svineproduktion i Danmark.
Antallet af svin i Danmark har været rimelig stabil de sidste 7 år, men der har været kraftigt fald i svinebestanden på det sidste.
Biogas produktion har de sidste 6 år blevet knap 3-dobblet. Biomasse fra svin udgør under 10%. Og jeg mener en frygt for at biogas vil legitimere en stor svineproduktion i Danmark er ubegrundet.
Jeg synes det er helt rimeligt at problematisere landbrugets indflydelse på herlighedsværdi, natur og vandkvalitet, men man skal ikke give biogas skylden.
Og som èn af de store sandhedsvidner Poul Møller fremfører i #50, så tjener bønderne ikke på biogas .......
Jeg frygter at biogassen vil legitimere en fortsat vanvittig stor svineproduktion i Danmark
Det netop det jeg skrev i første indlæg. Hvor megen produktion opretholdes som "lækage" fordi biogassen med sine tilskud overall gør det rentabelt? At biogas støttes har jeg det fint med, prisen er vist ca. 4-5 kr/m3 svarende til 40-50 øre/kWh brændværdi efter opgradering. Så det er ret dyrt, og nu er fossilgassen igen langt billigere.
Derfor skal det ikke fremelskes politisk med miljø og klima-ineffektive energiafgrøder.
Majs i DK bruges til foder ikke til biogasanlæg.
Der dyrkes majs i Danmark til biogas.
Men majs til biogas bliver udfaset 25/26.
Man må dog bruge andre energiafgrøder.
Der er iøvrigt tidligere blevet eksporteret majs til Tyskland, det var måske til nogle af dine mange anlæg.
Det er lukket spørgsmål og det var rettet til Olavur Spongenberg Thorup.
Antway, mit svar er det samme, selvom du ikke spurgte😀
Det er jo et meget åbent soørgsmål:
Det er lukket spørgsmål og det var rettet til Olavur Spongenberg Thorup.
Er du imod dansk kødproduktion?
Det er jo et meget åbent soørgsmål: Er jeg imod at der produceres kød til vores forbrug, nej. Jeg er imod en kødproduktion som er 5x større end vores behov i Danmark. Og at 60 % af Danmark er en biologisk ørken.
Jeg kan så spørge i samme Eksteabkadsstil:Synes du at der skal dyrkes mere jord og produceres flere svin😀
Og synes du vi fortsat skal forurene vores vandløb og fjorde som hidtil😀
Affald står kun for 16%.
81% kommer fra landbruget, mestendels gylle. Så biogas er afhængig af kødproduktion.
Er du imod dansk kødproduktion?
Gylle er affald.
Fint nok, hvis vi på langt sigt stadig har lyst til at producere 30 millioner svin om året. Hvis det antal skal ned, så vil der påvirke biogassen. Jeg frygter at biogassen vil legitimere en fortsat vanvittig stor svineproduktion i Danmark. Og det vil så fortsat skade vandmiljøet.
Affald står kun for 16%. 81% kommer fra landbruget, mestendels gylle. Så biogas er afhængig af kødproduktion.
Gylle er affald.
Det er bedre det rådnes i digesterne før det køres på markerne.
Det er kun energiafgrøderne som bør arealvægtes med 100%, og det er meget ineffektivt (ca. 1/20-del) ifht. f.eks. solceller på samme areal.
Det er dog fantastisk til peakers for at integrere vind og sol. Vi skal blot kun bruge lidt, og slet ikke med energiafgrøder.
Hej Fin
"Men jeg frygter, med den produktionskapaciter man opbygger nu, at der vil blive dyrket endnu mere majs til biogas. Samt at det vil legitimere den urimeligt store kødproduktion i Danmark"
Det er lidt selvmodsigende: Majs dyrket til biogasanlæg kan jo ikke medføre større kødproduktion i DK. Majs i DK bruges til foder ikke til biogasanlæg.
For en del år siden blev der bygget biogasanlæg i Tyskland, baseret på majs - ja jeg var selv med til det - støttet i Tyskland.
Biogas - væsentligst på gylle og madaffald - er vel et godt alternativ til russisk n-gas?
Fynsk biogas, der fik en god pris ved salg - så Nature Energi - så Shell
De eneste der ikke rigtigt tjener noget på det er landmændene der lever gylle, det kan du tjekke på biogasselskaberne leverandør kontrakter.
Er prisen for biogas så for høj, det kan drøftes, men det er ikke landmændene der får overskuddet. Det kan du se med de priser der handles med ovenstående
Det der biogas er lidt af et cirkus og så får de 43 mia i støtte frem mod 2030.
Man skulle næsten tro at ejerne burde levere det gratis, nu hvor de har svinet kloden til i generationer. Shell ejer det meste af dansk biogas.
Heldigvis er der grænser for majs, den er på 12% i år og bliver udfaset i 2025.
Du kom først😀. Jeg håber dog ikke at man i lang fremtid vil producere ligeså meget kød, fordi biogassen gør det mere attraktivt. Der er jo også nogle vandløb og fjorde der burde tages hensyn til.😀
Mig bekendt er der ikke megen opdyrkning til biogas i DK, spørgsmålet er om noget dyrkning sker fordi det inkl. biogassen er rentabelt, men uden ikke er?
PT er 9 % energiafgrøde tilladt, og det falder til 4 %.
Fra 25/26 er det ikke mere tilladt at bruge majs.
Jeg faldt lige over disse:
https://ing.dk/note/ny-aftale-sikrer-fortsat-brug-af-majs-til-biogasproduktion
https://ens.dk/ansvarsomraader/bioenergi/energiafgroeder-til-biogas
Heldigvis er der grænser for majs, den er på 12% i år og bliver udfaset i 2025.
Nicolai Hanssing
Jo, der dyrkes majs til biogas.
I princippet synes jeg biogas er godr. Men jeg frygter, med den produktionskapaciter man opbygger nu, at der vil blive dyrket endnu mere majs til biogas. Samt at det vil legitimere den urimeligt store kødproduktion i Danmark.
Hvad der er godt for dansk landbrug, er ikke altid godt for Danmark.
Affald står kun for 16%.
81% kommer fra landbruget, mestendels gylle. Så biogas er afhængig af kødproduktion.
Ny er biogasanlæg jo faktisk afhængige af at der indfødes noget energi. Og det kommer fra store arealer, så biogas fylder lidt mere end bare anlægget😀.
Det er en definitionssag.
Hvis der er tale om rene affaldsfraktioner uden anden anvendelse så er arealkravet kun anlægget.
Er der tale om ren dyrkning til biogas så er det med fuld vægtning.
Alt andet er en simpel regnearksøvelse, og i CO2-sammenhæng blot et definitionsvalg. CO2 tilskrives for landmændende via LULUCF og er dermed betalt. Ergo er arealkravet brugt CO2-mæssigt i anden sammenhæng og biogasanlægget har nul yderlig areal-forbrug, og bliver CO2-neutralt.
At der så er reelle negative co2-udledninger ved at hindre naturligt metan-udslip fra forrådnelses-processer af affaldet som er x25-80 gange drivhusgas er blot positivt.
Mig bekendt er der ikke megen opdyrkning til biogas i DK, spørgsmålet er om noget dyrkning sker fordi det inkl. biogassen er rentabelt, men uden ikke er?
Jo mere natur der fjernes, jo mere biodiversiet vil vel blive fjernet,
Det du nok ikke gør dig klart er at de plantager der er i området er typiske monokulturer med en slags nåletræ med meget lav biodiversitet. De blev etableret sidst i 1800 tallet. Det man gør nu er at man fører landskabet tilbage til et åbent indlands klitlandskab. Man fjerner ikke natur, man genskaber en natur som var der tidligere.
Er DK vindmølle strøm for eksport eller DK forbrug? Det er vel ikke DK borgere der skal betale for eksport?
Dansk vindmøllestrøm er såvel til eksport som forbrug. Vi eksporterer sommetider, og kan så til gengæld importere til rimelige priser når vi ikke selv producerer nok. Vi har stor glæde, også økonomisk, af vores forbindelser til de omkringliggende lande. Hvis der ikke var forbindelser ville prisen svinge meget kraftigt.
Det vigtigste ved udlandsforbindelserne er at sikre stabil el, under (næsten) alle forhold.
Det handler om at placere møllerne, hvor de yder mest. Og ser man på de vindkort, som er tilgængelige, så forekommer den jyske vestkyst som et oplagt bud.
Det kunne nok være hensigtsmæssigt at give lidt køb på det mantra.
Som Poul Møller skriver nedenfor, så er der andre parametre at tage hensyn til. Jeg vil her tilføje at tabet i ledningsnettet fylder i tarifferne, så det er ikke kun anlægsinvesteringer, som har betydning.
Det er heller ikke gratis at anvende juristeri til at mase den for vindmølleejeren optimale løsning igennem.
Det mantra har allerede sat stop for en vindmøllepark omkring Bornholm, og flere solcelleparker rundt om i landet.
Det er ikke godt for udbygningen at være dogmatiske. Vi køber heller ikke biler udelukkende efter energiforbruget.
Jo mere natur der fjernes, jo mere biodiversiet vil vel blive fjernet,
Biodiversitet er variationen i den levende natur. Så det lyder rigtigt nok at "mere natur der fjernes, jo mere biodiversiet vil vel blive fjernet". Udover din store lyst til udgyde banaliteter, er der så en pointe?
Kan man lide den bevoksning der er, men det optager CO2
Er der en pointe?
Tja, du mener at du er dommer over hvilke træer der bør være i DK?
Er der andre meninger du mener jeg har?
Jeg gider ikke stråmandsargumenter. Skriv hvad du mener, så skriver jeg hvad jeg mener. Det gør voksne mennesker.
Kære Olavur
Det er ikke noget tilfælde. De kommer alle fra den printede version af Ingeniøren, hvor de deler grafik i avisens opslag og bidrager således hver især med vinkler til debatemnet. Når de udgives samtidigt på dagen for avisens udgivelse, er det fordi vi i avisen angiver et link til netversionen, således at det giver avislæserne mulighed for at gå ind og debattere på en saglig facon, hvor alle holder sig til emnet.
Mvh Henrik Heide
Debatredaktør
Hej Rune
Selvfølgeligt er mest mulig produktion godt, men det er jo kun en del af omkostningerne. Hvis den optimal placering ikke er optimal i forhold til forbruget, er det jo kostbart for hele el-systemet.
Måske er en vindmølle på vestkysten 10% mere effektiv end på østkysten, men hvis den koster mere end 10% i udbygning af el-nettet til forbrugerne, så er det bedre at placere den ved østkysten.
Er DK vindmølle strøm for eksport eller DK forbrug? Det er vel ikke DK borgere der skal betale for eksport?
Biogasanlæg optager ikke nær så meget areal som vind og sol.
Ny er biogasanlæg jo faktisk afhængige af at der indfødes noget energi. Og det kommer fra store arealer, så biogas fylder lidt mere end bare anlægget😀.
Træerne må falde i Østerild: 146 ha skov vest for vindmøllepladserne skal fældes for at testforholdene ved testcenteret for store vindmøller bliver endnu bedre. Træerne i testcenterets område påvirker kvaliteten af disse målinger, da de påvirker vindfeltet foran møllerne. Derfor har DTU, Vestas og Siemens besluttet at fælde et skovområde ved testcenteret, skrev DTU i en pressemeddelelse 2021.
Det handler om at placere møllerne, hvor de yder mest. Og ser man på de vindkort, som er tilgængelige, så forekommer den jyske vestkyst som et oplagt bud.
Samtidig gør DC kablerne til udlandet, senest det til UK, at peaks i produktionen (når typiske lavtryk passerer) ikke er så problematiske længere.
Jeg (der ikke ved ret meget om moderne møller) undre mig så lige lidt over, at man har opstillet testmøller i en granplantage (Østerild). Giver det nogen fordele i ft test?
Jo, jeg har faktisk forstand på strømningsmekanik, og mine kommentarer er fuldt ud seriøse, og jeg "finder ikke argumenter på nettet"!
Når du nu selv har arbejdet med vindmøller, så må du kunne svarer på hvad rentabiliteten for et vindmølleprojekt en skov er i forhold et tilsvarende f.eks. i et åbent landbrugsområder?
At noget kan lade sig gøre eller man har "viljen" er ikke det samme som at ideer er realistiske.
Danske landmænd må grine deres røv i laser når de ser alle de sjove forslag der kommer frem om hvor vindmøller og solceller skal placeres.
Landbrug udgør 60% af Danmarks arealer mens vind og solenergi kun skal bruge cirka 2%. Især vindmøller kan placeres på landmændenes marker uden at udgøre et væsentlig areal forbrug, faktisk optager en vindmølle kun 30-80 m^2 per vindmølle. Solceller er lidt sværere at integrere i landbruget men allivel ser vi en masse agrivoltaics rundt om i verdenen. Det er også muligt at sætte solceller lodrette så kan de lave strøm langs markens rækker.
I 90'erne kunne landmænd sagtens finde ud af at sætte vindmøller op på deres marker, så hvorfor ikke sætte rammerne således at nutidens landmænd gerne vil hjælpe med den grønne omstilling igen her 20-30 år senere?
Vindstyrken stiger med højden over terræn. Træerne ved Østerild er omkring 20 m høje, tårnene 150m eller mere og skoven ligger på bagsiden af møllerne. Så nej skoven generer ikke nævneværdigt.
Nævneværdigt og nævneværdigt - selv med en navhøjde på 150 m er vindhastigheden her reduceret med 25% ved placering i en skov (ruhedsklasse 3) i forhold til helt åbent land/hav (ruhedsklasse 0) (Kilde: https://videnomvind.dk/wiki/beregning-af-vindhastighed/)
hvor skov ikke genere nævneværdigt.
Vindstyrken stiger med højden over terræn. Træerne ved Østerild er omkring 20 m høje, tårnene 150m eller mere og skoven ligger på bagsiden af møllerne. Så nej skoven generer ikke nævneværdigt.
Placer vindmøller hvor forbruget er, fx. i hovedstadsområdet og Nordsjælland.
Forbruget er ikke i Købehavn og slet ikke i Nordsjælland. Se efter hvor der er industri med stort forbrug.
Kan du ikke lige lægge et link til rapporten (undersøgelsen), så vi andre kan læse med?
Jeg har lige læst resultatet af en undersøgelse, EU har gennemført for at finde ud af, hvor stor en belastning EVs udgør for klimaet, når alle parametre tilgodeses. Resultatet er, at EUs forbud mod ICEs ophæves, da disse har et mindre klimaaftryk end EVs.
Hvis vi vil værne om vort miljø og natur samt at have en 24/7 stabil energiforsyning, kommer EU-landene ikke uden om, i fællesskab at udvikle kernekraftens muligheder. Det skriver selveste IPCC også.
Der skal ryddes en del skov, før en vindmølle kan rejses. Fundamentet vil have indflydelse på grundvandet. Følgerne for fuglelivet kan ikke forudsiges.
For få år tilbage skrev Ingeniøren, at datacentrene vil stå for 17 % af det samlede danske elforbrug og jeg formoder, at det voksende brug af AI vil øge denne andel væsentlig.
Den danske biogassektor vil efter egne udsagn kunne dække landets energibehov og det burde være vejen frem. Biogasanlæg optager ikke nær så meget areal som vind og sol.
Vindmøller skal have et plant landskab hele vejen rundt, da der ellers bliver skabt turbulens som ødelægger virkningsgraden.
OK, et kort øjeblik troede jeg faktisk du var seriøst interesseret eller måske endda vidende om emnet, men det der er jo latterligt. Moderne vindmøller virker allerede fint ved selv lave vindstyrker, eller det gjorde de i hvert fald i de 3 år jeg sad i udviklingsafdelingen hos Vestas i Aarhus, så jeg vil gerne se en dokumentation for at turbulens pga. skovbevoksning skulle have nogen praktisk betydning når man opstiller vindmøller på land.
Man burde have masser af eksempler hvis det er et problem, i Danmark har vi jo maser af læbælter, huse og andre kilder til turbulens tæt på jordoverfladen. Men da du bruger folks ønsker om at bygge en terrasse til et sommerhus tæt på kysten som dokumentation for at "nogen" ønsker at plastre danske skove til med alverdens byggerier, så må jeg nok lige understrege at "fundet på internettet" ikke tæller som dokumentation for de fleste Civilingeniører.
Come on.
Hej Lars
Jo mere natur der fjernes, jo mere biodiversiet vil vel blive fjernet,
Kan man lide den bevoksning der er, men det optager CO2
Tja, du mener at du er dommer over hvilke træer der bør være i DK?
Testmølle centret bliver jo 'en ørken' mht. biodiversitet, der er det så valgt at VE har forrang for biodiversitet.
Hov hvad er det dog Naturstyrelsen skriver:
"Nye arter, hvor der før var nåleskov
Vindmøller i skovområder: Det vil vel give problemer med biodiversitet, specielt fugle, måske også støj. Nej det er ikke let at få både VE og biodiversitet.
Testmølle centret bliver jo 'en ørken' mht. biodiversitet, der er det så valgt at VE har forrang for biodiversitet.
Har du noget dokumentation på dit retoriske spørgsmål?
Hvis med "Testmølle centret" menes testcentret i Østerild klitplantage, så er der intet efter min vurdering der tyder på at biodiversiteten er mindre i det fældede område hvor selve testcentret end i selve plantagen. Det er nu engang en plantage, det vil sige plantede træer hovedsageligt bjergfyr og sitkagran om hvem der intet pænt biodiversitetsmæssigt er at sige om.
Men prove me wrong, med noget dokumentation.
Vindmøller skal have et plant landskab hele vejen rundt, da der ellers bliver skabt turbulens som ødelægger virkningsgraden.
Det passer muligvis godt med f.eks. juletræsproduktion, men ved øvrig skovproduktion fælder man striber af områder, og dermed skaber man netop det modsatte, nemlig ujævnt landskab.
Og iøvrigt at det sidste afsnit i min forrige kommentar ikke en "konspirationsteori", men min personlige holdning, som iøvrigt bygger observationer ifb ønsker om at bygge i andre rekreative områder, som f.eks. kystbeskyttelseszoner.
Hvis man ikke kan se en vindmølle i en skov, så er det heller ikke særligt sandsynligt at de står et sted, hvor der er vind til få vingerne til at dreje rundt.
Jeg forstår ikke hvad du mener, de 25-30 meter som langt de fleste danske skove holder sig under burde ikke være noget problem for nutidens kæmpevindmøller, hvor det så også er en simpel ting at lave tårnet en smule højere end normalt, eller for den sags skyld holde bevoksningen en smule nede, man kunne sikkert også holde en skov under 20 meter med god biodiversitet.
Og konspirationsteorierne synes jeg bare du burde holde for dig selv.
Hvis man ikke kan se en vindmølle i en skov, så er det heller ikke særligt sandsynligt at de står et sted, hvor der er vind til få vingerne til at dreje rundt.
Iøvrigt tvivler jeg på, at det for skovforeningen overhovedet drejes sig om vindmøller, men at de gerne vil have fjernet restriktionerne, som forhindrer dem i bygge alt muligt andet end det som er relevante for skovdrift, f.eks. hoteller og feriecentre.
Hej Jacob
Det drejer sig vel reelt om at placere VE - vindmøller og solceller - infrastruktur hvor det er billigst muligt også med hensyn til el-nettet, kortest mulig afstand mellem produktion og forbrug, det giver mindst komplikationer i el-nettet.
Vindmøller i skovområder: Det vil vel give problemer med biodiversitet, specielt fugle, måske også støj. Nej det er ikke let at få både VE og biodiversitet.
Testmølle centret bliver jo 'en ørken' mht. biodiversitet, der er det så valgt at VE har forrang for biodiversitet.
Klart der kan stå en mølle i en skov, hvis det i øvrigt passer med hvad der ellers er at tage af hensyn til el-nettet og energi-belastningen. De har jo oven i købet en fordel at man ikke kan se dem, hvis der da ellers er så meget skov at man ikke kan se den for træer, og jeg overlever nok hvis jeg kunne se dem fra mit vindue i udestuen.
Jeg bor lige op ad Lillering Skov ca. 20km vest for Aarhus rådhus, et natura 2000 område med spor efter stenalder bosættelser, og der kunne da fint stå et par møller også, det er alligevel en fragmenteret omgang med en masse spændende ting, og hvis der en nogen af de lokale rovfugle eller andet dyreliv der ikke kan finde ud af at holde en passende sikkerhedsafstand er der en del arter i området helt klar til at tage over.
Men placer nu for guds skyld el-producerende enheder hvor der er brug for dem og så det passer med den øvrige infrastruktur. Østjylland er tæt befolket med en del behov for energi, så selvfølgelig skal møllerne stå her, ikke på en flad mark i Vestjylland fordi vestjyderne er for flinke til at brokke sig. Eller ude på æ haw hvor det er unødigt besværligt at sætte dem op og vedligeholde dem.
Jeg har svært ved at se fidusen ved at placere møller i skove, i stedet for ude på det åbne land. Hvad findes det egentlig for skovområder, der er store nok til ikke at blive fuldstændigt domineret af et par almindelige fullsize vindmøller?
Hvis vindmøllerne skal placeres i eksisterende skove, må de vel gøres ekstra høje for at komme op i vinden. Det nytter heller ikke noget, at de snurrer lige omkring trækronerne, som en anden musvågehakker. De vil derfor være ekstra synlige fra store afstande. Det gælder ikke mindst hvis man placerer møllerne i nyanlagte skove, hvor der vil gå mange år før træerne rager synderligt op.
Der står, at man fortrinsvis vil placere vindmøllerne i skov med lav biodiversitet.
Men hvordan harmonerer det i forhold til planerne om at nyetablerede skove i Danmark skal anlægges i økologiske korridorer, og netop med biodiversitet for øje? Tilsvarende i de eksisterende skove, ser jeg en stor fare for at møllerne blot vil bidrage til at fastholde skove i en tilstand af lav biodiversitet.
Alle 3 kl 13 d. 9 Marts og med samme grafik. Men tænker det er et tilfælde😊
Skriv hvad du mener. Vi er for gamle til "dog whistle" indlæg.
Taler du på samme barnagtige måde når du er til repræsentantskabsmøder i IDA?
Hvis de rigeste og byboerne ikke vil være naboer til vindmøller? - Så skal andre naturligvis heller forstyrres af vindmøller.!
Jeg kan ikke tale på vegne af "de rigeste" men som bybo kan jeg oplyser, at jeg bor under 5 km fra en vindmøllepark hvilket jeg på ingen måde har "ondtireven" over.
Når jeg er på tur og nyder udsigten over Øresund kan jeg ikke undgå at tænke på Finn. Hvis alle byboerne på Amager havde samme holdning og samme politiske støtte som Finn, så havde havvindmølleparken Middelgrund nok ikke haft mange chancer.
tag nogle "ondtireven" piller og kom videre!
Dit indlæg er anmeldt !
Måske du skulle overveje om du kan lære at forstå hvad Rune's og andres indlæg i virkeligheden handler om. Når de/vi skriver om at vindmøller skal opsættes tæt ved de rigeste og i de store byer.
De handler om at "måle hvor meget befolkningen som helhed" ønsker landbaserede vindmøller.
Hvis de rigeste og byboerne ikke vil være naboer til vindmøller?
- Så skal andre naturligvis heller forstyrres af vindmøller.!
Mere er der ikke i den slags indlæg !
Som tidshorisonten for de større broer, jo mere det udskydes jo længere tidshorisont.
Det lykkedes NABU af forsinke arbejdet i Tyskland, ligesom udbygningen af deres el-net.
Lad os dog for guds skyld opsætte havvindmøller istedet for at forgrimme den smule natur vi har på landjorden.
Jeg skrev at den rige elite er hovedansvarlig, lad være med den slags manipulation. Sandsynligheden for at finde klimasvin blandt sommerhusejerne ved vestkysten, er dog større end hos befolkningen som helhed.
Placer mindre atomkraftværker hvor forbruget er.
Hvornår kan de være klar? I 2030? I2035?
/Bjørn
Man kunne jo også lade naturen være natur, samtidig med at produktionen placeres tæt på forbruget.
Placer mindre atomkraftværker hvor forbruget er.
Og et spøjst sammenfald af udmeldinger fra Green Power Denmar, Rådet For Grøn Omstilling og Dansk Skovforening.
Alle 3 kl 13 d. 9 Marts og med samme grafik. Men tænker det er et tilfælde😊
3-4-5 af testmøllerne i Østerild står i eller umiddelbart i nærheden af skov, så måske er tidens møller oppe i luftlag, hvor skov ikke genere nævneværdigt.
Nu går en evt besparelse til infrastrukturen let tabt, da det blæser væsentligt mindre i de områder du nævner.
Af samme årsag tvivler jeg også på, at vindmøller i skovområder er syndeligt effektive medmindre, der er tale møller som er så høje, at den negative effekt af terræn og bevoksning reduceres.
Hej Rune
Placer vindmøller hvor forbruget er, fx. i hovedstadsområdet og Nordsjælland.
Det er vel der forbruget er?
Men der vil man ikke have dem
Infrastruktur koster, så hvis vindmøller placeres tættest mulig ved forbrug, så kan der spares meget el-infrastruktur.
Ps, er der andre, som er ved at blive sindssyge over at anvende denne teksteditor på en iPhone?