PIXL (15)
Illustration: NASA/JPL-Caltech.
En ikke særlig julet billedkalender om teknologi, opdagelser, og kreativitet fra ingeniørverdenen. ALLE LÅGER HER.
Ombord på Perserverance roveren - ude for enden af robotarmen sidder PIXL instrumentet.
Det er stadig forholdsvis dyrt at komme i rummet - selvom Start-II aftalen vendte den trend og blandt andet Elon Musk siden har accelereret processen ved at udvikle genbrugelige raketter. Skal man videre til Mars bliver det dyrere, det koster naturligvis mere brændstof som også skal løftes fra Jorden. Vil man lande på Mars bliver det endnu dyrere.
PIXL instrumentet er et kombineret optisk mikroskopkamera og et røntgenspektrometer. Det optiske billedfelt måler ca 20 x 11 mm og gengiver stenens struktur, ovenpå det lægges data fra røntgenspektrometret. Typisk scannes et område af stenen på 12,5 x 4 mm, med en opløsning på 125 µm. For at det skal lykkes skal robotarmen holde PIXL meget stille og bevæge PIXL meget præcist. Armens styrke og præcision afspejles direkte i dens massebudget. Hvert gram PIXL vejer skal modsvares af styrke i robotarmen. På den måde tæller PIXL instrumentets egen masse to steder i massebudgettet.
Lav masse for PIXL var et krav og hvert et gram i instrumentet er nødvendigt - ellers ville det være sparet væk. Vores værkstedsmand lykkedes med at lave et kamerahus, der kun havde få tiendedele millimeter i vægtykkelse. Det skulle håndteres med forsigtighed. Hele PIXL instrumentet endte med at veje 4,3 kg. NASA anslår at et tilsvarende instrument på Jorden, hvor man ikke optimerer for massen, vejer omkring 200 kg.
Billedet viser det første røntgenspektroskopiske scan lavet på Mars. Hvert lille billede viser et unikt stof, fx. magnesiumoxid (MgO) eller kvarts (SiO2), lagt ovenpå mikroskopkameraets billede. Det er altså det samme område på alle scan. Lyse gul-grønne farver indikerer høj koncentration af det pågældende stof og mørklilla indikerer lav koncentration.
